2 - Grønt Miljø

2 FEBRUAR 

2009 

Grønt Miljø 

4 Den grønne velfærd 

12 Direktøren der vil være mester 

20 Planteskolen og humlebien 

28 Nogle gange vokser naturen inden for 

36 Et landbrugsbryggeri der finder sit sted 

42 Elmetræet overlever endnu 

52 Når det etiske ansvar bliver en byrde 

54 Se konstruktivt på krise og klimapanik 

60 Kystens klitter kurrer i kulingen 

GRØNT MILJØ 2/2009 1

2 

Bryggens Have, Islands Brygge 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

100 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

KORTEGAARD.DK 

P. Kortegaards 

Planteskole 

5550 Langeskov 

www.kortegaard.dk 

65 97 26 56 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

Danske træer 

til 

danske anlæg 

Vi gør Danmark 

grønnere 

„Vi vil være 

Danmarks bedste 

anlægsgartnerfirma. 

Prøv at teste os!“ 

Medarbejderne i Lars Aarup A/S 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 2/2009

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

VARMT ARBEJDE 

Varmt arbejde er ikke stjålet tid, men arbejde der medfører 

ild, gnister og brandfarlig varme. Hertil hører arbejde med 

ukrudtsbrænderne der - med udgangspunkt i beredskabsloven 

- er omfattet af omfattende sikkerhedsregler for at 

undgå brandulykker. Reglerne er nylig skærpet, ikke fordi 

loven er ændret, men fordi forsikringsselskaberne har 

strammet sine vilkår for hvornår forsikringstagernes selvrisiko 

træder i kraft. Der har været for mange ‘grimme’ sager 

af den slags ukrudtsbrænding selv er leveringsdygtig i. Er 

man derfor ikke omhyggelig med at leve om til lovens krav 

om at udvise ‘tilbørlig forsigtighed’ skal man betale selvrisiko 

hvis der opstår brandskader. Og det er ikke billigt. 

Spørgmålet er hvordan viser tilbørlig forsigtighed. Det kan 

læse i en vejledning fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut 

der er den store autoritet inden for området, og deres 

vejledninger er i realiteten defacto-normer. Vejledningen 

der omtaler ukrudtsbrænding, siger at man skal have uddannelsesbevis, 

at bestiller og udførende har pligt til at informere 

hinanden grundigt og at der som udgangspunkt 

skal være brandvagt. Og der skal foreligge en underskrevet 

aftale på en standardblanket. Hertil kommer regler om 

hvordan man skal udføre arbejdet og behandle redskaberne. 

Herunder afstandsregler der betyder at man ikke får fat 

i det ukrudt der er nærmere end en halv til en hel meter fra 

facader, hegn og bevoksning. Og så skal man også tjekke 

med sit forsikringsselskab hvordan det forholder sig med 

hensyn til brandvagt og retningslinjerne generelt. 

Så kan man gå i gang - hvis man stadig mener at ukrudtsbrænding 

er den mest hensigtsmæssige metode. Man kan 

selvfølgelig også blæse på det hele. Og risikere at skulle betale 

selvrisikoen - og i værste fald få bøde for at overtræde 

beredskabsloven. Reglerne må tages alvorligt, men konsekvensen 

kan være at en faglig afprøvet teknik bliver kørt ud 

på et sidespor. Det rejser mange spørgsmål. Vil vi se en forstærket 

udvikling af ikke brandfarlige teknologier? Vil pesticidsprøjten 

eller saltbøssen tages mere frem? Skal små private 

kunder nu være hjemme for at stå brandvagt? Og 

hvordan er det nu med kommunernes selvforsikring? Noget 

der fra starten ligner et lille forsikringsspørgsmål er en sag 

med væsentlige faglige følger. 

FORSIDEN 

Adgangen til parker og natur er en del af velfærden - også 

selv om det ikke altid defineres sådan. En af kommunernes 

nye opgave er at være med til det sundhedsforebyggende 

arbejde. Her kan de grønne områder spille en aktiv rolle. 

Som haveterapien har vist, kan det grønne også optræde i 

en direkte helbredende rolle, men det har dog endnu ikke 

haft indflydelse på parkplanlægningen. Foto: Lars Thorsen 

tirsdag den 17. februar kl. 10.57 i Frederiksberg have. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755. 


Den grønne velfærd 

Kommunerne er i gang med 

kommuneplanerne der for 

første gang omfatter både byen 

og landet. Det har givet nye 

muligheder for at integrere 

mål og midler i byudvikling, 

naturbeskyttelse og landskabsforvaltning. 

Samtidig er der 

vandplaner og naturplaner på 

vej som kommunerne skal realisere. 

Sundhedsforebyggelse 

er også blevet en kommunal 

opgave der bl.a. kan tages op i 

de grønne områder. 

De nye vilkår og muligheder 

var udgangspunktet for Skov 

& Landskabskonferencen 2009. 

En konference som Skov & 

Landskab holdt den 28. januar 

i Odense under titlen ‘Nye roller 

for natur, skov og landskab 

i velfærdssamfundet’ for 247 

deltagere. 

En meningsmåling har vist at 

et flertal ikke vil betale mere i 

skat for at få mere natur og 

miljø, men gerne for at få mere 

velfærd. Men er natur og 

miljø ikke en del af velfærden? 

Jo det er, understregede Leif 

Skov, borgmester i Vejle Kommune. 

Så det bliver tænkt ind i 

planlægningen, først i en helhedsplan, 

siden i byggemodninger 

og erhvervsprojekter 

hvor 40% af arealet er grønt. 

Men gør man nok i kommunerne, 

spurgte tidligere formand 

for folketingets miljøog 

planlægningsudvalg, Christian 

Wedell-Neergaard (C). Vil 

man prioritere naturen og miste 

gode byggegrunde? „Jeg 

er lidt nervøs på naturens vegne 

over at man ikke lever op til 

skåltalerne. Når vi snakker 

4 

med kommunerne er det penge, 

penge, penge.“ 

Kommunerne har fået en 

udviklingsopgave på landet 

med mulighed for at prioritere 

og samtidig at tage hensyn til 

sundhedsforebyggelsen, fastslog 

Wedell-Neergaard. Han 

fortalte også om regeringsinitiativet 

‘Grøn Vækst’ der er et 

forsøg på at lave en helhedstænkning 

i det åbne land. 

Vejle Kommune har taget 

opgaven på sig. Kommunen 

har en fantastisk dialog med 

landbruget og kunne samtænke 

både sundhed, natur, 

turisme og bosætning, oplyste 

Leif Skov der håbede at Grøn 

Vækst ville hvile på ‘incitamenter’. 

„Får vi muligheden kan vi 

komme langt, men vi må også 

forholde os til den økonomiske 

krise og klimaændringerne.“ 

Multifunktionen 

Landskabet bliver stadig mere 

loddent med mere beplantning, 

især som mere skov og 

flere udyrkede arealer. Men 

det sker delvist på bekostning 

af de mere lysåbne naturarealer, 

bl.a. de vedvarende afgræssede 

arealer. Sådan er det 

i hvert fald i Hvorslev-Bjerringbro 

hvor 274 landmænd blev 

spurgt om udviklingen fra 

1996 til 2008. Der er også tegn 

på at omdriftsarealet stiger, og 

at der plantes færre hegn. Er 

den eksisterende regulering 

god nok til at sikre nauren i 

agerlandet, spurgte lektor Lone 

Kristensen, Skov & Landskab, 

efter sin gennemgang. 

Uden selv at svare. 

Vejle Fjord. I Vejle anerkendes det at naturen er en vigtig del af velfærden. 

Det tager kommuneplanlægningen derfor udgangspunkt i. 

Foto: Terkel Broe Christensen, Scanpix. 

I Hvorslev-Bjerringbro sidder 

fuldtidslandmænd nu kun på 

14% af ejendommene og 40% 

af arealet. I hele landet er der 

kun 17.000 fuldtidslandmænd 

og 43.000 landmænd i alt. Selv 

i landdistrikter er de et lille 

mindretal, men de dyrker hele 

62% af landets areal. Danmark 

er ikke et landbrugsland. 

Derfor er det naturligt at se 

på multifunktionen. Det er da 

også udgangspunktet for Grøn 

Vækst hvor alle interesser om 

det åbne land skal afvejes i en 

samlet redegørelse, forklarede 

administrerende direktør, Arnt 

B. Josefsen, Direktoratet for 

Fødevareerhverv. „Visionen er 

at forene et højt niveau for 

miljø- og naturbeskyttelse med 

en moderne og konkurrencedygtig 

landbrugsproduktion.“ 

Fokus er bl.a. på vandrammedirektivets 

krav til kvælstof, 

fosfor og fysiske forhold i 

vandløb, pesticidreduktion, 

mindre ammoniakudledning 

fra husdyr, større biodiversitet, 

mere og bedre tilgængelig natur, 

mindre udledding af drivhusgasser 

- og en liberalisering 

af landbrugsloven. Men 

først i 2011 kommer der rigtigt 

gang i det, sagde Josefsen. 

Integrere alle sektorer 

Grøn Vækst er ikke alene om 

at afveje alle interesser og prøve 

at få en helhed ud af det. 

Det er også hensigten med de 

nye kommuneplaner som nu 

også omfatter det åbne land. 

Et af de redskaber kommuner- 

ne har, er den ‘landskabskaraktermetoden’ 

hvor velkendte 

landskabsanalyser er tilpasset 

de nye behov. Metoden er 

kompliceret, men giver til gengæld 

en fuldstændig geografisk 

dækning, forklarede geograf 

Ole Hjorth Caspersen, 

Skov & Landskab og planlægger 

Vilhelm Michelsen, Miljøcenter 

Århus. 

Et projekt fra Slagelse Kommune 

viser hvordan man kan 

koordinere forvaltning og udvikling 

både af byens grønne 

områder og det åbne land. Her 

inddrages biologiske, rekreative 

og kulturhistoriske forhold i 

et udspil der samtidig koordineres 

med kommunens sundhedspolitik. 

Det lokale landskab 

Et andet demonstrationsprojekt 

er ‘Multifunktionelle jordbrugslandskaber 

- strategier, 

værktøjer og processer’ som 

Skive Kommune udfører sammen 

med bl.a. Skov & Landskab 

og By- og Landskabsstyrelsen. 

Formålet er at udvikle 

en model for kommunal planlægning 

i det åbne land. En 

model der inddrager, natur og 

landskab, produktion, rekreation 

og bosætning. Og hvor 

folk lokalt er med til at formulere 

strategier, forklarede afdelingsleder 

Henrik Willadsen 

fra Skive Kommune. 

Arbejdet hviler på tidligere 

erfaringer med lokal land- 


Skov- og Landskabskonferencen 2009 fokuserede på nye roller for natur, skov og landskab i 

velfærdssamfundet. En hvirvel af informationer og anbefalinger. 

skabsplanlægning med borgerinddragelse, 

bl.a. fra Odderbækken 

og Kvols, forklarede 

professor Jørgen Primdahl, 

Skov & Landskab. Også landskabskaraktermetoden 

er taget 

i brug, men til den lokalt 

baserede planlægning har det 

ikke været nok. Man har derfor 

genoptaget metoden med 

at inddele landskabet i mindre 

delområder med hvert sit kulturgeografiske 

præg.“Folk kan 

se dem i landskabet. Det giver 

mening for dem,“ forklarede 

Willadsen der samtidig understregede 

borgerdeltagelsens 

grænser. Den er ressourcekrævende, 

kan ikke erstatte fagligheden 

og ikke løse de store interessemodsætninger. 

Her 

kræves politiske beslutninger 

og myndighedshåndhævelse. 

Håndtering af konflikter 

Vellykket borgerinddragelse er 

også et spørgsmål om at håndtere 

konflikter på en god måde. 

Det har Skov- og Naturstyrelsen 

fået gode erfaringer 

med gennem arbejdet med nationalparker, 

driftsplaner, 

skovrejsning, naturprojekter 

og lokale projekter med bl.a. 

høslæt og skiløjper. 

Det har givet større lokal 

forankring og større accept, 

sagde Søren Agerskov, Skovog 

Naturstyrelsen, Nordsjælland. 

„Vi kan også pege tilbage 

på processen når der senere 

er problemer.“ Dybest set ind- 

drages borgerne præventivt 

for at udvikle bedre projekter 

og derved undgå dyre og destruktive 

konflikter. 

Borgerinddragelsen i forbindelse 

med nationalparkprocessen 

i Nordsjælland er sket i 

samarbejde med Teknologirådet. 

Herfra står tre konklusioner 

klare: Gør det kun hvis du 

vil lytte og bruge det til noget. 

Overvurdér ikke folks viden, 

men undervurdér ikke deres 

dømmekraft. 

Vi savner ikke erfaringer og 

værktøjer i borgerinddragelsen, 

men der er brug for overblik 

og overskuelig syntese, 

fastslog lektor Jens Emborg, 

Skov & Landskab. Udfordringen 

er at skabe et konstruktivt 

forhandlingsrum hvor overordnede 

hensyn og lokale interesser 

finder fodslag, og hvor teknikere 

og borgere finder hinanden. 

En hjælp kan være at 

bruge en analyseramme der 

som et landkort viser hvor man 

må kigge hen for at finde sine 

løsninger: nemlig i det kompromisprægede 

midterfelt. Afgørende 

for at få borgerne 

med, er i alle tilfælde at de får 

reel indflydelse, og at der er 

reelle interesser på spil. Ellers 

har konflikten ikke den nød- 

vendige ‘konstruktive intensitet’, 

men er enten sløv og passiv 

eller overgearet destruktiv. 

Vandplan til handleplan 

Med EU’s vandrammedirektiv 

og den opfølgende miljømålslov 

har svinebrugslandet Danmark 

fået kam til sit hår. Det 

kvælstofbelastede vandmiljø 

skal have en bæredygtig kvalitet. 

De statslige miljøcentre er 

derfor på vej med vandplaner 

med faktuelle oplysninger, 

kvalitetsmål, overvågningsprogram 

og virkemiddelkatalog. 

Som forskningschef Karsten 

Raulund-Rasmussen, Skov & 

Landskab, fortalte, omfatter 

kataloget bl.a. landbrugstiltag 

der skal reducere udledningen 

af kvælstof og fosfor, samt 

skovrejsning, dyrkning af energiafgrøder, 

restaurering af 

vandløb, randzoner og ekstensiveret 

drift. Vandplanerne er 

dog udsat på grund af planen 

om Grøn Vækst. Kommunerne 

må derfor vente med deres 

opfølgende handleplaner der 

skal sikre at målene nås. 

Miljøcentrene skal også - 

sammen med Skov- og natur- 

styrelsen - lave naturplaner for 

de udpegede Natura 2000-områder, 

og de skal også følges 

op af kommunale handleplaner. 

„Det synes derfor oplagt 

at kommunerne koordinerer 

de to sæt planer for at opnå 

sammenhæng og nærliggende 

synergimuligheder,“ sagde 

Raulund-Rasmussen. 

At integrere handleplaner 

for både vand og natur er netop 

hvad Odense Kommune 

lægger vægt på, forklarede 

kommunens projektleder 

Thorben Jørgensen. „Vi har 

derfor oprettet en tværfaglig 

projektgruppe der rummer 

kompetencer inden for spildevand, 

vandløb, natur og 

grundvand,“ sagde han. Også 

kommunens egne miljøpolitiske 

mål om at skabe en bæredygtig 

grøn by med god ad- 


6 

GIVER NATURNÆR 

SKOVDRIFT GODT 

TRÆ NOK? 

Den naturnære skovdrift 

som er blevet et mål i statsskovene, 

er under ilter debat, 

bl.a. fordi Skov- og Naturstyrelsen 

har meddelt at 

man vil nedprioritere træproduktionen. 

Hvilket forstfolk 

ikke mener bør være 

nødvendigt. Debatten blev 

også taget på Skov & Landskabskonferencen. 

Kan naturnær skovdrift 

med sine blandede arter og 

aldre også producere nok 

godt træ og være driftsøkonomisk? 

Ja den kan, argumenterede 

professor J. Bo 

Larsen, Skov & Landskab. 

Men det forudsætter kyndighed 

og at man ikke samtidig 

indfører besparelser. 

Nej, naturnært skovbrug i 

Skov- og Naturstyrelsens aftapning 

er diffus og kan 

misbruges, mente skovrider 

Esben Møller Madsen, Trolleholms 

Gods og lektor 

Christian Nørgaard Nielsen, 

Skov & Landskab. Det er 

svært at beregne tilvækster, 

svært at optimere, svært at 

planlægge. Nielsen: „De 

skovbrugsfaglige retningslinjer 

er noget makværk.“ 

Madsen: „Det naturnære 

princip skal renses, ellers ender 

det som en parantes eller 

et skældsord.“ 

Man skal bare ikke stille 

større krav til naturnært 

skovbrug end til traditionelt 

skovbrug med dens renafdrifter. 

„De har heller ikke 

været økonomisk acceptable,“ 

sagde skovrider Niels 

Peter Dalsgaard Jensen, Salten 

Langsø Skovadministration 

A/S. Han mente at man 

nok endte med en mellemting 

mellem traditionelt og 

naturnært. 

Og man skal gøre sig 

klart hvad driftsformålet er, 

understregede vicedirektør 

Agnete Thomsen, Skov- og 

Naturstyrelsen. Og i de offentlige 

skove er det at lægge 

meget vægt på friliftsliv 

og natur. Hun anså det faglige 

grundlag for naturnær 

skovdrift som solidt, men 

erkendte at der var tale om 

en langsigtet proces og manede 

til tålmodighed. 

gang til natur og rekreative 

arealer indarbejdes. Et af projekterne 

er at renovere Odense-Å-systemet. 

Thorben Jørgensen 

efterlyser dog klarere 

statslige udmeldinger:„Nu venter 

vi på Grøn Vækst, for hidtil 

har der været meget papirtiger 

i direktiverne.“ 

De fysiske forbedringer 

En af de midler man kan bruge 

for at nå vandplanens mål er 

at forbedre de fysiske forhold i 

vandløbene. Relativt små og 

billige forbedringer kan tit resultere 

i målelige forbedringer 

så målsætningen for vandløbet 

opfyldes. Hvad den store og 

dyre indsats på spildevandssiden 

ofte ikke kan alene, forklarede 

biolog Flemming Nygaard 

Madsen, Orbicon A/S og 

lektor Anne-Kristine Lauridsen, 

Skov & Landskab. 

I praksis kan man gå vandløbene 

igennem og vurdere hvor 

det er muligt at få en miljøgevinst 

ved at ændre de fysiske 

forhold eller plejen. Typisk 

prøver man at genskabe de fysiske 

forhold der kendes fra 

naturlige vandløb, f.eks. gensnoning, 

fritlægning af rørlægninger, 

udlægning af grus og 

sten samt regulering af vandløbets 

dybde og bredde. Og så 

er det en god idé at bruge naturgrundlagets 

materialer når 

man udlægger materialer i 

åen. Det er ikke alle steder at 

store sten er lige naturlige. 

Forebygger sundheden 

Med kommunalreformen fik 

kommunerne ansvaret for at 

fremme og forebygge sundhe- 

den. Spørgsmålet er om man 

kan indrette byens grønne områder 

så man hjælper til med 

at nå dette mål. Det er baggrunden 

for undersøgelsen 

‘Natur & Sundhed’. 

En af de fire sjællandske 

købstadskommuner der har 

været med i undersøgelsen, er 

Roskilde Kommune der har 

store ambitioner for borgernes 

sundhed, forklarede park- og 

vejchef Ivan Hyllested Pedersen. 

„Vi ved meget om driftsøkonomi, 

arealtyper og arealstørrelser, 

og hvordan vi får 

arealerne til at være frodige 

og se godt ud, men vi ved ikke 

så meget om borgernes brug 

af parker. De undersøgelser 

der har været har været fra 

storbyer,“ sagde han. 

I undersøgelsen analyseres 

sammenhængen mellem ti 

parkers udtryk, deres brug og 

befolkningens selvoplevede 

sundhedstilstand. Desuden er 

parkerne analyseret på grundlag 

af otte parkkarakterer, 

artsrigt, naturpræg, tryghedsskabende, 

socialt, åbent, kulturelt, 

roligt og rumdannende, 

forklarede Thomas B. Randrup, 

Niras Konsulenterne der som 

tidligere professor på Skov & 

Landskab var med i undersøgelsen. 

Resultatet er et oplevelsesværdi-indeks. 

„Det er et 

forsøg på koge en kompliceret 

virkelighed ned til en enkel 

model,“ forklarede Randrup. 

Naturen kan også helbrede 

Natur og grønne områder kan 

ikke kun forebygge. De kan 

også helbrede. I hvert fald er 

haveterapi en meget effektiv 

behandlingsform mod stress, 

fortalte lektor Ulrika K. Stigsdottir, 

Skov & Landskab. Resultater 

fra Sverige viser bl.a. at 

75% af de behandlede patienter 

kommer tilbage i job. 

Haveterapi forudsætter et 

samarbejde mellem landskabsarkitekter, 

medicinsk personale 

og patienter. Haverne skal 

være specielt designede og 

f.eks. være uden det abstrakte 

formsprog som føles dramatisk 

af psykisk svage mennesker. 

På Skov & Landskab er der 

siden 2007 samlet viden og erfaringer 

for at skabe en haveterapihave 

der også er ramme 

for forskning og undervisning. 

Denne model, der kaldes Terapihaven 

Nacadia, er nu ved at 

blive etableret i Hørsholm i 

samarbejde med Stresscentret 

Kalmia. Haveterapien skal være 

det tredje ben i en behandling 

der også omfatter fysisk 

og psykisk behandling. 

Og hvor meget kan man så 

spare på sundhedsbudgettet? 

Thomas B. Randrup der også 

var med i projektet, oplyste at 

man er så langt fremme at 

man kan lave de første beregninger 

på haveterapiens økonomiske 

fordele - om end det 

endnu ikke er sket. Han fastslog 

videre at terapihaverne 

er lukkede områder for syge 

mennesker, men at elementer 

fra terapihaven godt kan tænkes 

at blive tilpasset til de offentlige 

grønne områder. sh 

KILDER 

Indlæg og debat på Skov & Landskabskonferencen 

28.1.2009. Odense 

Congress Center. 

Sammendrag fra Skov & Landskabkonferencen 

2009. Skov & Landskab. 

OPLEVELSESVÆRDI-INDEKSET er udtryk for et områdes sum af rum og dets graduerede oplevelsesværdier 

sat i forhold til områdets størrelse. Oplevelsesværdien er en abstrakt værdi for brugerens oplevelse af et rum 

baseret på de otte oplevelsesværdier. Læs mere i Grønt Miljø 1/2009 side 13. 


HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17 

Priser excl. moms fra 55.196,- (incl. 94 cm. klippeagg.) 

Kompakte Ridere 

med præcis styring 

Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip 

eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki. 

Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved 

Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD), 

der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag. 

Husqvarna PF 21 og PR 17 – store fordele i kompakt format. 

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 

eller www.husqvarna.dk. 

www.husqvarna.dk 

© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). 


Børnehavens giftige jord 

Kortlægningen af jordforureninger skrider 

hurtigt frem viser ny rapport fra Miljøstyrelsen 

Regioner og kommuner gør 

et stort stykke arbejde for 

at opspore jordforurening tæt 

på daginstitutionerne. Det viser 

Miljøstyrelsens rapport 

‘Kortlægning af jordforurening 

i børneinstitutioner’ der 

er baseret på spørgeskemaer 

udsendt til alle kommuner og 

regioner. Og alle har svaret. 

Det er de fem regioner som 

efter jordforureningsloven står 

for den offentlige indsats mod 

jordforurening. Alle regioner 

har enten udarbejdet en undersøgelsesstrategi 

og en tidsplan 

for deres indsats, eller er 

ved at indsamle data til at udarbejde 

en strategi. Mange 

kommuner har allerede foretaget 

undersøgelser i mange institutioner, 

mens andre planlægger 

at gøre det. 

Rapportens baggrund er at 

miljøministeren for et år siden 

fremrykkede en planlagt undersøgelse 

af kommuners og 

regioners indsats over for jord- 

8 

forurening i børneinstitutioner. 

Det hænger sammen med 

jordforureningslovens områdeklassificering 

der trådte i kraft 

1. januar 2008. Denne klassificering 

omfatter som udgangspunkt 

hele byzonen med mindre 

kommunerne undtager eller 

inddrager områder på baggrund 

af viden om forureningsforholdene. 

Kommunerne oplyser at 

godt 65% (omkring 3300) af 

børneinstitutionerne er placeret 

i områdeklassificerede områder 

eller i øvrigt lettere forurenede 

områder. Risikoen 

ved at opholde sig på lettere 

forurenet jord er lille, og kan 

reduceres yderligere ved at 

følge simple råd som f.eks. at 

vaske hænder efter berøring 

med jorden. Ifølge rapporten 

vil kommunerne fremover udtage 

mange uforurenede områder. 

Antallet af børneinstitutioner 

i klassificerede områder 

ventes dermed at at falde. 

Kænguruer prutter mindre end køer 

I kampen mod klimaforandringerne anbefaler australske forskere 

nu at deres landsmænd spiser kontinentets kendingsdyr, 

kænguruen. Den usædvanlige opfordring kommer i en 

rapport om global opvarmning som bl.a. professor og klimapolitisk 

rådgiver for den australske regering, Ross Garnaut, 

har været med til at lave. På grund af en unik mavebakterie 

er der nemlig langt mindre metan i prutter og bøvser fra det 

hoppende dyr end fra kvæg og svin. Så jo mere det i øvrigt 

fedtfattige kængurukød der kommer på menuen, jo mindre 

udslip. ”I 60.000 år var kænguruen den vigtigste kødressource 

i Australien. Det kan den blive igen,” håber Ross Garnaut. 

Urner der brydes 

ned i jorden 

Biologisk nedbrydelige urner 

er blevet standard i mange begravelsesforretninger. 

EcoUrn 

ApS har introduceret en type 

der på 1 til 3 år nedbrydes når 

den begraves i jorden. Samtidig 

er den dog vandtæt og 

kan uden problemer stå i 

hjemmet eller i kolumbarium 

som det ofte praktiseres i udlandet. 

Det er opnået takket 

være materialet ‘Polyactide’ - 

en modificeret majsstivelse 

blandet med kridt og andre 

naturmaterialer. Det har et 

sandfarvet udseende, men urnen 

leveres også malet, bl.a. 

med håndmalede motiver. Materialet 

har også den fordel at 

den kan gennemlyses. Det er 

forudsætningen for at bringe 

urnen med på fly - hvilket 

mange gør i dag for at begrave 

urnen i det gamle hjemland. 

Urnerne fremstilles i 3,9 

og 5,5 liter. www.ecourn.dk. 

Børnene leger med jorden. I børneinstitutionerne er indsatsen 

mod forurenet jord derfor opprioriteret. 

Hver tredje kommune oplyser 

at der er børneinstitutioner 

hvor der er eller har været 

jordforurening over de såkaldte 

‘afskæringskriterier’. Det 

omfatter 276 børneinstitutioner. 

De 204 ligger i Københavns 

og Frederiksberg Kommune, 

men alle disse steder er 

forureningen oprenset. sh 

Svømmepølenes 

klorerede vand 

De fritstående havepools og 

spabade i det fri er blevet 

populære i haverne. Og selv 

om de er meget mindre end 

en traditionel nedgravet 

svømmepøl, kræver de meget 

vand. Op til 35.000 liter 

eller næsten så meget som 

KILDE 

Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner. 

Afrapportering af 

spørgeskemaundersøgelse til kommunerne 

og regionerne. Miljøprojekt nr. 

1254, Miljøstyrelsen 2008. Rapporten 

er lavet af Dorit Wahl-Brink, Inger Asp 

Fuglsang og Inge Olsen fra NIRAS A/S 

samt af Irene Edelgaard, Katrine 

Smith og Anette Lund Hansen fra Miljøstyrelsen. 

www.mst.dk. 

Havepool fra Swim & Fun. 

Dimension 366 x 610 x 122 mm. 

Rummer 16.623 liter vand. 

hver person bruger om året i gennemsnit. Det er dyrt og 

matcher ikke just Miljøstyrelsens vandspareråd. 

Men ikke nok med det. Hvis ikke vandet recirkuleres og 

desinficeres, skal det skiftes tit. Hver dag, anbefaler Miljøstyrelsen. 

Og bruger man klor til desinfektion, kan vandet ikke 

tømmes af i haven hvor det kan svide planterne og løbe til 

vandløb og søer og forurene dem. Er der klor i vandet skal 

det i kloaksystemet - der i forvejen ofte er overbelastet. 

Derfor anbefaler Miljøstyrelsen at bruge et klorfrit rensesæt. 

Så kan poolen tømmes i haven og vandet bruges til vanding. 

Det kræver dog at man får en tilladelse fra kommunen 

eller at kommunen skønner at vandmængden er under 

bagatelgrænsen. Hvis man bor i det åbne land hvor der ikke 

er kloakering, fraråder Miljøstyrelsen klor. Uanset om man 

bruger klorholdigt eller klorfri rensning, frarådes det at lede 

mere end 250 liter til nedsivningsanlæg (som kan stoppe) eller 

bundfældningstank (som kan flyde over). 

I øvrigt peges på man skal være meget omhyggelig med 

at bruge korrekt dosering af klor da for høj dosering kan 

medføre hud- og slimhindeirritation. 

KILDE. Teknologisk Institut, Rørcentret (2009): Kloaktuelt nr. 128. Grønne 

tips om store pools i private haver. 


NEW HOLLAND 

MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE 

NY BOOMER 3OOO 

De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med 

en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk. 

De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav 

der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder: 

• Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite 

kabine, der har uhindret udsyn 360° rundt og gennemsigtigt tagpanel. 

• Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer foraksel og SensiTrack 

systemet, der gør det muligt at foretage skarpe vendinger endog på følsomme græsplæner. 

NEW HOLLAND TOP SERVICE 00800 64 111 111 www.newholland.dk 

Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon. 

Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.Alternativ telefonnummer 038323003 

GRØNT MILJØ 2/2009 9 

btsadv.com 

New Holland voelger smøremidler

DR1. TV-avisen 29.1.2009 kl. 21.20. 

Allé med træer fra udtyndet egeskov 

TV-avisens solstrålehistorie indeholder også faglige problemer 

TV-avisen på DR1 kunne 29. 

januar fortælle om plantningen 

af en egeallé i Dalby 

ved Kolding. Den 1780 meter 

lange strækning hedder ‘Alléen’ 

og var før en elmeallé. Nu 

er den en egeallé med 333 

træer. De er leveret og plantet 

gratis af en privatmand, Henning 

Vilhelmsen med naboers 

hjælp. Kolding Kommunes indsats 

har været at give tilladelse, 

klargøre jorden - og senere 

at vedligeholde alléen. I tv-avisen 

var alle glade, men problemet 

er at træerne er hentet fra 

en udtynding af en skov og 

ikke forberedt til flytning og 

opstamning. Derfor kan mange 

træer dø og resten være 

svære at pleje. 

Den gamle elmeallé fra omkring 

1870 blev fældet for 3-4 

år siden på grund af alder og 

elmesyge. Vilhelmsen vil genskabe 

sin barndoms allé. Som 

han oplyste i tv-indslaget, var 

det både for at glæde sin mor, 

og for at han selv kunne få 

glæde af alléen når han om 

seks år skulle pensioneres og 

flytte tilbage til sin fødeegn. 

Gravet op i fynsk skov 

Træerne er vintereg gravet op 

i en fynsk skov der hører til 

den landbrugsbedrift hvor Wilhelmsen 

arbejder. Her skulle 

en egebevoksning alligevel udtyndes. 

Træerne er 2-3 meter 

høje og er gravet op og plantet 

som barrodede med omkring 

ti meters afstand. Træer- 

10 

ne er plantet 1½-2 meter fra 

vejkanten - hvilket ifølge vejreglernes 

vejledning betyder 

et hastighedskrav på 40 km/t. 

Træernes kvalitet er ‘tip-top’ 

som det hedder under et billede 

på kommunens hjemmeside 

hvor Henning Vilhelmsen 

og Stine Houborg Pedersen fra 

kommunen inspicerer træerne. 

Stine Houborg Pedersen der er 

skovog landskabsingeniør, 

ved dog godt at kommunen 

overtager en driftsudfordring: 

„Træerne er ikke tip-top i 

forhold til at være allétræer. 

De er jo ikke skolet. Det er også 

derfor at der er plantet ret 

tæt, så vi kan leve med et vist 

udfald. Der er ikke lavet opbygningsbeskæring, 

men den 

skal vi nu i gang med. Vi tror 

på at vi kan få en god allé.“ 

I en allé er ti meter ikke så 

tæt. Og hvad hvis træerne dør 

usystematisk. Har I en strategi? 

„Det er lidt af et eksperiment. 

Måske kan det ende 

med en mere spredt vejplantning, 

men det er en allé vi prøver 

at opnå, måske med større 

træafstand,“ forklarer Houborg 

Pedersen. Hun understreger 

at det ikke er normal procedure 

for kommunen at plante 

den slags træer, men en 

chance for at få et projekt udført 

på en blind bivej som ellers 

ikke ville være prioriteret. 

Mange vil desværre dø 

Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, 

Skov & Landskab, er ik- 

ke så sikker på at det bliver en 

god allé. „Der er meget god 

grund til at man normalt ikke 

planter alléer med udtyndingstræer. 

Allétræer er en specialiseret 

planteskoleproduktion 

hvor planterne behandles systematisk 

med omplantninger, 

rodbeskæringer og kronebeskæring 

for at det kan flyttes 

og etableres på et nyt voksested. 

Især egetræer har en rodstruktur 

der gør dem svære at 

omplante. Som jeg ser det vil 

mange af træerne dø som følge 

af utilstrækkelige rodsystemer 

og mangel på vand. Resten 

vil udvikle kroneformer 

der ikke er egnet til at stå som 

allétræer ved en vej med krav 

om 4,5 meter frihøjde over kørebanen,“ 

siger han. 

Tal på bordet 

Ellers er der stor glæde over alléen. 

„Jeg har fået en utrolig 

opbakning fra Alléens beboere. 

12 mand og to gravemaskiner 

har deltaget i plantningen. 

DR1. TV-avisen 29.1.2009 kl. 21.20. 

Også samarbejdet med kommunen 

har været rigtig godt,“ 

siger Henning Vilhelmsen til 

kommunens hjemmeside hvor 

driftschef Kalle Stærk fra Teknisk 

Forvaltning glæder sig: 

„Det er et utroligt positivt initiativ. 

I disse ‘fattige’ tider kunne 

jeg godt tvivle på om vi 

kunne have fundet penge til 

at lave en ny allé hvis kommunen 

selv skulle have finansieret 

projektet. Løst anslået ville det 

have kostet os omkring en million 

kroner hvis vi skulle have 

lavet alléen.“ 

Grønt Miljø har bedt fagkonsulent 

Henrik Ward Poulsen, 

Danske Anlægsgartnere, 

beregne hvad en entreprenør 

skulle have for at grave de 333 

egetræer op, køre dem fra Fyn 

til Dalby og plante dem. Regningen 

ville lyde på 69.000 kr. 

uden moms hvis træerne sættes 

til 0 kr. Skulle man købe 

træerne i planteskolen, ville 

prisen være knap 110.000 for 

heistere med klump, 300-350 

cm. Mindst en halv gang dyrere 

hvis det skulle være opstammede 

allétræer med klump. 

Og så er der driften. Som 

Palle Kristoffersen forklarer er 

planter og plantning den 

mindste omkostning set i et 

10-20 års perspektiv, selv for 

store træer. Driften omfatter 

bl.a. ukrudtsbekæmpelse, vanding, 

fjernelse af opbinding og 

gentagne opbygningsbeskæringer 

og opstamninger. 

„Kommunen får noget at se 

til,“ siger Kristoffersen. „Det er 

i det hele taget et kedeligt 

perspektiv. Synd for det gode 

initiativ. Jeg frygter samtidig at 

tv-seere nu tror at man kan 

skaffe træer på den måde.“ sh 

KILDER 

DR1. TV-avisen 29.1.09. www.dr.dk. 

DR P4 Trekanten. 29.1.09. www.dr.dk. 

Kolding Kommune: Nu får Alléen igen 

en allé. www.kolding.dk 29.1.09. 

Samtale med Palle Kristoffersen 3.2. 

