1 - Grønt Miljø

4 Global tøven kræver lokal handling 

10 Naturens sundhedseffekt bruges aktivt 

14 Isbræen i Bjørvika 

20 Den digitale legeplads’ første beep 

26 Hårdføre stauder til hårde bymiljøer 

36 Lænken mellem forskeren og praktikeren 

38 Taggartnernes tag bliver snart grønt 

46 Vær kritisk med vinterspil på greens 

Grønt Miljø 

1 / JANUAR 2010 

GRØNT MILJØ 1/2010 1

2 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ 

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg 

www.kortegaard.dk 

Kvalitet året rundt! 

P. Kortegaards 

Planteskole 

www.kortegaard.dk 

65 97 26 56 

PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN 

METODER TIL 

LANDSKABSANALYSE 

KORTLÆGNING AF 

STEDETS KARAKTER 

OG POTENTIALE 

FORLAGET GRØNT MILJØ 

Pris: 312 kr. ekskl. moms. 

Bestil på www.danskeanlaegsgartnere.dk 

NY 

REVIDERET 

UDGAVE 

Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann: 

METODER TIL LANDSKABSANALYSE. 

Kortlægning af stedets karakter og potentiale. 

Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiske 

miljø har man brug for landskabsanalyse. Bogen giver 

et overblik ved at præsentere principielt forskellige 

analysetyper, karakterisere og gruppere dem i forhold 

til hinanden. Bogen anviser hvordan analysearbejdet 

kan tilrettelægges, udføres og anvendes. 

GRØNT MILJØ 1/2010

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

MOVIUMS KUNSTSTYKKE 

Mark och växter i urban miljö. Sådan hed det, men det blev 

snart forkortelsen Movium der blev brugt og kendt. I år fylder 

den svenske forsknings- og formidlingsinstitution 30 år. 

Den blev den reelle begyndelse til den grønne faglige forskning 

i Skandinavien som i dag er en selvfølge. Sådan var det 

ikke dengang. I Danmark var den væsentligste målrettede 

forskning den selektion af pryd- og landskabsplanter som 

det daværende Statens Planteavlsforsøg udførte. Ellers 

handlede det om at overføre og tilpasse den forskning der 

fandt sted i tilgrænsende fag og andre lande. Det skete 

bare ikke ret meget, for hvem skulle gøre det? Det var typisk 

at paradigmaet Plant & Plej fra 1975 blev anset som en 

stor ting i tiden. Det var også fremsynet og godt lavet, men 

mere end en norm udarbejdet af en frivillig gruppe fagfolk 

var det trods alt heller ikke. 

Det svenske projekt lykkedes takket være initiativrige folk 

som Eivor Bucht og Mårten Carlsson. Takket være deltagere 

som Kommunförbundet, boligselskaber, den svenske anlægsgartnerforening 

og Sveriges Lantbruksuniversitet som 

så perspektiverne. Og takket være de midler det lykkedes at 

få overført fra gødningsafgifterne. Forskningen fik snart et 

omfang som gjorde at danske fagfolk så mod øst for at kapere 

den forskning der - på den billige baggrund - forekom 

ganske overvældende. Ikke mindst forskningsprojekterne 

om naturpræg i friarealerne, nye kultur- og plantningsmetoder 

og projekteringens betydning for plejen vakte berettiget 

interesse. Det kunne også ses i Grønt Miljø dengang. 

Movium var den primære inspirationskilde da det danske 

fagmiljø forsøgte at skabe noget tilsvarende. De noget anderledes 

vilkår skabte dog en anden model, nemlig Parkteknisk 

Institut der først lå i kuvøse hos skovforskningen, 

men siden voksede sig større og efter flere fusioner nu er 

en del af Skov & Landskab på Københavns Universitet. I dag 

er den danske og den svenske grønne forskning på mange 

velkørende og supplerer hinanden godt. Den svenske forskning 

har stadig den markante praktiske og vegetationsorienterede 

profil som den begyndte med. Og Movium er stadig 

en del af den, ikke så meget i selve forskningens udførelse, 

men mere som igangsætter og formidler. Stort tillykke 

til Movium, også fra Danmark. 

FORSIDEN. Efter snart mange års varme vintre har det været 

velgørende at opleve rigtig vinter med sne og frost. Nu 

kan man gå på vandet. De grønne områder er blevet hvide 

og opleves på en uvant måde. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C. www.grontmiljo.dk. 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Abonnement: Anne Marie Poulsen, amp@dag.dk. Tlf. 3386 0861. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. 

Drift: Gror ApS. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.100. 

Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk, der i privat eller offentlig 

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, 

leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige 

numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive 

abonnementer kan aftales. 


Global tøven kræver lokal handling 

Verdenslederne kunne ikke blive enige om at bekæmpe klimaforandringerne. 

Nu er det tid til at de lokale kræfter i stedet spænder musklerne. 

Af Lars Thorsen 

Halli, halli, hallo! Vi vinder i 

Mexico! Sådan sang hele 

landet i 1986 da vi heppede på 

fodboldlandsholdets dynamitdrenge, 

og nu skal vi til at 

heppe på resultater i Mexico 

igen. Det lykkedes i hvert fald 

ikke verdens lande at blive 

enige om en stor klimaaftale 

til det såkaldte COP15-møde i 

København i december, og 

derfor må verden vente til 

COP16 i Mexico med at få en 

global aftale. 

Men bare fordi verden venter, 

behøver vi andre jo ikke 

gøre det. Det understreger 

formand for Danske Park- og 

4 

Naturforvaltere Lene Holm, 

der også er kontorchef i Park 

og Natur, Odense Kommune. 

”Resultatet af klimatopmødet 

viser jo med al tydelighed 

at alle mulige andre må på banen 

og gøre noget. Man kan 

ikke bare læne sig tilbage og 

sige: ‘Det må politikerne klare’. 

Både erhvervslivet og embedsmændene 

ude i kommunerne 

og de private borgere 

skal spørge sig selv hvad de 

kan gøre,” siger Lene Holm. 

Lokal handlekraft 

Derfor er det vigtigt at huske 

at det ikke er nødvendigt at 

DET BESLUTTEDE DE PÅ KLIMATOPMØDET 

Op mod 30.000 stats- og regeringschefer, ministre, delegerede, 

pressefolk og personer fra ikke-offentlige organisationer 

fra 192 lande deltog i klimatopmødet i København 7.-18. 

december. Efter 12 dages forhandlinger måtte deltagerne 

dog gå slukøret hjem da det stod klart at det ikke var lykkedes 

verden at komme til enighed om en ambitiøs aftale. 

Det såkaldte COP15-topmøde endte nemlig ikke med nogen 

bindende aftale om at begrænse landenes CO 2-udslip, 

hverken på mellemlangt sigt (inden 2020) eller på langt sigt 

(2050). Selv om det altså ikke lykkedes at blive enige om 

nogle konkrete forpligtelser, lovede de store lande som 

Kina, USA, Brasilien og Indien dog at reducere deres udledning 

af drivhusgasser. 