09, Stine Houborg Pedersen 3.2. og 

13.2.09, Henrik Ward Poulsen 4.1.09. 


De angivne priser er excl. moms 

Pas på dig selv. 

Som skovarbejder ved du, hvor farlig din arbejdsplads 

kan være. Men hvad du måske ikke ved er, 

at dit vigtigste personlige værnemiddel kan have 

passeret sin bedst-før-dato. UV-stråler, kulde, fugt, 

snavs og slag kan have medført, at din hjelm ikke 

længere beskytter dig efter hensigten, hvis ulykken 

skulle være ude. 

Forbehold for trykfejl 

Supertilbud! 

Tag din gamle hjelm (uanset fabrikat 

og stand) med ind til os, så kan 

du købe en helt ny og sikker hjelm 

for kun kr. 200,- Førpris kr. 396,- 

Spar kr. 196,- 

Gælder fra 15.02 – 28.02.2009 

STIHL MS 260 EU er en ergonomisk designet t 

motorsav til professionelt brug. Klarer alt fra 

den første udtynding til den endelige afdrift. 

The leader gives it all. 

Særtilbud 

i butikken! 

Køb den professionelle 

motorsav MS 260 EU for kun 

kr. 3.436,- førpris kr. 4.396,- 

Du sparer kr. 960,- 

Køb Comfort sikkerhedsbukser 

og få vores superlækre underbukser 

med i købet for kr. 1.436,- 

førpris kr. 1.564,- 

Du sparer kr.128,- 

Gælder fra 01.01 – 31.03.2009 

Med de superlækre Comfort sikkerhedsbukser fra STIHL kan du 

holde varmen og undgå skader. Bukserne giver optimal bevægelsesfrihed 

og har en eminent pasform, med det ydre lag, 

der beskytter mod slag og pludselige bevægelser fra savkæden 

og grene. 


+

12 

Direktøren der vil være mester 

Grønt Miljø har sneget sig ind efter lukketid på Gug Anlæg & 

Planteskole. Hos Peter Møller Jensen står den på godt købmandskab, 

ironi, begejstring og en knaldrød Volvo Amazon. 

Af Lars Thorsen 

En velholdt, rød Volvo Amazon 

er alletiders til at få gang i 

samtalen når man møder nye 

kunder, mener Peter Møller 

Jensen. Han ryster på hovedet 

af de kollegaer der har 

pumpet pengene i store 

firhjulstrækkere. 


Natten er faldet over Gug 

lige uden for Aalborg. 

Grønt Miljøs udsendte kører 

rundt på materialepladsen bag 

Gug Anlæg & Planteskole i en 

lille varevogn der er malet som 

en græsplæne. Der er næsten 

ikke andet lys på pladsen end 

dét fra bilens lygter, og man 

aner ikke hvad der springer 

frem fra mørket når chaufføren 

drejer bilen og peger lyset 

i en ny retning. 

Manden bag rattet, både i 

bilen og på Gug Anlæg & Planteskole, 

hedder Peter Møller 

Jensen, og han fortæller begejstret 

om de ting der dukker 

op i lygternes skær som skuespillere 

på en teaterscene. En 

af de optrædende er en stor 

bunke granitstykker. 

”De ser ikke ud af noget 

som de ligger der, men så snart 

de er blevet vasket og ser fine 

ud inde i butikken, så køber 

folk gladelig et klippestykke 

for 1.500 kroner,” fortæller Peter 

Møller Jensen, mens hans 

øjne gennemsøger mørket for 

at finde alt det som han endnu 

mangler at fortælle om. 

Noget stort begynder at blive 

tydeligt længere fremme. 

”Hvad er den der store, runde 

ting?” spørger Grønt Miljøs 

udsendte og venter spændt på 

svaret, mens vi kører tættere 

på. ”Det er en septiktank,” 

svarer Peter med et grin. 

Farfars cigar og ordenssans 

Det er dog ikke kun materialer 

der er værd at kigge nærmere 

på i den gugske nat. Ude i siden 

af materialepladsen ligger 

et smalt træskur omgivet af 

hegnets krat og angrebet af tidens 

tand. Mindst halvdelen af 

de brædder som det blev bygget 

af er væk nu. Det var her 

Peters farfar Harald Jensen, for 

snart et halvt århundrede siden 

startede det nuværende 

anlægsgartnerfirma og sad og 

røg cigarer når regnskaberne 

skulle ordnes. I dag fylder en 

støvet, gammel Massey Ferguson 

35 det faldefærdige skur. 

Det virker måske en smule 

urentabelt at bruge al den 

plads på et gammelt skur der 

fungerer holdeplads for en udrangeret 

traktor, men fornuft 

har heller ikke noget med beslutningen 

at gøre. ”Der er en 

masse nostalgi i det. Min fatter 

som stadig har sin daglige 

gang herude, og min onkel 

som også er i 60’erne, siger jo: 

‘Det var der da vi startede. Sådan 

noget rager man da ikke 

ned. Så begynder det måske at 

gå dårligt’. Der er jeg nu engang 

bygget sådan at jeg siger: 

Jamen for helvede, det roder 

jo, lad os nu få det skidt 

ned. Jeg kan ikke fordrage når 

det roder,” fortæller Peter 

Møller Jensen. 

Man må give ham at der er 

rydeligt både ude og inde. Ved 

parkeringspladsen er der f.eks. 

en række båse der er fyldt op 

med grus, brosten, skærver og 

andre rester fra de forskellige 

anlægsopgaver. Båsene har 

Peter ansat en ung mand til at 

holde fint ordnet så kunderne 

kan få en hurtig trillebørfuld 

sand uden at skulle betale en 

bondegård i det lokale byggemarked. 

Dét er økonomisk 

snusfornuft, og det kan de 

godt lide i Nordjylland. 

Lav salget på planteskolen 

Grønt Miljø er på besøg efter 

lukketid, så Peter og undertegnede 

lister os ind af bagdøren 

til den planteskole der som 

navnet antyder, hører til Gug 

Anlæg & Planteskole. 

Vi går igennem de små bygninger 

hvor plantesalget startede 

op i 1970’erne, før vi bevæger 

os ind i den moderne 

planteskoles haller der blev 

indviet i foråret 2008. Her er 

frodigt, rent, højt til loftet og 

varmt og indbydende. I et område 

er der brændeovn og små 

caféborde hvor man kan sidde 

ned og få sig en kop kaffe, og 

det er lige hvad vi gør. 

”Jeg tror ikke jeg lyver hvis 

jeg siger at det er en af de top 

fem flotteste planteskoler i 

Danmark,” siger Peter, men 

understreger hurtigt at den på 

grund af vinteren ser lidt træls 

ud nu. Det er ikke alle anlægsgartnere 

der er så heldige at 

DE GRØNNE 

STJERNESKUD 

Grønt Miljø portrætterer i 

denne artikelserie prominente 

anlægsgartnere i privateanlægsgartnervirksomheder. 

Vi prøver at komme 

ind under huden på et lille 

udsnit af de personer som 

har gjort sig bemærket i 

den grønne branche og er 

med til at drive den frem. 

have en planteskole i stueetagen, 

og den fordel har Peter 

sørget for at drage nytte af. 

Han har fået oprettet et lille 

område midt i planteskolen til 

anlægsgartnerfirmaet. Det er 

omgivet af vandsten og grønt 

og er forsynet med et sæt borde 

og stole og er som skabt til 

at få den endelige underskrift. 

”Jeg bruger det utroligt meget 

når jeg har en kunde, og 

det bruger mine folk også hvis 

de skal sælge et eller andet. 

Hvis kunden lige har brug for 

at få det sidste skub, så siger vi 

at de da lige kan komme ud 

og få en kop kaffe, og så er de 

jo solgt. Om jeg er fem procent 

dyrere, det betyder ikke noget 

når folk så kommer ind og siger 

‘wow’. Derfor undrer det 

mig også at andre anlægsgartnere 

ikke gør det samme. 

Hvorfor går de ikke til en nærliggende 

planteskole og spørger 

om de må leje et lille hjørne? 

Det giver simpelthen så 

meget,” forklarer Peter. Rådet 

er hermed givet videre. 

Direktør eller mester? 

Peter Møller Jensen står udelukkende 

for anlægsdelen af 

virksomheden. Planteskolen er 

hans onkel Per Jensens domæne, 

og han er på pletten i arbejdstøj 

da vi kommer ind. Der 

bliver givet håndslag og hilst. 

”Vi giver hånd fordi det er 14 

dage siden at Peter har været 

på arbejde sidst. Direktører, du 

ved nok,” forklarer Per Jensen 

og Peter griner. 

Der står dog ikke direktør på 

Peter Møller Jensens visitkort, 

og det er meget bevidst. ”Nu 

kan jeg ikke lide ordet direktør. 

Jeg vil hellere kaldes mester. 

Jeg er ikke direktør. Til 

dagligt går jeg i arbejdstøj selv 

om det er længe siden jeg selv 

kravlede rundt og ordnede 

kundernes haver.” 

Derfor er der absolut heller 

ikke noget prangende over Peter 

Møller Jensens kontor. Når 

den står på kontorarbejde, sidder 

Peter selv bagerst i et aflangt 

loftværelse med skrå 

vægge og overfyldte hylder 

sammen med de to ansatte på 

kontoret. 

Den nordjyske selvtillid 

På samme måde har Peter også 

fravalgt den store firhjulstrækker 

som firmabil. I stedet 

har han en funklende rød Vol- 

vo Amazon der står og lyser op 

i parkeringspladsens vintermørke. 

”Man ser jo tit især mine 

sjællandske kollegaer komme 

kørende i de helt store biler, 

men det er jo ikke særligt 

snedigt at komme i en flottere 

bil end kunden selv har. Når 

jeg kører på kundebesøg, så er 

det i den der,” siger Peter og 

peger på den højrøde bil. ”Og 

har man sådan én, er det jo en 

genial måde at få snakken 

med kunden i gang. Så siger 

de: Nøj, er det din? Wow, den 

er fed. På den måde er man på 

talefod med det samme.” 

Den røde Amazon er et godt 

eksempel på den kombination 

af ydmyghed og et overmål af 

selvtillid som tilsyneladende 

eksisterer her syd for Limfjorden. 

Hos Gug Anlægsgartneri 

beder de udvalgte kunder om 

lov til at sætte bronzeskilte 

med firmanavnet i de haver og 

anlæg som de er mest stolte 

over, og den røde Amazon 

vækker opsigt overalt hvor 

den dukker op. Det viser en 

imponerende selvtillid, men 

samtidig tyder de beskedne 

administrationslokaler på en 

vis ydmyghed. Den kombination 

kan synes modsætningsfyldt, 

men det er der meget 

der er uden for Aalborg. 

Jeg forstår godt ironi... 

Mens vi sidder ved cafebordene 

foran brændeovnen i den 

mennesketomme planteskole, 

falder talen nemlig på den 

klassiske danske ironi som er 

den gængse tiltaleform herover. 

I stedet for at sige ‘hej’ 

når man ser en kollega med en 

kop kaffe, bliver der sagt: 

‘Nåh, du har travlt hva’?’ Det 

skal man dog ikke tage som en 

skjult kritik af arbejdsindsatsen, 

understreger Peter. ”Man 

skal være trænet i det, for sådan 

kører den hele tiden herover. 

Vi kan jo føre hele samtaler 

hvor man hele tiden siger 

det modsatte af hvad man mener. 

Man ved jo godt hvad de 

andre mener,” siger Peter og 

rynker derefter øjenbrynene. 

”Der var faktisk én der ikke 

kunne finde ud af det der med 

ironien. Jeg troede ellers at når 

man var her i firmaet, så lærte 

man det, men han misforstod 

det og vidste ikke rigtigt hvor 

han havde mig. Men når jeg 

får sådan noget at vide, så husker 

jeg det jo, og så blev det 


lidt kunstigt når jeg snakkede 

med ham. Jeg skulle jo lave om 

på mig selv,” forklarer Peter. 

Folkene bag det hele 

Hvis man blot forstår ironien 

som den er ment - en jovial 

inddragelse i arbejdspladsens 

fællesskab - er der ikke andet 

end åbne arme i Gug. Det er 

nemlig arbejdet med folkene 

der får Peter Møller Jensen til 

at glæde sig til at tage på arbejde 

hver morgen. 

”Jeg har det skidt hvis jeg 

ikke hver dag sidder nede i 

frokoststuen til fyraften og får 

en kop kaffe sammen med folkene,” 

siger Peter selv om anlægsgartneriet 

efterhånden 

har op imod 25 ansatte, og det 

er blevet sværere for ham at få 

tid til hver enkelt ansat. ”Jeg 

ville gerne have det som med 

en familie med dem alle, men 

vi er ved at blive mange. Jeg 

kan dog stadig tage hjem og 

simpelthen ligge og vræle så 

tårerne sprøjter fordi der er 

14 

sket noget for en af mine folks 

familiemedlemmer,” fortæller 

Peter mere stille end hans ellers 

buldrende snak har været. 

Lille Peter og friheden 

Da Peter var lille, kravlede han 

omkring i bedene hele sommeren 

for at fjerne ukrudt, så han 

kunne få det walkie-talkiesæt, 

som dengang kunne gøre enhver 

rask dreng lykkelig. Og 

med en far, farfar og onkel 

som alle arbejdede som anlægsgartnere 

var der ikke megen 

tvivl omkring Peters karrierevej. 

Han ville være anlægsgartner. 

”Det har jeg hele tiden vidst. 

Jeg skulle da være gartner. Jeg 

skulle ud og lave noget. Jeg 

ville ud og køre sammen med 

folkene. At komme ud med 

dem, det var jo livet. Det har 

jeg altid drømt om,” fortæller 

Peter. 

Inden han kunne realisere 

sin drøm om at blive anlægsgartner, 

blev unge Peter dog 

voldsomt skoletræt. Heldigvis 

fik han i 8. klasse lavet en aftale 

om kun at skulle i skole seks 

timer om ugen hvis han til 

gengæld arbejdede på planteskolen. 

Det var en klassekammerats 

far der sad i skolebestyrelsen 

som kom med forslaget. 

Peter slog til og smøgede ærmerne 

op. Det var en billet til 

friheden. En billet der skulle 

indløses med hårdt arbejde. 

Der er næppe en hemmelighed 

at Peters drøm om at blive 

anlægsgartner gik i opfyldelse, 

og Peter selv har svært ved at 

skjule sin begejstring når han 

for Grønt Miljø beskriver alt 

det som arbejdet indebærer af 

kundekontakter og nye idéer 

og følelsen af at rette ryggen, 

når man er færdig med et projekt 

og bare står og nyder det 

man har skabt. 

Han ser frem for sig, mens 

hænderne kører rundt i luften 

og hjælper til med at beskrive 

arbejdet. Der er absolut ingen 

nordjysk sindighed over 

Peter Møller Jensen råder anlægsgartnere til at leje et hjørne på den lokale planteskole hvor man kan mødes 

med kunderne i grønne omgivelser. Her ses han i færd med at give en reprimande til en af vandstenene rundt 

om hans anlægsgartnerhjørne på Gug Planteskole fordi den ikke virkede. Foto: Lars Thorsen. 

mængden af ord der forlader 

hans mund på samme tid, og 

da vi lidt senere rejser os, er 

det svært at følge med når han 

traver rundt i Gug Anlæg & 

Planteskole for at vise det hele 

på én gang. 

Mester som supersælger 

Den begejstring der giver Peter 

røde kinder når han rigtigt 

kommer i gang, hjælper ham 

også ude hos kunderne. ”Jeg 

farer jo rundt som om det er 

min egen have. Det er ikke noget 

jeg lader som om, for jeg 

kan sgu blive grebet af det. Så 

hiver man fat i stigen og går 

og peger mens det vælter frem 

med forslag,” forklarer Peter 

energisk. 

Uskyldsren begejstring er ikke 

altid nok til at overbevise 

kunden om at det er Gug der 

skal have opgaven. Så må det 

tungere skyts frem. Peter har 

nemlig allieret sig med konsulentbureauet 

ITA Group A/S. 

Sammen med chefen herfra 

kører Peter nogen gange til 

Hirtshals hvor man efter sigende 

kan få Danmarks bedste 

bøfsandwich og tale ud om 

virksomheden. Det har hjulpet 

ham til både at motivere sine 

medarbejdere bedre og til at 

sælge sine idéer til kunderne. 

Hver eneste kunde er forskellig, 

og man er lige nødt til 

at bruge et minut eller to på at 

vurdere vedkommende som 

person og finde ud af hvordan 

man skal sælge til netop ham. 

Eller om det måske er konen 

der står ved siden af som styrer 

showet. Og så er det jo godt at 

have en højrød Volvo Amazon 

der altid bryder isen ude hos 

kunderne. 

Nogen gange følger den potentielle 

kunde med i hælene 

og vil hjælpe med at måle op 

og så videre. Så ved Peter godt 

hvad klokken er slået. ”Ham 

skal jeg sælge på at han virkelig 

har tiltro til at vi kan klare 

opgaven. Og så gør jeg virkelig 

noget ud af det og går ud og 

henter al udstyret selv om jeg 

jo allerede godt ved hvordan 

jordbunden er under indkørslen. 

Jeg piller nogle sten op og 

finder måleudstyret frem og 

tegner bagefter op for ham, 

hvordan underlaget er sammensat. 

Det betyder sateme en 

del, og det er selvfølgelig også 

sådan noget som jeg lærer 

mine teknikere. At de lige skal 


Vi skal med det samme meddele at det ikke har slået klik for Peter, og 

at han ikke tror granitdyrene lytter til ham. Det er derimod fotografen 

der har bedt ham om at tage plads blandt de nye granitfigurer. Peter 

har papir på at de er fremstillet etisk forsvarligt, men i gamle dage før 

Corporate Social Responsibility kom på dagsordenen, har han prøvet at 

modtage et julekort fra producenter i Kina hvor man så børnearbejdere 

sidde i stenbruddene. Foto: Lars Thorsen. 

bruge ti minutter længere derude 

hos kunden. Det virker,” 

forsikrer Peter. 

Den lønsomme ydmyghed 

Man skal jo virke sikker på egne 

evner hvis man vil have folk 

til at betale penge for det man 

render og laver. Til gengæld 

tjener man ikke sine penge i 

det nordjyske ved at vokse sig 

alt for stor. ”Der er jo ikke ret 

mange større firmaer heroppe. 

Nu vil jeg ikke sige at vi er et 

stort firma, men vi er et stort 

anlægsgartnerfirma heroppe,” 

fortæller Peter. 

Alligevel indledes en af Gug 

Anlæg & Planteskoles egne 

brochurer med sætningen: 

‘Det lille grønne firma i Nordjylland...’. 

Den lille virksomhed 

står man sig åbenbart stærkere 

i en landsdel hvor Peter fortæller 

at kunderne tit insisterer på 

at snakke med ‘mester’. 

Det er til gengæld ikke til at 

komme udenom at byen Gug 

er ved at være stor. Den har 

lige under 10.000 indbyggere, 

og den vokser stadig. Men selv 

i folkefortællingerne om byen 

kan man se den samme modvilje 

imod at råbe op om egen 

storhed. Historien går således: 

Hvordan blev Gug (der udtales 

Guu) så stor en by? Jo, når 

toget kom tøffende igennem 

byen, så råbte konduktøren 

‘Guu, Guu’ hvilket passagererne 

tolkede som gå ud, gå ud 

og forlod toget. Og så valgte 

de altså at blive i byen de var 

gået ud i. 

Krisen og leasingsvinet 

Det er dog ikke lutter begejstring, 

godmodig ironi og kage 

i lag at være anlægsgartner i 

disse tider. Eksempelvis tjener 

anlægsdelen af Gug Anlæg & 

Planteskole under 15 procent 

af sine penge på drift og pleje, 

mens resten kommer fra anlæg. 

Og i en tid hvor anlægsopgaverne 

forsvinder hurtigere 

end morgenduggen, anerkender 

Peter at det havde været 

rart hvis plejeopgaverne 

havde fyldt mere. Desværre er 

det ikke kun nedgangstiderne 

der kan finde på at trække 

penge ud af kassen. 

Da vi går over for at se den 

sidste del af lokalerne, ender vi 

i den mørklagte frokoststue, 

hvor en stor kaffeautomat står 

og skjuler sig i skyggerne. Det 

har den god grund til, for dens 

forgænger var mildest talt ikke 

populær. En dag kom en frisk 

leasingsælger forbi og overbeviste 

Peter om at det var en 

god idé at lease den kaffeautomat 

som han alligevel havde 

tænkt sig at anskaffe. Det kostede 

måske lidt mere, men til 

gengæld så fulgte der service 

af maskinen med i fem år, så 

Peter skrev under. Hvad han 

ikke vidste var at manden også 

havde indgået lignende aftaler 

med hundrede andre virksomheder 

og fra den ene dag til 

den næste erklærede leasingfirmaet 

sig konkurs. Og des- 

værre, der gives ingen penge 

tilbage til serviceprodukter i 

konkursboer. 

Mens Peter fortæller historien 

i den dunkle spisesal, bliver 

hans øjne mørke, og det 

bliver pludseligt tydeligt at 

han er en stor mand. Uheldigvis 

for den svindlende leasingsælger 

spiller hans søn i samme 

fodboldklub som Peters søn. 

”Så gik jeg over til ham og 

sagde: ‘du holder dig bare 

væk. Det gør man ikke det der. 

Det er simpelthen så lavt’. Jeg 

blev simpelthen så arrig,” siger 

Peter med kraft i stemmen. 

Derfor sætter Peter nu en dyd i 

at eje frem for at leje, og alle 

virksomhedens maskiner er 

købt og betalt kontant. 

Da vi kører væk fra hans 

fædrene anlægsgartneri, er 

Peter dog i glimrende humør 

og fortæller at haven jo er lige 

så vigtig som mælk og kaffe 

for folk, så han skal nok klare 

sig. Desuden har han planer 

om at lave terapihaver, for det 

moderne arbejdsliv er stressende. 

Som han siger: ”Intet er 

mere afslappende end at gå i 

haven.” Så har han jo valgt 

den rigtige branche. ❏ 


DET VARME ARBEJDE 

Skærpede forsikringskrav kræver større fokus 

på sikkerhed ved ukrudtsbrænding 

De brandmæssige sikkerhedsregler 

for at udføre 

bl.a. ukrudtsbrænding er skærpet. 

Det udvider behovet for 

at have uddannelsesbevis, 

godkendte blanketter - og måske 

også brandvagt. I hvert 

fald hvis man som forsikringstager 

vil være sikker på ikke at 

betale den særlige selvrisiko 

hvis der opstår brandskader. 

Årsagen er at forsikringsselskaberne 

- på grund af mange 

brandsager - har vedtaget nye 

regler for selvrisiko i forbindelse 

med ‘varmt arbejde’. Hvis 

man ikke passer på, skal man 

man betale en særlig selvrisiko. 

Spørgsmålet vedrører både bestiller 

og udfører. Begge kan få 

ansvaret for en brand. 

Varmt arbejde kaldes det 

når man arbejder med redskaber 

der frembringer ild, gnister 

og brandfarlig opvarmning. 

Hertil hører bl.a. svejsning, 

tagpapdækning, vinkelslibning. 

Og ukrudtsbrænding. 

„Med bøde straffes den der 

ikke udviser tilbørlig forsigtighed 

med ild, lys, tændstikker, 

aske, brandfarlige stoffer og 

hvad der i øvrigt kan fremkalde 

eller befordre en brand,“ 

hedder det i beredskabsloven 

hvis nyeste udgave er fra 2004. 

Den detaljeres i ‘Bekendtgørelsen 

om brug af lys og ild’ fra 

1961. Ukrudtsbrænding har i 

princippet altid været omfattet 

af disse regler selv om ordet 

ikke har været nævnt. Teknikken 

kendte man ikke i 1961. 

Hvad skal der til for at udvise 

‘tilbørlig forsigtighed’? Det 

vejledes der detaljeret om i 

Dansk Brand- og Sikringsteknisk 

Instituts vejledning om 

varmt arbejde. Den er nylig 

kommet i ny udgave, og her er 

ukrudtsbrænding direkte omtalt. 

Vejledningen er en hjælp 

16 

til at afgøre hvad der skal til 

for at udvise tilbørlig forsigtighed 

- så man undgår at betale 

selvrisiko hvis der opstår uheld. 

Ifølge vejledningen skal man 

have uddannelsebevis for at 

udføre vamt arbejde. Der skal 

være brandvagt hvis det skønnes 

nødvendigt. Det er i givet 

fald noget bestilleren skal sørge 

for. Bestiller og entreprenør 

skal informere hinanden om 

forhold der kan have betydning 

for brandrisikoen. Og før 

arbejdet indledes, skal en aftaleblanket 

være underskrevet 

af de to parter og eventuel 

brandvagt. 

Brandteknisk rådgiver Anders 

Bach Vestergaard, Dansk 

Brand- og Sikringsteknisk Institut, 

oplyser at de nye vejledninger 

ikke har strammet kravene 

da lovgrundlaget er uændret, 

men vejledningen er sine 

steder skærpet på grund af for 

mange brandulykker. 

Men skal man overholde alle 

vejledningens krav med brandvagt 

og det hele når man bare 

skal ukrudtsbrænde en terrasse 

i fru Jensens have? Det bør 

man tjekke med sit forsikringsselskab. 

Man må vide hvor deres 

skøn ligger. Et andet problem 

er sikkerhedsafstandene 

der betyder at man ikke kan 

brænde ukrudtet nærmest facader, 

hegn og bevoksning. 

Og hvad gør man så? 

Vejledningen består af tre 

dele. Del 1 henvender sig til 

bygherrer, arbejdsledere og 

projekterende. Del 2 til anlægsgartnere 

og andre der har 

varmt arbejde 

Eksempel på 

ukrudtsbrænding 

op ad facade 

med beklædning 

i klasse K 1 . 

Eksempel 

på ukrudtsbrænding 

tæt på bevoksning. 

udendørs. Og del 3 dem der 

har varmt arbejde indendørs. 

Ifølge del 2 skal man under 

ukrudtsbrænding holde afstand 

til alt der kan brænde: 

bygninger, hegn, vegetation, 

tørt løv. Ukrudtsbrænder og 

tilbehør skal være i god stand, 

og der skal være slukningsgrej 

i nærheden. Arbejdstøj og sko 

skal være i orden, bl.a. fordi 

flammen kan være svær at se i 

solskin. Man forlader aldrig en 

tændt brænder, og lader ikke 

børn og dyr komme nær. Når 

arbejdsstedet forlades, skal 

man tjekke at der ikke er tilløb 

til brand, at ukrudtsbrænderen 

er afbrudt, at trykflasker har 

lukkede ventiler og er placeret 

sikkert i det fri. 

Sikkerheden ved ukrudtsbrænding 

er beskrevet mere 

indgående i BAR Jord til Bords 

‘Få tjek på sikkerheden’ der 

dog har et bredere arbejdsmiljømæssigt 

perspektiv. sh 

Eksempel på 


op ad facade 

med beklædning 

i klasse K. 

Eksempel på 


tæt op ad 

brændbart hegn. 

KILDER 

Dansk Byggeri (2008): Nye vejledninger 

om varmt arbejde. Cirkulært nr. 

389. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut: 

DBI vejledning 10. Varmt arbejde. 

Del 1: Brandsikringsforanstaltninger, 

planlægning og udførelse, 2007. Del 

2: Brandsikringsforanstaltninger 

udendørs, 2008. Del 3. Brandsikringsforanstaltninger 

indendørs, 2008. 

www.dbi-net.dk. 

BAR Jord til Bord (2008): Få tjek på 

sikkerheden. www.barjordtilborg.dk. 

Samtale med Anders Bach Vestergaard 

12.2.2009. 

Blanketter bestilles hos forsikringsselskabet. 


Institut har dog også en standardblanket. 


Institut samt flere erhvervsskoler 

tilbyder éndagskurser der giver det 

nødvendige uddannelsesbevis. 

Illustrationer er gengivet 

fra DBI vejledning 10. 


Ændringer til bygningsreglementet 

Byggesagsbehandlingen er forenklet, gebyrerne ændret og 

handicaphensynene strammet. Det er følgen af nye ændringer 

i bygningsreglementet. 

Kommunernes byggesagsbehandling er begrænset for 

mindre bygninger, fritliggende enfamiliehuse mv. Man skal 

nu kun indsende ansøgning om forhold omfattet af reglementets 

kapitel 2, dvs. de bebyggelsesregulerende regler om 

placering på grunden, etageareal, højde mv. Set med grønne 

øjne er det til gengæld det vigtigste kapitel. For sammenbyggede 

enfamiliehuse, avls- og driftsbygninger mv. er også kapitel 

5 om brandforhold undtaget. Ændringen, der ses i kapitel 

1 om administrative bestemmelser, trådte i kraft 1. januar. 

Det understreges at bygherren fortsat skal holde alle relevante 

regler selv om kommunen ikke skal spørges først. 

Fra 1. april 2009 ændres også reglerne om byggesagsgebyrer. 

De skal da fastsættes særskilt for fem kategorier: simple 

konstruktioner, enfamiliehuse, industri/lager/landbrug, andre 

faste konstruktioner samt øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. 

De i forvejen skrappe krav om tilgængelighed for handicappede 

har fra 1. januar fået en lille tand mere. I kapitel 3 

om bygningers indretning ophæves nemlig afsnit 3.2.1 stk. 4. 

Her stod at kommunen kunne se bort fra tilgængelighedskravene 

om niveaufri adgang og dørbredder i enfamiliehuse 

til ejerens eget brug. Det kræver nu også dispensation. 

I et nyt bilag 8 (‘Vejledning til ansøger vedr. byggeri omfattet 

af Kap. 1.3.1, Kap. 1.3.2 og Kap. 1.5, stk. 5’) indgår paradigme 

for bygherrens ‘Erklæring vedrørende teknisk dokumentation’ 

og ‘Eksempler på dokumentation vedrørende 

tekniske forhold’. For så vidt understreges at det er bygherrens 

ansvar at sende den relevante tekniske dokumentation 

for byggeriet til kommunen. Se i øvrigt www.br08.dk. sh 

Hako Citytrac 

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde 

Landskab og anlæg 

Miljø og natur 

Gartneri 

Jordbrugsteknolog 

Informationsmøde 

den 5. marts kl. 19.00 

Damgårds Allé 5, 8330 Beder 

4200 med græs/løvsuger 

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3 

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Automatisk 4 WD i arbejdsområde 

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t 

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug 

Tømningshøjde 1,95 m 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Stort fleksibelt centersug 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

med 1200 liters vacuumtank 

Hako forhandling i Danmark siden 1960 

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Invitation til Danmarks største 

MASKINTOUR 2009 

Det er for proffer - Det er gratis - Det er nær dig 

18 

En lang række leverandører af professionelle maskiner, 

redskaber og udstyr, tager sammen på Maskintour i Danmark. 

a 

Hver virksomhed er kendetegnet ved, at tilbyde et bredt 

program af professionelle produkter, til kommuner, 

anlægsgartner, boligforeninger, golfbaner, udlejningsfirmaer 

og andre med forbindelse til den grønne sektor. 

a 

Udvalgte VW-forhandlere rundt om i landet stiller 

deres parkeringsplads til rådighed. 

Billederne viser kun et lille udpluk, af det der udstilles på Maskintouren. 

Tilmeld dig på 

www.maskintour.dk 

Så giver vi en øl og en pølse 


Invitation til Danmarks største 

MASKINTOUR 2009 

Det er for proffer - Det er gratis - Det er nær dig 

Jylland 

Mandag d. 27. april SMC Biler Aalborg Indkildevej 16 v/skadescenter 9210 Aalborg SØ 

Tirsdag d. 28. april SMC Biler Århus Syd Øster Parkvej 12-16 8270 Højbjerg 

Onsdag d. 29. april CarePoint Kolding Dieselvej 2-4 6000 Kolding 

Torsdag d. 30. april Villiy Veirup - Ribe Industrivej 1 6760 Ribe 

k 

Fyn 

Mandag d. 4. maj SMC Biler Odense Middelfartvej 50 5200 Odense V 

k 

Sjælland 

Tirsdag d. 5. maj SMC Biler Amager Englandsvej 437 2770 Amager 

Onsdag d. 6. maj Carepoint Ringsted Bragesvej 1 4100 Ringsted 

Alle dage fra kl. 11-17 

www.maskintour.dk 

Tilmeld dig på 

Så giver vi en øl og en pølse 


Planteskolen og humlebien 

Sortimentet i Ole Hviids rosenplanteskole i Midtjylland er så stort at mange vil betragte 

det som den sikre vej til ruin. Ole Hviid mener det er vejen til succes. 

Af Arne Kronborg 

Der er noget humlebi over 

planteskoleejer Ole Hviid 

på planteskolen af samme 

navn lige uden for landsbyen 

Gerning (!), en halv snes kilometer 

sydøst for Bjerringbro i 

Midtjylland. Det er nogenlunde 

hvor en lige linje fra Viborg 

til Århus ville skære en lige 

linje fra Silkeborg til Randers. 

Ligheden er ikke kun at han er 

lille af statur og af natur bevæger 

sig hurtigt. Han ‘flyver’ selv 

om han ikke kan. Men til forskel 

fra humlebien er han klar 

over det. 

Han griner når vi taler om at 

han på mindst to områder driver 

sin planteskole i strid med 

evige sandheder og gældende 

fornuft. Han lever af håndarbejde, 

og det kan ifølge den 

evige klagesang fra de store 

erhvervsorganisationer som 

bekendt ikke lade sig gøre her- 

20 

hjemme på grund af lønniveauet. 

Og hans sortiment er 

mange gange større end mange 

af hans kollegers, hvilket 

strider mod den evige sandhed 

om at man kun skal dyrke de 

sorter der sælges flest planter 

af. Andet kan ikke betale sig, 

ja, dårligt nok forsvares. 

Det er tydeligt at også han 

har fået tudet ørene fulde af 

de to sange. Men han synes at 

han skal have en dispensation, 

at han lige netop må det man 

ellers ikke må. „Det går jo meget 

godt. Sidste år steg omsætningen 

måske ikke så meget 

som den plejer, men den er 

steget siden vi begyndte at gøre 

som vi gør nu,“ siger han 

som en forklaring. 

Hvad han gør er at producere 

roser i potter. Det sil sige, 

han lader underleverandører 

producere roserne og andre 

om at producere potterne og 

pottemulden. Hans (folks) indsats 

består i at sætte roserne i 

mulden i potterne, vand og 

gøde og lade roserne gro til og 

derefter sælge dem. Det bliver 

til cirka 270.000 roser i potter 

om året foruden et halvt hundrede 

tusinde af de gammeldags 

- de barrodede som skal 

plantes, enten når de er taget 

op hos producenten i oktober 

eller meget tidligt forår. 

Lang sæson 

Og det er hele fidusen, mener 

han. Fordi han sætter roserne i 

potter, kan de sendes og plantes 

hele vækstsæsonen og ikke 

kun de par uger tidligt for- og 

sent efterår som i stigende 

grad passer haveejerne så dårligt. 

Stadig færre haveejere går 

i haven når sæsonen for shorts 

og korte bukser er forbi, og 

skal roserne plantes om foråret, 

skal det ske så tidligt at 

de har fat inden varmen sætter 

ind - og da er det stadig for 

koldt til korte bukser. Men 

med Hviids pottede roser kan 

haveejerne leve fantasien ud 

den dag ideen slår ned, og de 

vil plante roser. De skal bare lige 

huske at vande bagefter… 

Den anden store fordel ved 

de pottekultiverede roser er at 

Ole Hviid kan levere ‘Færdige 

Roser’, akkurat som Lars Strarup 

i Ringe leverer ‘Færdig 

Hæk’ (se Grønt Miljø 9/2008), 

og akkurat som mange anlægsgartnere 

møder kravet 

om at haven skal være færdig - 

vokset op og i fuldt flor - inden 

de forlader opgaven, og i 

hvert fald inden de sender regningen. 

En rose er ikke en pind 

eller tre der en gang bliver til 

en blomstrende busk. En rose 

Man kan ikke være for omhyggelig 

når det gælder om at sikre 

at rosen når frem til haveejeren 

med det rigtige navn. Derfor er 

der store skilte med i marken 

når planterne hentes, og de 

følger planterne til de har fået 

egen etiket med navn. 

Foto: Hviids Planteskole. 


skal være en busk i fuld størrelse 

og fuld af blomster. Den 

tendens tror Ole Hviid også vil 

holde i fremtiden - trods afmatning 

og krise. 

De vil ikke vente 

„Måske skal vi ikke lige de næste 

par år lave helt så mange 

planter i meget store størrelser 

i meget store potter som vi 

plejer. Men vi skal stadig lave 

mange, især til de københavnske 

havecentre, i Vestjylland 

sidder pengene ikke så løse. 

Og vi skal stadig lave færdigvarer, 

lige til at plante og have 

fornøjelse af. Folk gider ikke 

vente på at haveplanter vokser 

til og kan ikke forstå at det 

skulle være nødvendigt, siger 

han - som også Lars Strarup 

har sagt det. Og som også Fro- 

Ole Hviid i sit kølerum hvor 

knapt 300.000 roser midt i 

februar ventede på forår. 

Foto: Arne Kronborg 

de Jensen, Sabro (Grønt Miljø 

8/2008) og Henrik Christensen, 

Fjenneslev (Grønt Miljø 6/2008) 

har sagt det. 

Ole Hviid anlagde sin planteskole 

i 1977 som en gammeldags 

planteskole med et bredt 

sortiment af hækplanter, prydbuske, 

frugttræer og roser. Og 

som det skete for mange andre, 

var det ved at blive for 

meget. Det kneb at nå det hele, 

men mest kneb det at blive 

ved med at skaffe jord fordi 

der skal gå syv år før en jord 

der har været dyrket roser eller 

frugttræer i igen kan bruges til 

formålet. Den kan bruges til 

andre planteskoleplanter i den 

tid, eller planteskolen kan dyrke 

korn i den. 

Men et problem er det alligevel 

for mange, med mindre 

VÆKSTPUNKTER 

Dagspressens meddelelser om planteskoler der lukker eller 

sælger jorden fra og fortsætter som havecentre, kan efterlade 

det indtryk at dansk planteproduktion er under afvikling. 

Det er dog ikke tilfældet. Uden for dagspressens bevågenhed 

findes mange planteskoler der ikke bare overlever, men vokser. 

Grønt Miljø besøger i denne artikelserie nogle af dem. 

de råder over meget store arealer, 

og på den fede, efterspurgte 

østjyske muld blev det 

et problem for Ole Hviid. Han 

risikerede at skulle langt omkring 

for at finde plads til sine 

roser og betale dyrt for den. 

Når alt kommer til alt, har han 

måske heller ikke det bedste 

klima til roser derinde midt i 

Østjylland. Han ligger lidt lavt 

på et af meteorologernes udsatte 

steder. Sen frost kan 

nemt skade forårets nye skud 

hvis han ikke får planterne 

dækket, så han må ud og skære 

tilbage, og planterne må 

begynde forfra. 

Hviid valgte roserne 

Ole Hviid måtte som så mange 

andre specialisere sig i 1990’erne. 

Men medens ‘så mange andre’ 

valgte roserne fra, valgte 

Ole Hviid dem til. Han valgte 

alt det andet fra og satsede på 

roserne og pottedyrkningen. 

Det var i 2000. 

I begyndelsen producerede 

han selv roserne og solgte flere 

barrodsplanter og færre pottede 

planter end i dag. Men 

nu produceres roserne hos 

Minks Planteskole på Tåsinge 

og hos planteskolen Grønlykke 

i Bogense. „Vi lejer deres jord, 

deres mandskab, deres maskiner 

og deres milde fynske klima 

som er bedre til roser end 

vores,“ forklarer Ole Hviid. 

Roserne kommer til Bjerringbro 

når de er taget op om efteråret, 

rub og stub så at sige. 

Ole Hviid får hvad der er lavet 

til ham, både dem med mange 

sidegrene, A-kvalitet, og dem 

med færre, B-kvalitet - og så er 

det hans opgave at få en A’er 

ud af en B’er ved at skære den 

tilbage og passe den godt et 

stykke tid. Det kan nok lade 

sig gøre, men omkostningen er 

Ole Hviids. Sådan har han og 

leverandørerne aftalt det. 

Personaleudnyttelse 

I første omgang bliver roserne 

lagt på køl, men i løbet af vinteren 

bliver de gået igennem 

og skåret til i top og rod, så de 

har den rette størrelse til potterne. 

Og så tilbage i kølehuset, 

indtil potningen begynder 

midt i februar. 

Hvorfor ikke lade producenter 

opbevare dem til du skal 

bruge dem og få dem leveret, 

skære dem til, potte dem og 

sætte dem ud på containerpladsen 

i én arbejdsgang? 

Hvad der måtte være tilbage af roser når sæsonen slutter om efteråret, 

overvintrer under dække af fibernet som holdes på plads af et groft 

nylonnet eller i plasttunneler. Planterne skæres tilbage tidligt om foråret 

når vækstsæsonen begynder. Foto: Arne Kronborg 


Containerplads med bunddækkeroser i fuldt flor. Til højre en af plasttunnelerne der bruges til vinteropbevaring, 

men nu er åbnet og indgår i containerpladsen. Planteskolen lægger vægt på at kunne forsyne 

havecentrene med ‘færdige’ roser i fuldt flor hele sæsonen. Foto: Hviids Planteskole. 

„Vi har jo kølehuset fra den 

gang vi selv producerede, og 

så kan vi lige så godt udnytte 

det. Det betyder at vores leverandører 

kan udnytte deres 

huse til planter til andre kunder. 

Og vi vil gerne skære dem 

til i løbet af vinteren. Det ville 

blive for presset hvis vi skulle 

skære og potte samtidig. Nogle 

vil kalde det en ekstra arbejdsgang, 

jeg kalder det en 

effektiv udnyttelse af personalet. 

Det betyder at vi kan beskæftige 

personalet hele året. 

Vi skal ikke ud og finde nye 

hvert år og lære dem op.“ 

Arbejdsgangen betyder at 

Ole Hviid kan nøjes med fire 

ekstra medarbejdere i de hektiske 

tre måneder mens potninger 

er på sit højeste. De fire 

er to elever og to ældre medarbejdere 

- alle fra Østeuropa, 

som regel Ukraine. 

Mavefornemmelser 

Hver sommer skal han afgøre 

hvor mange roser i hvilke sorter 

han vil have leveret i oktober-november 

året efter med 

henblik på salg et halvt år senere 

- næsten to år efter bestillingen. 

Denne tidlige bestilling 

udgør cirka 80% af årsproduktionen 

og kan suppleres med 

nye bestillinger om foråret, 

eventuelt hos andre leverandører, 

afhængigt af hvem der 

har de efterspurgte sorter i de 

ønskede antal. 

Men hvordan ved man to år 

i forvejen hvilke sorter forbrugerne 

vil foretrække? 

„Det ved man heller ikke. Vi 

kigger på hvilke sorter vi har 

solgt mange af de foregående 

22 

to-tre år og ser om der er en 

trend i det. Vi forsøger at følge 

med i have- og boligmagasiner 

for at se hvad der rører sig og 

hvilken vej trenden går. Men 

sikker viden kan man ikke få at 

handle ud fra. Salgstallene fortæller 

noget, erfaringer tæller 

meget, fornemmelser tælle resten,“ 

forklarer Ole Hviid. 

Og så er vi tilbage ved hans 

sortiment som er så stort at 

han end ikke kender antallet 

af sorter, men skyder på at det 

ligger mellem 600 og 700. 

Totalleverandør 

„Nogle laver vi måske kun 25 

af om året, f.eks. visse sorter af 

historiske roser. Andre laver vi 

et par hundrede af, nogle laver 

vi 25.000 af. Hvis man kun 

ser på dem vi laver 25 af, kan 

det jo ikke betale sig. Men det 

drejer sig jo ikke om de enkelte 

sorter. Det drejer sig om 

virksomheden. Og vi har bestemt 

at vi vil være totalleverandør 

til de danske havecentre. 

Det betyder at vi har de 

sorter som havecentrene skal 

bruge - fordi haveejerne skal 

bruge dem eller anlægsgartnerne 

der laver haver. Havecentrene 

skal vide at de kan få 

dem hos os.“ 

Så behøver de kun at handle 

ét sted som de siger i Kvickly? 

„Nemlig. Bortset fra at 

Kvickly er et dårligt eksempel. 

Vi handler som sagt med havecentrene, 

ergo ikke med brugsen 

og alle de andre.“ 

Det store sortiment er ifølge 

Ole Hviid nøglen til virksomhedens 

succes, uanset hvad der 

måtte stå i lærebøgerne: „De 

virksomheder der laver roser 

sammen med andet, laver måske 

kun de 100 sorter der bliver 

solgt flest af. Dem laver de 

så alle sammen, og så har de 

kun prisen at konkurrere på. 

Så er man sårbar. Vi laver også 

nogle vi ikke har det store 

overskud på. Men så har vi da 

heldigvis også de andre,“ tilføjer 

Ole Hviid. 

Det fulde sortiment 

Ambitionen om at være totalleverandør 

betyder at Hviids i 

princippet har alle roser - eller 

kan skaffe dem. Akkurat som 

man i gamle dage sagde at 

den store Thomsens Planteskole 

i Skalborg ved Aalborg 

havde alt i stedsegrønt. Og de 

mente alt. Eller som man sagde 

om stauder hos Maylands 

Planteskole i Sønder Omme: 

‘Hvis den kan gro her i landet, 

har Mayland den’. 

Eller som der stod nederst på 

spisekortet på en stor fiskerestaurant 

i Haag i Holland for 

mange år siden: ‘Hvis den kan 

svømme, har vi den’. Store ord 

som er sjældne i vore dage. 

Ambitionen indebærer at 

Hviids tager imod bestilling på 

så lidt som ét stk. af en sort, en 

kunde har set, måske i et blad 

på en rejse. 

„Vi har kontakterne. Hvis 

kunden har et sortsnavn, kan 

vi som regel finde planten. Så 

vi tager mod bestilling, men 

nogle gange vil vi gerne vente 

med at levere til oktober når 

roserne tages op i marken og 

den store distribution foregår 

over Europa. I stedet for at 

køre med én ad gangen. Men 

vi giver besked til kunden når 

vi har fundet den hvis der er 

tvivl,“ siger Ole Hviid. 

Nye kunder hvert år 

„Hvert år får vi nye kunder 

som spørger om vi har den 

I løbet af vinteren skæres roserne til i top og rod så de passer til 

potterne. Foto: Arne Kronborg 


ose de står og mangler. Og 

når de har ringet et par gange 

eller tre, lærer de at vi har 

hvad de skal bruge og - at de 

lige så godt kan få det hele 

hos os. Det er den vej vi skal. 

Derfor skal vi have det store 

sortiment.“ 

Ikke kun skal han have planterne, 

han skal også kunne levere 

al den service, havecentret 

skal bruge indtil rosen er 

solgt og betalt. F.eks. etiketter 

med navn, adresse og logo, 

stregkode med detailprisen og 

så videre. 

Seneste tilbud er et stort katalog, 

66 sider i A4-format som 

rummer en skematisk - og dermed 

sammenlignelig - beskrivelse 

af roserne i det faste sortiment, 

inddelt i grupper (storblomstrede, 

bunddække, historiske 

mv.) med oplysninger 

om sortsnavn, blomsterfarve, 

højde og duft. Og dertil oversigtstavler 

hvor sorter af samme 

farve kan sammenlignes 

indtil kunden har fundet lige 

den det skal være. Se et eksempel 

her til højre. 

Brugerinformation til ug 

som end ikke den fineste rosenbog 

til dato kan måle sig 

med. Tilsvarende oversigter 

kan findes på planteskolens 

hjemmeside, brug den udvidede 

søgefunktion. ❏ 

ROSENKLUBBEN 

Hviids Planteskole er medlem af 

rosenklubben under Dansk 

Planteskolejerforening. De øvrige 

medlemmer er: 

Buddes Planteskole ApS, Bogense 

Freys Planteskole, Trustrup 

Grønløkke Planteskole, Bogense 

Heides Planteskole, Thisted 

Højgård Planteskole, Højslev 

Juelsminde Planteskole, Juelsminde 

Kirketoftes Planteskole, Tarm 

Martin Jensens Planteskole, Bogense 

Minks Planteskole Engros, Svendborg 

Poulsen Roser A/S, Fredensborg 

Salling Planteskole A/S, Roslev. 

FORFATTER 

Arne Kronborg er freelancejournalist 

med speciale i de grønne emner. 

RØD 

Storblomstret rose 

Barkarole 


Hanne 

Buketrose 

Allotria 

Buketrose 

Nina Weibull 

HVIIDS PLANTESKOLE 

■ Planteskolen blev grundlagt i 1977 af Aase og Ole Hviid 

Jensen med en bred produktion af roser, frugttræer, hækplanter 

og prydbuske. Siden 2000 har virksomheden kun produceret 

roser. 

■ Den årlige produktion omfatter 40.000-50.000 barrodede 

roser og cirka 270.000 roser i potter. Produktionen af roser i 

potter er stærkt stigende, de barrodede svagt aftagende. 

Sortimentet tæller 600-700 sorter, øvrige sorter kan skaffes. 

■ Virksomheden har en halv snes faste medarbejdere der 

suppleres med cirka fire i potttesæsonen i det tidlige forår. 

Hviids Planteskole 

Orholmvej 1, Gerning, 8850 Bjerringbro. www.hviidsplanteskole.dk 

26 

Towne- & Countryrose 

Charming Cover 


Courage 


Ingrid Bergman 

Buketrose 

Christian IV 

Slotsrose 

Kronborg 


Intense Cover 


Erotika 


Isabella Rossillini 

Buketrose 

Europeana 

Bunddækkende rose 

Bassino 


Velvet Cover 

I planteskolens katalog kan man bl.a. finde oversigter hvorpå roser af samme eller matchende farver er samlet 

på én side. På andre sider finder man tabeloplysninger om højde, farve, duft mv. Alle de oplysninger, 

forbrugeren har brug for til sit valg - samlet ét sted. Uddrag fra kataloget. 

EN ROSE BLIVER TIL 

År 1, forår: Frø af grundstammer 

sås hos producent 

eller i specialplanteskole. 

År 1, august: De ønskede 

sorter podes - okuleres - på 

grundstammerne. 

År 2, forår: Grundstammernes 

top klippes af så de okulerede 

sorter kan udvikle sig. 

År 2, sommer: Toppen klippes 

et par gange for at stimulere 

udvikling af sideskud. 


Gisselfeld 


Leonora Christine 

Buketrose 

H. C. Andersen 

Bunddækkende rose 

Fairy Dance 

Lav rose 

Morsdag 

År 2, efterår: Planterne tages 

op, nogle sælges med 

det samme som barrodede, 

de fleste lægges i kølehus 

vinteren over. 

År 3, forår: Nogle roser sælges 

barrodede til plantning 

tidligt forår. Andre sættes i 

potter. Potterne sættes på 

friland hvor de passes med 

vand og gødning. Løbende 

salg fra forår til efterår. 


Apotekerhaven er anlagt 2006. Den nye have er lille og intim, omkring 

20 meter på hver led. Fra 80 til 90 forskellige lægeplanter vokser i små 

kvadratiske bede. 

Bursers lægeurtehave 

Sorø Museum har anlagt en apotekerhave 

tilegnet lægen og botanikeren Joachim Burser 

der i 1600-tallet havde sit virke i byen 

Af Ulla Danielsen, journalist 

I 

baghaven til Sorø Museum 

lå et lille stykke jord som ikke 

blev passet. Fra gammel tid 

fandtes der enkelte lægeplanter, 

mens et stort bøgetræ dominerede. 

På denne jordlod 

ligger nu Apotekerhaven i Sorø 

- anlagt i 2006. Haven er tilegnet 

den tyske botaniker Joachim 

Burse der i gammel tid 

havde sin lægeurtehave ikke 

så langt derfra. 

Den nye have er lille og intim, 

omkring 20 meter på hver 

led. Fra 80 til 90 forskellige lægeplanter 

vokser sirligt i små 

kvadratiske bede der er underopdelt 

i kvarter hvor planterne 

står i rækker. 

Joachim Burser er en af Sorøs 

navnkundige skikkelser. 

Han var oprindeligt tysk, men 

kom til Sorø og virkede som 

professor ved Sorø Ridderlige 

24 

Akademi fra 1624-1639. Han 

var også byens apoteker. Burser 

var født i Saksen i Tyskland 

i 1583 og uddannet læge. 

Den genskabte apotekerhave 

har som en sidegevinst 

medført fornyet interesse for 

den lokale kulturpersonlighed. 

„Folk er ved at få øjnene op 

for at der har været en person 

i Sorø der hed Joachim Burser, 

og at han ikke var en Hr. Hvem 

somhelst,“ siger museumsdirektør 

Ea Stevns Matzon. 

Joachim Burser skabte på 

talrige rejser i Europa et herbarium, 

Hortus Siccus, med mere 

end 3.000 ark. Han har billedlig 

talt stået fadder til Carl von 

Linné, forstået på den måde at 

den verdensberømte botaniker 

anvendte Joachim Bursers herbarium 

da han forberedte sit 

klassifikationssystem. Den sjæl- 

HORTUS SICCUS 

■ Joachim Bursers store herbarium hedder Hortus Siccus. Det 

latinske begreb betyder tør have eller tørret have og sigter 

normalt til en samling af tørrede planter - eller til pressede 

planter som man netop finder i et herbarium. 

■ Ved sin død efterlod Joachim Burser sit store herbarium 

sammen med de notater der hørte til. Desuden efterlod han sit 

Danske Floramanuskript. Svenskerne tog i 1658 herbariet som 

krigsbytte. Det endte i 1666 på Uppsala Universitet. 

■ Oprindelig bestod Hortus Siccus af 25 bind, men ved en brand 

i 1702 gik to bind tabt. De øvrige 23 med 3.189 nummererede 

ark findes på Botanisk Museum ved Universitetet i Uppsala. 

landske akademibys lokalhistorie 

fletter sig sammen med botanisk 

verdenshistorie. Det er 

man stolt af i Sorø. 

Apotekerhaven, der er anlagt 

efter en tegning fra 1600tallet, 

har fået den nutidige 

akademiverdens blå stempel. 

Botanikere på universiteterne i 

både København og Uppsala 

har udtrykt begejstring for 

museets initiativ. Haven appellerer 

også til apotekere netop 

fordi den indeholder medicinalvækster. 

De lokalhistorisk 

interesserede kommer forbi, 

og det samme gør de daglige 

brugere som - når årstiden og 

vejret er til det - tager en bog 

med og nyder stedets ånd midt 

i alt det grønne. 

Biolog Hans Peter Abrahamsen, 

der er specialist i lægeplanter, 

har været med til at 

anlægge museumshaven. Han 

har bl.a. bidraget med medicinalvækster 

som han selv har 

fremdyrket i sit lille landbrug 

uden for Sorø. Hans Peter 

Abrahamsen oplyser at to kriterier 

har været brugt ved udvælgelsen 

af planter til haven i 

Sorø: Dels skal de findes på et 

ark i Joachim Bursers herbarium, 

dels skal de være kendt 

som lægeplanter. 

Sorø Museums havehistoriske 

forening har æren af at 

der atter findes en apotekerhave 

i den sjællandske akademiby 

med den smukke beliggenhed. 

To navne bør især 

trækkes frem: museumsdirektør 

Ea Stevns Matzon og den 

lokale planteinteresserede Kirsten 

Sternberg der af sine samarbejdspartnere 

udnævnes 

som havens primus motor. ❏ 


Stor rækkevidde 

med larvebåndslift 

Liftbrugere savner tit rækkevidde 

når de f.eks. arbejder 

med træbeskæring. Det problem 

løser larvefodsliftene fra 

Omme Lift A/S hvor der er 

kommet en ny model, 2750 

DBDJ. Den har en arbejdshøjde 

på 27,5 m og en vandret rækkevidde 

på op til 15,5 m. Det 

lodretgående sakseled giver 

10,5 m frihøjde. Transportlængden 

er 7,5 m. De fleksible 

støtteben giver mulighed for 

Beskidt badevand spores med DNA 

Forureninger af badevand kan 

nu lettere spores. Bakterier afsætter 

nemlig et genetisk fingeraftryk 

som en ny teknik kan 

aflæse. Aftrykket er forskelligt 

alt efter om det er mennesker, 

køer, heste, svin eller fugle der 

er årsag til forureningen. Det 

fremgår rapporten ‘Kildesporing 

i forbindelse med forringet 

badevandskvalitet’ som 

Teknologisk Institut har udarbejdet 

for By- og Landskabsstyrelsen. 

Rapporten siger god 

for en metode der hidtil kun 

sikker opstilling, f.eks. i kuperet 

terræn, trapper eller afsatser. 

Larvefodsundervognen 

fordeler også den i forvejen 

lave vægt bredt, ikke mindst 

en fordel i havers sarte underlag. 

www.ommelift.dk. 

har været anvendt i meget begrænset 

omfang i Danmark. 

Hvert år må kommuner lukke 

badestrande fordi de forurenes 

med bakterier fra dyrs eller 

menneskers afføring. DNA sporing 

kan på 1-2 dage vise hvad 

forureningen stammer fra. 

Dermed kan kommunerne lettere 

finde kilden. De skal fra 

2010 give flere informationer 

om stranden til de badende, 

bl.a. hvor i oplandet der findes 

kendte kilder der kan påvirke 

badevandet. 

Vilvorde Vilvorde 

Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive 

• Anlægsgartner • Væksthusgartner • Greenkeeper 

• Produktionsgartner • Skov- og naturtekniker. 

Alle vores uddannelser kan afsluttes som assistent. 

For mere information kontakt en vejleder på 

46 300 400 mellem 8.30 - 12 eller tjek www.rts.dk. 

Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser 

Aktuelle kurser: 

• Gaffeltruck certifikat B 

• Pleje af grønne områder 

• Plantebeskyttelse, “sprøjtecertifikat” 

• Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg 

• Betjening af minidumpere og motorbører 

• Ikke kemisk ukrudtbekæmpelse 

• Betjening af rendegravere 

• Betjening af personlifte 

• Anvendelse af stauder i grønne anlæg 

• Teleskoplæsser med gafler - betjening 

Ring på 46 300 400 og få tilsendt 

vores nye kursuskatalog. 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde 

Køgevej 172 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 

− uddannelse for hoved og hænder 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 


Danske palmer til danske haver 

Vist kan de gro her, ikke kun på grund af klimaændringer. 

En planteskole kan tilmed levere palmer der er sået i Danmark. 

Palmer og bananer kan også 

dyrkes i danske haver og 

parker. Ikke kun på grund af 

klimaændringerne. Faktisk kan 

nogle palmer godt tåle frost, 

bare ikke for meget eller for 

længe. Og måske især når de 

er skolet under danske forhold. 

Som det sker i planteskolen 

Frilandspalmer der er den 

første forsøgs- og produktionsplanteskole 

i Skandinavien. 

Idéen er at så vidt forskellige 

provenienser under de barske 

forhold som et dansk klima er 

for palmer. De der klarer den, 

er mindre, mere kompakte og 

har mere stive og vindtålende 

blade end de planter der er sået 

i et drivhus eller er importeret 

sydfra. Tit har de også rester 

af frostskadede blade. 

De dansksåede planter er 

også mere hårdføre og robuste 

og kan lettere klare en omplantning, 

forklarer Frilandspalmers 

indehaver Henrik Pedersen. 

Han ser det bl.a. som 

et godt tegn at palmebladene 

typisk lever fem år på de dansk 

fremstillede palmer hvor de på 

importerede planter ofte kun 

lever et eller to år indtil de er 

etableret. 

At palmer nok er mere hårdføre 

når de er sået på dansk 

friland, kan ifølge Henrik Pedersen 

bl.a. hænge sammen 

med at den luft der er i plan- 

Honningpalme, Jubaea chilensis. 

Washingtonia filifera. 

26 

tens karstrenge kan udfældes 

som luftbobler når det er frostvejr. 

Det kan hindre vandtransporten 

og sprænge strengene 

så der opstår frostskader. Risikoen 

er imidlertid ikke så stor i 

de langsomtvoksende frilandspalmer 

hvor karstrengene er 

små. I de hurtigtvoksende drivhuspalmer 

med store grove 

karstrenge til vandtransporten 

er risikoen større. 

Palmer tåler frost, men bedst 

den kortvarige frost i stille vejr 

der afløses af en varm dag - 

som man normalt oplever det 

sydpå. En mere nordlig vinter 

tåler palmerne mindre godt. 

Alle palmer er på grænsen til 

at få alvorlige skader når der 

bliver under ti graders frost. 

Den hårdføre hørpalme 

Arten Trachycarpus hører til de 

mest hårdføre palmer under 

vores himmelstrøg, især T. fortunei 

(hørpalme), T. wagnerianus 

(wagnerpalme) og krydsningen 

Trachycarpus x takaghii. 

Også T. manipur, maniurpalme, 

og T. takil kan bruges. 

Hørpalmer tåler dog dårligt 

blæst. Mere tålsom er T. wagnerianus 

på grund af sine mindre 

og stivere blade. Det gør 

generelt palmer mere vindstærke. 

Trachycarpus bliver generelt 

op til 12 meter høj med 

op til 3 meters kronediameter. 

Trachycarpus er viftepalmer 

der har store sammensatte 

stedsegrønne blade der sidder 

som en vifte på toppen af en 

ellers grenløs stamme. En anden 

type er fjerpalmer hvor 

bladene sidder på en lang 

midtribbe som på et fiskeskelet. 

En fjerpalme der kan bruges 

i Danmark er honningpalme 

(Jubaea chilensis). Den vokser 

meget langsomt og kaldes 

også elefantben på grund af 

sin efterhånden meget tykke 

stamme. Andre brugbare fjerpalmer 

er buskpalmetto (Sabal 

minor) og - i mindre grad - den 

europæiske dværgpalme (Chamaerops 

humilis). 

Palmerne tager deres tid før 

de bliver store og får den ønskede 

virkning. Man kan ty til 

store planter, men de er dyre. 

En anden mulighed er de meget 

hurtigtvoksende bananer, 

selv om de ikke er palmer, men 

tropiske urter der visner ned 

om efteråret. Henrik Pedersen 

foretrækker Musa sikkimensis. 

Den kan vintersikres ved at 

skære toppen af og pakke den 

nederste halve meter stamme 

godt ind, f.eks. i en polystyrenkasse 

eller folie foret med 

halm, vissent løv eller leca. 

Bør vinterbeskyttes 

Palmer foretrækker masser af 

lys, læ og en veldrænet jord. 

Hørpalmer (Trachycarpus fortunei) i Vancouver. Foto: Henrik Pedersen. 

Hørpalme, Trachycarpus fortunei. 

Banan, Musa sikkimensis. 

Og så bør de vinterbeskyttes 

når der er udsigt til meget lave 

temperaturer (12-13 graders 

frost), især de første 3-5 år, forklarer 

Henrik Pedersen. Han leverer 

planterne som 2-5-årige i 

potter op til 4 liter og priser på 

100-1000 kr. De små palmer 

kan plantes ud om foråret eller 

ompottes til en større og veldrænet 

potte. Gødskning anbefales. 

Jo større planten bliver, 

desto mere hårdfør er 

den. Har den vokset tre år på 

friland, er der gode chancer 

for at den bliver stor og flot. 

Henrik Pedersens interesse 

for palmer kommer ikke ud af 

det blå. Hans far har forsket i 

eksotiske planter, og han har 

selv arbejdet ved skovbrug og i 

væksthuset i Botanisk have i 

Århus. For ti år siden så han 

hvordan der i Vancouver, Canada, 

stod palmer i gaderne 

selv om vinteren der kun er tre 

grader varmere end i Danmark. 

Siden har Henrik Pedersen 

dyrket palmer på hobbyplan 

indtil han i 2007 begyndte 

på professionel basis. sh 

KILDER 

Aksel Sørensen (2008): Henrik vil gøre 

palmer til en ny dille. Haven 11/08. 

Jens Michael Gundersen (2006): Eksotiske 

planter. Jepsen og Co. 

Martin Gibbons (1996): The Palm 

Identifier. Simon & Schuster. 

Robert Lee Riffle, Poul Craft (2003): 

An Encyclopedia of Cultivated Palms. 

Timber Press. 

Robert Lee Riffle (2008): Timber press 

Pocket Guide to Palms. Timber Press. 

The European Palm Society. 

www.palmsociety.org. 

Frilandspalmer, Skejbygårdsvej 154, 

8240 Risskov. Tlf. 2175 8468. 

www.frilandspalmer.dk. 

Andre firmaer der leverer palmer: 

Palm Center, www.palmcenter.dk. 

Palmeriet, www.palmeriet.dk. 


Let jordhåndtering 

på jordwebben 

På www.jordweb.dk er det 

hurtigere og nemmere at anmelde 

og anvise flytning af 

jord i overensstemmelse med 

jordforureningslovens bestemmelser. 

Det lover RGS90 og 

Grontmij Carl Bro der står bag 

den nye service der bl.a. anvendes 

gratis af kommuner og 

af entreprenører. Ifølge jordforureningsloven 

fra 2006 anses 

al byjord for at være udgangspunkt 

som lettere forurenet, 

og fra 2008 skal flytning 

af jord fra byområder anmeldes 

til kommunen og godkendes. 

Derfor den nye tjeneste 

der skal gøre op med tunge 

sagsgange og ventetider. Brugere 

der vil anmelde flytning 

af jord, udfylder en standardformular 

og vælger modtagelokalitet 

og transportør på 

webben. Anmeldelsen sendes 

automatisk til kommunens 

sagsbehandler. Når jorden er 

flyttet, registrerer jordmodtageren 

det på webben, og der 

går igen besked til kommunen. 

Alle kan følge med - men 

kun i deres egne sager. 

Planten sender en sms når den er tørstig 

„Jeg har desperat brug for 

vand.“ Sådan kan dine stueplanter 

sms’e eller maile til dig 

hvis du hører til blandt dem 

som nogle gange glemmer at 

vande dine planter. Det sker 

dog ikke helt af sig selv men 

kræver at du har købt et såkaldt 

Botanicall-sæt. Nytåtrsløjer? 

Måske, men også et varsel 

om gartnerens fremtidsvilkår. 

Forskerne bag Botanicall har 

koblet en jordfugtsmåler og 

en microcomputer sammen. 

Det betyder at stueplanten 

ikke længere er en bly viol når 

det kommer til at udtrykke sine 

behov. „De opfatter når de 

er blevet vandet og så vil de 

sige tak, og de vil også fortælle 

dig det, hvis du har vandet 

dem for meget eller for lidt,“ 

forklarer udvikleren af Botanicalls, 

botanikeren Katie London, 

til Sciencedaily.com. 

Systemet fungerer ved at 

sensorer i jorden udsender 

elektroniske bølger og måler 

jordens fugtighed. I en printplade 

sammenlignes fugtniveauet 

med det optimale hvorefter 

de forudefinerede beskeder 

sendes ud af et lokalt computernetværk 

Botanicalls koster 

99 $ og kan indtil videre 

kun tale engelsk. lt 

www.botanicalls.com 

www.sciencedaily.com 

Overvågningsdata som klimaindikator 

Danmarks naturovervågningsprogram 

kan ikke kun vise 

hvordan naturens og miljøets 

tilstand udvikler sig. Det kan 

også dokumentere klimaforandringer 

og den effekt de har 

på natur og miljø. Og dermed 

også den effekt der skyldes andre 

faktorer. Det kan give et 

værdifuldt input når indsatsen 

for natur og miljø tilrettelæg- 

ges, fremgår det af rapporten 

‘IGLOO - indikatorer for globale 

klimaforandringer i overvågningen’ 

fra By- og Landskabsstyrelsens 

Miljøcentre, Danmarks 

Miljøundersøgelser og 

Orbicon A/S. De mange overvågningsdata 

har f.eks. vist at 

temperaturen i åer, søer, fjorde 

og indre farvande er steget 

op til to grader siden 1989. 

Hako 

FR FR FRYD FR FR YD OG 

OG 

LIDENSKAB 

LIDENSKAB 

Kunstindustrimuseet 

1. marts-13. april 2009, kl. 11-17 

Blomsterkunstneren Tage Andersen 

præsenterer sine 

blomstrende kameliatræer i 

Kunstindustrimuseet forgård, 

Bredgade 68, København. De 

75 sorter spænder fra den fineste 

lyserøde poesi over 

kridhvid enkelthed til storladen, 

knaldrød dramatik. 

”Jeg kalder min udstilling 

‘fryd og lidenskab’ fordi det 

er en fryd og et besvær at 

have kameliaer, men jeg forguder 

dem over alt på jorden, 

og er så begejstret, at jeg ikke 

kan lade være.” 

Effektiv gadefejemaskine 

med genbrugsvandsystem der 

sikrer støvfri fejning 

100 hk Euro 4-motor 

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring 

Fejebrede op til 2500 mm 

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Nye standarder for anvendelse og 

kørekomfort 

Perfekt maskine til den krævende 

bruger i bla. kommuner og industri 

Vedligeholdelsefrit partikelfilter ! 


Citymaster 2000 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Nogle gange vokser naturen indenfor 

Biologisk beskyttelse, drift og plantevalg indendørs. Krukker udendørs. Og selvfølgelig 

flodheste, DR-Byen og nye normer. Brancheforeningen for Indendørsbeplantning var på kursus. 


Verden udenfor var skjult i 

et altdækkende snevejr da 

Brancheforeningen for Indendørsbeplantningsfirmaer 

den 

5. februar holdt sin årlige kursusdag. 

Det var ikke til at skelne 

den ene busk fra den næste, 

men det gjorde ikke noget 

for de fremmødte var alligevel 

mest interesseret i de planter 

der har til huse inde i boliger 

og kontorer. 

Og det var engagerede folk 

der var mødt frem på Hotel 

Nyborg Strand. Allerede i den 

første pause måtte en flok kursister 

hive beplantningen op af 

krukkerne for at nærstudere 

begge dele. Måske for at se 

om der var skadedyr. 

Lige inden havde Anders 

Dyekjær Madsen fra BioPlant 

talt om biologisk plantebeskyttelse. 

Når nu kradse kemikalier 

ikke fungerer i f.eks. kontormiljøer, 

kan man i stedet opretholde 

en ‘terrorbalance’ 

mellem nyttedyr og skadedyr, 

f.eks. mellem uldlus og snyltehvepse. 

En sådan balance kan 

eksistere i årevis uden at de 

mennesker der har deres daglige 

gang forbi planterne, nogensinde 

opdager det. 

Der er altså ikke altid brug 

for kemi som Anders Dyekjær 

28 

Madsen sammenlignede med 

legal narko: ”Først får man suset, 

så opstår afhængigheden 

som fører til et stigende forbrug 

og til sidst både hårdere 

og dyrere stoffer fordi den originale 

dosis ikke længere virker,” 

sagde han. 

Bøgebladlusene 

Det overrasker næppe nogen 

at en mand der arbejder med 

biologiske plantebeskyttelse 

ikke er meget for pesticider. 

Og at den biologiske plantebeskyttelse 

virker, støttes af flere 

forsøg. 

For en halv snes år siden 

fandt et af de allerførste forsøg 

med biologisk bekæmpelse 

af bøgebladlus sted på E. 

Lund-Andersens Planteskole. I 

et væksthus med store problemer 

med bøgebladlus blev der 

anvendt nyttedyr, rovtæger i 

dette tilfælde, på den ene 

halvdel og kemisk bekæmpelse 

på den anden halvdel. Ved 

forsøgets afslutning havde den 

biologisk beskyttede halvdel 

næsten ingen bøgebladlus. Til 

gengæld var der masser af nyttedyr 

så som rovtæger, svirrefluer, 

snyltehvepse, mariehøns 

og andre nyttedyr. Den anden 

halvdel var sprøjtet hver 14. 

Potter kan være mange ting. Det samme kan potteplanter. 

Foto: Jane Schul. 

dag. Her var der stadig mange 

bøgebladlus da forsøget sluttede, 

men hvert eneste nyttedyr 

var blevet udryddet. ”Det 

er bemærkelsesværdigt,” understregede 

Steen Borregaard. 

Og en bekæmpelse er tit 

nødvendig. Deltagerne fra 

kommuner og virksomheder 

kendte udmærket til problemerne 

og havde tit oplevet at 

planterne ankom tydeligt inficerede. 

Især med både uld- og 

skjoldlus, men også mider som 

er lidt sværere at se. 