■ 192 lande deltog, men kun 26 underskrev den endelige 

erklæring, hvor man bl.a. lover at arbejde for at holde de 

globale temperaturstigninger på under 2 grader, og at 

det er vigtigt at begrænse træfældning og ødelæggelse 

af skov. 

■ Det mest konkrete resultat af topmødet blev de 55 

milliarder kroner som udviklingslandene vil modtage fra 

EU, USA og Japan til ‘klimateknologi’. 

■ Inden den 1. februar i år skal landene sende papirer ind til 

FN om hvor store CO 2-reduktioner de frivilligt vil indfør 

Når man ser denne erklæring, er der ikke meget at sige til at 

kritikken er haglet ned over det højt profilerede topmødes 

resultater. ‘Floppenhagen’ kaldte tyske Bild topmødet, på 

Google findes der nu mere end 42.000 sider, hvor ordet ‘Brokenhagen’ 

indgår. Så forskellige parter som Dansk Industri, 

Bjørn Lomborg og oppositionen har ærgret sig over aftalen. 

En stor del af skylden for fiaskoen i København skal ifølge 

statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægges hos diktaturerne 

i Sudan og Venezuela der modarbejde forhandlingerne 

hele vejen igennem. Også Kinas modvillighed over for 

at lade sit CO 2-udslip kontrollere af FN satte en kæp i hjulet 

for en bindende aftale. 

vente på at USA’s præsident 

Barack Obama og Kinas premierminister 

Wen Jiabao bliver 

enige, før man begynder at 

handle. Det viste landets seks 

største kommuner tidligere på 

året da det såkaldte ‘6-by samarbejde’ 

i fællesskab tog fat på 

klimaudfordringen og modsat 

COP15-deltagerne skrev under 

på en lang række forpligtelser. 

Således har Aalborg Kommune 

lovet at begrænse CO 2udslippet 

fra energiforsyningen 

med 33%, København vil 

reducere kommunens drivhusgasser 

med 20% inden 2015 

og arbejder på at være CO 2neutral 

inden 2025, mens Århus 

satser på at blive CO 2-neutral 

fem år senere. 

Samtidig er der overalt i landet 

klimaplaner på vej. Århus 

har allerede deres klimaplan, 

og i Odense og Randers er klimaplanerne 

allerede i høring. I 

klimaplanen for f.eks. Randers 

Kommune lyder en del af forslaget 

at CO 2-udledning fra 

1990 skal reduceres med 75%, 

og at kommunens energiforsyning 

skal baseres på 75% vedvarende 

energi. 

Det er altså ikke mangel på 

politisk vilje til at arbejde meget 

konkret med klimaforan- 

Mexico 1986: Jesper Olsen lægger 

tilbage. www.youtube.com. 

dringerne på lokalt plan. Men 

det er langt fra kun kommunerne 

som har benyttet klimatopmødet 

i København som 

en affyringsrampe til en række 

klimatiltag. 

Et af de mest omfattende 

projekter er ‘Genplant Planeten’ 

hvor mere end 35.000 

børn fra hele landet har plantet 

omkring 100.000 træer i 

november og december 2009. 

Netop skovrejsning er en effektiv 

måde at begrænse CO 2udslippet 

på, og derfor sprang 

Danske Park- og Naturforvaltere 

også til med en håndfuld 

penge da Genplant Planeten 

blev så stor en succes at de løb 

tør for træer. 

”Men selv om nye skovrejsningsområder 

er godt for klimaet, 

er jeg godt klar over at 

det ud fra en samfundsmæssig 

betragtning ikke er inden for 

parkog naturområderne at 

de lavest hængende frugter er 

i forhold til CO 2-reduktion. Det 

er i langt højere grad inden 

for transport og byens bygningsmasse 

at man i kommunerne 

kan opnå en stor effekt,” 

forklarer Lene Holm. 

Klimatilpasning 

At reducere drivhusgasserne er 

dog kun halvdelen af arbejdet. 

Lige meget hvad vi gør, er en 

lang række klimaforandringer 

allerede på vej, og den anden 

halvdel af klimaudfordringen 

bliver derfor at tilpasse os de 

forandringer vi ikke undgår. 

Derfor venter der også en 

lang række opgaver rundt omkring 

i landet med at tilpasse 

byerne de øgede vandmængder, 

stormene og det generelt 

varmere vejr - som vi dog ikke 

mærker meget til for tiden. 

Det aktualiserer vådområderne 

der kan være en ‘buffer’ i 

forhold til hele vandkredsløbet. 

Og måske skal også byens 

træer gennemgås. 

”Mange eksisterende bytræer 

er i virkeligheden ikke så robuste 

over for et ændret klima. 

I Odense har vi for eksem- 


pel mange bøgetræer. Bøgetræerne 

har den sårbarhed at 

de har et meget overfladisk 

rodnet. Det lover jo ikke godt 

når vi får flere og flere storme. 

Til gengæld har egetræer en 

pælerod, og når de først står 

der, er de ikke lige sådan at 

vælte. Det er bare et eksempel, 

men man kan sagtens finjustere 

sit træartsvalg, også i 

forhold til biodiversiteten. 

Egen har jo den fantastiske 

charme at der er knyttet rigtig 

mange insekter til den i for- 

hold til bøgen, så den er ikke 

noget ringe valg,” siger Lene 

Holm. 

Helhed giver synergi 

Politisk vilje kan pege i mange 

retninger. Den ene dag er klima 

højest på dagsordenen, 

næste gang er det kvælstof, 

friluftsliv, kulturmiljøet, sundhed 

eller noget helt andet som 

politikerne vil have. Derfor 

mener Lene Holm at embedsmændene 

og alle ildsjælene 

rundt omkring i landet må 

GHOST FOREST 

Under klimatopmødet voksede en spøgelsesskov op ikke langt fra Christiansborg 

på pladsen foran Thorvaldsens Museeum. Det var kunstinstallationen 

‘Ghost Forest’ som bestod af ti enorme træstubbe, mange 

komplette med rødder, hentet fra en tropisk regnskov i Vestafrika. 

Træstubbene stammede alle fra Suhumaskoven der ligger i det vestlige 

Ghana. Tre af træstubbene er blevet skovet konventionelt, mens de 

resterende syv træstubbe stammer fra træer der er blevet væltet af 

storm, heriblandt et 20 tons tungt denyatræ komplet med intakt rodsystem. 

For at få tilladelse til at importere træstubbene fra Ghana til Europa 

blev man på grund af sundhedsreglerne nødt til at blotlægge træstubbenes 

rødder og rense dem for jord. Da de ankom blev træstubbene 

lagt på siden og placeret på hver deres podie på Thorvaldsens Plads. 

Udstillingen har endvidere en interessant historisk forbindelse til Danmark. 

Fra 1650 til 1850 var Ghana nemlig styret af Danmark fra Fort 

Christiansborg nu kendt som Osu Castle eller hovedsæde for den ghanesiske 

regering i Accra. Ifølge kunstneren Angela Palmer er det sandsynligt 

at nogle af disse træer som nu udstilles ved siden af Christiansborg, 

har været del af den ghanesiske skov under det danske styre. 

sørge for at se igennem de 

mange visioner og skabe holdbare 

løsninger. 

”Det handler om at se på 

tværs af de mange udfordringer 

inden for området og søge 

at slå flere fluer med ét smæk. 

Måske kan vi lave vådområder 

eller plante nye skove og derved 

gavne flere af fokusområderne 

på én gang. Samfundet 

har ikke råd til andet 

end at vi tænker på helheden 

når vi laver noget derude,” 

understreger Lene Holm. 

Med al den aktivitet rundt 

om i landet, er det måske lige 

meget om Jesper Olsen laver 

en utilgivelig tilbagelægning i 

Mexico. ❏ 

KILDER 

Interview med formand for Danske 

Park- og Naturforvaltere og kontorchef 

i Park og Natur i Odense Kommune, 

Lene Holm, 23.12.09 

www.di.dk 

www.dr.dk 

www.ing.dk 

www.kl.dk 

www.klimadebat.dk 

www.skoveniskolen.dk 

www.um.dk 


Golfbanernes vandhuller 

skal laves og plejes rigtigt 

Skandinavisk STERF-projekt munder ud i en 

manual om den rigtige etablering og pleje 

Mere end hver fjerde af 

alle vandhuller i Stockholmregionen 

ligger på golfbaner. 

Som sådan er golfbaner 

en vigtig lokal naturressource 

når det gælder vådområder, 

ikke bare i den svenske hovedstad, 

men alle steder. I hvert 

fald hvis søerne etableres og 

6 

KRAV TIL PLEJE 

plejes på den rigtige måde. 

Det viser en undersøgelse i 

Stockholm hvor det skandinaviske 

græsforsøgscenter STERF 

(The Scandinavian Turfgrass 

and Environment Research 

Foundation) har medvirket. 

Ifølge undersøgelsen er 

golfbaner en af de få arealan- 

■ Opvækst holdes nede så man bevarer en lysåben vandflade 

og bred. 

■ Man behøver dog ikke at fjerne al vegetation fra søen, men 

hellere holde visse delområder fri for tilgroning. Vandflader 

der hurtigt vokser til, bør ryddes jævnligt. Dunhammer, 

tagrør, søkogleaks mv. bør slås motormanuelt eller med le, 

og helst om efteråret hvor padder forstyrres mindst. 

■ Bredden bør holdes åben så den f.eks. præges af græs og 

urter, men man bør samtidig bevare en del af bredden 

uplejet eller nøjes med at slå den om efteråret. 

■ Græsset over for bredden slås maskinelt en eller to gange i 

vækstsæsonen, første slæt tidligst midt i juli af hensyn til 

blomstringen. Afklippet samles til kompostering. Undgå at 

gøde græsset nærmest søen for at dæmpe udvaskning. 

■ Overvåg bestanden af f.eks. padder, gerne hvert år, så man 

kan se om man når de fastlagte miljømål. Tjek bestandene 

på bredden en aften eller nat om foråret eller forsommeren. 

■ Der bør ikke være fisk i søen. Man kan eventuelt tørre søen 

ud for at få dem væk. Karper og græskarper kan eventuelt 

modvirke tilgroning, men skader det øvrige dyreliv. De bør i 

hvert fald ikke findes i alle søer. 

■ Luftning af vandet er normalt ikke nødvendig hvis søen er i 

økologisk balance med lav tilførsel af fosfor og kvælstof. 

■ I nyanlagte søer opstår let algeopblomstringer. Problemet 

aftager normalt i takt med at den øvrige vandvegetation 

udvikler sig, forudsat man ikke gøder nær søen. 

■ Gode plantearter er f.eks. åkander, svømmende vandaks, 

tornfrøet hornblad, akstusindblad, hestehale og liden 

andemad. Til de invasive arter, som bør undgås, hører andre 

andemadsarter samt vandpest. 

■ Tag ikke kun hensyn til spillet, men sørg også for at søen 

fungerer økologisk så den f.eks. får naturlig tilstrømning. 

■ En rigtigt udformet bane kan virke som et naturligt renseanlæg 

for f.eks. drænvand og udløb fra rensningsanlæg. 

■ Man skal skelne mellem søer beregnet til rensning (f.eks. 

sedimentation) og søer til biologisk mangfoldighed. 

■ Søens areal bør passe med afstrømningsområdet, normalt 

0,5-1,5% af området. 

■ Søen placeres så ønskede arter selv kan sprede sig fra nærmeste 

bestand. For vandsalamanderen er det højst 500 m. 

■ Der bør være midlertidige vandhuller, især i forår og forsommer. 

Det gavner padder mv. med hurtig larveudvikling. 

■ Søen bør ikke placeres så den helt beskygges. Den skal hver 

dag have mindst 5-6 timers direkte sollys for at få en naturlig 

balance med tilpas lys og vandtemperatur. 

■ Af hensyn til flora og fauna er det en fordel med svagt 

skrånende bredder og en bred zone med grundt vand. 

■ Søens størrelse er ikke afgørende, bare den er over 25 m2 KRAV TIL ETABLERING 

. I 

mindre søer bliver konkurrencen stor, og rovdyr fanger let 

de få overlevende larver. 

■ En del af søen bør være op til 1½ meter dyb for at give 

larver bedre chancer mod rovdyr, udtørring og frost. 

Eksisterende lavvandede søer bør delvist uddybes. 

■ Variationer i vanddybde og bevoksning gavner variationen i 

flora og fauna og muliggør gode forhold for både salamandre 

og padder samtidig. 

■ Flere dyr som f.eks. salamandre kræver et habitatområde på 

land hvor de overvintrer. Mindst ½ ha pr. sø. 

■ Sten og døde stammer i bredzonen forbedrer habitaten. 

■ Plant ikke. Bevoksning indfinder sig spontant. Går det for 

trægt, kan man tage planter fra søer nærved. I den grunde 

bredzone kan plantes arter der som iris når op over vandet. 

vendelser hvor man får et nettotilskud 

af nye vandhuller når 

der anlægges nye baner. Der 

er ofte tale om permanente 

vandhuller med ferskvand, 

men søerne kan også være 

midlertidige, f.eks. i forbindelse 

med små diger. 

Søerne kan tjene flere funktioner. 

De kan danne forhindringer, 

hazards, i golfspillet. 

De kan være magasiner for 

vandingsvand. Og de kan være 

habitater for mange planteog 

dyrearter. Afgørende er det 

at de forskellige formål godt 

kan kombineres. STERF’s del af 

undersøgelsen tyder faktisk på 

at man med fordel kan kombinere 

golfspil af høj standard 

med en praktisk naturpleje. 

Undersøgelsen bekræfter at 

mange vandhuller på golfbanen 

er vigtige habitater for 

padder, guldsmede og andre 

små dyr der er afhængige af 

ferskvand. Den truede vandsalamander 

er fundet i golfbanesøer 

i selv bynære golfbaner 

i Stockholm og Göteborg. Men 

for at dyrene kan etablere sig 

på golfbaner er det ikke nok 

at der er vandhuller. Dyrene 

skal også have leve- og spredningsmuligheder 

på land. Men 

så er der også gode forudsætninger 

for at golfbanerne kan 

hjælpe ferskvandsdyrene til at 

overleve og formere sig. 