Til dem der ikke har prøvet 

at arbejde med biologisk plantebeskyttelse 

før, anbefalede 

Anders Dyekjær Madsen at de 

startede med mikrobiologien 

og nematoder. Derefter kunne 

man forsætte med rovmider 

der er nemme at styre fordi de 

bliver dér hvor de placeres. Til 

sidst ville man så være klar til 

at arbejde med snyltehvepse 

og andre nytteinsekter. 

Potteplanter ude 

Mange der arbejder med indemdørsbeplantning, 

har også 

det grønne ansvar for de bygningsnære 

udeområder. Derfor 

var Jane Schul, formand for 

Det Kongelige Danske Haveselskab, 

inviteret. Med al sin 

begejstring hev hun deltagerne 

gennem en perlerække af 

fantasifulde eksempler på 

udendørsbeplantninger i potter, 

krukker, kummer. 

Næsten alle New Yorks gadetræer 

er plantet i store potter 

og kummer, fortalte hun. 

Ikke fordi de lokale myndigheder 

nødvendigvis er forelskede 

i netop det udtryk, men fordi 

jorden er alt for fyldt med kabler, 

kloakker og undergrundsbaner 

til at man kan sætte 

træerne i jorden. Sådan er det 

endnu ikke herhjemme. Her er 

tilplantning af udendørs krukker 

og potter et frivilligt, men 

meget dekorativt tilvalg. 

Man kan dog ikke bruge 

helt det samme plantemateriale 

som hvis de skulle i jorden, 

for i krukker og potter kommer 

frosten også fra siden. 

Planterne skal være meget 

mere hårdføre, og hvis man 

f.eks. vælger stålkummer er 

det en god idé med dobbeltvæg 

eller ekstra isolering. 

Det er også en god idé at 

kombinere mange forskellige 

planter, forklarede Jane Schul. 

”Hvis man får en større spredning, 

får man en mindre sårbarhed 

over for vejr og hvad 

der måtte komme af problemer 

med utøj, sygdomme og 

lignende.” 

Råd til dekorative potter 

Jane Schul havde også gode 

råd i forhold til selve oplevelsen 

af de udendørs potter og 

krukker. Blandt andet at supplere 

lave planter med høje, at 

bruge forskellige planter med 

en fælles farveholdning, at 

lave grupperinger med samme 

tema, f.eks. forskellige typer af 

lavendel. Et andet eksempel 

var at anvende krukker med 

vandplanter som et alternativ 

til hvad folk forventer at finde 

i udendørsbeplantningen. Desuden 

kan brugen af potter af 

samme materiale som belægningen 

give udendørsbeplantningen 

en bygningsmæssig 

nærhed og en større arkitektonisk 

sammenhæng i området. 

Jane Schul nævnte også flere 

arter der fungerer godt i 

potter. Hosta er meget velegnet 

som potteplante fordi den 

er tørketålende, godt dækkende 

og sjældent bliver angrebet 

af noget som helst. Også 

Hakonechloa macra er fantastisk 

velegnet til potter hvor 

den står som en kaskade ud 

over potten og kan give ‘sol’ i 

skyggen. Sankthansurt er endnu 

en plante som fungerer 

godt i en potte eller krukke. 

Den er nem rent vandingsmæssigt, 

og selv om den først 

blomstrer sidst på sommeren, 

er den pæn resten af tiden. 

DR Byen og Flodhestehuset 

Landskabsarkitekt og fagkonsulent 

fra Danske Anlægsgartnere 

Kim Tang viste interessante 

eksempler på indendørs- 


Indendørsbeplantningen blev tænkt med tidligt i arkitektfasen da DR Byen skulle bygges. Ud over tasmanske 

eukalyptus i stuen er de lange gange er forsynet med oliventræer i kasser med lavasten. Foto: Kim Tang. 

beplantning fra DR Byen og 

Flodhestehuset i Københavns 

Zoo. De tonstunge flodheste 

holder til i et bassin formet 

som en halvcirkel og har i en ø 

i midten. Siderne er meget 

massivt grønne med bl.a. bananpalmer 

og ficusarter. 

Langs bassinets kant skulle 

der hænge planter ned over 

vandet, men ingen havde forestillet 

sig at flodhestene ville 

hoppe så højt ud af vandet og 

gumle den overhængende 

plantevækst fra hinanden. 

Derfor ser randen omkring 

bassinet i dag ikke helt frisk 

GRØNNE DYR 

Overalt omkring os bevæger de tavse 

grønne dyr sig. De bevæger sig og slås 

med hinanden og reagerer på omgivelserne. 

Vi opdager det bare ikke fordi vi 

lever i en anden tid end dem. 

Grønne dyr, tøver Michael Gjedde 

Palmgren ikke med at kalde planterne. 

Han er professor ved Københavns Universitets 

institut for plantebiologi og bioteknologi 

og havde på kursusdagen 

medbragt videoer med plantevækst i 

hurtig gengivelse. Et kamera tager et billede, 

f.eks. hvert femte minut, hvorefter 

man ser dem i en fart af 24 pr. sekund. 

Uden vindpåvirkning stod planterne 

og bevægede sig som søanemoner under 

havet. Vi så en bønneplante svinge 

omkring som en lasso for at finde noget 

at vokse op af og en krukkefuld af spirer 

ud, og flere af de sorte oliventræer 

har svært ved at vokse, 

forklarede Kim Tang. 

I DR Byen på Amager er der 

etableret en overdækket gårdhave 

med glas ud til omgivelserne. 

Bunden består af barkflis 

og vedbend, dertil kommer 

stedsegrønne laburnum, og 

fordi der er højt til loftet i DR’s 

nye lokaler, er der også plantet 

træer. Blandt andet tasmanske 

eukalyptus som DR fik 

foræret af kronprinseparret. 

Den nye tv-by i Ørestaden er 

også præget af lange gange 

hvor beplantningen er blevet 

tænkt med ind tidligt i arkitektfasen. 

Her er plantet oliventræer 

i store skæve trækasser 

med spidse vinkler. Oprindeligt 

var det meningen at 

kasserne skulle fyldes med 

granitsprængstykker og bundbeplantning 

så hver kasse lignede 

et miniatureinspireret japansk 

landskab. Det endelige 

resultat blev dog lavasten. 

Kim Tang præsenterede også 

de nye normer og standarder 

som Brancheforeningen 

for Indendørs Beplantningsfirmaer 

netop har udgivet. Læs 

mere på næste side. ❏ 

der stod og gyngede fra side til side som 

en flok religiøse fanatikere omkring en 

el-pære der var blevet hængt lige over 

potten. Da pæren blev slukket og loftslyset 

tændt, glemte planterne straks alt 

om deres troskab til lampen og begyndte 

i stedet at strække sig imod loftet. 

Planter vokser nemlig ikke mod lyset. 

De strækker sig mod lyset, for den 

del af planten der allerede er vokset op, 

ændrer også retning. Der er altså tale 

om en bevægelse og ikke en vækstproces, 

understregede professoren. 

I en anden video blev fem solsikkefrø 

plantet i en meget lille potte der kun 

ville kunne understøtte én plante. Da de 

begyndte at spire, viste videoen dødskampen 

mellem de fem spæde stængler. 

De prøvede at vælte ind over hinanden, 

vred sig frem og tilbage i hinandens 

greb som brydere og slog og holdt hin- 

PLANTER 

PÅ POTTEN 

Jane Schuls uddrag af træer, 

busker og græsser der egner 

sig til at blive plantet ud i 

potter i det danske klima: 

Amelanchier spicata 

Aronia melanocarpa 

Berberis thunbergii 

Calluna vulgaris 

Caragana arborescens 

Cornus alba ’Sibirica’ 

Cornus stolonifera 

Crataegus intricata 

Eleagnus commutata 

Laburnum x watereri 

Lonicera caerulea 

Lonicera involucrata 

Malus ’Dolgo’ 

Malus sargentii 

Pachysandra terminalis 

Philadelphus ’Snowbelle’ 

Philadelphus lewesii 

Physocarpus opulifolius 

Potentilla fruticosa 

Prunus padus 

flere Rhododendron 

Ribes alpinum 

Ribes aureum 

Salix alba ’Sericea’ 

Salix caprea 

Salix fragilis 

Salix repens 

Sorbaria 

Sorbus x arnoldiana 

Sorbus aucuparia 

Sorbus cashmiriana 

Sorbus koehneana 

Sorbus vilmorinii 

Spiraea betulifolia 

Spiraea cinerea 

Spiraea nipponica 

Syringa josikaea 

Syringa reflexa 

Syringa vulgaris 

Viburnum opulus 

Weigela ’Minuet’ 

anden nede, indtil én pludselig fik overtaget 

og udbredte bladene over sine 

brødre og søstre som sygnede hen og 

døde i skyggen. 

Det lyder som noget kun mennesket 

kunne finde på, og en af professorens 

pointer var netop at vi er nært beslægtet 

med disse langsomme dyr. ”Det er umuligt 

at finde to arter af bakterier i naturen 

som genetisk er tættere beslægtet 

end os og f.eks. planten gåsemad,” 

sagde Palmgren. Desuden skal naturen 

bruge flere gener på at lave gåsemad 

end mennesket (26.000 mod kun 23.000). 

Så måske er vi ikke så komplekse igen. 

Og hvis planterne fik mere energi, 

f.eks. hvis naturen kunne forbedre fotosyntesen, 

ville planterne begynde at bevæge 

sig synligt. Så ville det pludselig 

være uetisk at klippe græsset eller snuppe 

sig en gang råkost. 


Norm for det grønne indre 

Normer og standarder for indendørs 

beplantning 2009. For allerførste gang. 

Indendørs beplantning har fået 

sine egne kvalitetsnormer: 

‘Normer og standarder for indendørs 

beplantning 2009’ der 

er udgivet af Brancheforening 

for Indendørs Beplantningsfirmaer. 

De henvender sig til både 

udførende og kunder. Formålet 

er at højne kvaliteten i 

branchen, og at gøre det lettere 

at vurdere hvornår planter, 

krukker og pleje er i orden. 

Normen beskriver hvad faget 

selv betragter som minimumskrav 

inden for de mest 

almindelige opgaver. Normen 

er som sådan også et juridisk 

grundlag for f.eks tvister og 

uoverensstemmelser. Som hovedregel 

går individuelle aftaler 

dog forud for normerne. 

Normen er baseret på den 

svenske ‘Kvalitetsnormer och 

standarder för medlemmer og 

aktorisation som Jon Lans lavede 

for Brancheorganisation 

for Skandinaviske Växtinredare 

i 2006. Den danske udgave 

er tilpasset danske forhold. 

Kravene er en pragmatisk 

blanding af proceskrav, tilstandskrav 

og målemetoder. 

Beskrivelsen af de forskellige 

30 

PRODUKT 

Top. Er fri for skadedyr, svampe, 

bakterieangreb, mekaniske 

skader, sprøjterester og kalk. 

Skud og blade har en farve der 

er normal for arten. 

Rod. Planten er rodfast og sidder 

midt i en substratfyldt potte 

uden synligt ukrudt. Substratet 

er fugtigt. Klumpen er 

gennemgroet, men uden rodsnøring. 

Rødderne er friske 

med hvide rodspidser. De er 

jævnt fordelt i potten og synlige 

på klumpens yderside. Hydrokulturvækster 

omplantet 

fra jord har dannet nyt rodsystem 

og er i god vækst. 

Akklimatisering. Udendørs 

dyrkede planter er akklimatiserede. 

Solblade har afløst skyggeblade. 

Opbinding. Gnaver ikke i barken. 

Der er ikke overflødige 

pinde, f.eks. fra dyrkning. 

Træer og buske. Er opstammet 

eller har flettet eller skruet 

stamme. 

Hængende, klatrende og 

opbundne planter. Opbundet 

til mosstok, pind, pyramide, 

søjle, bøjle eller espalier 

eller hænger som ampler. 

slags planter er primært en angivelse 

af hvordan plantens 

størrelse måles. Hvilken kvalitet 

planterne skal have, fremgår 

af generelle afsnit. 

Kravene til vanding kan opfattes 

som et tilstandskrav, da 

den skal være tilpasset plantens 

behov. Her kan det være 

nødvendigt at vande mellem 

de servicebesøgene som der typisk 

er 2-3 uger imellem. Normerne 

siger dog ikke selv noget 

om serviceintervallerne. 

Kravene gradueres mellem 

‘skal’ og ‘bør’ - hvilket dog er 

undgået i den oversigtlige 

gennemgang her. Krav med 

‘bør’ er vejledende og kan fraviges 

uden at tilsidesætte normen 

som sådan. I enkelte tilfælde, 

f.eks. i afsnittet om flytning 

af planter, er det kun anført 

at man skal skal stilling til 

nogle forhold, f.eks. vækstvilkårene 

det nye sted. Kun i den 

enkelte situation det afgøres 

om henstillingen er fulgt. sh 

Bente Mortensen og Kim Tang Jørgensen 

(2009): Normer og standarder for 

indendørs beplantning 2009. Brancheforening 


og Grønt Miljø. Bestilles 

på www.bib-info.dk for 60 kr. 

Sammendrag af Normer og standarder 

for indendørs beplantning 2009 

Palmer. Er enkelt- eller flerstammede. 

Dracaena, yucca. Har enkelt 

stamme, flere stammer, danner 

en sammenplantning, har form 

som en top eller er forgrenet. 

Krukker. Krukkerne er tilpasset 

plantens størrelse, rod og vandingssystem. 

Planten kan vokse 

længe i krukken. Vandingssystemet 

klarer mindst 3-4 ugers 

vandingsinterval. Krukkerne er 

uden skader. De er permanent 

vandtætte eller har en indsats 

der er det. Undersiden har hjul 

eller fødder der beskytter gulvbet. 

Krukkerne er rene. Kunden 

vejledes. 

Vækstsubstrat. Plantejord er 

strukturstabil med balanceret 

næring. Bruges hydrokultur, angives 

vækstmedie, f.eks. seramis, 

pimpsten, grodan. Overfladen er 

højst 1 cm under kanten +/1 cm. 

Dækmaterialer. Er i niveau med 

krukkens kant. 

Garanti. Planter leveres med 

garanti mod skjulte skader og 

sygdomme. De præsenteres i 

både tekst og billeder. 

Levering. Generer kunden 

mindst muligt. 

SERVICE 

Vanding. Er tilpasset plante, 

placering, temperatur og årstid. 

Bør ske med rumtempereret 

vand. Niveaumåler og udluftningsrør 

fungerer. 

Næring. pH kontrolleres og er 

inden for sortens rammer. 

Gødning er tilpasset planteart, 

årstid og placering. Om nødvendigt 

måles ledningstal. 

Lys. Lyskilden, lysretning og 

lysur kontrolleres. Hvis planten 

flyttes til en dårligere placering, 

tages det først op med 

kunden. 

Beskæring. Foretages kun for 

at tilpasse form og størrelse. 

Planten må ikke ramme vægge, 

loft m.m. eller hindre 

færdsel. Fritvoksende væksters 

naturlige form fremhæves. 

Formklipninger bevares. Indgreb 

udføres i god tid så prydværdien 

ikke ødelægges og 

når genvæksten er bedst. Kunden 

informeres før større beskæringer. 

Gulv og møbler 

afdækkes. Afpudsning udføres 

ved hver service. 

Opbinding. Er kontinuerlig 

når planten vokser på espalier, 

bøjler o.l. Overflødige opbindingstråde 

og pinde fjernes. 

Rengøring. Udføres ved hvert 

servicebesøg, også rengøring 

af blade. Bladglans bruges 

med måde. Vandspild og dryp 

fjernes. Møbler mv. overdækkes 

om nødvendigt. 

Sammendrag af Normer og standarder 

for indendørs beplantning 2009 

Vækstsubstrat. Overfladen 

holdes fri fra alger og udfældninger. 

Omsætteligt substrat 

suppleres eller afdækkes når 

overfladen er max. 4 cm under 

kant. Er substratet ikke omsættelig 

suppleres ved 2 cm. 

Skadedyr og sygdomme. Må 

ikke alvorligt påvirke planternes 

prydværdi. Der bruges kun 

godkendte bekæmpelsesmidler. 

Bekæmpelsen udføres samtidig 

med beskæring og rengøring. 

Plantegaranti. Dårlige planter 

udskiftes med planter der 

modsvarer de oprindelige i 

værdi, størrelse og udseende. 

Blomstrende planter byttes ud 

efter nærmere aftale. 

Krukker. Tilpasses plantens 

størrelse, rodsystem og vandingssystem. 

Må ikke lække 

eller afgive kondens der kan 

skade gulvet. Der er luft mellem 

krukke og gulv (hjul, fødder). 

Krukkerne holdes rene 

for støv, vandingspletter, gødning, 

aftryk og smuds. 

Servicepersonalet. Opfører 

sig godt, går i professionelt 

tøj, følger kundens regler og 

sikkerhedsforskrifter, identificerer 

og legitimerer sig. 

Flytning af planter. Man 

undgår at blokere flugtveje, 

brandredskaber, kameraer og 

ganglinjer og tager højde for 

at vækstkårene ændres (lys, 

varme, mekaniske skader). 

Reklamationer. Besvares efter 

højst tre dage. Der bør udarbejdes 

en politik. 

STØRRELSESMÅLING 

Normen angiver enkle principper 

for hvordan planterne 

måles. Højden måles fra 

krukkens bund til øverste 

gren eller horisontale blad. 

Bredde eller diameter måles 

på bredeste sted uden de 

yderste bladspidser. Hertil 

kommer stammetal, stammediameter, 

stammehøjde 

og for ampler længden på 

dominerende ranker. 

Placering af planter. Der er 

taget hensyn til fysiske faktorer 

som lys, temperatur, luftfugtighed, 

risiko for mekaniske skader 

og træk. Der er taget hensyn 

til lokalets brug, ganglinjer, 

brandredskaber, flugtveje og 

overvågningskameraer. 

Udestuer. Planterne har systemer 

til langtidsvanding - drænslanger 

hvis der er plantet i 

jord. Planterne passer til rummet 

og har plads til at vokse. 

Æstetik. Godt helhedsindtryk, 

højt æstetisk niveau. Balance i 

proprotionerne mellem planter, 

krukker, omgivelser og lokalet. 

Planternes placering tager 

hensyn til øvrig dekoration, 

indretning og design. 


www.echo.dk 

Kvalitet til skovog havefolket 

 

 

 

Heavy duty luftfi lter 

 

 

Justerbar automatisk kædeoliepumpe 

 

Gummiophæng 

 

Digitale tændingssystemer 

 

CS-350WES 

Bedste sav i sin klasse 

 

 

 

 

ekskl. moms 

Spar 560,- 

Kampagnepris 

1.996,ekskl. 

moms 

KDOP 

CS-420ES 

Professionel mellemklassesav 

 

 

 

ekskl. moms 

Spar 400,- 

Kampagnepris 

2.556,ekskl. 

moms 

CS-510 

Super professionel sav med høj eff ekt 

 

 

 

 

ekskl. moms 

Spar 800,- 

Kampagnepris 

3.196,ekskl. 

moms 

DIGITAL 

C.D.I 

Find din nærmeste forhandler på www.echo.dk 


Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2009 eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl. 

KDOP 

NYHED

32 

DEN GRØNNE KLUMME 

Jordens frugtbarhed 

i en lægge-og-sætte-op-kultur 

For en person som mig med kærlighed 

til mulden og dens skrøbelighed 

og kraft har de gode tider været hårde 

tider. Hektisk har det været som Per 

Malmos skrev i sidste nummer. Nu er 

samfundsordenen blevet en anden. Vi 

kan måske sige at startskuddet til en ny 

udvikling har lydt. Det er ikke mange 

der har haft overskud til refleksion og 

nytænkning når tidspresset pulser i hele 

kroppen, men nu er der timeout. 

Så det er nu der skal tænkes, evalueres 

og udvikles. Det er som i håndboldkampen, 

holdet der i modgang formår 

at udnytte timeout til en ny taktik og 

frisk gåpåmod er det der vinder kampen. 

Det gælder naturligvis på mange 

fronter, men mit ærinde er nu guldægget 

- mulden. Det har ikke været morsomt 

at være muld i de gode tider. Hensynet 

og respekten kan ligge på et meget 

lille sted når forsinkelser og arbejdspres 

har stået øverst på dagsordenen. 

Hvad er det så jeg mener med al min 

snak om muld? Kunsten at dyrke jorden 

er for mig at tage vare på den halvdel 

af mulden der er hulrum/porøsitet. Det 

lyder simpelt, men vi ved alle godt at 

det er dette hensyn der først slækkes på 

i en hektisk anlægsproces. Tiden er 

knap, det er blevet for vådt og maskinerne 

for store. De store luftfyldte porer 

bliver trykket sammen til små, og mange 

af de små klasker helt sammen. Mulden 

levrer af vand der bindes i de mange 

fine porer. De få grove kanaler bringer 

ikke ilt nok ned i mulden og svovlbrint 

og kloakstank spreder sig. 

Branchen har et stort ansvar. Det er os 

der er fagfolkene, det er os der bærer 

håndværket og viden frem på arbejdspladsen. 

For mig er det vigtigt at vi er 

bevidste om at vi lever i et samfund 

hvor det brede kendskab til at dyrke 

mulden tordner ned mod nul. For den 

almindelige borger er havearbejdet reduceret 

til at feje, klippe og slå. Vi skal 

passe på at anlægsprocessen ikke bliver 

til en lægge-og-sætte-op-kultur. Der 

skal være plads til den gamle gartner 

der løfter pegefingeren og siger: ’Husk 

nu på, min unge ven, at planterne ikke 

gror i jorden, men i hulrummet mellem 

jordpartiklerne!’ 

Muldens porøsitet er under pres i hele 

samfundet. Landbruget kan ikke længere 

indkassere den årlige fremgang i udbyttet, 

skovtræerne er pressede, idrætsarealerne 

skal bruges det meste af året, 

og entreprenører og anlægsgartnere 

har haft travlt. 

Nu hvor der måske er blevet tid tilovers 

til at læse ’Normer og vejledning for 

anlægsarbejde’, kan man finde mange 

gode beskrivelser. Der bliver lagt op til 

at vi bruger volumenvægten (tørrumvægten), 

i princippet det en kubikcentimeter 

jord vejer, som kontrol og målemetode. 

Er luften/porøsiteten presset ud 

af mulden, vil jorden veje mere. 

Det er en fin intention som vi da også 

finder refereret i alle arkitekternes beskrivelser, 

men vi skal lede meget længe 

for at finde metoden brugt i praksis. Det 

skyldes dels at der ikke længere er fir- 

Af Asbjørn 

Nyholt 

maer der på den klassiske måde udtager 

intaktprøver af jorden for at bestemme 

tørrumvægten, dels at metoden er/var 

langsommelig i en hurtig anlægsproces. 

En måling med Isotopsonde giver os en 

indirekte måling, men bruges i praksis 

ofte først når tingene er gået galt. 

Problematikken med at bevare muldens 

porøsitet ligger derfor i hænderne på 

fagmanden. Det bliver meget et spørgsmål 

om erfaring og godt håndværk. Og 

ikke mindst kræver det en stærk karakter, 

så der bliver sagt fra til tiden og hver 

gang. For når først luften er trådt ud af 

marengskagen, kan vi ikke lige puste den 

op igen. Mulden er branchens skrøbelige 

guldæg. 

Hvis en timeout kan bruges til at fremtiden 

byder på frodige plantebede og 

livskraftige træer der hurtigt gror til i den 

sunde porøse muld, har vi allerede løftet 

os videre. Find Brasso’en frem og puds 

den faglige troværdighed, for det er dig - 

fagmanden der ved, hvad der skal til. ❏ 

Asbjørn Nyholt er hortonom med speciale i jordbundslære, 

planteernæring og plænegræsser. Han 

har eget konsulentfirma. 

Symptom på de gode tider: Plantehullet er et badekar, og jorden er massiv og hård. 


Topcons ny digitale 

maskinstyring 

Nyt digitalt maskinstyringssystem 

til gravemaskiner fra Topcon. 

2DXe hedder systemet der 

ifølge Topcon byder på den seneste 

teknologi, bl.a. med en 

ny GX-40 kontrolboks (billedet), 

fire TS-1 tilt sensor, LS- 

B10W lasersensor samt et kompas. 

På kontrolboksen kan føreren 

se skovlpositionen, den 

endelige hældning og afstanden 

til skovlens tænder. En tydelig 

LED-bar indikerer hvor 

skovlen er i forhold til en forud 

indstillet højde. Hele systemet 

kan enkelt opgraderes til 3D 

GPS-styring. Import: Topptopo 

A/S, www. topptopo.dk. 

Minimalistisk 

legehus i supertræ 

Superwood har præsenteret et 

arkitekttegnet legehus - udført 

i Superwood, dvs. fungicidimprægneret 

gran. Bag designet 

står arkitekterne Benny Ernlund 

Jørgensen og Christina 

Møller Jørgensen der skulle lave 

et legehus til deres egne 

børn. Det huleagtige hus har 

træ på alle overflader, kun afbrudt 

af et aflangt vindue, en 

dør og en lem der bl.a. kan 

bruges som disk. Små sprækker 

giver huset et sjovt lys. Legehuset 

kan købes som samlesæt. 

Træet er tørt og kan males efter 

lyst. www.superwood.dk. 

Elmotor fås som 

påbygningssæt 

Med et påbygningskit kan en 

dieseldrevet minigraver på 

nogle monteringstimer også 

køre på el. Det skal dog indtil 

videre være en 1700 kg U17-3 

Kubota-gravemaskine. Den har 

i sin dieseludgave en kort bagdel 

der drejer inden for bælterne, 

men med elmotoren 

svinger den lidt ud over. Det er 

importøren, V. Løwener, der 

selv monterer påbygningssættet. 

Der er i forvejen fabrikater 

der kan køre på både el og 

diesel, men det er første gang 

el monteres som påbygningssæt. 

www.loewener.dk. 

Passion for Trees 

For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com 

Beskæringsværktøj 

Stangsakse 

Knivtandssave 

Topsave 

SITAS 

www.sitas.dk 44 65 05 65 

Royal Victoria Docks, London 

VAN DEN BERK BOOMKWEKERIJEN | DONDERDONK 4 | 5492 VJ SINT-OEDENRODE | HOLLAND | TLF. +31 (0)413 - 480480 | FAX +31(0)413 - 480490 | WWW.VDBERK.COM 


34 

Mere bid i både 

konstruktion og design 


Husqvarna ® PT 26D er vores nye, robuste og særdeles effektive plæneklipper til kommerciel 

brug. Den er udviklet specielt til europæiske forhold. Den har centerstyring, som giver 

maksimal manøvredygtighed, og den vender med en uklippet cirkel på bare 80 cm i 

diameter. Klippeaggregatet er presset i ét stykke af en kraftig stålplade på 4,5 mm, 

så der er rigeligt overskud til hårdt, dagligt arbejde. Tal med din Husqvarnaforhandler, 

så du kan få et bedre indtryk af, hvordan den 

kan øge produktiviteten i din virksomhed. 

www.husqvarna.dk 

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79. 

GRØNT MILJØ 2/2009 Copyright © 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna is a registered trademark of Husqvarna AB (publ). 

35

Et landbrugsbyggeri der finder sit sted 

Ny metode opdeler landskabet i tre områdetyper efter sårbarhed for landbrugsbyggeri. Det skal 

gøre det nemmere at kombinere landbrugsudvikling og landskabshensyn i kommuneplanen. 

Af Tilde Tvedt 

Udviklingen mod store, ofte 

industriprægede landbrug 

er i fuld gang, og i de kommende 

ti år bliver der brug for 

10-20 millioner m2 nye landbrugsbygninger 

der skal indpasses 

i landskabet. Udfordringen 

ligger hos kommunerne, 

og den er stor. Der skal både 

tages hensyn til landbrugets 

udvikling og til de mange andre 

interesser i det åbne land. 

Landskab, natur, miljø, naboer 

og kommunens strategi for byudvikling, 

skovrejsning og infrastruktur 

er i spil. 

En opdeling af landskabet i 

udbygningsområder, vurderingsområder 

og særligt sårbare 

områder kan være med til 

at give kommunen et overblik 

over placeringsmulighederne. 

Samtidig sender det klare signaler 

til landbruget om hvad 

man kan forvente hvor. 

Den nye metode er udviklet 

af forskere fra Skov & Landskab 

i samarbejde med planlæggere 

fra Favrskov og Randers 

Kommuner. Her er metoden 

også afprøvet i praksis i et 

tværkommunalt projektområde. 

Metoden er beskrevet i 

rapporten ‘Kommuneplanlægning 

for fremtidens landbrugsbyggeri. 

Favrskov & Randers 

Kommuner’ som Realdania har 

udgivet underudviklingspro- 

36 

jektet ‘Fremtidens landbrugsbyggeri’. 

Grundlaget er en lokaliseringsanalyse 

der dels bygger 

på GIS-kortlægning af formelle 

bindinger, dels på en analyse 

af landskabskarakterer. Som 

sådan hviler metoden på den 

‘landskabskaraktermetode’ der 

tidligere er fremstillet til kommuneplanlægningen.Resultatet 

kan både indgå i kommuneplanen 

og bruges i den løbende 

behandling af byggesager. 

En svaghed er dog at lovgivningen 

ikke altid i praksis 

giver kommunen mulighed for 

at dirigere landbrugsbygninger 

bestemte steder hen. 

På forkant 

Målet er at forberede kommunen 

på de udfordringer der 

ligger i at placere og udforme 

nye landbrugsbygninger hensigtsmæssigt. 

De vil som regel 

være meget større end landbrugets 

traditionelle bygninger 

og have stor indflydelse på 

landskabet. Desuden skal bygningerne 

i nogle tilfælde placeres 

væk fra anden bebyggelse 

af hensyn til miljøet. 

Derfor er det vigtigt at tænke 

strategisk og udpege de 

områder hvor de store bygninger 

bedst placeres så de tilgodeser 

landbrugsdriften uden at 

Fremtiden er allerede kommet til projektområdet hvor dette 

anlæg ligger. De nye landbrugsbygninger har stor indflydelse på 

omgivelserne. Foto: Hanne Kroghsgaard. 

LANDSKABSKARAKTERMETODEN 

Landskabskaraktermetoden er central i den nye metode der 

beskrives i denne artikel. Den er udviklet af Skov & Landskab 

og bl.a. beskrevet i artiklen ‘Byg efter landskabets karakter’ 

i Grønt Miljø 3/2005. Metoden er grundlag for 

Miljøministeriets ‘Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen’ 

fra 2007 der skal hjælpe kommunerne i den 

nye opgave med at planlægge og forvalte det åbne land. Se 

artiklen ‘Ledes af landskabets karakter’ i Grønt Miljø 9/2007. 

Det aktuelle projekt afprøver og videreudvikler landskabskaraktermetoden 

med fokus på landbrugets bygninger. 

belaste omgivelserne. Og så 

kommunen i det hele taget 

kan udvikle sig hensigtsmæssigt. 

Udpegningen har også 

landbrugets egen interesse 

fordi den kan være med til at 

skabe investeringssikkerhed. 

Landbrugsbyggeri er i projektet 

defineret som ‘etablering 

af større nye produktionsbygninger 

og -anlæg, eventuelt 

sammen med beboelse som 

kræver landzonetilladelse eller 

miljøgodkendelse’. 

Projektet ser på bygningernes 

placering, men tager ikke 

stilling til arealanvendelsen og 

de harmonikrav der knytter sig 

til landbrugsstøtten. Drikkevandsinteresser 

indgår heller 

ikke i projektet. Derimod tages 

der højde for at nybyggeriet 

lokalt kan påvirke omgivelserne 

med luftbåren nitrat. 

Kortlægningen af de jordbrugsmæssige 

interesser tager 

udgangspunkt i regionplanens 

udpegning af særligt værdifulde 

landbrugsområder. 

Kortlægge bindinger 

Lokaliseringsanalysen starter 

med en GIS-kortlægning ved 

skrivebordet af bindinger i 

planlægning og lovgivning og 

forholdet til andre interesser i 

landskabet. Det fører frem til 

en opdeling i tre områdetyper 

med hver deres karakteristika, 

potentialer og bindinger: 

■ Udbygningsområder er områder 

hvor kommunens planlægning 

og administration giver 

landbruget fortrinsret til eller 

gode muligheder for at placere 

nye produktionsanlæg, 

også industrielt landbrugsbyggeri. 

Landbruget skal forstå at 


Landskabskarakterområde 

Rande: 

Terrænkant 

Skovbryn 

man her kan investere langsigtet. 

Kommunen kan signalere 

at landbrugserhvervet her får 

særligt gode betingelser i forhold 

til f.eks. byudvikling eller 

skovrejsning. 

■ Vurderingsområder er områder 

hvor man kun kan placere 

nyt stort landbrugsbyggeri hvis 

det tilpasses hensyn til naboer, 

landskab, natur, miljø m.m. 

■ Særligt sårbare områder er 

områder hvor landbruget ikke 

kan forvente at få tilladelse til 

nyt stort landbrugsbyggeri 

fordi det ikke kan forenes med 

særlige beskyttelsesværdier eller 

planlagte arealanvendelser. 

En nødvendig omvej 

Det er vigtigt at opdelingen 

hænger sammen med kommuneplanen 

i øvrigt, ikke mindst 

bevarings- og beskyttelsesom- 

Oplevelsesrige delområder: 

Kulturmiljø 

Biotop 

. 

Vigtige udsigtsforhold: 

Udsigtspunkt 

og -zone 

rådernes sårbarhed i forhold til 

landbrugsbyggeri. Her er det 

et problem at kommuneplanen 

som oftest ikke tager stilling 

til dette spørgsmål. 

Derfor bliver man først nødt 

til at udpege de bevarings- og 

beskyttelsesområder - der ikke 

er juridisk beskyttede - som 

vurderingsområder. De konkrete 

muligheder vil tit først 

blive afklaret i forbindelse med 

en byggesag. Det gør det 

svært at lave en udviklingsstrategi 

og kan skabe usikkerhed 

blandt landmændene. 

For at sikre større klarhed 

foreslår forskere og planlæggere 

at man i en samlet landskabskarakteranalyse 

for hele 

kommunen vurderer sårbarheden 

i forhold til landbrugsbyggeri. 

Det skal gøre det muligt 

at overføre de mest robuste 

Dominerende enkeltelementer: 

Bygninger og anlæg 

Højspændingsledning 

bevarings- og beskyttelsesområder 

til udbygningsområder, 

mens de mest følsomme arealer 

til gengæld flyttes til særligt 

sårbare områder. 

Projektet har som eksempel 

lavet en landskabskarakteranalyse 

af to områder i Favrskov 

og Randers Kommuner, nemlig 

Væth og Alling Ådal. Analysen 

kortlægger de karakteristiske 

landskabselementer, de rumlige-visuelle 

forhold og de visuelle 

oplevelsesmuligheder. 

Bl.a. beskrives de nuværende 

landbrugsbygningers beliggenhed 

og fremtræden, alt ud 

fra iagttagelser i felten. Analysen 

munder ud i mål for hvad 

der skal til for at fastholde områdets 

karakter og oplevelsesmuligheder 

set i forhold til nye 

landbrugsbygninger. 

Den lokale landskabskarakteranalyse 

viser bl.a. at Væthområdets 

landskabselementer 

og rumlige-visuelle forhold er 

af en type og størrelse der betyder 

at landskabet er ret robust 

over for nye landbrugsbygninger 

og -anlæg. Derfor 

vurderes det at man kan overflytte 

en del af de regionale 

beskyttelsesområder fra vurderingsområder 

til udbygningsområder. 

Rapporten og dens 

bilag dokumenterer landskabskarakteranalysen 

grundigt. 

Lokaliseringsanalyse 

Lokaliseringsanalysen opsummerer 

de bindinger der er 

identificeret i GIS-kortlægningen, 

f.eks. skove, beskyttede 

naturtyper og fortidsminder 

LANDSKABSKARAKTERANALYSE 

Den rumlige-visuelle analyse er en 

central del af landskabskarakteranalysen. 

Her er det Alling Ådal i 

projektområdet der er taget under 

behandling. 

med de dertil hørende beskyttelseslinjer. 

Desuden samles resultaterne 

af landskabskarakteranalysen. 