En praktisk manual er et vigtigt 

resultat af undersøgelsen. 

Den forklarer golfbanens biologiske 

muligheder og indeholder 

enkle, men målrettede 

plejevejledninger der fremmer 

banens biologiske værdier. 

Manualen der er refereret i de 

to bokse, henvender sig til 

greenkeepere og andre som 

vil fremme praktisk naturpleje 

på golfbanen. Den svensksprogede 

manual er nævnt i kildefortegnelsen 

herunder og hentes 

på www.sterf.golf.se. sh 

KILDER 

Johan Colding; Stefan Lundberg 

(2009): Golfbanan som våtmarksresurs. 

Manual för att främja biologisk 

mångfald i dammar och småvatten på 

golfbanan. The Scandinavian Turfgrass 

and Environment Research 

Foundation (STERF), 2009. 

Johan Colding; Maria Strandberg 

(2009): Golfbanen som vådområderessource. 

Greenkeeperen 4/09. 

STERF (2009): The role of golf courses 

for the support of wetland organisms 

in greater metropolitan Stockholm. 

www.sterf.golf.se. 


Slidstærke og smidige 

bukser eller overalls med 

skæreindlæg – beskyttelse 

der, hvor det tæller 

Sikkerhedsstøvle med 

skæreindlæg og stålnæse. 

Fremstillet i slidstærkt 

materiale 

Vi tænker 

på din sikkerhed! 

Husqvarna 346 XP ® G 

med TrioBrake 

Skovjakke, 

Technical 

Slidstærkt, smidigt og 

åndbart materiale – gør 

arbejdet mere behageligt 

Sikkerhedsbukser, 

Technical 

TrioBrake hjælper dig 

med at arbejde mere sikkert, 

effektivt og ergonomisk rigtigt 

Handsker Sikkerhedsstøvle, 

Functional 24 

Komplet hjelm med 

høreværn og visir 

– kan let indstilles 

Varme, komfortable 

handsker med forstærket 

håndflade. Fås også med 

skæreindlæg 

Fluorescerende hjelm 

husqvarna.dk › 

GRØNT MILJØ 1/2010 Copyright © 2010 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. 7

8 

Nyt klima giver 

kommuner nye udgifter 

Rambøll påviser investeringsbehov, især 

for at afbøde oversvømmelser 

På grund af klimaændringer vil 

kystkommuner opleve en 

øget risiko for oversvømmelser. I 

alle kommuner skal kloakkers kapacitet 

forøges. Bygninger skal 

tilpasses klimaændringer. Og 

mere end 2.500 km kommunale 

veje behøver nye afvandingssystemer. 

Det får stor betydning for 

kommunernes fremtidige investeringsbehov 

inden for kloakker, 

bygninger og veje, viser en 

analyse som Rambøll har udarbejdet 

for Kommunernes Landsforening. 

Analysen tager udgangspunkt 

i FN’s klimapanel 

IPCC’s klimascenarie A2. 

Alene klimasikring af kommunale 

bygninger, investeringer i 

pumpeanlæg og vandafledningssystemer 

vil medføre et ekstra in- 

Ikke nok at udvide kloakken 

De fleste kommuner er ved at planlægge initiativer 

Udsigten til stigende vandstand, 

mere nedbør og langt 

flere ekstreme regnskyl har allerede 

fået 65% af kommunerne til 

at planlægge investeringer der 

kan dæmme op for vandet. Investeringer 

der går ud over den almindelige 

renovering. 

Det viser en ny rundspørge 

som Kommunernes Landsforenings 

nyhedsbrev Momentum 

har gennemført til de kommunale 

teknik- og miljøchefer. Og 

det er ikke nok at udbygge kloakker, 

understreger cheferne. Alternative 

løsninger som store 

bassiner og flere parker, kanaler 

og søer er også nødvendige. 

Ifølge Peter Steen Mikkelsen, 

Institut for Vand og Miljøteknologi 

på Danmarks Tekniske Universitet, 

ser det ud til at klimaforandringerne 

i øjeblikket går hurtigere 

end de nuværende klimamodeller 

spår. Og han understreger 

at man ikke bare skal udbygge 

kloakkerne. Det er både en 

dyr og en dårlig løsning. 

vesteringsbehov på 450 mio. kr. om året. Det ekstra 

investeringsbehov til forbedring og udbygning af 

kloakker er 490 mio. kr. om året. Hertil kommer vejene 

hvor kommunerne ifølge en tillægsanalyse har 

et efterslæb på cirka 12 mia. kr. set over en tiårig 

investeringsperiode. 

De klimarelaterede investeringsbehov skyldes 

flere forhold. Den højere vandstand i havene medfører 

hyppigere oversvømmelser. Mere vand i åer 

og vandløb nødvendiggør pumpeanlæg på udsatte 

steder. Større regnmængder øger presset på kloakkerne 

som ventes at skulle håndtere 30% mere 

regnvand i fremtiden. De kommunale veje får behov 

for øget afvanding ved hjælp af grøfter og 

dræn. Øget fugt og varmere somre stiller desuden 

strengere krav til byggematerialer og til afkøling af 

bygnuinger om sommeren. 

Når det gælder kloakken er der er flere muligheder 

for at håndtere de kraftige regnskyl hedder 

det. Man kan udvide rørene, i givet fald så de kan 

klare 30% mere. Eller man kan reducere belastningen 

ved at tilbageholde vandet i bassiner og kanaler 

eller ved hjælp af lokale systemer, f.eks. søer i 

byerne og nedsivning i haverne. De fornyelser der 

er nødvendige på grund af klimaændringer, betyder 

at investeringen i kloakkerne skal øges 10-40%. 

Det skønnes i rapporten at 20% af det offentlige 

kloaknet på 67.000 km i alle tilfælde skal renoveres 

inden for kort tid. sh 

KILDE 

Ramboll (2009): Kommunernes investeringsbehov i forbindelse 

med klimatilpasning. 

„Det offentlige kloaknet i Danmark er så stort at 

det kan nå mere end én gang rundt om Jorden, og 

det er helt urealistisk at udbygge det hele. Det er 

heller ikke altid smart at gøre det hvis man har 

nogle forholdsvis nye kloakrør som er i god stand. 

Det vil også skabe meget besvær for både borgere 

og erhvervsliv hvis man skal grave hele veje op for 

at udbygge kloakker,“ siger Peter Steen Mikkelsen. 

Han mener at kommunerne også bør tænke i alternative 

løsninger som kan hindre vandet at nå kloakken 

eller forsinke vandet i at gøre det. 

Per Jacobsen, forsyningsdirektør i Københavns 

Energi: „Hvis vi skulle indrette vores kloaksystem 

sådan at det kan rumme selv de værste ‘tropiske’ 

skybrud, ville det koste i størrelsesordenen 10 mia. 

kr. svarende til 20.000 kr. pr. københavner. Det kan 

være langt billigere og mere fornuftigt at tænke i 

alternativer så vi leder noget af vandet helt uden 

om kloaksystemet,“ siger han. F.eks. kan husejere 

få op til 22.000 kroner i tilskud hvis de leder tagvandet 

i jorden via en faskine. 

Odense Kommune og Odense Vandselskab har 

opkøbt syv huse i Sanderum der har været hårdt 

plaget af oversvømmelser. Husene blev revet ned, 

og i sommer blev der i stedet anlagt to nye søer. 

De fungerer som regnvandsbassiner med op til 

10.000 m 3 vand. Det er nok til at klare så kraftige 

regnskyl at de statistisk set kun forekommer med 

50 års mellemrum. Samtidig har området fået et 

nyt og grønt rekreativt område. sh 

Søren Kudahl (2009): Til kamp mod monsterregnskyl. Momentum. 

Kommunernes Landsforening 10.11.09. 



Naturens sundhedseffekt bruges aktivt 

Den første nationale konference om natur og sundhed viste at dansk forskning er godt 

med, og at resultaterne sætter sig spor i praksis. 

Af Tilde Tvedt 

Grønt er godt for sundheden. 

Mange udenlandske 

projekter har allerede vist det, 

og i de senere år har danske 

undersøgelser underbygget 

sammenhængen. Efter en del 

års tilløb bruges denne viden 

nu i kommunernes forebyggende 

sundhedsarbejde og 

snart også i behandlingen af 

stress. Det fremgik af Skov & 

Landskabs konference ‘Fra verdens 

viden til praksis i Danmark’ 

om natur og sundhed i 

november 2009. 

For små 30 år siden begyndte 

især amerikanske forskere 

at interessere sig for hvad natur 

og grønne områder betyder 

for folk fysiske og mentale 

velbefindende. I 1984 viste Roger 

Ulrich at patienter kom sig 

hurtigere efter operationer 

når de havde udsigt til et 

grønt område. Siden er fulgt 

en perlerække af undersøgelser 

der har cementeret den positive 

sammenhæng. 

I de seneste 4-5 år er Danmark 

for alvor kommet i gang 

med forskning i natur og 

sundhed med Skov & Landskab 

og Statens Institut for 

Folkesundhed som hovedaktører. 

På Skov & Landskab arbejder 

et team af forskere og 

10 

BMI 

■ BMI, Body Mass Index, er 

det mest udbredte mål til at 

vurdere overvægt. Formlen er: 

BMI = vægt / højde x højde. 

Vægt måles i kg, højde i m. 

■ Hvis ens BMI er 18,5-24,9 er 

man normal. Er BMI under, er 

man undervægtig. Er BMI 

over, er man overvægtig. BMI 

over 29,9 kaldes fedme. 

■ BMI skal tages med forbehold. 

Hvis man f.eks. er muskuløst 

bygget som et egetræ 

kan man have en BMI på 30 

uden at være overvægtig. I 

statistisk sammenhæng ophæves 

forbeholdene. 

■ Det er bedre at motionere 

meget end at have en god 

BMI. Kombinationen af lidt 

motion og høj BMI er farlig. 

■ Grønt Miljøs redaktør har et 

BMI på 25,5. Han er naturligvis 

bygget som et egetræ! 

ph.d.-studerende med lektor 

Ulrika Stigsdotter i spidsen. 

På konferencen gav vicedirektør 

Kjell Nilsson, Skov & 

Landskab, et overblik over 

forskningen i Europa. Afsættet 

er det EU-finansierede projekt 

‘Forests, Trees and Human 

Health and Well-being’ hvor 

160 forskere fra 23 lande har 

indsamlet viden. Motivet er de 

stigende problemer med velfærdssygdomme 

som sundhedsvæsenet 

ikke kan løse alene. 

Derfor har samarbejde 

mellem sundhedssektoren og 

den grønne sektor været en 

vigtig del af projektet. 

Traditionelt fokuserer sundhedssektoren 

mest på hvad 

der gør os syge. Forskerne opfordrer 

til at man fremover interesserer 

sig mere for de faktorer 

der holder os raske, f.eks. 

et godt nærmiljø. Projektet 

fremhæver også at der er brug 

for ‘evidensbaserede’ undersøgelser 

af sammenhængen mellem 

natur og sundhed. Det er 

målinger før og efter naturpåvirkning 

som man kender det 

fra den medicinske forskning. 

Sundhed og sygelighed 

Statens Institut for Folkesundhed 

spørger med jævne mel- 

lemrum danskerne om deres 

sundhed og sygdom. I den seneste 

undersøgelse havde man 

for første gang tre spørgsmål 

om grønne områder: 

Hvor langt er der fra Deres 

bolig til nærmeste grønne område 

eller naturområde? 

Hvor ofte kommer De i sommerhalvåret 

ud i et grønt område 

eller i et naturområde? 

Hvad er de væsentligste 

grunde til at De kommer ud i 

grønne områder eller naturområder? 

I alt 11.238 mennesker svarede 

på de tre spørgsmål. Ideen 

er så at forskerne kan kæde 

svarene sammen med alle de 

svar folk har givet om deres 

sundhed og sygelighed. Resultaterne 

viser bl.a. at jo oftere 

folk besøger grønne områder, 

jo mindre stressede er de. 

Blandt dem der bor mere end 

en kilometer fra et grønt område, 

er der desuden flere med 

BMI over 30 (tegn på fedme) 

end blandt dem der bor mindre 

end 300 meter fra et grønt 

område. Måske et tegn på forskelle 

i motionsmuligheder? 

Statens Institut for Folkesundhed 

har også gennemført 

en undersøgelse med fokus på 

kost, rygning, alkohol og mo- 

tion, de såkaldte KRAM-faktorer. 

En bus med undersøgelsesfaciliteter 

har været rundt i 13 

kommuner hvor udvalgte personer 

har deltaget i fem forskellige 

undersøgelser. 

Resultaterne på motionssiden 

viser ifølge videnskabelig 

assistent Mette Toftager bl.a. 

at folk mest træner for at 

komme i bedre form, og at de 

fleste selv organiserer deres 

træning. Udendørs motion foregår 

oftest i et grønt område 

i nærheden af hvor folk bor. 

Grønne områders udtryk 

Der er stor enighed om at natur 

og grønne områder er en 

fordel for sundheden. Men 

hvad tiltrækker folk? Det har 

forstkandidat Jasper Schipperijn 

fra Skov & Landskab set på 

i sit ph.d.-projekt om Odense 

Kommunes grønne områder. 

Over halvdelen af de spurgte 

fremhæver f.eks. at det er meget 

vigtigt at de grønne områder 

er renholdte. Træer er vigtige 

for lidt under halvdelen. 

Omvendt er grill- og bålpladser 

og springvand ikke i ret høj 

kurs. Undersøgelsen dokumenterer, 

at områdets udtryk har 

stor betydning for hvordan 

områderne bliver brugt. 

Foto: Tine Mårtensen. 

Konferencedeltagerne i naturen, bl.a. for at se det område i Arboretet hvor der snart etableres en terapihave. 


Statens Institut for Folkesundhed undersøger jævnligt danskernes sundhed og sygelige, nu også set i forhold 

til grønne områder. Blandt dem der bor mere end 1 km fra et grønt område, er der flere med BMI over 30 

(tegn på fedme) end blandt dem der bor mindre end 300 meter fra et grønt område. Foto: Ulrika Stigsdotter. 