Bl.a. vurderes om landbrugsbygninger 

kan indpasses uden 

væsentligt at påvirke beskyttelsesinteresser 

som f.eks. bevaringsværdige 

kulturmiljøer 

og kirkeindsigt. På den baggrund 

laver man den endelige 

afgrænsning af udbygningsområder, 

vurderingsområder 

og særligt sårbare områder. 

I kommuneplanen 

Kommuneplanen skal være 

med til at sikre at målene for 

placering af landbrugsbyggeri 

bliver til virkelighed. Det er her 

politikerne skal tages i ed. 

Forskere på Skov & Landskab 

og planlæggere i Favrskov og 

Randers Kommuner har i det 

aktuelle projekt udformet et 

materiale der viser hvordan 

landbrugsbyggeri kan indgå i 

kommuneplanens forskellige 

dele. Kommunalpolitikerne er 

blevet orienteret, men metoder 

og anbefalinger er ikke 

politisk behandlede. 

Kommuneplanens redegørelse 

beskriver planens forudsætninger, 

primært de lokale 

tendenser i landbrugsudviklingen, 

og kommunalbestyrelsens 

overordnede mål for 

fremtidens landbrugsbygninger. 

I Favrskov og Randers 

Kommuner ønsker man „at 

skabe gode og fremtidssikrede 

rammer for en effektiv landbrugsproduktion 

og landbrugets 

investeringer - og således 

at der tages hensyn til mulighederne 

for at opleve et positivt 

samspil mellem de nye 

bygninger og landskabernes 

karakteristika og værdier.“ 

Kommunerne vil bl.a. arbejde 

for målene ved hjælp af en tidlig 

dialog med landbruget. 

I kommuneplanens hovedstruktur 

indgår lokalisering af 

landbrugsbyggeri i form af et 

kort over udbygningsområder, 

vurderingsområder og særligt 

sårbare områder. 


I kommuneplanens retningslinjer 

fastlægger kommunalbestyrelsen 

de mere detaljerede 

mål og strategier for hver af 

de tre områdetyper. I Favrskov 

og Randers anføres f.eks. at 

man i udbygningsområderne 

aktivt vil tilgodese landbrugets 

langsigtede investeringssikkerhed 

ved at modvirke konkurrerende 

arealanvendelse f.eks. 

byudvikling. Desuden vil man 

bl.a. vurdere om tilladelser til 

nybyggeri bør betinges af at 

ikke-bevaringsværdige landbrugsbygninger 

rives ned. 

Sagsbehandling 

Lovgivningen forpligter kommunerne 

til at behandle alle 

ansøgninger om at opføre nye 

landbrugsbygninger. I processen 

skal man bl.a. vurdere 

hvordan de store anlæg opleves 

i forhold til landskabet. 

Derfor har projektet sammensat 

en ‘værktøjskasse’ der 

skal gøre behandlingen af 

byggesager så kvalificeret, ensartet 

og smidig som muligt. 

Det handler bl.a. om at stille 

krav til ansøgningsmaterialet, 

at forberede tilsyn grundigt og 

at vurdere forholdene på stedet 

systematisk. 

De første erfaringer 

Og hvordan virker det så? I 

rapporten afrunder forskere 

og planlæggere med at vurdere 

perspektiverne for den ny 

metode og foreslå forbedringer 

af lovgivning og metoder. 

De mener at lokaliseringsanalyse, 

opdeling i områdetyper 

og ‘værktøjskassen’ vil være 

med til at give både kommuner 

og landbrug et overblik 

over udviklingsmulighederne. 

Landbruget får klare signaler, 

38 

Zone 1 

UDBYGNINGSOMRÅDER 

Kommunen tilgodeser lokalisering af nyt 

stort landbrugsbyggeri og langsigtet 

investeringssikkerhed ved at: 

Modvirke konkurrerende arealanvendelse 

(byudvikling, rekreative anlæg) i 

kommuneplan og administration. 

Rette offentlige investeringer i planlægning, 

jordfordeling, infrastruktur mv. 

mod disse områder. 

Indgå i aktiv dialog med landbrugserhvervet 

om landbrugsudviklingen. 

Opstille minimumskrav til landskabstilpasning 

og nabohensyn. 

0 1 2 Km 

Baggrundskort: Kort25, Copyright Kort & Matrikelstyrelsen G08-04 

LOKALISERINGSANALYSE. Lokaliseringsmuligheder efter landskabskaraktervurdering på Væth landbrugsflade. 

og kommunen kan bruge sine 

ressourcer til en tidlig dialog 

og en sagsbehandling hvor 

man ikke spilder tid på oplagt 

uhensigtsmæssige placeringer. 

De første små erfaringer med 

administration på baggrund af 

de tre områdetyper i Favrskov 

og Randers er positive. 

En svaghed er at lovgivningen 

ikke entydigt giver mulighed 

for at dirigere landbrugsbyggeri 

derhen hvor det er 

bedst for landskabet. Det kan 

man kun når det drejer sig om 

nybyggeri som flyttes væk fra 

de eksisterende bygninger, og 

ejendommen samtidig råder 

over en alternativ placering. 

Derfor ønsker kommunerne 

klarere muligheder for at stille 

krav om landskabshensyn. Det 

kræver at loven ændres. 

Erfaringer fra de to kommu- 

LANDBRUGSBYGGERIET I KOMMUNEPLANEN 

Zone 2 

VURDERINGSOMRÅDER 

ner viser at samarbejde med 

landmændene giver bedre udviklingsstrategier, 

både for 

landbruget og de øvrige interesser 

i landskabet, f.eks. byudvikling. 

En kommunal jordpulje 

og jordfordeling er derfor 

vigtige redskaber til at realisere 

kommunernes mål. Kommunal 

deltagelse anbefales i alle 

jordfordelingssager. 

Desuden er der behov for 

planlægningsredskaber der 

kan håndtere de bygninger 

der bliver i overskud i landbruget. 

De kan i nogle tilfælde 

genbruges og bør i andre situationer 

rives ned. Det kræver 

en nærmere analyse af bevaringsværdi, 

samspil med landskabet, 

brugsmulighederne og 

kommunens øvrige planer. 

En tur ud i landskabet vil i 

løbet af få år afsløre planlæg- 

Kommunen vægter en flersidig arealanvendelse hvor 

nyt landbrugsbyggeri sker under særlig hensyntagen til 

prioriterede beskyttelsesinteresser og bosætning. 

Stort landbrugsbyggeri skal tillades eller godkendes 

hvis placeringen og udformningen sikrer områdets 

beskyttelsesværdier og betydning for bosætning og friluftsliv. 

Vilkårene fastlægges på baggrund af kommuneplanen 

og efter vurdering af byggeriets påvirkning af 

landskabelige, kulturhistoriske, naturog miljømæssige 

og rekreative sammenhænge og nabohensyn. 

Byggeri der er uforenelig med disse interesser kan ikke 

påregne landzonetilladelse eller godkendelse efter lov 

om miljøgodkendelse af husdyrbrug. 

ningens succes eller mangel på 

samme. Seniorrådgiver Vibeke 

Nellemann fra Skov & Landskab 

har været hovedkraften i 

projektet. Hun understreger at 

der er lagt vægt på at de nye 

metoder skal være til at arbejde 

med i praksis, og vurderer 

at den vage lovgivning er den 

vigtigste hindring for en hensigtsmæssig 

placering af fremtidens 

landbrugsbygninger. ❏ 

KILDE 

Vibeke Nellemann, Eva Birch Andersen 

og Martin Kyhn (2008): Kommuneplanlægning 

for fremtidens landbrugsbyggeri. 

Favrskov & Randers 

Kommuner. Realdania. Rapport og bilag 

kan læses på Skov & Landskabs 

hjemmeside www.sl.life.ku.dk > Publikationer 

> Rapporter > Rapporter for 

fagfolk. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

skribent med lang erfaring fra forskningsverdenen. 

Kommunalbestyrelsens mål og strategier for de tre områdetyper indgår i kommuneplanen. Eksempel refereret fra rapporten. 

Udbygningsområder (Zone 1) 

Vurderingsområder (Zone 2) 

Særligt sårbare områder (Zone 3) 

Landskabskarakterområde 

Projektområde 

Zone 3 

SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER 

Andre hensyn end landbruget 

har første prioritet. 

Kommunen vil medvirke til at 

sikre at disse områder friholdes 

for nyt stort landbrugsbyggeri. 

Der kan ikke forventes tilladelse/godkendelse 

eller dispensation 

til større byggeri og anlæg. 


Millioner til Mols’ 

nye nationalpark 

Mols Bjerge er ét af fem danske 

naturområder som er udråbt 

som nationalpark, og den 

får nu en økonomisk kickstart. 

Arbejdsmarkedets Feriefond 

har nemlig besluttet at give 

29,4 mio. kr. til den 15.000 ha 

store naturpark. Pengene skal 

bl.a. gå til oplevelsescentre ved 

Kalø og Mols Bjerge, flere ridestier, 

27,5 km cykel- og vandrestier 

og primitive overnatningsmuligheder 

ved vandet. 

Nationalpark Mols Bjerge forventes 

at åbne i sensommeren. 

Piet Heins solur i 

11 meters højde 

Piet Heins geniale solur kaldet 

Helix Helios fås både i en 2 meter 

høj haveudgave og en 4 

meters version som er mere 

egnet til parker. Skulle det ikke 

være nok, så kan de mest 

eventyrlystne kunder også 

købe Helix Helios i en hele 11 

meter høj ‘slotsudgave’. Alle 

varianter af Piet Heins solur 

forhandles eksklusivt af Royal- 

Tee. www.royal-tee.com. 

Bæveren er nået 

helt til Skjern Å 

Midt i julen 2008 blev der for 

første gang nogensinde fundet 

en bæver i Skjern Å, fortæller 

Skov- og Naturstyrelsen. 

Der var tale om en død bæverunge, 

og dermed er der efter 

al sandsynlighed også et bæverbo 

i nærheden. Efter at have 

været udryddet i mere end 

1000 år blev bæveren igen udsat 

i Danmark i 1999. Det skete 

lidt syd for Lemvig. Her trivedes 

det fladhalede dyr, og bæverne 

har siden spredt sig sydpå. 

Nu helt til Skjern Å. 

Køllen kan også 

svinges i kulden 

Omkring 50 danske golfklubber 

tilbyder deres medlemmer 

at spille vintergolf. Her tænker 

mange måske ‘de må være tossede’, 

men vinterens skarpe 

sol, blå himmel og friske luft er 

faktisk oplagt til en runde på 

en af landets vinteråbne golfbaner. 

Banerne skal dog bruges 

med måde - og ikke i al 

slags vejr og føre, fremgår det 

af et interview i Byggeteknik 

med Jørgen Thomsen der sammen 

med sin kone ejer og driver 

golfbanen Markusminde. 

Perioder med nattefrost giver 

problemer, især på greens 

hvor græsstråene fryser og 

knækker når der spilles på 

greenen. Sne, rimfrost, tø efter 

frost og regn på frossen jord er 

også forhold der kan lukke banen. 

Medlemmerne på holde 

øje med hjemmesiden for at se 

om banen er åben eller lukket. 

Afgørende er det også at der 

er brugt den rigtige græsblanding. 

Der skal ifølge Jørgen 

Thomsen især være meget rødsvingel 

der gøre banerne slidstærke 

og tørketålende. lt 

Privat have, Holland 

Passion for Rhododendrons 

For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com 

VAN DEN BERK RHODODENDRON GMBH | BIRKENSTRASSE 41 | DE-26180 RASTEDE | TYSKLAND | TLF. +49 (0)4483 930 5013 | FAX +49(0)4483 930 5014 | WWW.VDBERK.COM 


40 

FRA NATURKLAGENÆVNET 

Skræmmeskiltene måtte 

væk fra Følle Strand 

Følle Borgerforening har siden 1889 haft 6100 

m 2 på Følle Strand ved Århus. Arealet var før 

ladeplads for en købmandsgård. Da den blev 

solgt blev lodden foræret til landsbyen. Indgangen 

har siden 1968 været markeret af en 

portal med skiltene: ‘Følleborgernes lod. 

Uvedkommende ophold forbydes’ samt ‘Følle 

Bund. Dette stykke jord tilhører Følle Borgerforening. 

Bedes respekteret. Bestyrelsen.’ 

Århus Amt ville have dem væk fordi de 

kunne rejse tvivl om offentlighedens lovlige 

adgang og ophold, og fordi skiltene var opsat 

som ‘faste anlæg’ inden for strandbeskyttelseslinjen. 

Det fik Borgerforeningen til at 

klage til Naturklagenævnet. Foreningen var 

med på offentlighedens adgang, men mente 

at amtet ved passivitet havde tabt retten til at 

få skiltene fjernet. Det havde aldrig været påtalt 

før. 

Naturklagenævnet fandt at skiltene havde 

karakter af ‘skræmmeskilte’ og derfor skulle 

fjernes - eventuelt erstattes af et mindre skilt 

om offentlighedens adgang. Borgerforeningen 

gik videre til byretten som frifandt Naturklagenævnet, 

dernæst også til landsretten. 

Her hævede borgerforeningen sagen efter 

rettens tilkendegivelse om at Naturklagenævnet 

ville få medhold. (Sag nr. 453, 2009). 

Måtte ikke ekspropriere til privat firma 

Fåborg Kommune eksproprierede jævnfør lokalplan 1,1 ha af 

et landbrug for at et privat kranfirma kunne udvide sit lager 

og samle og øge sine aktiviteter der ellers lå på flere adresser. 

Landmanden klagede til Naturklagenævnet. Han ville bevare 

sin slægtsgård ubeskåret og slet ikke af med de 1,1 ha der lå 

godt i forhold til bygningerne. Han fik medhold. Nævnet fastslog 

ganske vist at kommunen godt må ekspropriere til fordel 

for private - hvis der er almene interesser på spil udtrykt gennem 

en lokalplan. Men firmaets interesse var efter nævnets 

vurdering ikke væsentlig nok. Firmaet kunne f.eks. samle sine 

aktiviteter på en af sine andre adresser. (Sag nr. 452, 2008). 

Ekspropriationer skal være tidsaktuelle 

Efter planloven kan kommuner ekspropriere privat ejendom 

når det er væsentligt af hensyn til kommuneplanen. Men hvor 

tidligt må man ekspropriere? Naturklagenævnet henviser til 

den oprindelige ekspropriationslovs hensigter: at muliggøre 

ekspropriation før man helt ved hvilken byudvikling der kommer. 

Kun hvis det er ‘byplanmæssigt forsvarligt’ må lokalplan 

komme før eksproriation. Reglen skal dog afvejes med grundlovens 

§73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Ekspropriation 

skal derfor være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel. 

Nævnet belyser med tre sager hvad man kan forstå med 

‘tidsmæssig aktuel’ i byplaner. I en af dem ville Struer Kommune 

ekspropriere 21 ha af et landbrug for at have en reserve til 

byggegrunde. Ejeren ville have udsættelse eller en etapedeling 

så han kunne udnytte en lerforekomst. Han klagede. Og 

fik medhold. „Et ønske om at have et bredt udbud af byggegrunde 

er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse ekspropriation 

af hele det omhandlede areal for nødvendig,“ skriver nævnet. 

Lokalplan først, en ekspropriation sidst. (Sag nr. 448, 2008). 

Trods ‘skræmmeskilte’ nyder 

masser af mennesker solen på 

stranden ved Følle. Foto: Jørgen 

Schytte, Scanpix. 

Byggelinjen der ikke må overskrides 

Hvordan defineres ‘byggelinje’? Det er belyst i en sag hvor 

Syddjurs Kommune ikke ville give byggetilladelse til et parcelhus 

fordi lokalplanens byggelinjer ikke var overholdt. I nordsiden 

af grunden var der påbudt en byggelinje på 5 meter, 

mens bygningen var placeret 7,55 m fra byggelinjen. Ifølge 

kommunen skulle byggelinjen opfattes sådan at bygningen 

skulle placeres i denne linje. Bygherren mente derimod at en 

byggelinje er en linje i terrænet som ikke må overskrides. Hvad 

den heller ikke var. Han klagede derfor til Naturklagenævnet - 

og fik medhold. Begrebet byggelinje defineres hverken i planlovgivningen 

eller byggelovgivningen, men normalt må man 

opfatte en byggelinje som en linje der ikke må overskrides, 

vurderede nævnet. Kommunens lokalplan indeholdt ikke holdepunkter 

for at fravige denne opfattelse. (Sag nr. 446, 2008). 

Lokalplanen ophæver ikke privat aftale 

En lokalplan kan ikke nødvendigvis ophæve en privatretlig 

aftale. Det kan den nemlig kun i forhold hvor lokalplanen har 

klare og præcise bestemmelser med hjemmel i planloven. Det 

var ikke tilfældet i en sag hvor en ejer af en boligbebyggelse 

havde aftalt brugsret og eventuel køb af en del af bebyggelsens 

haveareal med en ejer af en nabobebyggelse. Den aftale 

skal I ophæve, sagde Hørsholm Kommune med henvisning til 

lokalplanen. Planen udlagde havearealet som friareal, men regulerede 

kun forholdet mellem boliger og friarealer med 

bebyggelsesprocenten som samlet set ville forblive uændret. 

Ejeren påklagede afgørelsen. En lokalplan kan ikke ophæve 

en privatretlig aftale om arealoverførsel der hverken forudsatte 

dispensation fra lokalplanen eller anden lovgivning, argumenterede 

ejeren. Naturklagenævnet gav klageren medhold. 

(Sag nr. 449, 2008). 


Efter 221 år 

får Vitsø Nor 

vandet tilbage 

I 1788 blev Vitsø Nor på Ærø 

blev inddæmmet efter i århundreder 

at have rummet 

Ærøs eneste vestvendte havn, 

og hvis voldsteder blev brugt i 

forsvaret mod Venderne i 

1100-tallet. Inddæmningen 

skabte en sø bag stranden, 

som siden er blevet drænet 

helt væk for at skabe plads til 

landbrugets marker. 

Nu vil By- og Landskabsstyrelsen 

have søen og dermed 

en masse natur tilbage i det 

225 hektar store nor. „Mygblomst, 

vibe, lille lappedykker 

og gul vipstjert hører til de 

mange dyr og planter der vil få 

glæde af det nye fredningsforslag. 

Mere vand vil få naturen 

til at brede sig fra de omkringliggende 

områder der allerede 

i dag rummer spændende botanik 

og et yngleområde for 

vandfugle,“ siger arkitekt Ole 

Jappe, fra By- og Landskabsstyrelsen, 

Natur. 

Derfor stoppes landbrugsdriften 

og den intensive dræ- 

Vitsø Nor. Den fredede pumpemølle er fra 1883. Foto: Marstal Camping. 

ning af området. I stedet skal 

botanikken og de mange ynglende 

fugle nyde godt af en 

lavvandet sø omgivet af enge, 

som også menneskene skal 

have bedre adgang til. I fredningens 

østkant ligger Søbygård 

Voldsted, hvor publikum 

kan skue ud over den nye sø. 

Selv om det lykkedes at dræne 

Vitsø Nor efter den tidligere 

fjord var blevet inddæmmet i 

1788, blev noret oversvømmet 

under stormfloden i 1872, og 

det blev blandt andet nødvendigt 

at bygge den nu fredede 

hollandsk pumpemølle i 1883. 

Vitsø Nor blev fredet i 1994. 

Den gang ville man gerne have 

vandet tilbage men turde 

ikke, fordi man var usikker på 

konsekvenserne. Nu har miljørådgivningsvirksomheden 

Orbicon fremskaffet den fornødne 

viden, og tiden altså 

inde til at bringe vand til noret. 

Hvis fredningsnævnet på 

Fyn gennemfører fredningen, 

vil Skov- og Naturstyrelsen, 

Fyn, kunne sætte det praktiske 

anlæg i værk i år. Projektet vil 

koste 6,7 mio. kroner. lt 

www.blst.dk 

www.skovognatur.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

Tlf. 65 331 331 

Rotorfræsere 

Hegnsklippere 

Jordbor 


Elmetræet overlever endnu 

Selv om der kun er få af dem tilbage, kan elmen stadig bestøves og 

sætte frø, viser DNA-undersøgelse fra Skov & Landskab 

På grund af elmesygen er de 

gamle danske elme efterhånden 

blevet få og spredte. 

Men man kan dog stadig finde 

enkelte, uangrebne træer af 

skovelm rundt i landskabet. De 

bliver stadig bestøvet og sætter 

levedygtige frø - også selv 

om elm ikke selvbestøver og 

selv om spredningsafstandene 

for de vindspredte pollen ikke 

er ret lang mellem træer der 

vokser i skov. 

Det viser en undersøgelse af 

elm som Erik Dahl Kjær og Lene 

Rostgaard Nielsen fra Skov 

& Landskab har stået for. Den 

viser også at man i en skov på 

Lolland stadig kan finde mange 

gamle og sunde skærmblomstret 

elm uden spor af elmesyge. 

I begge tilfælde giver 

det håb om at elmen trods alt 

overlever. Undersøgelsen vil 

derfor blive fulgt op for at se 

om træerne forbliver sunde. 

Elmetræet er sandsynligvis 

indvandret til Danmark for 

over 9000 år siden og har været 

en del af den danske træflora 

i årtusinder. Indtil sidst i 

1980’erne var skovelmen (Ulmus 

glabra) vidt udbredt over 

hele landet og et markant træ 

i byer, ved gårde, i skovbryn 

og læhegn. Det ændrede sig 

med elmesygens ankomst. 

Elmesygens rasen 

Elmesyge skyldes to svampe, 

Ophiostoma ulmi og O. novo- 

Solitært, sundt træ i Østjylland. Det kan godt bestøves af andre elme og 

producere levedygtigt afkom. Foto: Lene Rostgaard Nielsen. 

42 

ulmi der angriber karrene i elmetræernes 

yderste årringe og 

blokerer vandtransporten til 

træet krone som derfor visner 

og dør. Svampen spredes med 

elmebarkbiller. 

Sygdommen har sandsynligvis 

eksisteret i Sydøstasien i årtusinder, 

men kom til Europa 

for knap 100 år siden hvor den 

hurtigt bredte sig. Mange elmetræer 

døde som følge af 

elmesygens første bølge som 

man hurtig fandt ud af skyldtes 

svampen Ophiostoma ulmi. 

Men der var også mange elmetræer 

som overlevede i det europæiske 

landskab, og det lykkedes 

at forædle sig frem til 

kloner der tilsyneladende var 

modstandsdygtige. 

I 1960’erne blussede sygdommen 

desværre op på ny. 

Der var nu tale om en ny og 

meget aggressiv svampeart 

Ophiostoma novo-ulmi som siden 

har hærget de europæiske 

landskaber. I Danmark har O. 

novo-ulmi spredt sig siden begyndelsen 

af 1980’erne, og alle 

tre danske elmearter: Skovelm 

(storbladet elm, Ulmus glabra), 

småbladet elm (U. carpinifolia) 

og skærmblomstret elm (U. 

laevis) er angrebet. Det tyder 

dog på at skærmblomstret elm 

står godt imod, muligvis fordi 

elmebarkbillerne foretrækker 

andre elmearter. 

I byerne spredtes elmesyge 

lynhurtigt. Tabet føltes stort 

når flotte gamle elme pludselig 

blev syge og måtte fældes. I 

Københavns Kommune steg 

skaden på ti år fra 50 syge træer 

midt i 1980’erne til 2000 

syge træer midt i 1990’erne. I 

dag er der stort set ingen af de 

gamle elme tilbage. I skov og 

landskab er de gamle elme forsvundet 

de fleste steder. Nogle 

steder, som f.eks. i bornholmske 

og nordjyske småskove, 

findes stadig en del store elmetræer, 

men mange steder er 

store elmetræer næsten helt 

forsvundet. 

Undersøgelse i 2007 

Med den store afstand der er 

blevet mellem de store elmetræer, 

kan man spørge om de 

overhovedet kan bestøve hinanden? 

Hvis arten er selvuforenelig 

- altså ikke kan selvbestøve 

- er det nødvendigt at få 

pollen fra et andet individ for 

at producere levedygtigt afkom. 

Måske er frøsætning derfor 

allerede faldet dramatisk? 

Mange steder finder man ny 

opvækst af skovelm, så helt 

forsvundet er arten ikke. Men 

hvor kommer elmeopvæksten 

egentlig fra? Kan de få overlevende 

store elmetræer sprede 

deres små vingede frugter 

(manna) langt omkring? 

Spørgsmålene er baggrunden 

for Erik Dahl Kjær og Lene 

Rostgaard Nielsens undersøgelse 

der foregik i 2007 for at 

belyse de tilbageværende danske 

elmes evne til at reproducere 

sig selv. Hvordan er spredningsmønsteret? 

Kan solitære 

træer i landskabet producerer 

spiredygtigt afkom? Kan de 

selvbestøve under sådanne forhold? 

Og kan elme producere 

og sprede frø som unge før de 

bliver syge? Undersøgelsen, 

der var baseret på DNA-analyser, 

omfattede tre situationer: 

■ Syv store solitære skovelm, 

to på Sjælland, fem i Jylland. 

■ Skovelm i Suserup skov ved 

Sorø. I skoven der har stået 

urørt i mange år, blev elmesygen 

set første gang i 1994. Alligevel 

er der stadig hundreder 

af skovelm der dog sjældent er 

ret store. Ud over DNA-analyser 

på afkom fra 15 træer, blev 

frugtsætning og stammediameter 

målt på cirka 200 træer. 

■ Skærmblomstret elm (U. laevis) 

i Haveskov ved Krenkerup, 

Lolland. Også denne skov har 

stået urørt i mange år. Afdelingen 

med skærmblomstret elm 

er relativt lille, så alle 99 store 

træer blev kortlagt og DNA-testet. 

Fra 18 træer blev der indsamlet 

270 frø der blev nær- 


mere DNA-analyseret. De 

skærmblomstrede elmetræer i 

Haveskoven viste ingen tegn 

på angreb af elmesyge. 

Alle blev udkrydset 

I begge skove viste det sig at 

de fleste bestøvninger foregik 

mellem træer som stod ret tæt 

på hinanden. Det udelukker 

dog ikke pollenoverførsel over 

længere afstande, eller at solitære 

træer som står langt fra 

Elmesygen ramte Suserup Skov fra 

midt i 90’erne. I dag er der stadig 

masser af små elmetræer i skoven, 

men næsten alle store elmetræer 

er døde eller døende. Foto: Lene 

Rostgaard Nielsen. 

hinanden ude i landskabet ikke 

kan bestøve hinanden og i 

stedet står og selvbestøver. 

De fem overlevende solitærtræer 

i det åbne landskab viste 

sig nemlig alle i stand til at 

producere frø og at de alle altovervejende 

var ‘udkrydset’. 

De var med andre ord blevet 

bestøvet af andre elmetræer 

selv om der ikke fandtes artsfæller 

inden for mindst 0,5-1 

km. Faktisk peger analyserne 

på at hver af de solitære træer 

er blevet bestøvet af flere forskellige 

fædretræer. 

Det blev ikke klarlagt hvilke 

træer pollenet kom fra. Men 

det kunne komme fra unge 

træer. Undersøgelsen bekræfter 

nemlig at selv ganske små 

elmetræer kan sætte frø - selv 

om det er i mindre omfang 

end store træer. Faktisk blev 

der fundet frø på hver sjette 

træ med en diameter på under 

8 cm, og ofte var der op mod 

100 duske manna på selv små 

træer. Der er dermed gode 

chancer for at få produceret 

frø før elmen angribes af barkbillen. 

Dermed øges også artens 

overlevelsesmuligheder. 

Lav diversitet i skærmelm 

DNA-analyserne viste i øvrigt 

også at skærmblomstret elm 

tilsyneladende har lavere genetisk 

diversitet end skovelm. 

En forklaring skal nok søges i 

de to arters udbredelse. Hvor 

skovelm er vidt udbredt i hele 

Europa, er skærmblomstret 

elm udbredt i Øst- og Centraleuropa 

med Danmark som en 

nordlig grænse. 

Skoven ved Krenkerup er 

den eneste lokalitet i Danmark 

med en sammenhængende 

naturlig bestand af skærmblomstret 

elm. Måske er lokaliteten 

blevet grundlagt af ganske 

få træer som repræsenterer 

et lille udsnit af det oprindelige 

genetiske materiale. sh 

KILDER 

Erik Dahl Kjær og Lene Rostgaard 

Nielsen (2007): De danske elmetræer - 

efter elmesygens foreløbige hærgen. 

Fonden for Træer og Miljø 2007. 

Lene Rostgaard Nielsen, kommentarer 

30.1.2009. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

RAPID RAPID MONDO 

MONDO 

Basismaskinen er fra Schweiz 

Fejemaskinen fra Danmark 

Sammen er de ideelle til vinterdrift 

Også i Danmark. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

JORD/PARK/SNEMASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Idéer til vand i haven 

Der er masser af inspiration på alle sider når 

Baumhauer tager læseren ved hånden 

Af Ole Fournais 

Det lille, men kompetente 

tyske forlag Becker Joest 

Volk har udsendt Jörg Baumhauers 

aldeles fremragende 

bog ‘Wasser im Garten - Das 

grosse Ideenbuch’ om vandanlæg. 

Vel at mærke ikke om 

vandanlæg i offentlige parker 

eller i eksklusive slots- og herregårdsanlæg, 

men i mere eller 

mindre almindelige private 

haver. Det gør denne bog til 

noget enestående. 

Bogen viser eksempler på alle 

typer af vand i haven: vandløb, 

kildevæld, springvand, 

fontæner, bassiner, vandtrapper, 

nytte-vandanlæg, svømmebassiner, 

havesøer m.m. Bogen 

rummer en enorm spændvidde 

med et stort antal varierede 

miljøer lige fra det kendte 

og konventionelle havemiljø 

ved et almindeligt beboelseshus 

til de mere sofistikerede 

haver ved store eksklusive villaer 

og institutioner. De mange 

eksempler viser alle materialetyper 

som natursten, betonfliser, 

træmaterialer, plastik, 

glas og meget andet - og giver 

samtidig spændende variationer 

og kombinationer. 

Nogle af de viste projekter 

er fra de kendte engelske haveudstillinger 

som Chelsea 

Flower Show, Hampton Court 

Palace Flower Show, Tatton 

Park Flower Show - eller fra 

det meste kendte franske haveshow 

i Chaumont sur Loire. 

Andre eksempler er fra aner- 

44 

kendte engelske fagskoler som 

Capel Manor College nord for 

London og andre lige så anerkendte 

tyske og hollandske 

havecentre. I alle tilfældene er 

det inspirerende læsning. 

Hvad med et vandløb i 

svungne former med gedigne 

granitfliser som terrassebelægning 

og som trædesten? Eller 

et naturnært vandløb indrammet 

med chaussé- og mosaiksten 

i sindrige mønstre? Eller 

et cirkelrundt bassin afskåret 

med en træterrasse i cirkelform 

og med trædefliser af 

træ? Her er også spændende 

projekter med vandtrapper, 

lyde ved hjælp af vand og lysog 

spejlinger. Sådan kan man 

blive ved og ved. 

Da bogen har billeder på 

hver anden side, hæves nytteværdien 

gevaldigt, også hvis 

man er en dansk fagmand 

uden de store tyskkundskaber. 

Her hjælper det også at teksten 

er delt op i korte, letlæselige 

afsnit. Så er det også 

nemt at finde rundt i de mange 

emner. 

Desuden vises nogle fremragende 

havemiljøer fra en række 

relativt kendte steder som 

f.eks. Bayer-koncernens japanske 

have i Leverkusen, fra den 

stilrene Nordpark i Düsseldorf 

og fra den planterige Trengwainton 

i Devon i den sydvestlige 

del af England. Endelig 

beskrives et række smagfulde 

og romantiske haver med en 

Perennials. The Gardener´s 

Reference. Af Sue Carter, Carrie 

Becker, Bob Lily. Timber 

Press 2007. 536 s. www.amazon.co.uk; 

www.plantarum.dk. 

Staudebog der præsenterer 

mere end 2700 arter og sorter 

fra 250 slægter. Det er først og 

fremmest et planteleksikon 

med fotos og oversigtskemaer 

for hver slægt hvor arter og 

sorter præsenteres med oplysninger 

om højde, blomstringstid. 

Bogen vejleder også i hvor 

man kan bruge de enkelte 

stauder, og hvordan de dyrkes. 

fascinerende atmosfære af ro 

og harmoni. 

Forfatteren, Jörg Baumhauer 

har sammen med andre fagfolk 

grundlagt det anerkendte 

tyske tidsskrift ‘Der Schwimmteich’ 

med tekniske specifikationer, 

vejledninger og ideer til 

at forny begrebet vand i haven. 

Desuden har han udgivet 

andre fagbøger om vand i haven 

og om haveplanlægning 

generelt plus enkelte hobbybøger 

om disse emner. 

Man fornemmer tydeligt at 

her er tale om en særdeles 

kyndig forfatter som med stor 

faglig erfaring fører læseren 

rundt i de mange ofte vanskelige 

emner og angiver praktiske 

løsninger ud fra sine og 

andres konkrete eksempler. 

Her møder man en formidler 

med stor indsigt i stoffet, men 

også med fornemmelse for at 

kunne give sin indsigt videre 

på en forståelig måde. 

Fonden for Træer og Miljø 

2008. 40 s. www.fondenfortraerogmiljoe.dk. 

Fondens årsskrift med formandsberetning, 

faglige artikler, 

uddeling af Den Grønne 

pris mv. Torben Leisgaard og 

Bent Leonhard skriver bl.a. om 

den rigtige plantekvalitet, 

mens Jette Dahl Møller og 

Henni Steffensen skriver om 

Frijsenborg hvor årsmødet blev 

holdt. Desuden skriver Lone 

van Deurs om Kunstindustrimuseets 

Grønnegård hvor næste 

årsmøde holdes 15. maj. 

Lidt malurt skal dog i bægeret: 

bogen giver ingen tekniske 

specifikationer eller dimensioner, 

viser ingen tegninger 

eller detaljerede opbygningsvejledninger 

o.l. Men hvad bogen 

ikke giver i tekniske detaljer, 

giver den til gengæld så rigeligt 

i inspiration. 

Bogen vil - ikke mindst på 

grund af de utallige velvalgte 

billeder - kunne bruges som 

appetitvækker til de kunder 

som måtte ønske sig noget 

med vand. Derfor anbefales 

bogen på det kraftigste til alle 

anlægsgartnere, havearkitekter 

og havekonsulenter med 

opgaver og vejledning i relation 

til vand i haven, parken 

og landskabet. ❏ 

Jörg Baumhauer: Wasser im Garten - 

Das grosse Ideenbuch. Becker Joest 

Volk Verlag. 272 s. www.bjvv.de. 

ANMELDER 

Ole Fournais er cand.mag. og faglærer 

på Jordbrugets Uddannelsescenter 

Århus. 


IGLOO. Indikatorer for globale 

klimaforandringer i 

overvågningen. By- og Landskabsstyrelsen 

2009. 96 s. 

www.blst.dk. 

Danmarks naturovervågningsprogram 

kan også dokumentere 

klimaforandringer og 

dermed hvilken effekt klimaforandringen 

har på natur og 

miljø, og hvad der skyldes andre 

faktorer. Det kan udnyttes 

når indsatsen for natur og 

miljø tilrettelægges. 

Kildesporing i forbindelse 

med forringet badevandskvalitet. 

Af Aaron Marc Saunders 

og Jan Lorenzen. Teknologisk 

Institut og By- og Landskabsstyrelsen 

2009. 45 s. 

www.blst.dk. 

Med ny teknik kan man lettere 

spore forureninger af badevand. 

Bakterier afsætter et 

genetisk fingeraftryk som en 

ny teknik kan aflæse. Aftrykket 

er forskelligt alt efter om 

det er mennesker eller dyr der 

er årsag til forureningen. 

Havebrugshistorisk Selskab oprettet 

i 1970 er et af fagets 

små, skæve indslag. Det er nok 

mest kendt for sit årsskrift ‘Fra 

kvangård til humlekule’ og sine 

aftenforedrag, men som 

vedtægterne fortæller, er formålet 

også „at fremme havebrugshistorisk 

forskning ved 

selv at igangsætte eller opfordre 

andre til at udføre arbejde 

af den art.“ Det er nok derfor 

at årsskriftet har den karakteristiske 

videnskabelige klædebon 

trods det flippede navn. 

Nu har selskabet - som en af 

de sidste foreninger - fået sin 

hjemmeside - under navnet 

www.kvangaard.dk. Nu kan 

Normer og standarder for 

indendørs beplantning 

2009. Af Bente Mortensen og 

Kim Tang Jørgensen. Brancheforening 


og Grønt 

Miljø 2009. 28 s. kontakt@bibinfo.dk. 

Normen beskriver hvad faget 

betragter som minimumskrav 

for de mest almindelige opgaver: 

levering af planter og 

krukker samt pleje. Normen er 

som sådan også juridisk grundlag, 

f.eks. i forbindelse med 

tvister og uoverensstemmelser. 

Normen tager udgangspunkt i 

den svenske ‘Kvalitetsnormer 

och standarder för medlemmer 

og aktorisation’. 

Den havebrugshistoriske kvangård 

man finde de oplysninger som 

har været svære at støve op, 

f.eks. foredragsprogrammet. 

Siden er smuk, men endnu 

ikke så fyldig og informativ. 

Menupunktet ‘arkiv’ er tomt, 

men har potentiale til at blive 

fyldt med alt muligt havebrugshistorisk 

gods, f.eks. årsskriftets 

artikler og artikler baseret 

på selskabets ekskursioner 

og foredrag. Man kan også 

med tiden forestille sig en 

egentlig havebrugshistorisk 

database. Foreløbig kan vi 

glæde os over at selskabet omsider 

har fået en lettilgængelig 

stemme. sh 

www.kvangaard.dk 

MITSUBISHI L200 TILBUD DER TRÆKKER 

L200 2,5 DI-D Club Cab 

Nu fra kr. 156.911,- 

Spar mere end 19.000 kr. 

Specialisten 

til anlæg af græs 

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner 

til anlægning og omlægning af græs. 

IMPORTØR 

L200 2,5 DI-D Double Cab 

Nu fra 184.497,- 

Spar mere end 32.500 kr. 

Netop nu er der penge at spare, hvis du køber en L200. 

Modellen er stadig spækket med sikkerheds-og komfortudstyr. 

Motoren yder hele 136 hk og overholder de seneste 

miljønormer. Arbejdsevnen er i top med en trækkraft på 

2,7 tons og god plads til en Europapalle. 

FIND DIN FORHANDLER PÅ WWW.MITSUBISHI.DK 

Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. metallak 

A SØNDERUP MASKINHANDEL S 

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk 

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Rope Courses (ja, engelsk breder sig også i friluftslivet) er en hyppigt brugt aktivitet i den retning i friluftslivet 

der kaldes ‘adventure’. Grænseoverskridende oplevelsen med fokus på personlig udvikling eller teambuilding. 

Oppe i banen skal man f.eks. hoppe fra én platform til en anden 15 meter oppe. Fra bogen. 

Som lærer i livet i fri luft 

Ny forskningsbaseret gennemgang af friluftslivets pædagogiske 

udfordringer. Indholdsmættet, men tung. 

Før fik man bare ondt i 

skuldrene og benene når 

man levede friluftsliv, nu får 

man også ondt i hovedet. Friluftsliv 

er nemlig ikke bare at 

tage fri i naturen i en time, 

dag eller uge for at ro, gå, cykle 

eller dase. Det er også blevet 

en skolestue hvor der udfoldes 

store pædagogiske bestræbelser 

for at forbedre friluftslivet 

eller bruge det i en højere sags 

tjeneste, f.eks. for at forbedre 

miljøet, sundheden og velfærden. 

Friluftsliv er en samfundsinteresse. 

Og for bl.a. naturvejledere 

er det et fag, men vejledning 

er kun en af flere former 

for formidling, undervisning 

og pædagogisk arbejde i 

friluftsliv. 

Det beskriver Peter Bentsen, 

Søren Andkjær og Niels Ejbye- 

Ernst i deres nye bog ‘Friluftsliv’. 

Den er en lærebog primært 

henvendt til pædagogog 

læreruddannelsen, men 

også grønne fagfolk kan have 

interesse i at læse den. Det 

grønne er som bekendt den fysiske 

ramme for friluftslivet. 

Og en af tidens tendenser er 

netop at friluftslivet flytter 

46 

mere og mere til byens grønne 

områder. 

Friluftslivets udtryk er stærkt 

historisk og kulturelt betinget 

og kan ikke sættes på formel. 

Friluftsliv er et overordnet begreb 

for den måde vi ser og 

bruger naturen og landskabet 

på, tæt relateret til idræt og 

turisme og forbundet med begreber 

som fritid, frihed, frivillighed, 

miljøskift, naturoplevelse 

og fysisk aktivitet. 

Historisk har friluftslivet skyllet 

ind i tre bølger: naturromantikken 

i begyndelsen af 

1800-tallet, sundhedsbevægelsen 

i begyndelsen af 1900-tallet 

og miljøbevægelsen fra 

omkring 1970. Hver gang har 

friluftslivet fået sit eget udtryk 

der er begyndt som en modkultur 

og søgen efter nye værdier 

og er endt som bedsteborgerlig 

medkultur. 

De seneste årtier er friluftslivet 

blevet præget ikke bare af 

en stigende pædagogisering, 

men også mere organisering, 

sportsliggørelse og kommercialisering. 

Det spontane friluftsliv 

er generelt blevet regelbundet 

og er i flere tilfælde udvik- 

let til sportsgrene - selv om 

man også ser eksempler på at 

andre eller nye sportsgrene er 

blevet gjort mere friluftsagtige, 

f.eks. mountainbike og surfing. 

Samtidig er der åbnet et 

gigantisk marked for produkter 

og oplevelser. Det naturnære, 

simple rekvisitter er blevet 

til teknologiske udstyrsstykker, 

og oplevelser sælges 

som arrangerede pakker. En 

følge er også at den basale frihed 

ved friluftslivet stækkes . 

Bunden gødes for en fremtidig 

grøn bølge. 

Pædagogiseringen af friluftslivet 

åbner dog også døre 

for det spontane friluftsliv. 

Man lærer at begå sig, se kvaliteterne 

og siden dyrke friluftslivet 

på egen hånd. Som forfatterne 

understreger: det pædagogiske 

friluftsliv skal ikke 

erstatte det spontane hverdagsfriluftsliv, 

men gerne inspirere 

til det. 

Med pædagogikken kan 

man også nå samfundspolitiske 

mål om miljø og sundhed. 

Der er nemlig ikke meget der 

tyder på at private naturoplevelser 

i sig selv kan skabe en 

mere miljøvenlig adfærd. De 

store miljøprioblemer er mere 

komplekse end dem man ser 

på skovturen. 

Forfatterne, der har en solid 

forskningsmæssig baggrund, 

slår på at bogen som den første 

i emnet er forskningsbaseret. 

Det betyder at den refererer 

og sammenkæder de relevante 

videnskabelige kilders 

konklusioner, den ene efter 

den anden, hvorefter der sammenfattes 

og vurderes, mens 

begreberne løbende diskuteres. 

Formen kendes bl.a. fra videnskabelige 

forarbejder hvor 

forskeren kæmper sig frem til 

forskningsfronten. 

Kan formen også bruges når 

man henvender sig bredere? 

Ja, den kan, bl.a. fordi videnskabens 

resultater løbende 

suppleres med eksempler fra 

hverdagens friluftsliv - og med 

kajakken som eksempel nummer 

et. Mon ikke Søren Andkjær 

selv er kajakroer? Med til 

at bringe teorien ned på jorden 

er også de tematiske fortællinger 

om børnehaven, 

grundskolen mv. som bogen 

slutter af med. 

Skovbørnehaver er en del af den tredje grønne bølge. De er en de af 

‘fortællinger’ der illustrerer bogens teorier. 


Bogen giver et godt overblik 

over de teoretiske og praktiske 

sider af friluftslivet ud fra en 

pædagogisk synsvinkel og får 

også det internationale perspektiv 

med. Globaliseringen 

udjævner, men der er fortsat 

forskelle, selv mellem Højskoledanmark 

og Vildmarksnorge. 

Forfatterne beskrive ofte 

modpoler inden for de måder 

friluftslivet og den tilhørende 

pædagogik kan opfattes på. 

Hvorefter friluftslivpædagogen 

opfordres til at ‘positionere’ 

sig bevidst ud fra den enkelte 

pædagogiske situation. 

Et eksempel er om man skal 

tage udgangspunkt i en proces 

hvor deltageren løbende udvikler 

sin viden og kunnen. Eller 

om man skal tage udgangspunkt 

i en skoleagtig styring 

hvor deltageren tager duelighedstegn 

på spejdermanér. Positionen 

må vælges. Det virker 

som en brugbar tilgang. 

Og hvad med sikkerheden 

når en vejleder tager en skoleklasse 

på skitur eller i havkajak? 

Hvis enhver risiko skal elimineres, 

kan man intet - og 

lærer intet. Her har overvejelserne 

paralleller til debatten 

om sikkerhed på legepladsen. 

Bogen er spækket med interessante 

oplysninger, teorier 

og betragtninger. For den 

grønne fagmand er især første 

del om friluftsliv, historie og 

samfund interessant. Der er alt 

i alt rigelig med substans til en 

meget spændende bog der 

kunne få en meget bredere 

læserskare end pædagog- og 

lærerstuderende. 

Desværre tabes denne mulighed 

på gulvet. Bogen handler 

om formidling, men er ikke 

i sig selv et lærestykke i det. 

Sproget er akademisk og 

tungt, layoutet er trist med få, 

små og grå billeder. Som sådan 

rejser bogen også det generelle 

spørgsmål om det er muligt 

at skrive forskningsbaserede 

bøger med litterær kvalitet. Jo, 

200-års-aktuelle Charles Darwin 

kunne. Det bør danske 

forskere anno 2009 også prøve 

at blive bedre til hvis de ønsker 

en bredere læserkreds. sh 

Peter Bentsen, Søren Andkjær, Niels 

Ejbye-Ernst: Friluftsliv. Natur, samfund 

og pædagogik. Munksgaard Danmark 

2009. 220 s. 328 kr. 

www.munksgaarddanmark.dk. 

Gardens of the Loire Valley 

through the seasons. Af Marie-Francoise 

Valéry. Garden 

Art Press 2008. 216 s. 

www.amazon.co.uk; 


I Loiredalen i Frankrig ligger 

slottene tæt omgivet af smukke 

historiske haver. Valéry beskriver 

30, bl.a. Villandry med 

sin fantastiske køkkenhave, 

Rivau med sin lavendelmark 

og Gilles Clément med sin 

frugt-, taks- og græshave. Der 

er også praktiske oplysninger 

med kort, adresser og web. 

Kemisk ordbog. Nyt Teknisk 

Forlag 2009. 3. udgave. 332. s. 

199 kr. www.nyttf.dk. 

Alfabetisk fortegnelse over 

godt 13.500 kemiske stofnavne, 

herunder også forkortelser, 

stofklasser, ældre navne og 

fællesnavne. Mange af stofferne 

har interresse for den jordbrugskemisk 

orienterede, bl.a. 

pesticider, mineraler og organiske 

syrer. 

Grøn Viden. Frugt og bær. 

Sådan lykkes de i haven 

med økologiske metoder. 

Af Maren Korsgaard og Hanne 

Lindhard Pedersen. DJF Havebrug 

nr. 176. Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet 2008. 16 

s. www.agrsci.dk. 

Kort gennemgang af principper 

og metoder til økologisk 

drift i haven, samt gennemgang 

af skadedyr og sygdomme 

relateret til de enkelte 

bær- og frugtarter. 

The Complete Planting Design 

Course. Af Hilary Thomas 

og Steven Wooster. Mitchell 

Beazley 2008. 192 s. 

www.amazon.co.uk; 


Kursus i plantedesign om 

lanternes former, farver, faconer 

og effekter, plantebeskrivelse, 

idéer til hvor planterne 

kan bruges, gennemgang af 

stilarter, plantedesign og forretningspraksis 

mv. 

Omfanget af svigt, fejl, 

mangler og skader i dansk 

byggeri. Erhvervs- og Byggestyrelsen 

2009. 34 s. 

www.ebst.dk. 

Fra 2001 til 2007 er omfanget 

af svigt, fejl, mangler og skader 

faldet i dansk byggeri, 

men i højkonjunkturens sidste 

hæsblæsende år fra 2005 til 

2007 gik den positive udvikling 

i stå. Erhvervs- og Byggestyrelsen 

vil nu samle branchen for 

at intensivere indsatsen for en 

bedre kvalitet. 

Rastende vandfugle i Margrethe 

Kog og på forlandet 

vest for Tøndermarsken, 

1984-2007. Af Karsten Laursen 

m.fl. Danmarks Miljøundersøgelser 

2009 . 78 s. 

www.dmu.dk. 

Resultat af overvågning i 

Margrethe Kog der blev inddiget 

i 1982. Som miljøkompensation 

blev en 246 ha saltsø 

etableret bag diget. Den har 

bl.a. sammen med varmere klima 

medvirket til at antallet af 

vandfugle er større end før. 

Drivhusgasopgørelse på 

kommuneniveau. Beskrivelse 

af beregningsmetoder. 

Af O.K. Nielsen m.fl. Faglig 

rapport fra DMU nr. 700. 

Danmarks Miljøundersøgelser 

2009. 105 s. www.dmu.dk. 

Med en ny CO 2-beregner kan 

kommunerne få et overblik 

over deres påvirkning af klimaet. 

CO 2-beregneren opgør udledning 

af CO 2 og andre drivhusgasser 

både fra kommunens 

egne enheder og fra private 

og erhverv. 

BELU 

Dræn- og vandingssystem 

Til forbedring af rodånding 

og vanding af træer, der 

plantes i urbane miljøer 

Metaldæksel 

Plastdæksel 

T-stykke + drænslange 

SITAS 

www.sitas.dk 44 65 05 65 


FAE kombinerer 

knuser og fræser 

Italienske FAE er klar med en 

kombimaskine, SSL Speed, der 

forener styrkerne fra grenknuseren 

og rodfræseren. Maskiner, 

der især er udviklet til 

mindre plantager, knuser restmaterialer 

oven på jorden 

samt rødder og grene 30 cm 

ned i jorden. Man kan nøjes 

med én arbejdsgang. Maskinen 

kører med en fast rotorhastighed 

på 610 omdrejninger 

i minuttet, hvor det typiske 

er 2000 omdrejninger på en 

grenknuser og 300 på en rodfræser. 

SSL Speed fås fra 1,5 til 

2,5 meter i bredden. De vejer 

fra 2 tons og opefter. Import: 

Interforst. www.interforst.dk. 

Klimaændringer 

giver stærkere duft 

Naturen kommer til at dufte 

mere hvis de varslede temperaturstigninger 

indtræder. Det 

er forskere fra Københavns 

Universitet nået frem til sammen 

med kolleger i Lund og 

Kuopio, Finland. I hvert fald viser 

felteksperimenter at heders 

afgivelse af sporgasser som isopren 

øges med 60-80% når luften 

bliver blot to grader varmere. 

Undersøgelserne er foretaget 

i Nordsveriges tundravegetation 

hvor man i ti år har 

ændret økosystemet ved hjælp 

af små drivhuse der simulerer 

temperaturstigninger. Det har 

ikke kun øget planternes 

vækst, men også frigivelsen af 

flygtige organiske forbindelser 

der bl.a. tjener som duftstoffer. 

Afgasningen er dog mere 

temperaturfølsom i arktiske 

end i tempererede områder på 

grund af den korte vækstsæson. 

De kemiske processer bag 

naturens duftfremstød kan 

dog også øge drivhuseffekten, 

bl.a. fordi isopren danner aerosoler 

og forlænger levetiden 

for drivhusgassen metan. lt 

KILDER. Biologisk Institut på Københavns 

Universitet og New Phytologist. 

48 

Skarpere briller til at se ned i jorden 

Fra en helikopter kan man se 

om de øverste beskyttende 

jordlag er så tynde at der kan 

sive forurening ned til grundvandet. 

Metoden kaldes Sky- 

TEM og kendes i forvejen, men 

den er nu blevet videreudviklet 

til formålet af Geofysisk 

Afdeling på Aarhus Universitet 

i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsens 

miljøcenter i 

Nykøbing Falster. Metoden 

bruges i den kortlægning af 

grundvandet som miljøcentrene 

er i gang med. 

I praksis måles den elektriske 

modstand i jorden under markerne. 

Modstanden giver et 

billede af om der er ler eller 

sand og grus imellem mark og 

grundvand. Kompakte, tykke 

lerlag beskytter grundvandet, 

mens forurening hurtigere kan 

sive gennem tynde lerlag og 

porøse lag som sand og grus. 

Målingen foretages fra en 

gitterramme på 28 x16 meter 

ophængt under helikopteren. 

Rammen udsender elektromagnetiske 

felter. Det får undergrunden 

til at reagere med 

signaler der afspejler dens 

elektriske modstand som en 

funktion af den ønskede dybde, 

f.eks. 5 meter. Det hele ender 

med tredimensionelle kort 

hvor jordlagene er farvet efter 

deres elektriske modstand. 

Lolland er det hidtil største område der er kortlagt efter den ny metode. 

Kortet viser den elektriske modstand i de øverste 5 meter under jordoverfladen. 

Rødlige områder (høj modstand) svarer til højtliggende sandede 

aflejringer. De medfører dårlig grundvandsbeskyttelse, men kan 

være interessante i råstofudnyttelsen. Grønne nuancer er lerede aflejringer. 

Blålige områder er sø- og vådområder (lav modstand). 

Helikopteren med gitterrammen 

på 28 x 16 meter. Husdyr på 

markerne kan blive så skræmt af 

synet og lyden at deres ejere bliver 

advaret. Foto: SkyTEM Aps. 

Saltvandet afslører sig markant 

ved lav elektriske modstand. 

Metoden er ikke kun interessant 

set i forhold til at kortlægge 

grundvand og deres beskyttelse, 

men også til f.eks. kortlægning 

af råstofressourcer. 

Der efterlyses dog bedre computersoftware 

til den geologiske 

tolkning så man kan skelne 

bedre mellem vand, ler, sand, 

kridt osv. sh 

KILDE. By- og Landskabsstyrelsen. 

Nyhedsbrev 1.2009. 

Invasive insekter under lup 

Invasive insektarter skal undersøges nærmere 

i et nyt forskningsprojekt der støttes 

med 2,8 mio. kr. af Villum Kann Rasmussen 

Fonden. Undersøgelsen ledes af 

seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov & 

Landskab og er særlig rettet mod harlekin-mariehønen 

(billedet). Projektets formål 

er at overvåge, risikovurdere og opstille 

forholdsregler mod negative effekter 

af invasive insektarter. 

„Øget globalisering - stigning i rejseaktivitet, 

handel og transport - øger mængden 

af arter der flyttes rundt på kloden 

uden for deres naturlige spredningsområder. 

En del af arterne slipper på den 

måde fri af naturlige reguleringsmekanismer 

og har potentialet til at udgøre 

en alvorlig trussel både mod hjemmehørende 

arter, mod vores sundhed og mod 

vores økonomi,“ siger seniorforsker Hans 

Peter Ravn. Projektet varer fire år. 


Højspænding under jorden 

Kabellægning er en del af en ny handlingsplan 

der skal optimere højspændingsnettet 

For hundrede år siden, da 

elektriciteten begyndte at 

strømme ind i de danske hjem 

og virksomheder, fungerede 

transporten af el præcist omvendt 

end i dag. Dengang 

fandtes der under ti store 

kraftværksområder i nærheden 

af de største byer. Herfra 

blev elektriciteten ledt længere 

og længere ud på landet 

igennem store og ikke særligt 

prydelige luftledninger. 

Nu opstiller vi i stedet omfattende 

vindmølleparker så 

langt fra storbyerne som muligt. 

Lokale kraftvarmeværker 

bliver også benyttet i højere 

grad. Det betyder så at sige at 

strømmen skal vendes, og det 

er vores højspændingsnet ikke 

gearet til endnu. 

Derfor bliver der i marts 

2009 fremlagt en handlingsplan 

til omkring 11 milliarder 

som skal optimere højspændingsnettet. 

En stor del af de 

omdiskuterede højspændings- 

ledninger vil derfor blive gravet 

ned. Problemet er dog at 

de største højspændingsledninger 

på over 400 kV - som vi 

har 1000 km af - er svære at 

grave i jorden. Flere steder er 

højspændingen dog allerede 

gravet ned, f.eks. i Skjern Ådal, 

til stor glæde for naturentusiaster. 

Men ud over det landskabelige 

er den kommende 

handlingsplans mål også at 

leve op til vores løfter om at 

50% af energiforbruget i 2025 

skal være vedvarende. 

Da vindmøller sender ekstra 

meget energi ind i den elektriske 

infrastruktur når det virkeligt 

blæser, kræver det nemlig 

en øget kapacitet og mere intelligent 

styring af højspændingsnettet 

end dét der i dag 

strækker sig igennem det danske 

land. 

Da de eksisterende luftledninger 

blev opsat, skete det 

ofte i zig-zagforløb for at skåne 

landmændenes marker, og 

Højspænding er spændinger over 

100 kilovolt (kV). De største højspændingsledninger 

i Danmark 

har 400 kV. Foto: Mikkel 

Østergaard, Scanpix. 

især i bakket landskab ødelægges 

helhedsudtrykket af 

højspændingsledningerne. Da 

byerne begyndte at brede sig 

ud i landet i 1970’erne og 

1980’erne, kom mange pludselig 

til at bo tæt på de markante 

luftledninger. Det har ført 

til flere historier om stigning i 

kræfttilfælde og lignende. Der 

er dog aldrig blevet dokumenteret 

nogen sundhedsrisiko 

ved at bo i nærheden af højspændingsledninger. 

Alligevel vedtog Sundhedsstyrelsen 

i 1993 at det alligevel 

skulle anbefales at bebyggelser 

og højspænding blev holdt 

adskilt. Og hvis der vitterligt er 

noget om snakken, så betyder 

de planlagte underjordiske 

kabler at magnetfelterne får 

en mindre rækkevidde og at 

deres eventuelle påvirkning 

mindskes. lt 

KILDE. Jesper Andersen (2009): Landskaber 

uden synlig højspænding. 

Miljødanmark 1/09 

At klippe græs 

hver dag er 

ingen leg. 

Sådan er 

det! 

DET PROFESSIONELLE VALG 

Det ved du, når græsklipning er en del af dit job. Klippo ® 

er den mest benyttede plæneklipper blandt folk, som beskæftiger sig 

med professionel park- og plænepleje. Bedre anbefaling fås ikke. 

FÅ MERE INFORMATION OM VORES PRODUKTPROGRAM OG FORHANDLERE PÅ WWW.KLIPPO.DK 


BRANCHE 

Rødderne undersøges. Sigtet er nu at igangsætte flere små projekter i prisklassen fra 50.000 til 100.000 kr. 

Netværk og praksisnær forskning 

Med PartnerLandskab søger Skov & Landskab mere fagligt samarbejde 

En praksisnær forskning 

hvor der er kort fra idé til 

handling. Og faglige netværk 

der styrker samarbejdet mellem 

den grønne sektors brancheorganisationer,virksomheder, 

offentlige forvaltninger 

og forskermiljøet ved Skov & 

Landskab. Det er sigtet med 

initiativet PartnerLandskab fra 

Skov & Landskab, Københavns 

Universitet. 

„Vi vil koble forskermiljøet 

ved Skov & Landskab med de 

virksomheder og organisationer 

der til hverdag arbejder i 

den grønne sektor. På den 

måde håber vi at kunne være 

med til at skabe bedre produkter, 

arbejdsgange og værktøjer 

der i sidste ende vil betyde 

større kvalitet i vores grønne 

områder. Ved at danne et for- 

50 

melt netværk får vi desuden 

mulighed for at tiltrække ekstra 

eksterne midler til at udvikle 

projekterne,“ forklarer 

seniorkonsulent Jan Støvring 

fra Skov & Landskab. 

Han forklarer at initiativet er 

skabt i erkendelse af at det 

kan være en lang proces fra at 

organisationer og virksomheder 

henvender sig med en idé 

eller problemstilling, til den er 

efterprøvet. De hidtidige muligheder 

har typisk været at 

medfinansiere et forskningsprojekt, 

typisk et ph.d.-projekt. 

Det er stadig en god måde, 

men det tager ofte tre-fire år. 

Tilbage til rødderne 

Foreløbig har to organisationer, 

Dansk Golf Union og 

Dansk Planteskoleejerforening 

givet forhåndstilsagn om at 

være med i det ny partnerskab 

der minder om konceptet 

for Parkteknisk Institut - 

en af Skov & Landskabs rødder 

der blev dannet i 1987. 

De senere fusioner har siden 

skabt et savn efter det praksisnære 

som det nye initiativ 

nu vil råde bod på. 

„Ikke mindst idéen om at 

indgå i et tværfagligt netværk 

med andre organisationer, 

virksomheder eller myndigheder 

i den grønne sektor finder 

vi interessant. Det sker ofte at 

konkrete projekter udvikler 

sig. Det viser at de involverede 

parter har mange fælles berøringsflader. 

Projekterne kan 

potentielt medføre et tættere 

samarbejde i fremtiden mellem 

parterne til gavn for alle.“ 

siger Torben Kastrup Petersen 

fra Dansk Golf Union. 

Mindre projekter 

Projekterne kan ifølge Støvring 

få vidt forskellig karakter, 

men har det tilfælles at de hurtigt 

kan sættes i gang, og at 

resultatet hurtigt kan indarbejdes 

i praksis. Projekterne får typisk 

en ramme på 50.000- 

100.000 kr. og vil vare 3-12 måneder. 

Emnerne er op til partnerne 

selv, men Skov & Landskab 

venter at der både vil 

være projekter der omfatter 

alle i partnerskabet og projekter 

hvor kun en eller to partnere 

er med. 

Når projekterne skal gennemføres 

kan PartnerLandskab 

trække på forskermiljøet på 

Skov & Landskab der arbejder 

med bl.a. byøkologi, klima, 

planter, anlægs- og plejeteknik, 

it og parkforvaltning. Resultatet 

kan f.eks. være dokumentation 

af nye materialer 

eller maskinel kvalitet, udvikling 

af faglige kompetencer 

med manualer og efteruddannelse, 

bedre plejebeskrivelser, 

forbedring af udbudsprocedurer, 

erfaringsopsamling, bedre 

projekteringsværktøjer eller 

bedre planteanvendelse. 

Strategisk påvirkning 

„Vi tror at PartnerLandskab 

har interesse for organisationer, 

offentlige institutioner og 

private virksomheder, herunder 

virksomheder inden for 

drift og anlæg samt producenter 

og leverandører til faget. 

Det er målet med tiden at udvikle 

PartnerLandskab til at 

være det naturlige forum for 

strategisk påvirkning af den 

grønne sektors fortsatte udvikling,“ 

forklarer Jan Støvring. 

Ud over at få indflydelse på 

forsknings- og udviklingsprojekter 

og mulighed for at deltage 

i erfaringsudveksling og 

strategisk arbejde, vil et medlemsskab 

også omfatte abonnement 

på ‘Videntjenesten 

Park og Landskab’ og mulighed 

for at markedsføre sig i 

PartnerLandskabs regi. Medlemsskabet 

koster 29.500 kr. 

der går ubeskåret til projektaktiviteter, 

idet Skov & Landskab 

finansierer sekretariat 

og projektformidling. sh 

www.partnerlandskab.dk 

Jan Støvring, jls@life.ku.dk. 


Ellen Braae som ny 

landskabsprofessor 

Landskabsarkitekt, ph.d. Ellen 

Braae er fra 1. februar ansat 

som professor på Skov & Landskab 

på Københavns Universitet. 

Hun er ansat med særlige 

opgaver inden for bevaring og 

omdannelse af det postindustrielle 

urbane landskab. 

Der har i flere år været et 

stort ønske om at styrke forskning 

og uddannelse i landskabsarkitektur 

på Skov & 

Landskab, oplyser afdelingen 

og henviser til Ellen Braaes indgående 

kendskab til krydsfeltet 

mellem landskabsarkitektur 

og urbanisme og til de problemstillinger 

der generelt 

knytter sig til urbane landskaber. 

Ellen Braae kommer fra en 

stilling på Institut for By og 

Landskab på Arkitektskolen 

Aarhus, men har også arbejdet 

på Urban Design på Aalborg 

Universitet og i tegnestuerne 

Berg & Braae og Metopos. 

„Det er vigtigt at anerkende 

at vi ikke starter fra scratch når 

de såkaldte postindustrielle 

landskaber omdannes. Der er 

noget i forvejen. Det handler 

derfor om genfortolkning eller 

redesign af eksisterende steder 

set i lyset af nye perspektiver 

som eksempelvis bæredygtighed,“ 

siger Ellen Braae. 

Bevaring og omdannelse er 

derfor ikke et spørgsmål om at 

skrue udviklingen tilbage, men 

om at forstå og anerkende de 

kvaliteter og problemstillinger, 

som knytter sig til de såkaldte 

postindustrielle landskaber. 

„Der findes hverken bare 

marker eller tomme byggegrunde. 

Ethvert sted indgår i 

mange sammenhænge. Jeg 

finder det vigtigt at vi ændrer 

transformations- og bevaringstænkningens 

status blandt fagets 

mere kreative kræfter. Vi 

skal gå fra at være tilbageskuende 

og nostalgiske til at være 

katalyserende for overordnede 

diskussioner om identitet, 

kompleksitet, mangfoldighed 

og den fremtidige udvikling af 

vores byer og landskaber,“ siger 

Ellen Braae. 

Indstillinger til 

Ha Havekulturf 

Ha ekulturf ekulturfondens ekulturf ondens Hæder Hæderspr Hæder Hæderspr 

spr spris spr is 2009 

2009 

Havekulturfonden har siden 1993 hvert år uddelt sin 

hæderspris, De kurtiserende Traner, til en person der i 

særlig grad har virket for havekulturens fremme. Senest 

gik prisen til stadsgartner Lars Østerbye, Herning 

Kommune. 

Fondsbestyrelsen anmoder om indstillinger af anlæg, 

personer, virksomheder, institutioner, organisationer eller 

lignende der i særlig grad har gjort sig fortjent til at 

modtage hædersprisen. 

Fondsbestyrelsen vil i år i anledning af klimatopmødet i 

København lægge vægt på udvikling af en bæredygtig 

byudvikling med fokus på konkrete løsninger til 

håndtering af byens naturgrundlag og planlægning af 

multifunktionelle grønne bystrukturer. 

Indstillinger sendes senest 1. april til Havekulturfonden, 

Jægersborgvej 47, 2800 Kgs. Lyngby. 

Rådhuspladsen i Fredericia. Foto: Vejdirektoratet. 

Reception 

Reception 

Stephan Falsner, direktør 

i Danske Anlægsgartnere 

fylder 50 år. 

I den anledning holder 

foreningen reception 

fredag den 13. marts 2009 

kl. 14.00-17.00 i Håndværkets 

Hus, Islands Brygge 26, 

2300 København S. 

Medlemmer, samarbejdspartnere 

og venner af huset 

er meget velkomne! 

Fredericia modtog 

årets vejpris 

Fredericia har med omdannelsen 

af gader og pladser i sin historiske 

bymidte fået et markant 

arkitektonisk løft. Det var 

Vejdirektoratets begrundelse 

da Vejprisen 2008 gik til Fredericia 

Kommune. „Med omdannelsen 

er der er skabt nye mødesteder 

for byens borgere. 

Fredericia by har gennem forvandlingen 

fået et gennemgribende 

arkitektonisk løft. Axeltorv, 

byens største plads, fremhæves 

for sin rumlige enkelthed, 

flotte belægning og 

springvand. Her er der skabt 

mulighed for mangfoldig anvendelse 

under åben himmel,“ 

lød det da prisen blev uddelt 

20. januar. Vejprisen er uddelt 

årligt siden 1994 til „arbejder 

for og med veje som har fine 

æstetiske kvaliteter og som er 

passet smukt ind i omgivelserne,“ 

jævnfør prisens regler. 


Når det etiske ansvar bliver en byrde 

Der er begyndt at dukke krav til etisk og socialt ansvar op i offentlige udbud, men hver 

kommune opstiller sine krav som er umulige at følge for f.eks. et mindre anlægsgartnerfirma 


De danske politikere fik et 

kollektivt chok da Bastard 

Film sammen med Ekstra Bladet 

viste purunge kinesiske arbejdere 

der hamrede granit ud 

til bl.a. det danske marked 

med lufthammer uden høreværn 

eller noget så basalt som 

sko. De havde heller ikke støvmasker 

hvilket giver en overhængende 

risiko for at arbejderne 

udvikler den dødelige 

sygdom kaldet stenlunger. 

Denne uetiske granit var blevet 

brugt mange steder. Først 

var det Operaen i København. 

Så var det havnen i Århus, kantinen 

i Politikens Hus og torvet 

i Brande, og for nyligt viste det 

sig at store dele af Ørestaden 

også er bygget af kinesisk granit. 

Derfor er mange kommuner 

gået i gang med at sikre at 

netop deres kommune ikke 

bruger sten produceret under 

forfærdelige arbejdsforhold 

og til tider også af børnearbejdere. 

Det har ført til at flere og 

flere offentlige udbud nu har 

krav til virksomhedens sociale 

ansvarlighed eller på godt 

dansk Corporate Social Responsibility 

(CSR). 

98 kommuner, 98 krav 

Blandt landets 98 kommuner 

er der dog intet fælles fodslag 

om hvad CSR indebærer, og 

derfor er kravene i de offentlige 

udbud vidt forskellige fra 

den ene kommune til den næste. 

Det betyder at den enkelte 

entreprenør skal fremstille nye 

former for dokumentation hvis 

han vil byde på en ny kommunes 

licitation. 

Det er en fremgangsmåde, 

der ikke falder i god jord hos 

direktør Per Malmos fra Anlægsgartnermester 

P. Malmos 

A/S. ”Vi har alle sammen nok i 

at overholde loven og alle de 

andre krav og certificeringer 

og hele regeltyranniet, og hvis 

der hver gang opfindes noget 

nyt i hver enkelt kommune, så 

har vi slet ikke en organisation 

der kan kan sætte et pænt og 

troværdigt dokumentationssystem 

op og konkurrere med de 

52 

store,” lyder det fra Per Malmos 

der med sine 80 medarbejdere 

alligevel ikke hører til 

blandt branchens miniputter. 

Mindre anlægsgartnere vil have 

større problemer med at tilfredsstille 

kommunernes trang 

til social ansvarlighed. 

Det problem er projektkoordinator 

Jacob Gowland Jørgensen 

fra Rambøll Management 

godt klar over. Sammen 

med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

gennemførte han i 2007 

projektet ‘Overskud med omtanke’ 

der gav kurser i CSR til 

12.000 mindre virksomheder. 

”Mange små virksomheder 

famler lidt i blinde når de 

pludselig oplever at få stillet 

krav om at de som underleverandører 

skal leve op til det 

ene og det andet. De aner ikke 

hvad de skal stille op fordi de 

ikke har systematiseret arbejdet 

med socialt ansvar, etik og 

bæredygtighed,” siger Jacob 

Gowland Jørgensen der pointerer 

at 6 ud af 10 danske virksomheder 

oplever krav fra 

storkunder som - for at undgå 

skandaler og dårlig omtale i 

medierne - forlanger dokumentation 

for at CSR-arbejdet 

er i orden. 

Det er dog ikke fordi de 

mindre virksomheder ikke har 

hjertet på rette sted. Ifølge en 

rapport fra Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

fra december 2008 vil 

små virksomheder gerne gøre 

noget godt for miljø, arbejdsmiljø 

og samfund, men deres 

størrelse gør at de har svært 

ved at arbejde strategisk med 

opgaven. 

Pas på med CSR-udbud 

Derfor anbefaler fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere Bente 

Mortensen at mindre virksomheder 

ikke bare springer 

ud i det og for eksempel skriver 

under på at de kan levere 

socialt ansvarligt fremstillede 

materialer. 

”Det pålægger jo den enkelte, 

lille anlægsgartnermester 

en masse krav som han funda- 

mentalt ikke har mulighed for 

at leve op til, og det er jo heller 

ikke på nogen måde hans 

arbejde. Står man over for den 

slags udbud, så skal man lige 

vende den her i huset eller hos 

Håndværksrådet,” anbefaler 

Bente Mortensen. 