Jasper Schipperijn præsenterede 

også projektet ‘Natur og 

sundhed’ hvor Skov & Landskab 

har undersøgt de grønne 

områders udtryk i forhold til 

borgernes sundhed. Undersøgelsen 

er lavet sammen med 

grønne forvaltninger og sundhedsforvaltninger 

i fem kommuner. 

Den viser hvordan 

grønne områder kan karakteriseres 

ved hjælp af et indeks 

for oplevelsesværdier. Borgerne 

efterspørger først og 

fremmest stille, rolige og trygge 

områder hvilket svarer til 

de oplevelsesværdier der er 

mest afstressende. 

Forebyggelse 

Med strukturreformen overtog 

kommunerne også det forebyggende 

sundhedsarbejde. 

Det har fået mange til at kaste 

blikket på naturen som en mulighed. 

Cirka 10% af alle kommuner 

har ifølge afdelingsleder 

Thomas Randrup fra NIRAS 

sundhed som et af de primære 

temaer i kommuneplanen. Opmærksomheden 

er også nået 

helt ind i regeringsgrundlaget 

fa 2007. Her hedder det bl.a.: 

„Regeringen vil i samarbejde 

med kommunerne arbejde for, 

at byplanlægningen understøtter 

en aktiv livsstil, fx ved 

bedre cykelstier, motionsfremmende 

arealer og grønne områder 

i byerne.“ 

Sammen med skoven 

På baggrund af kommunernes 

interesse har Skov- og Naturstyrelsen 

iværksat et treårigt 

projekt der sætter fokus på 

hvordan deres arealer kan bruges 

til at forbedre sundheden. 

Skovrider Claus Jespersen 

nævnte bl.a. naturformidling 

til ‘svage’ grupper og strategisk 

placering af ny skov. I Vordingborg 

Kommune har naturvejlederen 

nu sin gang både i 

sundhedscentret og jobcentret 

for at indtænke naturen i de 

to centres aktiviteter. Perspektivet 

er at skabe forståelse for 

at naturen er en vigtig arena 

for bedre livskvalitet. 

I Fredensborg Kommune arbejder 

Center for Forebyggelse 

og Sundhedsfremme på at 

få flere til at bevæge sig mere. 

Det sker i samarbejde med de 

lokale afdelinger af Skov- og 

Naturstyrelsen og Danske 

Gymnastik- og Idrætsforeninger. 

Ideen er at gøre de eksi- 

sterende muligheder mere 

synlige og sætte nye aktiviteter 

i gang. Opbakningen er i 

orden da næsten 90% af borgerne 

mener at det er vigtigt 

eller meget vigtigt at være fysisk 

aktiv. Skov- og Naturstyrelsen 

bidrager også her med 

arealer og erfarne naturvejledere. 

For Danske Gymnastikog 

Idrætsforeninger har projektet 

givet flere medlemmer, 

og der har været basis for at 

danne nye idrætsforeninger. 

Grøn sundhedspolitik 

Vejle Kommune har valgt at 

udforme sundhedspolitikken i 

tæt samarbejde med borgerne. 

Aktiviteterne har bl.a. været 

livstilscafeer, vægaviser og 

en aktiv hjemmeside med mulighed 

for at sende forslag direkte 

til kommunens sundhedschef, 

fortalte bevægelseskonsulent 

Linda Kruse. 

Borgerne pegede bl.a. på at 

kommunen skulle synliggøre 

og forbedre mulighederne for 

fysisk aktivitet i byen og naturen. 

Derfor er et af de nye 

sundhedspolitiske mål at „indtænke 

motion på en kreativ 

måde i kommunens naturområder 

for at skabe gode og inspirerende 

rammer for fysisk 

aktivitet.“ Det har nu udmøntet 

sig i 12 ruter i skovene med 

aktivitetsmuligheder undervejs. 

Samtidig forpligter den 

nye politik alle forvaltninger 

til at arbejde med sundhed 

med Sundhedsafdelingen som 

dem der samler trådene. 

Helbredende haver 

USA har været pionér i helbredende 

haver ved hospitaler. Til 

forskel fra terapihaver er det 

ikke haver til behandling, men 

omgivelser der har positiv indflydelse 

på patienternes velbefindende. 

Derfor er de med til 

at gøre folk hurtigere raske, 

fortalte en af veteranerne, tidligere 

professor Clare Cooper 

Marcus. Grundlaget er at naturen 

ikke forventer noget af os 

og accepterer os som vi er. 

I 1994 havde amerikanske 

forskere resultaterne af den 

første større undersøgelser af 

effekten af hospitalernes udearealer. 

Næsten 80% af patienterne 

følte sig mere afslappede 

når de havde været ud i 

haven. I 1999 kom rapporten 

‘Healing Gardens’ der beskriver 

fordelene ved helbredende 


haver, og giver forslag til hvordan 

de bedst udformes. 

Clare Cooper Marcus foreslog 

også at indrette andre 

grønne områder med et helbredende 

perspektiv, f.eks. i 

fængsler, i lufthavne og i indkøbscentre. 

Hun refererede 

bl.a. til Skov & Landskabs undersøgelse 

fra 2005 ‘Danskernes 

brug af grønne områder - i 

et sundhedsperspektiv’ der viser 

at folk ofte søger udendørs 

for at stresse af. 

Behandling i terapihaver 

Sveriges Lantbrugsuniversitet i 

Alnarp har siden 2002 drevet 

en terapihave for at undersøge 

terapiens effekt. Nu følger 

Skov & Landskab trop med en 

terapihave i Arboretet i Hørsholm 

designet af lektor Ulrika 

Stigsdotter. Haven er projekteret, 

men endnu ikke etableret, 

da de sidste penge mangler. 

Planen er at lave naturbaseret 

terapi for stressramte. Det vil 

ske i samarbejde med stresscentret 

Kalmia der allerede er 

etableret i Arboretet. Ligesom 

i Alnarp bliver resultaterne 

kortlagt af forskerne. 

Ulrika Stigsdotter fremhævede 

at ikke alle haver uden 

videre kan fungere som terapihaver. 

Indholdet skal passe til 

den sårbare mentale tilstand 

patienterne er i. Derfor er haven 

f.eks. lukket for andre. Haven 

i Arboretet bliver lavet efter 

en konceptmodel for terapihaver 

og haveterapi, udarbejdet 

af Skov & Landskab. 

Konference igen i 2011 

Konferencen præsenterede 

også andre indlæg - se www. 

sl.life.ku.dk > nyheder. På dag 

2 var der parallelle sessioner 

om det helbredende og forebyggende 

perspektiv. Her kunne 

man høre indlæg om projekter 

i praksis, f.eks. naturens 

potentiale i forhold til kræftpatienter 

og socialt udsatte. 

Skov & Landskab holder en ny 

konference med aktuelle 

forskningsresultater om natur 

og sundhed i 2011, muligvis 

med særligt fokus på børn. ❏ 

KILDER 

Præsentationer fra konferencen på 

www.sl.life.ku.dk > nyheder. 

Kommunikation med Jasper Schipperijn, 

Skov & Landskab, 28.12.09 og Ulrika 

Stigsdotter, Skov & Landskab 

07.01.10. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

videnskabsjournalist. 