Kommunerne kræver nemlig 

at entreprenøren står til regnskab 

for både producentens 

og leverandørkædens sociale 

ansvarlighed og tilføjer rask 

væk sanktionsmuligheder til 

kontrakten. Og det er ikke 

småpenge. Grønt Miljø kender 

til bøder der svarer til hele varens 

pris efter den er indbygget 

på stedet. 

Politikerne vasker hænder 

Ser man nærmere på udbuddene 

er der flere ting der tyder 

på at kommunerne efter granitskandalen 

er mere fokuseret 

på at sende aben videre for 

at undgå negativ presseomtale 

end de er på at medvirke til at 

virksomhederne handler mere 

socialt ansvarligt. Det er jo ikke 

noget problem at skaffe gra- 

ER DER PENGE I SKIDTET? 

nitten i Sverige, men det er 

langt dyrere, så kommunerne 

stiller stadig specifikke krav om 

kinesisk granit i udbuddene. 

Det betyder at en anlægsgartner 

der sætter etik og menneskerettigheder 

højt og helst 

vil levere granit produceret under 

anstændige forhold, bliver 

frataget sit frie valg til at 

handle etisk ansvarligt. 

Vil have fælles regler 

Det kan jo være lidt svært for 

en anlægsgartner fra Falster 

med fem ansatte at kontrollere 

om den anvendte granit er 

produceret under acceptable 

forhold i et stenbrud i det centrale 

Kinas bjerge. Derfor efterlyser 

fagkonsulent Bente 

Mortensen fra Danske Anlægsgartnere 

at kommunerne 

dropper sololøbet. 

”Det kan ikke nytte noget at 

hver eneste kommune finder 

på deres egne CSR-krav, eller 

at hele ansvaret bliver placeret 

hos den enkelte entreprenør. 

Vi skal simpelthen have nogle 

fælles CSR-krav på tværs af 

64.000 kroners spørgsmålet er selvfølgelig om CSR kan betale 

sig. Visse licitationer kan ganske vist kun vindes, hvis 

virksomheden kan dokumentere at den og dens leverandører 

har levet op til diverse krav til social og miljømæssig ansvarlighed, 

men er der ellers penge at tjene ved at se på 

etikken? 

Der er i den videnskabelige forskning brugt mange ressourcer 

på at undersøge om socialt ansvarlige virksomheder tjener 

flere penge og har højere vækst. Resultaterne har dog 

ikke været entydige. De viser at socialt ansvarlige virksomheder 

i hvert fald ikke tjener færre penge end ikke socialt ansvarlige 

virksomheder. Men der er altså ikke belæg for at 

sige at der for enhver virksomhed, i enhver sammenhæng, 

nødvendigvis er en økonomisk gevinst forbundet med at involvere 

sig i CSR. 

I praksis er det dog indlysende at virksomheder kan have 

flere forretningsmæssige fordele ved at bruge CSR. Disse fordele 

kan sammenfattes i fire overskrifter: 

Risikostyring 

Motivation og engagement 

Kunder og samarbejdsrelationer 

Omdømme og imagepleje. 

Kilde: www.socialtengagement.dk 


kommunerne. Vi skal også 

have en liste over socialt ansvarlige 

leverandører på nettet, 

for en lille entreprenør har 

ingen jordisk chance for at vurdere 

arbejdsforholdene på den 

anden side af jorden,” siger 

Bente Mortensen der for tiden 

arbejder sammen med 

Håndværksrådet og Dansk 

Byggeri for at skabe et fælles 

regelsæt, en såkaldt Code of 

Conduct som virksomhederne 

kan bruge når de skal lave aftaler 

med kunder der stiller 

krav om CSR. 

Kommet for at blive 

Er du blandt dem der ikke gider 

have mere at gøre med 

CSR, må du nok væbne dig 

med tålmodighed eller flytte 

til Kina. I de seneste fem år er 

der sket en 18-dobling i antallet 

af artikler der nævner CSR, 

og på Copenhagen Business 

School er professor Mette Morsing 

ikke i tvivl om at fremti- 

dens virksomheder ikke har 

nogen vej uden om etikken. 

”Kendsgerningen er at de 

små og mellemstore virksomheder 

er tvunget til at bekymre 

sig om virksomhedernes sociale 

ansvar hvis de vil bevare 

deres forretning. Alle virksomheder 

overrumples i disse år af 

globaliseringen, og i takt med 

at de store kunder stiller større 

og større krav til deres underleverandører 

og sorterer dem 

fra der ikke har styr på tingene, 

tvinges de mindre virksomheder 

til at demonstrere at de 

har styr på deres virksomhed,” 

siger Mette Morsing til Ugebrevet 

A4. 

Små firmaer er etiske 

Det er vigtigt at huske at små 

virksomheder der måske ikke 

har kapaciteten til at levere laminerede 

statusrapporter og 

fornemme dokumentmapper, 

alligevel ofte er dem som 

handler mest etisk korrekt. CSR 

Denne 2,3 meter høje skulptur kaldet ‘Honorable hero’, glorværdige 

helt, er placeret i Vietnams Giang-provins, men er lavet af kinesisk 

granit. Om granitten blev tilvejebragt på etisk vis er uvist, men helten 

ser i hvert fald utilfreds ud. Foto: Zhang Yaxi. 

handler nemlig ikke kun om 

råmaterialer fra den anden 

side af kloden. 

Ser man på tal fra Socialforskningsinstituttet 

har mange 

af de små virksomheder en 

god personalepolitik. Det ser 

man bl.a. i forhold til løntilskudsordningen 

hvor der er relativt 

flere ansat i de små virksomheder 

end i de store. Det 

er også de små virksomheder 

der har flest handicappede ansat. 

Desuden er det oftest de 

mindre virksomheder der støtter 

de lokale sportsklubber. 

Reklamér med din indsats 

Miljøministeriet har sammen 

med Dansk Industri i november 

2008 udgivet pjecen ‘Den ansvarlige 

virksomhed’. Her bliver 

der fokuseret på miljødelen 

af CSR, og miljøminister 

Troels Lund Poulsen (V) er klar 

i mælet: ”Forbrugerne bliver 

mere og mere bevidste om 

bæredygtighed. Derfor skal 

virksomhederne melde klart 

ud om deres miljøarbejde, både 

lokalt og globalt. Jeg har 

både som minister og privatperson 

en interesse i at vide, 

når danske virksomheder gør 

noget for vores fælles miljø.” 

Generelt er danske virksomheder 

nemlig alt for dårlige til 

at fortælle deres kunder og 

omverden om deres sociale og 

miljømæssige arbejde. Det vurderedeBeskæftigelsesministeriet 

i 2005 og fra Danske Anlægsgartnere 

vil fagkonsulent 

Bente Mortensen også have 

virksomhederne til at pudse 

deres fjer. 

”Kunderne skal jo vide hvor 

gode de faktisk er. Nogle er 

vildt gode til at tage utilpassede 

unge ind eller har miljøpolitikker, 

og den historie skal da 

fortælles,” siger Bente Mortensen 

der dog understreger at 

man samtidig skal passe på 

‘CSR-boomerangen’. 

Det er den som for tiden har 

ramt A.P. Møller-Mærsk. De 

havde netop lavet en højtprofileret 

CSR-indsats i virksomheden 

da det blev opdaget at de- 

res svejsere på de kinesiske 

containerfabrikker arbejdede 

under forfærdelige forhold. 

Netop fordi virksomheden 

havde pudset sin glorie og erklæret 

at de nu ville handle 

etisk ansvarligt, blev de angrebet 

langt hårdere i medierne. 

Vi gør bare som de siger 

Så længe kommunerne har 

hver deres CSR-krav, er det 

dog problematisk at lave en 

fast politik på området for små 

og mellemstore virksomheder. 

Det har direktør Per Malmos 

allerede indset, og indtil der 

kommer fælles krav på tværs 

af kommunerne, tager han tingene 

som de kommer. 

”Nogen gange er det irriterende, 

men hvis vi vil lave de 

interessante opgaver i landskabet, 

så må vi indrette os efter 

de betingelser de opstiller, og 

hvis en kommune vil have etisk 

fremstillet granit fra Kina, så 

må vi bare efterleve det og 

sørge for at leverandøren skriver 

under på at i netop den 

uge hvor vores granit bliver 

udvundet, der har arbejderne 

alt sikkerhedsudstyret på.” 

Der er dog flere der mener 

at det er helt bagvendt at politikerne 

kræver at virksomhederne 

ændrer forholdene i de 

lande de handler i. Blandt andet 

lød en leder fra sidste år i 

det ansete tidsskrift The Economist: 

”Virksomhedernes opgave 

er alene at være virksomheder. 

Stopper de med det, taber 

vi alle. Virksomheder skal 

ikke løse verdens politiske problemer. 

Det er regeringers opgave 

at regere. Lad dem ikke 

sno sig uden om.” ❏ 

KILDER 

www.arbejdsmiljoviden.dk 

www.csr.dk 

www.csrkompasset.dk 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

www.miljonyt.dk 

www.socialtansvar.net 

www.socialtengagement.dk 

www.ugebreveta4.dk 

Interview med fagkonsulent i Danske 

Anlægsgartnere, Bente Mortensen. 

Interview med direktør i P. Malmos A/ 

S, Per Malmos 

Dansk Industri, Miljøministeriet 

(2008): Den ansvarlige virksomhed. 


Se konstruktivt på krise og klimapanik 

I regn og økonomisk slud skal anlægsgartneren ud. På Danske Anlægsgartneres delegeretmøde 

i Aalborg var rådet at arbejde professionelt og fokusere på miljø, markedsføring og klima. 


Den store sal på Hotel Hvide 

Hus i Aalborg lignede lidt 

en af Titanics saloner, og vinden 

fik de tunge persienner til 

at knurre, mens et genstridigt 

gennemtræk greb i de klaprende 

døre bag deltagerne til 

Danske Anlægsgartneres årlige 

delegeretmøde. Meget passende 

i en tid hvor finansielt 

uvejr og klimaændringer er på 

alles læber. 

Derfor var det også med et 

smil på læben af landsformand 

Ole Kjærgaard fik sagt at trods 

den ‘lille krise’ som faget var 

løbet ind i, forventede han stadig 

en del af 2009, og han understregede 

at vi nu er i en tid 

hvor det er vigtigt at man er 

omstillingsparat, for ”det at 

drive forretning er ikke som 

det har været tidligere.” 

På trods af krisen er det ikke 

sådan at de cirka 270 medlemmer 

af Danske Anlægsgartnere 

har ligget på den lade side i 

2008. Et år som Erhvervsbladet 

med vidtløftig patos har kaldt 

‘mareridtsåret’. I 2008 omsatte 

medlemmerne nemlig for 

2.046 millioner kroner. Det var 

en del mere end de 1.859 fra 

året før og 971 fra 2006. 

Alligevel venter Ole Kjærgaard 

ikke at anlægsgartnerne 

på magisk vis kan flyde oven 

på som en badebold og fortsætte 

med en stigende omsætning. 

”Jeg tror på at der bliver 

en fornyet tro på tingene, men 

vi skal nok et par år frem i tiden,” 

sagde han. 

Gode råd fra formanden 

Hvis der vitterligt er uvejr i kortene 

i den kommende tid, så 

havde landsformanden en 

række anbefalinger. Bl.a. at 

sætte salg og markedsføring 

højt på dagsordenen, at smøge 

ærmerne op og ikke bruge 

energi på at tænke negativt: 

”At dvæle ved det negative giver 

det mere magt, men jeg 

mener dog at anlægsgartnere 

generelt har et lyst sind. Og ellers 

kan man jo bare lade være 

med at læse avis.” Kjærgaard 

understregede desuden at 

2008 hverken havde budt på 

54 

medlemsflugt eller flere konkurser, 

og at man burde glæde 

sig over at de faldende friværdier 

også betyder færre uprofessionelle 

konkurrenter. 

Regnen - en ven i nød 

Først og fremmest gælder det 

dog om at fokusere på egen 

butik, og her kom et af tidens 

andre store samtaleemner - 

klimaændringerne og de voldsomme 

regnskyl - ind i billedet. 

Ifølge Danske Boligadvokater 

betyder det noget for huspri- 

sen om ejendommen er klimasikret. 

Derfor var beskeden 

klar på delegeretmødet. ”Her 

ligger der et forretningsområde 

for os. Mere vand er et parameter 

som husejerne er nødt 

til at forholde sig til omkring 

dræn, belægninger, grønne 

tage,” sagde Ole Kjærgaard. 

Desuden forventer FN’s klimapanel 

også flere storme og 

mere vind generelt som måske 

vil kræve flere beplantninger, 

der kan give læ til udeophold 

og bygningerne generelt. 

For at skaffe flere kunder i 

biksen og kroner i kassen til 

medlemmerne har Danske Anlægsgartnere 

en række andre 

initiativer i gang for 2009. 

Blandt andet et samarbejde 

med COOP Danmark om profilering 

af foreningen på Nettorvet.dk. 

En ny og langt bedre 

hjemmeside som også henvender 

sig til forbrugermarkedet. 

Større synlighed i pressen 

om medlemmernes faglighed 

og garantiordning. Flere kurser 

og temaaftner om hvordan 

Vi er ikke ved at synke, fastslog kaptajnen. 

Også kendt som landsformand for Danske Anlægsgartnere Ole Kjærgaard. 

De delegerede fik at vide at de skulle klø på og glæde sig over at flere 

underlødige konkurrenter ville dreje nøglen om i krisetiderne. 

Foto: En liggende Lars Thorsen. 


Årets markedsføringspris gik for anden gang til Lars Juncker. Her overrækker 

Henrik Hoffmann diplom og spade. For to år siden introducerede 

Lars Junckers firma Junckerhaven svømmesøer med en stærkt markedsføring 

gennem artikler, messer, foredrag, tv og hjemmeside. I 2008 blev 

et af Junckerhavens anlæg kåret af Bolius som vinder af ‘DM i vand i haven’. 

Også med bogen ‘Vand i Haven’ fra 2007 har Lars Juncher fastslået 

sin position som vandekspert. Foto: En helt solgt Lars Thorsen. 

anlægsgartneren bliver en 

bedre sælger. Større aktivitet i 

driftssektionen i forhold til det 

offentlige marked. Samarbejde 

med Håndværksrådet med 

det formål at få kommunerne 

til at betale til tiden. 

Fuld fart på udvalgene 

I foreningen er der især fuld 

fart på miljøudvalget. Det lægger 

snart sidste hånd på et enkelt 

miljøledelsesværktøj - en 

stor skabelon som er certificerbar 

og allerede godkendt af 

f.eks. DONG Energy. Næste 

skridt er at indføre miljøledelse 

og grønne regnskaber i virksomhederne. 

Desuden arbejder 

udvalget med en såkaldt 

Code of Conduct der indebærer 

at ansvaret for hvordan 

bl.a. granit produceres bliver 

placeret hos leverandøren, ikke 

hos anlægsgartneren. 

Anlægsgartnerne skyder på det 

hele. Kanonerlauget lader. 

Foto: En halvdøv Lars Thorsen. 

Det erhvervsfaglige udvalg 

kunne fortælle at kun fem sager 

var nået frem til ankenævnet, 

men for at få de sidste 

væk blev det anbefalet at alle 

ansatte som arbejder hos kunderne, 

får læst fagets normer. 

Arbejdsmarkedsudvalget var 

stadig glade for at den gamle 

køregrænse på 8 kilometer var 

blevet hævet til 20 kilometer. 

Den grønne driftssektion 

bad flere medlemmer om at 

melde sig under fanerne, så 

sektionen i højere grad kan 

påvirke kommunerne. Og fra 

markedsføringsudvalget lød 

beskeden at det har sjældent 

være vigtigere med markedsføring 

end netop nu, og der 

derfor arbejdes på en landsdækkende 

kampagne. 

Skal kredsene ophæves? 

Et af de store spørgsmål som 

dog ikke skabte megen debat, 

var forslaget om en ny kredsstruktur 

med sammenlægning 

af eksisterende kredse. Tre 

kredse var for og tre kredse 

imod. Derfor er der nedsat en 

arbejdsgruppe for at komme 

ud af dødvandet. Eventuelle 

ændringer kan vedtages ved 

næste delegeretmøde i 2010. 

Og regnskabet? Det blev „et 

pænt og flot positivt resultat i 

et år hvor der ellers har været 

udfordringer nok,” som økonomichefen 

Charlotte Dickow 

sagde. Det blev et plus på 

314.000 kr. efter skat. Det tilhørende 

selskab ProVerte A/S 

der bl.a. udgiver Grønt Miljø, 

var 5.000 kr. bedre. ❏ 

Dansk Træplejeforening afholder 

ETW og D.E.T. certificering 

Skovskolen den 28. marts 2009. 

Tilmelding til Dansk Træplejeforening 

eller Skovskolen, Merete Tønder 

tlf. 3533 1596 / sl-kursus@life.ku.dk 

DM i træklatring 2009 

Fælledparken, København 2.-3. maj 

Tilmelding til Lars Nørholm på 2611 1150 eller 

lars@noerholm.dk. 

VÆR OPDATERET 

Køb følgende guider hos Dansk Træplejeforening 

Beskæring af træer 

Arbejde i træer 

Plantning af træer 

European Treeworker 

Træer i byen. Træpleje og økologi 

Plantepensumliste til ETW og D.E.T.-certificering 

KommunalTrac 

Stor stabilitet 

Galvaniseret undervogn 

Lav indstigning 

Høj manøvredygtighed 

CombiCut 

Servostyring 

Hydrostatisk fremdrift 

med tommelfingeren 

Klipper op til 45 grader 

Mange redskaber 

Dansk Træplejeforening 

dtf@tiscali.dk 

www.dansk-traeplejeforening.dk 

HØJ EFFEKTIVITET 

TOP KOMFORT 

TerraTrac 

Lille venderadius 

Meget lav vægt 

Kører op til 45 grader 

Stor kapacitet 

LÆS MERE PÅ 

www.AEBI.dk 

Århus 86 109 108. Herning 99 28 29 30. ah@helmstmt.com www.helmstmt.com 

Ring og aftal tid for demo! 


Garta åbner ny 

sundhedsklinik for 

syge planter 

Garta har åbnet en ny plantesundhedsklinik. 

Klinikken 

modtager plantemateriale pr. 

post til undersøgelse, men 

man kan også sende foto af 

planten med e-mail og få en 

hurtig diagnose retur. Klinikken 

bestyres af plantepatolog 

Lene Christensen som de sidste 

tre år har drevet Lenes Laboratorium 

i Århus og før da var 

18 år som konsulent i erhvervsgartnerforeningen. 

Klinikken 

servicerer produktionsgartnerne, 

men har ifølge Lene Christensen 

også ambitioner om at 

betjene andre jordbrugsfag. 

Plantesundhedsklinikken ligger 

på Gartas nye adresse på 

Lavsensvænget i Odense. Flytningen 

fra den gamle adresse 

på Holkebjergvej er led i en 

stor firmarenovering. I fjor 

blev urentable butikker lukket 

på Grønttorvet i Valby og i 

Tilst ved Århus. Varelageret er 

reduceret fra 19.000 til 14.000 

numre med mål om at nå 

9.000. På den ny adresse deler 

Garta domicil med gartnergrossisten 

GASA-Group. Gartas 

andel omfatter 3000 m 2 administration 

foruden butik og lager, 

et salgskontor i Valby fælles 

med GASA-Group og et lager 

i Tilst. Også et samarbejde 

med Svenska Foder i Skåne er 

det blevet til. Garta, der i dag 

har 45 medarbejdere, blev født 

som Gartnernes Fællesindkøb 

for 91 år siden. sh 

Garta, Lavsenvænget 1, 5200 Odense 

V. Tlf. 3368 505. odeafd@garta.dk. 

www.garta.dk. 

Sundhedsklinikken kontaktes på tlf. 

5155 8055, lec@garta.dk. E-mail-service 

koster 300 kr. Kan der ikke gives 

svar ud fra billede, må der fremsendes 

plantemateriale. Så bliver det dyrere, 

selv om man slipper for de 300 kr. 

Nye begreber bag 

norske NAML 

Norske Anleggsgartnere - søsterorganisation 

til Danske Anlægsgartnere 

- forkortes NAML 

og hedder formelt set Norsk 

Anleggsgartnermesterlag. Nu 

bliver ordene bag forkortelsen 

ændret til Norske Anleggsgartnere, 

Miljø- og Landskabsentreprenører. 

Langt navn der 

afspejler fagets rækkevidde, 

men næppe er det mest praktiske 

i pressesammenhæng. 

56 

SLinger på øvelse med gps og gis 

Skov- og landskabsingeniørstuderende tilbyder brugbare opmålinger 

På den gamle skovskole i 

Nødebo er de kommende 

skovog landskabsingeniører 

(SL-inger) så velbevandrede i 

deres gis- og gps-udstyr at de 

hjælper hele oplandet med 

opmåling. Senest har de hjulpet 

Skov- og Naturstyrelsens 

afdeling i Nordsjælland og er 

også i gang med instrumenterne 

på Tibirke Kirkegård. Her 

tjekker de om landskabsarkitektens 

kort nu også passer. 

Bagefter vil man til sidst kunne 

udregne hvor mange mandskabstimer 

plejen vil tage, og 

det er noget der er i fokus for 

tiden på landets kirkegårde. 

Også friluftsfolket har fået 

en hjælpende hånd af de studerende 

der har målt op til et 

publikumskort i skoven ved 

Nødebo. Det skal stilles op ved 

vandre- og motionsruternes 

start. På ruterne har en gruppe 

desuden haft som projekt at 

angive de forskellige strækningers 

hældning lige som 

man ser det i Tour de France. 

Svenningsens er ny 

Kubota-importør 

Svenningsens Maskinforretning 

med hovedkvarter i Kastrup 

er ny skandinavisk agent 

for Kubota traktorer, græsklippere 

og transportere. Inden 

for disse områder er Kubota en 

af verdens største producenter. 

„Der er ingen tvivl om at vi fik 

henvendelsen fordi vi er ét af 

de få selskaber der dækker hele 

Skandinavien,“ siger indehaver 

Niels Svenningsen. Kubota 

Foto: Kim Bang Andersen. 

Adjunkt på Skov- og Landskab 

i Nødebo Lene Fischer har 

været en af hovedkræfterne 

bag idéen om at åbne dørene 

og lade eleverne prøve kræfter 

med den virkelige verden. 

”Det hele skal ikke ske i edblokalet. 

Hovedpointen med 

det vi lærer dem er jo at de 

skal bruge det til noget, og på 

denne måde kan de prøve at 

samarbejde om rigtige projekter,” 

fortæller Lene Fischer. 

Et af hendes hold har hjulpet 

en sagsbehandler på det 

lokale statsskovdistrikt hvor 

der er travlt, mandskabstimerne 

få, og der ikke altid er tid til 

at blive eksperter i den nyeste 

teknologi. Her kan Lenes elever 

give en hånd. 

”De har hjulpet det lokale 

distrikt med ansøgningerne 

om arealstøtte og har f.eks. 

undersøgt om der er fortidsminder 

og højspændingsledninger, 

og de oplysninger gav 

de til sagsbehandleren. Det er 

jo superfedt at de kan komme 

blev grundlagt i Japan i 1890. 

Hovedkvarteret er i Osaka i Japan 

hvor traktorerne er fra. 

Meget grej til den grønne sektor 

er fra USA hvor Kubota 

etablerede sig i 1972. Sven- 

GIS. Geografisk Informations 

System. IT-værktøj til at samle, 

håndtere, visualisere og analysere 

geografiske informationer. 

Når data kobles til digitale 

kort, er det muligt at afdække 

geografiske sammenhænge. 

Hidtil ukendte mønstre kan 

dermed træde klarere frem og 

fremme kommunikationen. 

GPS. Global Positioning System. 

Satellitbaseret positionering 

og navigation. Betegnelsen 

knytter sig til det nuværende 

amerikanske system, 

men med flere udbydere på 

markedet bliver den kommende 

betegnelse GNSS (Global 

Navigation Satellite System). 

ud og vise hvad de kan,” mener 

Lene Fischer der håber at 

flere offentlige og private virksomheder 

vil få øjnene op for 

de studerendes evner. 

Hvert år i november til januar 

undervises der i dette fag. I 

begyndelsen af januar er det 

projekttid hvor holdet kan 

vælge et emne at fordybe sig i 

over to uger. Det er her at der 

er brug for et samarbejde med 

erhvervslivet. 

”Er der brug for at få en 

hånd til opmåling med gps, 

skal der registreres byinventar 

eller måske skal de gamle papirkort 

indtegnes på GIS eller 

noget helt andet GIS/gps-relateret, 

så er vi interesseret. Og 

det er vigtigt at sige at det altså 

ikke er i konkurrence med 

erhvervet vi kommer ud, men i 

erhvervets egen interesse at 

deres kommende medarbejdere 

får en føling med det pulserende 

liv, ikke kun den akademiske 

side af faget.,” forklarer 

Lene Fischer. lt 

Orange Kubota-produkter. 

ningsens overtager importen 

fra Belos der dog beholder importen 

af Kubota-motorer, 

mens V. Løwener fortsat importerer 

Kubotas gravemaskiner 

og minilæssere. 


Maskinleverandørernes maskinsalg 2004-2008 

2004 2005 2006 2007 2008 

Gravemaskiner på bånd 0-5 tons 886 1210 1668 1589 851 

Gravemaskiner på bånd > 5 tons 291 453 538 581 339 

Gravemaskiner på hjul 46 36 41 59 24 

Grave-læssemaskiner 395 411 610 624 292 

Gummihjulslæssere 0-5 tons 305 218 493 502 372 

Gummihjulslæssere > 5 tons 222 311 371 499 419 

Minilæssere 118 122 157 141 98 

Teleskoplæssere 302 541 607 599 343 

Larvebåndsdozere 21 45 49 61 37 

Larvebåndslæssere 31 16 42 33 15 

Dumpere 150 247 298 303 195 

Tromler 116 174 215 237 139 

I alt 2.883 3.784 5.089 5.202 3.124 

Maskinsalget endte med at gå helt i sort 

Den økonomiske krise har afspejlet 

sig i maskinsalget der 

fortsat steg i første del af 2008, 

men derefter dykkede kraftigt 

og endte med et samlet fald 

på 40% i forhold til 2007. Fra 

5.202 til 3.124 maskiner. Det viser 

2008-statistikken fra brancheforeningenMaskinleverandørerne 

hvis medlemmer har 

det meste af markedet. 

„Vi er langt fremme i fødekæden, 

og derfor mærker vi 

en krise meget hurtigt,“ siger 

bestyrelsesmedlem Matthias 

Matthiasson, KFD Komatsu. 

Salget for 2008 var dog stadig 

større end salget i 2004. Efter 

foreningens gæt vil salget i 

2009 dog falde yderligere til 

netop 2004-niveauet, mens 

nogle medlemmer venter et 

betydeligt større fald. 

Faldet fordeler jeg ret jævnt 

på alle maskintyper og -størrelser. 

Generelt er salget faldet 

dog mindst blandt de store 

maskiner, især blandt gummihjulslæsserne, 

nok bl.a. fordi 

de i højere grad udskiftes efter 

en langsigtet strategi. sh 

KILDER 

Masknleverandørerne. 

Maskin & Materielmagasinet 2/2009. 

Kvaliteten faldt til sidst i byggejaget 

Fra 2001 til 2007 faldt omfanget af svigt, fejl, mangler og skader 

i dansk byggeri, men i højkonjunkturens sidste hæsblæsende 

byggeboom fra 2005 til 2007 gik den positive udvikling 

i stå. Det viser rapporten ‘Omfanget af svigt,fejl, mangler 

og skader i dansk byggeri’ fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

Styrelsen har især sine tal fra Byggeriets Evaluerings Center 

der indsamler data fra statslige, almene og private byggerier. 

Siden 2005 er de ‘alvorlige mangler steget markant’, oplyser 

rapporten. Kun i byfornyelsen er der sket et fald. Resten 

af byggeriet har oplevet en stigning eller stagnation i antallet 

af fejl. Tallene er dog ifølge rapporten behæftet med en 

vis usikkerhed. Derfor fortsættes indsamlingen af data. 

Siden 2005 har fejlene ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniørens 

beregninger kostet samfundet omkring 50 milliarder kroner 

til reparationer, tabt arbejdsfortjeneste og dårlig livskvalitet 

for beboerne. 

„Fejl og mangler koster det danske samfund og virksomheder 

mange penge hvert år. Det ved vi som myndighed, det 

ved byggebranchen, og det ved den almindelige dansker 

som i for stort omfang oplever byggesjusk,“ siger direktør i 

Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen. 

Der har ellers været taget mange initiativer for at forebygge 

byggesjusk, bl.a. byggeskadeforsikringen og nøgletalssystemet 

til evaluering af entreprenører og rådgivere. I handlingsplanen 

mod fejl og mangler fra 2005 søsatte en samlet 

byggebranche og Erhvervs- og Byggestyrelsen en række initiativer 

der skulle halvere fejl og mangler på tre år. Styrelsen 

intensiverede indsatsen i forbindelse med den byggepolitiske 

handlingsplan fra 2007. På baggrund af rapporten vil styrelsen 

nu igen prøve at samle branchen for at intensivere indsatsen 

mod byggesjusk. 

Græsblandinger 

af høj kvalitet til 

grønne arealer 

Barenbrug leverer topblandinger til alle typer 

anlægsarbejder. 

For eksempel blandingen 

BAR 41 / Solide 

 

struktur 

 

 

Dansk repræsentant Barenbrug 

www.semenco.dk 

Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699 


58 

KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

MARTS 2009 

Fugt i kældervægge. Århus 3/3. 

Tåstrup 1/3. TIR. 

Tilbudsberegning. Kolding 3-4/3. 

DAG. 

CO 2 -neutrale bydele. Amager 4- 

5/3. DB. 

Temamøde om markedsføring 

og mersalg. Slagelse 5/3. DAG. 

Temadag om græspleje. København 

5/3. SL. 

BIPS - opdateringskursus. Middelfart 

9/3, Ballerup 12/5. BC. 

Byggeriets hverdagsjura. Ballerup 

9-10/3. BC. 

Syn og skøn. Middelfart 9-10/3. 

BC. 

Landsbyer under pres. 10/3. DB, 

Velfærdsministeriet. 

Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder. 

Nyborg 11-12/3. 

VEU. 

Efteruddannelse for kloakmestre. 

Århus 12/3. Tåstrup 18/3. TIR. 

Kirkegårdskonferencen 2009. 

Den bæredygtige kirkegård. Nyborg 

17/3. SL. 

No-dig-metoder. Århus 17/3, Tåstrup 

2473. TIR. 

Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/ 

3. VEU. 

Temadag om modregning i løn 

og udformning af ansættelsesbevis. 

Køge 17/3. Horsens 19/3. 

DAG. For medlemmer. 

Falcos byrumsinventar 

Med nyt datterselskab og 20.000 varenumre 

satses der stærkere på det danske marked 

Den hollandsk producent af 

byrumsinventar Falco er en af 

Europas førende. Hidtil har 

virksomheden kun haft en lokal 

dansk forhandler, men 

med etableringen af datterselskabet 

Falco A/S satses nu stærkere 

på det danske marked 

med en bred vifte af produkter 

lige fra bænke og borde til 

cykelstativer og askebægre. 

Med omkring 20.000 vare- 

Seminar om borger- og brugerinddragelse. 

Nødebo 19/3. SL. 

Drænseminar. Ringsted 24/3. 

DGK. 

Hedepleje. Billum 24-25/3. SL. 

ETW-certificering. Nødebo 28/3. 

DTF og SL. 

Konflikthåndtering for byggeriets 

parter. Ballerup 30/3. BC. 

Temadag for golfklubber om 

græs og natur. Nødebo 28/3. SL. 

Tilgængelighedsrevision. Odense 

31/3-2/4. Middelfart 28-30/4. 

VEU. 

APRIL 2009 

Liv i bymidten. Studietur til Tyskland 

og Holland 1-4/4. DB. 

BIPS - grundkursus. Ballerup 20/ 

4. BC. 

Nyt om tilbudsloven. Ballerup 

21/4. BC. 

Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller. 

Nyborg 21-22/4. 

VEU. 

Vejvisning for cyklister, ridende, 

vandrere og handicappede. 

Vejle 21-22/4. VEU. 

Naturpleje og plejeplanlægning. 

Ebeltoft 22-23/4 + Nødebo 

27-28/5. SL. 

Lokal håndtering af regnvand. 

Århus 23/4. Tåstrup 30/4. TIR. 

Praktisk udbudsret. Ballerup 28/ 

4. BC. 

numre er Falco A/S blandt de 

største udbydere inden for byrumsinventar 

hvor man i forvejen 

især finder Veksø A/S. Programmet 

er den klassiske blanding 

af klassiske produkter og 

nye spændende produkter. 

„Jeg er stolt over at være 

med til at ruske lidt op i branchen 

med både design og kvalitet 

der tangerer det bedste vi 

kender her i landet,“ siger Ole 

MAJ 2009 

DM i træklatring. Fælledparken, 

København 2-3/5. DTF. 

Private fonde og deres rolle i 

udviklingen i natur, landskab 

og landdistrikter. Jylland 2/5. SL. 

Miljøvurdering af planer. Korsør 

5-6/5. DB. 

ABR 89. Middelfart 6/5. BC. 

Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU. 

Dimensionering af vejbefæstelser. 

Nyborg 26-27/5. VEU. 

Kursus i naturformidling. Nødebo 

18-20/5. SL. 

Verden i Danmark: Change. København 

29/5. SL i samarbejde 

med DAC og DL. 

JUNI 2009 

Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU. 

Åben land-konferencen. 11-12/ 

6. DB, SL. 

Byrum. Fredericia og Vejle 15-16/ 

6. DB. 

DAC Dansk Arkitekturcenter. www.dac.dk. T 3257 1930. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860. 

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DGK De Grønne Kloakentreprenører. www.dgkloak.dk. hwp@dag.dk. 

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354. 

DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C. 

ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

Lund, daglig leder med kontor 

i Vejen. „Ved repræsentation i 

flere lande har Falco gennem 

årene skabt sig et stabilt navn 

og kunnet nyde godt af den 

tætte kontakt til kunder og 

designere. Det betyder at sortimentet 

er et mix mellem de 

krav der kan være til specifikke 

produkter i landene.“ 

Et af Falcos specialer er produkter 

til cykling, bl.a. cykelparkering 

og cykeloverdækning. 

De udvikles i tæt kontakt 

til Fietsberaat, det hollandske 

cyklistforbund. De hollandske 

krav er ofte skrappere end de 

danske, og det præger produkterne, 

forklarer Ole Lund. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud i 

det grønne’. www.gront3fpunkt.dk 

Diplom i Parkvirksomhed: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning. Se 

www.landmaster.dk. 

UDSTILLINGER 

E 09. Vandel 14-16/5 09. Exponator. 

www.e09.dk. 

Grøn Fagmesse. Brovst 11/6 09. 

AMU Nordjylland Sandmosen. 

Plantefagmessen. Odense 12/8 

09. DPF. 

Have & Landskab. Slagelse 26-28/ 

8 2009. www.HL09.dk. Arr: DAG, 

SL, DPF, ML. 

MØDER 

Havebrugshistorisk Selskab. Generalforsamling 

17/3 2009. 

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. 

Årsmøde 18-20/5, 

Sønderborg. 

Produkterne tilpasses dog det 

danske marked gennem samarbejde 

med både danske designere 

og kunder. 

Fabrikken i Vriezenveen, 

Holland har 35.000 m 2 produktions- 

og kontorarealer og har 

foruden i Danmark også egne 

selskaber i Tyskland og England. 

www.falcoas.dk. 


Odinsgade som den kunne se ud når den var blevet til en lommepark. 

Et ophold i lommeparken 

14 nye lommeparker, 3000 nye 

træer og et løft af de eksisterende 

parkers kvalitet. Det er 

målet med Københavns Kommunes 

udspil ‘Lommeparker, 

træer og andet grønt’. Der er 

afsat 14 mio. kr. til initiativet 

der skal forløbe i seks år. I april 

fremlægges det første projekt 

som ventes færdig i efteråret. 

En lommepark er en blanding 

af et byrum og en park, 

typisk ikke større end en halv 

fodboldbane. Et fast koncept 

findes dog ikke ud over at der 

skal arbejdes med nynatur, si- 

Som professionel fejemaskine. 

ger teknik- og miljøborgmester 

Klaus Bondam: „Det kan 

både være en vildtvoksende 

minipark, en skaterrampe, en 

fodboldbane der flyder i havnen 

eller noget helt andet.“ 

Landskabsarkitekt Torben 

Schønherr: „Vi bevæger os 

rundt i byen i de daglige ærinder 

- bo, arbejde, skole, fritid, 

alt er bevægelse. Derfor skal 

noget stå stille, noget skal ikke 

bevæge sig, så der skabes ro 

og balance. Og det der står 

stille må meget gerne være 

grønt, levende.“ 

Citytrac med kost og grusspreder. 


SOMMER ‘09 

BESTIL DINE SOMMERLØG 

2009 NU! 

 

 

 

 

 

WWW.VERVEREXPORT.NL 

AGENT THUESEN JENSEN A.S. 

JAN IVERSEN +45 23 43 25 45 

Hako Citytrac 

4200 redskabsbærer 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Klimaanlæg kan fravælges 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab 

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad 

Citytrac med klipper, 1500-2500mm. 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


60 

Kystens klitter kurrer i kulingen 

Den fascinerende historie om klitlandskabet i Frede Jensens optik. Fjenden blev til en ven. 


I 

dag vandrer turisterne rundt 

og nyder klitlandskabet ved 

Vesterhavet og Skagerak, men 

den var ikke gået da Christian 

III sad på tronen. I 1539 udstedte 

han nemlig en forordning 

der skulle beskytte klitternes 

vegetation og mindske 

sandflugt. Blev forordningen 

ikke overholdt, kunne synderen 

blive straffet med pisk eller 

hængning. 

Det kan forekomme en anelse 

skrapt at piske eller hænge 

nogen for at trampe rundt i 

beplantningen, men afstraffelsesmetoderne 

er et godt billede 

på den bitre kamp som er 

foregået i århundreder mellem 

mennesket og det fygende 

sand. En kamp som er endt lykkeligt, 

sådan som skovrider 

Frede Jensen skriver i By- og 

Landskabsstyrelsens bog ‘Sandflugt 

og klitfredning’. Den 

gamle fjende er blev til en ven. 

Natur- og landskabsværdierne 

gør klitterne til en vigtig del af 

Danmarks natur. 

Lille istids følgesvend 

Sandflugt er i dag ikke længere 

en national trussel, men rullende 

klitter og flyvesand 

lagde især fra 1500-tallet til 

1800-tallet hele byer øde. Det 

var der to grunde til. 

For det første samlede klitboerne 

vækster og tørv, mens 

deres får, kreaturer og heste 

udøvede et højt græsningstryk 

og ødelagde vegetationen 

med deres hove og klove. Netop 

vegetationen er den vigtigste 

forudsætning for en stabil 

klit uden sandflugt. 

For det andet oplevede hele 

Nordeuropa samtidig den såkaldte 

‘lille istid’. Ud over lavere 

temperaturer og en kortere 

vækstsæson betød det også 

hyppigere og kraftigere 

blæst der udtørrede sandet og 

sendte det mod øst. Ind over 

landsbyer og agerjorder. 

Få steder fik sandflugten 

mere katastrofale følger end 

på Jyllands nordligste spids. 

Skagen By var i 1500-tallet en 

anseelig købstad med sine 

2000-3000 indbyggere, men da 

sandflugten for alvor fik fat, 

blev de driftige nordjyders 

land forvandlet til en ørken 

hvor intet kunne gro. 

Desuden føg klitterne væk 

og blotlagde den lange tange 

for havets rasen, og fra oktober 

1592 til december 1593 

blev Skagen By oversvømmet 

af stormfloder ikke færre end 

fire gange. De følgende år 

sygnede byen hen mens gårde 

og hele landsbyer i nærheden 

blev nedlagt. Det stoppede 

dog ikke de vandrende klitter, 

og i 1600-tallet forsvandt Råbjerg 

by fuldstændigt under 

det nådesløse sand. I 1817 opgjorde 

rentekammeret at 

På grund af mange års målrettet indsats er sandflugt 

ikke længere et nationalt problem. Helt tandløs er det 

fygende sand dog ikke endnu, og enkelte sommerhuse 

som dette ved Bjerregård må helt opgives på grund af 

sandflugt. Foto: Sven Wodschow. 

112.000 hektar land var ødelagt 

af sandflugten i Jylland. 

Den begravede by 

Sandflugten skabte mest ravage 

i Jylland, men også sjællænderne 

havde deres hyr med 

den, og ingen mere end beboerne 

i det område der i dag 

hedder Tisvilde Hegn. Det begyndte 

stille i 1555 hvor præsten 

i Tibirke fik ødelagt sine 

marker af fygende sand. I løbet 

af de næste 150 år voksede 

problemet rent bogstaveligt 

over hovedet på nordsjællænderne. 

Mægtige miler på op til 30 

meters højde rullede hen over 

landskabet. Tibirke Kirke trekvart 

blev dækket af sand, Bydinge 

Å fyldtes med sand og 

landsbyen Torup forsvandt under 

jordens overflade. De begravede 

rester af byen blev 

først gravet frem over 200 år 

senere i 1966, hvor husene som 

et andet Pompeji stadig lå under 

op til to meter sand. Inden 

det gik så galt, forsøgte bønderne 

uden held at stoppe sandet 

med bl.a. risgærder, og 

mange forlod hus og hjem i 

starten af 1720’erne, mens sandet 

dækkede alt på sin vej 

mod Tibirke og Tisvilde . 

Sandflugtens bekæmper 

Det var her, i Tisvilde Hegn, at 

den første effektive indsats 

imod sandflugten blev sat ind. 

I 1724 blev forstmanden Johan 

Ulrich Røhl hidkaldt for at 

overtage dæmpningsarbejdet. 

Han blev siden kaldt ‘Sandflugtens 

bekæmper’. Den ihærdige 

men hårdhændede tysker fik 

også gjort sig uvenner med 

næsten alle på egnen. Så selv 

om det lykkedes at standse 

sandflugten på ti år, blev han i 

i sidste ende opsagt. 

Arbejdet blev udført med 

hjælp fra bl.a. 100 soldater og 

15 vogne fra Københavns Garnison 

og tvungent arbejde fra 

lokale bønner. De fik sat gærder 

op og gravet grøfter for at 

fange flyvesandet og holde 

dyr ude. Grøfterne blev sikret 

med græstørv. Johan Ulrich 

Røhl sørgede også for at plante 

bl.a. hjelme og marehalm. 

Den 23. april 1736 kunne kongen 

erklære at katastrofen var 

standset. Skagen der var blevet 

ramt først og hårdest, blev 

også det sidste sted, som fik 

standset sandets ukontrollerede 

fremfærd. Det skete dog 

først sidst i 1800-tallet. 

Forordningen af 1792 

At byer ikke længere bliver begravet 

under sand, skyldes 

mange års målrettet arbejde. 

Den 19. september 1792 så 

den første generelle lov om 

sandflugtsbekæmpelse dagens 

lys. Det skete da Christian 7. 


udstedte sin ‘Forordning, angaaende 

Sandflugtens Dæmpning 

i Danmark’. Kongen var 

bevidst om sandets hærgen 

tidligere i århundredet, og 

med den ny forordning tog 

han truslen alvorligt. 

Nu blev lokalbefolkningen 

tvangsudskrevet til at hjælpe 

med at dæmpe sandflugt, og 

de sogne som ikke havde klitter, 

skulle drage til de tilgrænsende 

sogne og give en hånd 

med. Arealer blev fredet imod 

kreaturgræsning, og især hjelmeplantningen 

virkede godt. 

Sandflugtens fjende 

Den dag i dag er hjelme stadig 

et af de vigtigste våben i kampen 

mod sandflugt. Som Frede 

Jensen skriver: ”Hjelme findes 

overalt i de danske klitter, og 

planten er veltilpasset de ørkenagtige 

forhold i klitterne. 

Bladene er sammenrullede og 

vækstdækkede, så fordampningen 

er minimal, og rødderne 

kan nå mange meter ned i 

sandet så den også kan hente 

vand i tørre perioder.” Faktisk 

trives hjelmen bedst i områder 

med en vis sandfygning. 

Hjelmeplanter kan ikke købes 

i planteskoler, men tages i 

læsiden af klitten hvor vegetationen 

er tæt og kraftig. Planterne 

‘stikkes’ med en skarp 

skovl der overskærer dem i 10- 

20 cm dybde, idet mindst et 

knæ med kraftige siderødder i 

god vækst skal med op. Bagefter 

‘rykkes’ planterne. Det betyder 

at eventuelle rødder under 

rodvæksten fra det første 

knæ skæres af. Planterne sættes 

oftest i lokker bestående af 

SANDFLUGTSBEKÆMPELSENS 5 METODER 

■ Hjelmeplantning er den mest 

naturnære metode til dæmpning af 

sandflugt i klitterne. 

■ En anden metode 

ses på billedet hvor en 

overhængende klitkant 

nedskæres. Det 

giver en rundere klitkant 

og lader vinden 

passere uden for megen 

erosion. 

Råbjerg Mile syd for Skagen er med sine omkring 4 mio. m 3 sand Danmarks største vandreklit. Den bevæger 

sig mod øst med en gennemsnitsfart på 15 meter om året. En fredningssag, der begyndte tilbage i 1994 fordi 

private lodsejere forsøgte at forhindre sandets fremmarch, endte i januar 2008 med at hele området blev 

fredet. Det vil tage milen 50 til 70 år at vandre ud af det fredede område. Foto: Sven Wodschow. 

■ Afsavede fyrretoppe bruges 

til at opbygge klitter og 

for at styrke forklitten mod 

strandbredden. De bedste 

toppe er fra almindelig 

bjergfyr eller fransk bjergfyr. 

De nedgraves i 30-40 cm 

dybde i rækker vinkelret på 

vindretningen. 

■ Hø og halm kan bruges 

til at dæmpe klitbrud i den 

grå klit. Materialet lægges 

i 5-10 cm tykkelse. 

Eventuelle huller og 

toppe udjævnes så 

vinden kan glide af. 

2-4 planter, men kan også under 

mere beskyttede forhold 

sættes enkeltvis med 10-16 

plantninger pr. m 2 . 

Klitterne sprang i skov 

Omkring midten af 1800-tallet 

begyndte klitplantagerne for 

alvor at rejse sig for at bremse 

sandet, og noget der kan minde 

om et tæppe af bjergfyr 

bredte sig ud over klitterne. 

Det skyldtes bl.a. at der fra 

1853 blev ydet fast statstilskud 

til skovplantning i de jyske klitområder. 

Med tiden blev bjergfyrren 

på de bedre jorde udskiftet 

■ Vedligeholdelse af 

stier er yderst vigtigt for 

at forhindre unødig 

færsel i klitterne. Frøplanter 

kan nemlig ikke 

klare intensiv færdsel 

som det eksempelvis 

sker for tiden på Råbjerg 

Mile. Den manglende 

vegetation skaber 

yderligere sandflugt. 


med mere produktive arter, 

primært sitkagran, men douglasgran, 

ædelgran, skovfyr, 

grandis og lærk. Løvtræer blev 

også plantet af hensyn til publikum 

og for at mindske risikoen 

for ødelæggende skovbrande 

i de let antændelige 

nåletræer. Det var dog ikke 

alle der var lige begejstrede 

for skovrejsningen, og selv om 

sandflugten drev folk fra hus 

og hjem, var mange af den 

holdning at den vilde klit udgjorde 

en storslået natur og 

var værd at bevare. Det gjaldt 

bl.a. digteren Jeppe Aakjær 

der absolut ikke ville have klitterne 

forvandlet til ‘kummerlige 

plantager’. 

Den holdning førte til at staten 

i år 1900 købte arealet 

med Studeli Mile som dengang 

var landets største aktive vandremile. 

Det køb nyder den 

nærliggende Råbjerg Mile 

godt af i dag. I januar 2008 

slog myndighederne, denne 

gang Naturfredningsnævnet, 

igen til på vandreklitternes 

vegne. Det skete med fredningen 

af det område som Råbjerg 

Mile vil vandre gennem 

de næste 50-70 år. 

Klitterne blev venner 

Fra at have været en national 

fjende er klitlandskabet kom- 

62 

Yderst kreativ brug af 

affald på Vestkysten. 

Foto: Sven Wodschow. 

met i krithuset. Staten bruger 

7,5 millioner kr. om året på udbedring 

af skader på landets 

klitter, og omkring 250.000 

mennesker besøger hvert år 

Råbjerg Mile eller kører forbi 

‘den tilsandede kirke’, Sct. 

Laurentii Kirke der tabte slaget 

imod sandet i 1795. Kun kirketårnet 

er i dag bevaret, mens 

fundamenterne af resten af 

kirken ligger under sandet. 

Ifølge Frede Jensen udgør 

det danske klitareal en tredjedel 

af det nordvesteuropæiske 

atlantiske klitareal og besidder 

en høj grad af autenticitet der 

endda kan forbedres. Naturog 

landskabsværdierne - herunder 

værdien som biologisk 

habitat og potentialet som turistattraktion 

- gør de omstridte 

sandbunker til en vigtig 

del af Danmarks natur. 

Alt er dog ikke fryd og gammen. 

En ny fjende har meldt 

sig nu hvor striden mellem 

sand og mand er kølet ned. 

Det er de invasive plantearter 

der truer klittens karakterarter. 

Især Rosa Rugosa, rynket rose, 

er et problem. Frede Jensen 

nævner også mossen Campylopus 

introflexus (stjerne bredribbe) 

der blev fundet første 

gang i Danmark i 1968. Den 

spreder sig effektivt ved sporer 

og vegetative dele og kan true 

biodiversiteten ved at udkonkurrere 

andre mosser, laver og 

planter, bl.a. almindelig lyng, 

Calluna vulgaris. 

Den glubske kyst 

De invasive arter truer dog ikke 

de lokales hjem og levebrød. 

Her er de rullende bølger 

anderledes barske. Hvert 

år forsvinder tre meter af kysten 

hvert år ved Skallingen på 

vestkysten. Alene her forsvinder 

omkring 600.000 m 3 sand 

om året ud i havet. 

Efter i århundreder at have 

kæmpet imod sandet der væltede 

ind over dem, er det nu 

det forsvindende sand der bekymrer 

vestkystens lodsejere. 

For det første får de ingen erstatning 

fra staten hvis deres 

hus forsvinder i bølgerne. For 

det andet får de som regel afslag 

når de spørger om lov til 

at opføre bastante kystsikringsanlæg. 

Den kombination er 

nok til at give selv den mest 

sindige jyde sved på panden, 

selv om Frede Jensen anslår at 

kun omkring fem huse er gået 

tabt i løbet af de sidste 20 år. 

I sommerhusområdet Harrerenden 

nord for Lønstrup By 

har grundejerne næsten af 

egen lomme fået udlagt store 

granitblokke i vandkanten. 

Det har ændret klitkysten til 

en stenkyst. ”Herved ser det 

foreløbigt ud til at man har 

standset kystens tilbagetrækning 

og tab af huse, men man 

har samtidig mistet sin oprindelige 

sandstrand til fordel for 

en strand der mere ligner en 

skandinavisk fjeldkyst,” skriver 

Frede Jensen. Det oprindelige 

klitlandskab er under voldsomt 

pres fra invasive arter, et sultent 

hav og menneskelige fiksfakserier. 

Mens Råbjerg Mile har fået 

fripas til at vandre, er sandflugten 

andre steder begyndt 

at røre på sig igen. I 2004 startede 

en voldsom sandflugt ved 

Rubjerg Knude Fyr. Fra oktober 

2006 til 2007 skønnes det 

at 240 m 3 sand er flyttet i minuttet. 

Derfor fastslår Frede 

Jensen at hvis man lader naturen 

opføre sig som den lyster 

ved Rubjerg, vil det skabe et 

naturområde i europæisk 

superklasse, men også forårsage 

store gener for de standhaftige 

sjæle der har besluttet 

sig for at bo i det smukke, forblæste 

område. ❏ 

KILDER 

Frede Jensen (2008): Sandflugt og klitfredning. 

Skov & Naturstyrelsen. 

Skov & Naturstyrelsens pjecer: Tisvilde 

hegn og Råbjerg Mile. 

Wikipedia om sandflugt. 


Smal Same-traktor 

i kraftig udførelse 

Italienske Same Fruteto er dukket 

op i serie smalle traktorer i 

klassen 55-96 hk. Den er ellers 

bygget som en solid landbrugstraktor. 

Den har ikke hydrostatisk 

transmission, men 

en ny vario-transmission så 

man f.eks. kan forvælge kørehastighed 

og bruge gaspedalen 

som kørepedal - eller vælge 

et pto-omdrejningstal og 

lade farten tilpasse sig. Import: 

Scan-Agro. www.scanagro.dk. 

Det kraftige sug får 

hestepærene med 

En lille fejesugemaskine der 

også kan tage hestepærer. Det 

efterspurgte en kunde, og H.A. 

Fog har nu en fejesugemaskine 

med et kraftigt sug der ikke 

blot tager hestepærer, men alt 

skidt - tungt, vådt eller tørt. 

Beholderen er 120 liter. Senere 

følger en større på 145 liter. 

Maskinen kan monteres på de 

fleste minilæssere og redskabsbærere. 

www.hafog.dk. 

Laster 1,5 tons og 

er kun 130 cm bred 

Thwaites har præsenteret en 

ny lille anlægsgartnervenlig 

dumper i sin Powerswivel-serie. 

Den laster 1,5 tons, men er 

samtidig smidig med sit drejelige 

tip og sin begrænsede 130 

cm bredde. Med sine1300 kg 

kan den transporteres på lad 

og trailer. Som Thwaites større 

dumpere har den firhjulstræk, 

knækstyring og hydrostatisk 

transmission. Import: Erenfred 

Pedersen A/S, www.ep.dk. 

Knækstyret 

råjordskompaktor 

Råjordskompaktorer er normalt 

skridstyrede, men Rammax 

har nu en knækstyret model 

RX 1510 CI hvor forvogn 

og bagvogn uafhængigt af 

hinanden følger terrænet. Det 

gør komprimeringen mere homogen. 

Maskinen vejer 1530 

kg, har 85 eller 63 cm tromlebredde 

og kan fjernbetjenes 

pr. kabel eller trådløst. Import: 

Stemas, www.jmm-group.com. 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

Danske Anlægsgartnere inviterer til kursus i 

TILBUDSBEREGNING 

3.-4. marts 2009 i Kolding - især for medlemmer. 

Kurset tager udgangspunkt i Henrik Ward Poulsens artikelsamling 

‘Et godt tilbud’ der kan hentes på www.grontmiljo.dk > særtryk. 

Tilmelding omgående til amp@dag.dk eller 3386 0861. 

Villaejere tager klimaforandringer roligt 

Langt de fleste, nemlig 87%, 

af de danske husejere mener 

ikke at de har brug for at forbedre 

deres bolig for at imødegå 

klimaforandringer. Det 

viser en nylig undersøgelse fra 

Idényts internetbaserede villapanel 

med 16.000 husejere. 

Tallet skal ses i lyset af de senere 

års tiltagende problemer 

med oversvømmede kældre, 

kloakvand i stuerne, stormskader 

og advarsler om mere af 

samme skuffe. Det burde gøre 

større indtryk, mener Ole Bøssing 

Christensen, Danmarks 

Meteorologiske Institut: ”De 

voldsomme oversvømmelser 

og vandskader vi eksempelvis 

oplevede efter skybruddet i 

juli 2007, er kun en forsmag på 

de problemer vi står over for i 

fremtiden. Ikke mindst i de 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

3650 Ølstykke 

Tlf. 43 76 02 06 

info@aspendenmark.dk 

lavtliggende dele af landet vil 

oversvømmelser og andre former 

for klimaafledte skader 

blive af mere hyppig karakter 

end i dag,” siger han. 

Jørgen Nielsen, seniorforsker 

ved Statens Byggeforskningsinstitut 

tolker resultatet sådan 

at en hel del husejere er i tvivl 

om hvad de konkret skal gøre - 

eller om de overhovedet skal 

gøre noget. „Så det er i hvert 

fald nok vigtigt at der kommer 

noget information på det her 

område,” siger han. 

Selv om villaejerne ikke selv 

mener de bør gøre noget, så er 

de mere kritiske når det gælder 

den kommunale indsats. 

45% mener ikke at deres kommune 

gør nok for at forberede 

kloakkerne på de stigende 

regnmængder. 

Tool-Trac 

- er maskinen du hurtigt 

forvandler fra redskabsbærer 

til minilæsser... 

Fabriksvej 13 • 6980 Tim • 97 33 03 60 

Nærmeste forhandler henvises på 23 20 68 31 

www.timan.dk 


Byrummets hvide betonklipper 

Streetpladsen er den døbt i 

folkemunde. Det 1700 m 2 store 

byrum består af tre dele: en 

plads med chaussésten og udeservering, 

en forsænket mørk 

boldbane i asfalt og et hvidt 

klippelandskab af beton til at 

klatre, skate eller cykle på. Den 

ny plads foran Kulturhuset Indre 

By i Københavns Nansensgade-kvarter 

kan også også 

byde på petanquebane, klatrevæg 

og klatreskulptur. 

Boldbane og klipper danner 

et sort-hvidt udtryk der får 

modspil af træer med løv, 

blomster eller bær i stærke farver 

på forskellige årstider. Op 

mod kulturhuset er der fire 

tempeltræer der har et stærkt 

gult efterårsløv. Ved klipperne 

er to slags japanske kirsebærtræer 

der blomstrer om sommeren. 

Over petenquebanen 

skygger en platan. 

Samspillet mellem den moderne 

gadekultur og den klassiske 

havearkitektur har vakt 

opmærksomhed. „Med denne 

plads har København fået et af 

sine allerbedste byrum. Det er 

64 

et usædvanligt helstøbt, bysmukt 

og menneskekærligt 

sted vi i denne hårdt prøvede 

by har fået,“ anfører Foreningen 

til Hovedstadens Forskønnelse 

der har givet holdet bag 

pladsen en initiativpris. De hvide 

klipper har også udløst en 

nominering til Bæredygtig Beton-prisen. 

Klipperne er støbt 

på stedet omkring et stålskelet 

og bagefter håndglittet. 

Arbejdet med pladsen startede 

på lokalt initiativ for fem 

år siden. Udformningen af 

pladsen er sket i tæt samarbejde 

mellem Morgen Arkitekter 

og landskabsarkitekterne 1:1 

Landskab med Eduard Troelsgaard 

som ingeniør og NCC 

som entreprenør. Projektet er 

støttet af Lokale- og Anlægsfonden, 

DONG og en række 

puljer fra Københavns Kommune. 

Byrummet blev indviet i 

oktober. sh 

stubfræsere 

Dansk maskine til professionelt brug 

ST 20 B Helt unik håndbetjent (walk behind) 

stubfræser opbygget på drejekrans. 

KILDER 

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. 

Pressemeddelelse 11.12.2008. 

Marie Leth Rasmussen (2009): Poesi 

og streetlife. Landskab 1/09. Den mørke boldbane og de hvide ‘klipper’ danner en stærk kontrast. 

Drejekrans: Ved stubfræsning 

bremses begge hjul, 

blokeringen af drejekransen 

frigøres og operatøren 

svinger stubfræseren let og 

ubesværet i drejekransen. 

Enkelthjulsbremse: 

Håndbremsen kan betjenes 

enkeltvis til blokering af et 

eller begge hjul samtidig, 

denne funktion er guld værd 

når stubfræseren skal flyttes 

lidt frem under stubfræsning 

når kantsten eller trappetrin 

skal passeres på vej hen til 

arbejdsstedet. 

ST 20 H 

ST 65 D 

ST 27 T 

& Schmidt ApS 

Tørring Tlf. 7580 5558 E-mail: mail@fsi.dk www.fsi.dk 


Ny pæresort der 

kun bliver to meter 

Med ‘Dvalin’, der kun bliver 

omkring to meter høj, har Frode 

Jensens Planteskole introduceret 

en ny pæresort til små 

haver, krukker og terrasser. 

Den anføres som meget svagtvoksende 

med en fin, tæt opret 

krone. Løvet er gyldent i 

udspring og bliver derefter 

mørkegrønt. Fra midt i oktober 

kan man høste middelstore, 

grøngule pærer. Sorten anføres 

som fuldt hårdfør. Tlf. 

8694 8875. 

VANDFUGLENE ELSKER KOGET 

Fuglelivet på Margrethe Kog i Vadehavet har 

retableret sig fint siden koget blev inddiget i 

1982, og det gamle forland med sine marine 

strandenge forsvandt. Ja, der er faktisk mange 

flere rastende vandfugle end før. En 246 ha 

stor saltvandsvandssø, som blev anlagt bag diget 

som en miljøkompensation, har bidraget 

til det gode resultat, men årsagen er også var- 

EU har vedtaget nye pesticidregler 

Europaparlamentet har den 

13. januar vedtaget forordningen 

om godkendelse og markedsføring 

af pesticider og et 

direktiv om bæredygtig anvendelse 

af pesticider. Herefter 

skal også rådet vedtage reglerne, 

men det anses for at være 

en formalitet. Forordningen 

og direktivet ventes at træde i 

kraft i anden halvdel af 2010. 

Den kommende forordning indebærer 

bl.a. at EU deles i tre 

zoner med Danmark i den 

nordlige. Landene skal som 

udgangspunkt godkende pe- 

Metoder til at måle frosthårdførheden 

Hvor gode planter er til at tåle 

frost er en central egenskab 

når deres kvalitet skal bedømmes, 

ikke mindst i forbindelse 

med import og eksport. Men 

hvordan måler man frosthårdførheden? 

En oversigt er udarbejdet 

af Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet som en del 

af projektet ‘Udvikling af testmodeller 

for klimatilpasning 

hos planteskoleplanter’. 

Naturmetoden er at udplante 

i forskellige områder og 

jævnlig registrere overlevelse 

og skader. Den er meget tidskrævende 

og afhænger af klimaet 

i testperioden. Laboratoriet 

kan byde på hurtigere metoder 

lige fra de simple til de 

avancerede. Der er direkte metoder 

hvor hele planten - eller 

sticider der er godkendt i et 

andet land i zonen. En række 

miljøfarlige aktivstoffer vil ikke 

få fornyet deres godkendelse 

næste gang de skal revurderes. 

Principperne om off-label-godkendelse 

fortsætter. Direktivet 

vil kræve at landene skal lave 

pesticidhandlingsplaner og stiller 

krav om at uddanne sprøjtefører 

og distributører, at 

man skal føre sprøjtejournal, 

kontrollere udstyret periodisk 

mv. Det er regler vi i forvejen 

har i Danmark undtaget kravet 

om kontrol af sprøjteudstyret. 

dele af den - fryses ned hvorefter 

skaderne måles. Og indirekte 

metoder hvor man måler 

fysiologiske, biokemiske eller 

molekylære parametre. 

Nogle metoder bruges rutinemæssigt. 

Andre er under udvikling 

og kan måske afløse de 

traditionelle metoder fordi de 

er bedre og billigere. Hvilke 

der har størst potentiale er 

uvist, men de direkte metoder 

der kaldes termiske, roses for 

deres hastighed. Her måler 

man ikke frostskaderne, men 

den temperatur hvor plantevævet 

fryser og den tilhørende 

energiudvikling. sh 

KILDER 

Majken Pagter, Martin Jensen (2009): 

Måling af frosthårdførhed. Gartnertidende 

3/2009. 

www.dk-planteskoler.dk. 

mere vejr og at nyt forland er under dannelse 

foran diget. Det fremgår alt sammen af en 

overvågning fra 1984 til 2007 der afrapporters 

i ‘Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på 

forlandet vest for Tøndermarsken 1984-2007’ 

fra Danmarks Miljøundersøgelser. Overvågningen 

af hele området viser at 25 arter af vandfugle 

er steget i antal siden 1984. Ikke mindst 

gæs og vadefugle. Deres antal er henholdvis 

fem og seks gange større end ventet. 

Velux ovenlyspult 

midt i græstaget 

Velux har udviklet sit ovenlyskoncept 

med en såkaldt ovenlyspult 

der løfter vinduet lidt 

op. Det betyder at ovenlys kan 

kombineres med en tagbevoksning 

af f.eks. græs. Ovenlyspulten 

kan også bruges til 

de ovenlys der er beregnet til 

flade eller næsten flade tage. 

F.eks. sommerhustage med 

græs. www.velux.dk. 

Vi leverer planter af 

høj kvalitet til alle typer 

park- og haveanlæg. 

Stor egen produktion 

af bl.a. allétræer, 

hæk- og læplanter. 

HedeDanmarks Planteskole: 

Planteskolen Brøndlundgård 

Brøndlundvej 2 

Gabøl 

6500 Vojens 

Telefon 74 87 16 00 

Telefax 74 87 15 43 

plant@hededanmark.dk 

www.hededanmarksplanteskole.dk 

Planteskolen Lillemark 

Lillemarksgyden 10 

Ålsbo 

5560 Aarup 

Telefon 64 49 12 00 

Telefax 64 49 22 60 

plant@hededanmark.dk 

www.hededanmarksplanteskole.dk 


Ny kvantitativ arealnorm for friarealer 

Kvantitative normer for friarealers 

størrelse havde sin storhedstid 

for over 30 år siden. I 

dag findes de end ikke i bygningsreglementet. 

Nu har Københavns 

Kommune imidlertid 

vedtaget noget der ligner en 

kvantitativ norm: De grønne 

områder i kommunen skal i 

fremtiden fylde mindst lige så 

mange kvadratmeter som de 

gjorde 1. januar 2008. Derfor 

skal man nu hvert år opgøre 

mængden af grønne områder, 

og hvis noget bebygges, skal 

der etableres grønne områder 

et andet sted i kommunen. 

Forslaget var stillet af de bor- 

66 

gerlige partier, mens socialdemokraterne 

gik med uden begejstring. 

„Den blomst er ikke 

groet i vores have. Vi synes det 

er langt vigtigere af kvalitetsudvikle 

de grønne områder 

end blot at kigge på kvantiteten,“ 

siger politisk ordfører 

Anne Vang til Politiken 

(31.1.09). Hun afviser samtidig 

at vedtagelsen stopper planerne 

om at bygge boliger i to 

grønne områder, Valby Idrætspark 

og Kløvermarken. „De to 

steder er eksempler på at man 

udvikle et grønt område markant 

ved at sælge et lille stykke 

af det fra,“ siger hun. 

Åbent hus 

Sengeløsevej 4, 2630 Taastrup 

20. marts 2009 

Kl. 14.00 – 17.00 

Vi søger nye medarbejdere… 

Vi har stor tilgang af opgaver i Storkøbenhavn og omegn inden for det 

grønne område, og søger derfor flere dygtige medarbejdere med erfaring 

indenfor Nyanlæg – Kloak – Pleje og Vedligehold. 

Vi kan tilbyde, et fagligt og personligt udfordrende arbejde, et kollegialt fællesskab 

og et godt, fagligt netværk. Kom og hør om job i HedeDanmark. 

Program: 

 

 

 

Driftscenter Taastrup 

Sengeløsevej 4 

2630 Taastrup 

Laserskanner og totalstation 

Under sloganet ‘Registrer virkeligheden - koordiner 

din verden’ har Topcon præsenteret sin 

GLS-1000 laser til indskanning af 3D måledata. 

Den kan måle op til 330 meter med en præcision 

på 4 mm og op til 3000 punkter i sekundet. 

Laserskanneren kan betjenes uden ekstern 

computer og kan bruges som totalstation samtidig 

med at den kan fjernbetjenes via trådløst 

WiFi. Import: Topptopo, www.topptopo.dk. 

Planter er mellemstation for metan 

Planter producerer ikke metan 

som er en effektiv drivhusgas. 

Og er derfor ikke med til at 

skabe klimaændringer. Selvfølgelig, 

siger den traditionelle 

lærdom. Den blev imidlertid 

anfægtet i 2006 efter et forsøg 

ledet af Frank Keppler fra Max 

Planck-instituttet i Heidelberg. 

Han havde målt at planter faktisk 

udsender metan, hele 10- 

45% af hele klodens produktion. 

Nu viser ny forskning at 

Keppler havde ret i planterne 

afgasser metan. Det er bare 

ikke noget planterne selv har 

produceret. Et overvejende engelsk 

forskerhold anført af 

R.E.R. Nisbet fra University of 

Cambridge har sat de samme 

planter som Keppler brugte til 

at vokse i jord som på forhånd 

var renset for metan. Her var 

der intet udslip. Derefter satte 

de planterne til at vokse i vand 

med en opløsning af metan. 

Her sugede planterne metanen 

op og afgassede den via 

bladene. Planterne er med andre 

ord kun en mellemstation 

for den metan der er i jorden. 

KILDER 

R.E.R. Nisbet m.fl. (2009): Emission of 

methane from plants. Proceedings of 

the Royal Society B. 

F. Keppler, J.T.G. Hamilton, M. Brass 

og T. Röckmann (2006): Methane 

emissions from terrestrial plants under 

aerobic conditions, Nature 439. 

Bjørnar Kjensli (2009): Planter produserer 

ikke metan. www.forskning.no 

3.2.09. 

Weekendavisen (23.1.09). 


NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 

NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

eller amp@dag.dk 

DANSKE ANLÆGSGARTNERE 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk 

Jasmonat hindrer blåsplintsvamp 

Plantehormonet jasmonat kan få et træ til at mobilisere sit 

naturlige forsvar så det er bedre forberedt på at vinde kampen 

mod angribende svampe og insekter. Det sker bl.a. ved 

træet aktiverer fenolfyldte forsvarsceller (PP-celler, polyfenoliske 

parenkymceller). Norske forsøg viser i hvert fald at grantræer 

behandlet med jasmonat kan blive mere eller mindre 

immune mod blåsplintsvamp. Jasmonat kan dog ikke kun 

bruges som vaccine. Det kan også vise hvor effektivt træets 

forsvar aktiveres. På den måde er jamonat også en god ‘resistensmarkør’. 

Bag forsøget står Paal Krokene fra Norsk Institutt 

for Skog og Landskap. Han anser jamonat for den mest 

lovende metode inden for resistensmarkører. Han påpeger at 

metoden er både hurtig og ikke-destruktiv fordi man kun behøver 

at teste en del af træet. www.forskning.no. 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1

68 

Universalmaskine hele året 

Ventrac er en fl eksibel helårsmaskine med en 

komfortabel kabine, der kan afmonteres. 

Redskabsprogrammet er overvældende til græsklipning, 

snerydning, renholdelse, naturpleje, stubfræsning 

og anlægsarbejde. 

BAGUDKAST Den ny klipper med 

bagudkast arbejder effektivt i langt og vådt græs – 

tæt til kanter og mure i begge sider. 

Din forhandler er klar til at demonstrere Ventrac for dig. 

23,6 hk væskekølet diesel- eller 21 hk luftkølet benzinmotor 

Ergonomisk luksussæde 

Justerbar vægtoverføring 

4-hjulstræk 

Vendediameter kun 71 cm 

Redskaberne skiftes på under 1 minut med unik lynkobling 

Kabine med lys og varme – kan afmonteres 

Multimaskine til en attraktiv pris 

Spar 16.300,- 

Kom godt i gang med Ventrac for en lille investering! 

Vejledende priser 

Ventrac diesel 3200 4WD 102.000,- 

132 cm klipper med bagudkast 23.800,- 

Vejledende pris 125.800,- 

Kampagnepris 109.500,- 

Ved samtidig køb af et af de andre redskaber fra det store program, får du 10% rabat. Alle priser er excl. moms. 

2635 Ishøj,2650 Hvidovre,2730 Herlev, 

3400 Hillerød,4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager 

4300 Holbæk,4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, 59 51 53 58 

4700 Næstved, 4720 Præstø, 4840 Nørre Alslev, 

5260 Odense S,5672 Broby,6000 Kolding, 

6100 Haderslev,6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa ApS, 

6400 Sønderborg, 6760 Ribe, A.P. Jørgensen 

6800 Varde,7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 

7171 Uldum,7400 Herning,7500 Holstebro, JB Motorservice, 

7700 Thisted,7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning K/S, 97 58 40 08 

8240 Risskov,8581 Nimtofte,9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 

9500 Hobro, 9560 Hadsund,9700 Brønderslev, 

Almas Brønderslev, 96 45 03 00 

Importør: 

H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 7673 1133 · www.hcpetersen.dk 

– en dynamisk partner 

med sikker service 

Al henvendelse: amp@dag.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

2 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?