12 

Både nye og gamle 

elme i Holland 

Dutch Elm Disease hedder elmesygen på engelsk 

fordi sygdommer blev opdaget i Holland 

hvor Amsterdam samtidig kaldes elmens hovedstad. 

Det navn kan byen stadig bære, for 

der er - trods elmesygens rasen - endnu 75.000 

elmetræer i byen, skriver Ewa Wildmark i 

Utemiljö 8/2009. 

Det årlige udfald blandt elmene er nede på 

½ procent, især fordi man opsætter fangstplader 

ved træerne så man omgående kan se 

hvornår elmebarkbillerne angriber træet - og 

derefter skære de angrebne dele bort. 

Samtidig er man begyndt at plante elme 

igen, især klonerne ‘Groeneveld’ og ‘Lobel’ 

som viste sig som stærke sorter dengang elmesygen 

greb om sig. Resistente er de dog ikke. 

Ulmus x hollandica ‘Groeneveld’. Fra Wikipedia.org. 

‘Groeneveld’ er en klon af Ulmus x hollandica 

der igen er en krydsning af Ulmus carpinifolia 

(småbladet elm) og Ulmus glabra (storbladet 

elm). ‘Lobel’ er baseret på en krydsning af Ulmus 

glabra og Ulmus wallichiana. 

Fra USA kommer til gengæld kloner der synes 

at være resistente, bl.a. ‘New Horison’ og ‘Rebona’. 

De ligner bare ikke vores traditionelle 

elmetræer lige så meget. Begge er baseret på 

en krydsning af sibirisk elm (Ulmus pumila) og 

japansk elm (Ulmus davidiana var. japonica). 

Ulmus ‘New Horison’. Antages at være resistent for elmesyge, men ligner ikke vores elmetræer, storbladet og 

småbladet elm. Foto fra Wikipedia.org. 

Sorte fodgængerpletter står i kø ved værtshusene 

Hvor der er værtshuse og mange socialt udsatte 

personer, er der mange fodgængerulykker. 

Den næppe overraskende sammenhæng 

er domumenteret i en analyse fra Vancouver i 

Canada, oplyser Nyhedsbrevet fra Statens Institut 

for Folkesundhed. I analysen blev 2.358 

ulykker mellem fodgængere og køretøjer fra 

2000 til 2005 plottet ind på GIS-kort og sammenholdt 

med de fysiske omgivelser. 

Ulykkerne var koncentreret i 32 sorte pletter. 

De 31 lå ved større veje. Ved de 21 lå der 

værtshuse. Ved de 11 af dem var der tilmed 

tætpakket med værtshuse. De to værste sorte 

pletter lå i minefeltet ‘The down town east- 

side’ der samtidig opsøges af mange socialt 

udsatte personer på grund af servicetilbud til 

alkoholikere, narkomaner og hjemløse. 

Analysen konkluderer at der er uforholdsmæssig 

mange fodgængerulykker i bymidten 

- og at det hænger sammen med de mange 

værtshuse. Men det hænger også sammen 

med dårlig trafiksikkerhed som det er analysens 

mål at forbedre, bl.a. ved hjælp af bedre 

eller nye signalstyrede fodgængerovergange, 

midterrabatter og heller. sh 

KILDE. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse. 

Center for Ulykkesforskning, december 2009. 

www.si-folkesundhed.dk. 


BEST WALKING CITY 

I USA er det blevet sundere at bo inde i 

byerne end ude i forstæderne 

Levealderen stiger i storbyer 

hvor man er tvunget til at 

gå meget. Det er i hvert fald 

blevet sundere at bo midt i 

New York end i byens forstæder 

der er designet til bilkørsel. 

Og det skal man som byplanlæggere 

tage alvorligt, 

forklarer Bente Klarlund Pedersen 

der er professor i Danmarks 

Grundforskningscenter 

for Imflammation og Metabolisme 

ved Rigshospitalet og 

Københavns Universitet. 

Siden 1990’erne er middellevetiden 

i USA steget med 2½ 

år, men inde i New York er 

den steget med over 6 år. Noget 

kan forklares med mindre 

rygning, færre mord og mindre 

dødelighed blandt HIV-positive. 

Men hvilken faktor er 

det der stiller New York så meget 

bedre end hele landet? 

Ifølge sundhedskommissær 

Thomas Frieden i New York er 

det at man går så meget i byen 

der da også er kåret som 

Hako 

‘Best Walking City’. Det er meget 

besværligt at køre bil. Så 

man går. Gade og og gade 

ned. Ned og op ad trapper. Og 

man går til. Det siges at man 

kan genkende indfødte newyorkere 

på gangarten. De går 

hurtigere end andre. 

Byplanlæggere i USA er i 

dag enige om at det er farligere 

at bo på landet end i byen. 

Og mere usundt at bo i forstæderne 

end i byen. I en undersøgelse 

af demografisk sammenlignelige 

bydele viste det 

sig f.eks. at forstadsmennesker 

vejer 5 kg mere end byfolk. 

Det kommer dog også an på 

byen. Folk i smukke og oplevelsesrige 

bydele går mere og 

længere end andre - selv om 

en del af forklaringen er at 

folk der gerne vil gå meget tit 

slår sig ned hvor der er godt at 

gå. Der er i alle tilfælde en 

nær kobling mellem hvor meget 

vi går og hvor vi bor. 

I Japan hvor levetiden er 

Citymaster 2000 E 5 

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor 

Vedligeholdelsesfrit 

sod- og partikelfilter i 

helt lukket system - som 

det kendes fra personbiler 

Reducér CO 2 

og dieselpartikler ! 

Ingen udgifter til at vedligeholde 

partikelfilter 

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul 

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster 

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring 

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste 

Miljørigtig fejning i din by 

Leveres også i en version med 3 børster 

Fart på i New Yorks gader. 

Foto: Colourbox. 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

meget lang, er der lang tradition 

for at gå meget. Skridttæller, 

gåklubber og kampagnen 

10.000 skridt om dagen 

stammer herfra. Nu bruger 

man intervalgang hvor hurtig 

og langsom gang skifter i 3 minutters 

intervaller styret af en 

beepende skridttæller. Effekten 

kan måles i bl.a. vægt, 

blodtryk, taljemål og kondi. 

Gevinsten er ikke kun længere, 

men også bedre levetid. 

„Rundt regnet kan man sige at 

hvis man forlænger livet med 

tre år som følge af ændret livsstil, 

så får man fem år mere 

uden sygdom eller fem år mere 

hvor helbreddet er som i 

30’erne,“ forklarer Klarskov 

Pedersen der også finder problematikken 

aktuel i Danmark 

selv om vores byer generelt er 

mere bevægelsesvenlige end 

de amerikanske. „Vi har noget 

der er værd at bevare, men 

der er så sandelig rum for forbedring. 

Det var livgivende i 

ordets egentlige betydning at 

årets byplanmøde havde valgt 

temaet ‘byer i bevægelse’.“ sh 

KILDE 

Bente Klarlund Pedersen (2009): Byer 

til at gå i. Weekendavisen 42/09. 

NYHED! 

Odensevej 33, 

5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163 

Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Det nye operahus i Oslo er 

ikke bare en bygning. Det 

er et stor hvidt landskab, en 

isbræ der skvulper i vandkanten 

som om det er ved at glide 

ned i havnen. Ja, faktisk ligger 

de nederste rum under scenetårnet 

16 meter under havoverfladen. 

Og man kan gå 

rundt på isbræen, vandret og 

skråt, og få nye synsvinkler og 

udsigter over byen, havnen og 

fjorden eller finde læ og sol og 

en siddeplads et eller andet 

sted på et trin bag en passende 

væg eller skråning. ‘Operahuset’ 

som det officielt hedder, 

er blevet et udflugtsmål. 

Og så er huset et studie i naturstensfliser. 

Hvid marmor der 

ligner is og hård sne og nogle 

steder næsten lige så glat og 

stejl som ude på de rigtige løjper. 

Og så er marmoren ikke 

engang norsk, men italiensk, 

hvilket naturligvis vakte kritik i 

landet der har så mange slags 

natursten, men ikke den rigtige 

hvide marmor. 

Projektet var næste ti år undervejs. 

Stortinget vedtog byggeriet 

i 1999. Arkitektkonkurrencen 

blev udskrevet i 2000, 

og den norske tegnestue Snø- 

14 

Isbræen i Bjørvika 

Operahuset i Oslo er et hvidt landskab og et studie i marmorbelægninger 

hetta - opkaldt efter et norsk 

fjeld - vandt. Med Statsbygg 

som bygherre blev byggeriet 

indledt i 2003. Det blev gradvist 

taget i brug fra 2007, men 

først 12. april 2008 åbnede hele 

herligheden som huser ‘Den 

Norske Opera & Ballett’. Bygningen 

er ikke kun til opera, 

men er nemlig også hjemsted 

for den norske Nasjonalballetten 

og den norske balletskole. 

Operahuset er med sine 

38.500 m 2 i bruttoareal og en 

hovedscene med 1364 tilskuerpladser 

en smule mindre end 

Operaen i København. Og næsten 

en halv gang dyrere, 3,18 

milliard mod 2,5 målt i danske 

kroner. Men pengene ser ud 

til at være givet godt ud. I 

modsætning til Operaen i København 

blev Operahuset 

modtaget af lutter positiv kritik 

og har vundet flere nationale 

og internationale priser. 

Ikke kun for det ydre, men også 

for det egetræsdominerede 

indre og den akustik der er 

kommet ud af det. 

Havnecontainerhjørnet 

Beliggenheden i Bjørvika er en 

del af kvaliteten. Her lå det 

ældste Oslo, men området har 

i mange år været et havnecontainerhjørne 

ved siden af den 

motorvej der førte trafikken 

ind til bykernen sydfra. Vejen 

er nu ved at blive lagt i tunnel 

og efter et ‘styret’ nybyggeri 

bliver Operahuset fysisk inte- 

Ved hjælp af en ‘grøft’ undgår man at gesimsen indskrænker udsigten. 

greret med bykernen. Placeringen 

i havnen blev valgt fordi 

man ville have en central 

placeret bygning der også 

kunne være med til at udvikle 

en hengemt del af byen. 

Byggeriet hviler på 28 kilometer 

pæle der er piloteret 

ned i vigen. Man måtte fjerne 

90.000 ton forurenet slam og 

jord som stammede fra gamle 

fabrikker og beskidt sne der 

gennem årene var dumpet i 

havnebassinet. 

Med sine usædvanlige form 

og farve tiltrækker Operahuset 

blikket når man nærmer 

sig. Men med sin landskabelige 

inspiration er huset alligevel 

diskret. Ankomsten sker af 

en lille marmorbeklædt bro 

over Operakanalen der danner 

en halvø. Der er ingen parkeringspladser. 

Det forudsættes 

af man kommer med offentlig 

transport. Man kan gå eller 

cykle over operahalvøen hen 

til en kommende bro i den anden 

side. Indgangen til Operahuset 

er nærmest gemt i en 

sprække i isfjeldet. 

Men selv om man kan gå på 

bygningen, kan man ikke bruge 

den til alt. Det er den for 

Folk på spadseretur, turister og 

kondiløbere bruger Operahuset 

som et landskab, selv en grå 

novemberdag. 


Et stort islandskab er ved at skride i havnen. Den hvide belægning er af hvide marmorfliser. I havnebassinet er der lavet en skibsbarriere indtil to 

meter under overfladen. En kollision med et skib teoretisk set er sandsynlig inden for 70-100 år, vurderer Norske Veritas. Foto: Operahuset. 

stejl og glat til, og der er mange 

meters frit fald hvis man 

kommer ud over kanterne. 

Skilte oplyser at det er forbudt 

at køre på skateboard og cykle 

på selve bygningen, og at 

færdsel er på egen ansvar. 

Nogle stejle områder er hegnet 

med fodhegn. Tagfladerne 

ender i gesimser, men før gesimsen 

forsænker belægningen 

sig med et par. Derfor begrænser 

gesimsen ikke synsfeltet 

når man står lidt inde på 

belægningen. 

Den hvide marmor 

Operahusets ydre, vandret, 

lodret og skråt består overvejende 

af hvid marmor. Den er 

så hvid at Dagbladet i Oslo 

kort efter indvielsen skrev den 

kan give sneblindhed lige som 

‘Jostedalsbræen i påskesolen’. 

Marmoren hedder La Facciata 

og er fra Carrara i Italien. 

Det kontroversielle valg af 

den italienske marmor skete 

efter et internationalt udbud. 

Det er ifølge arkitektfirmaet 

Snøhetta en sten der - ligesom 

anden marmor - beholder sin 

glans og farve selv om den er 

våd. Stenen har samtidig de 

nødvendige tekniske egenskaber 

om formstabilitet, tæthed 

og vandindtrængning. 

De vandrette og skrå belægningen 

omfatter 25.000 m 2 fordelt 

på forplads, ramper og 

tag. Heraf er de 18.000 m 2 tilgængelige. 

En mindre del, 700 

Operaen er 207 meter lang og 110 meter bred. Det hvide belægning 

dominerer. Det grønne er meget diskret i kanten. Illustration: Snøhetta. 

m 2 , er norsk Ice Green-granit 

der ligger i overgangen mellem 

vand og land. Navnet og 

svagt grønlige farvetone passer 

til det. 

Formatet er store fliser, men 

i varierende størrelser. Ofte 

meget store, op til 6 m 2 og 2,5 

ton pr. flise. Fliserne er for det 

meste 10 cm tykke. Nogle steder 

er de tykkere. Granitten 

ned mod vandet er oppe på 15 

cm. Gesimserne rundt om taget 

er dækket af op 18 cm tykke 

elementer. Trin og kanter 

optages af massive blokke. 

De forskellige formater er 

blandet mellem hinanden i det 

man på norsk kalder et rubbelmønster. 

Her er fugerne højst 

gennemgående for 2-3 fliser 

ad gangen. Hver flises størrelse 

placering er planlagt på forhånd 

før fliserne er produceret. 

Samme principielle løsning 

kan også ses på den nært liggende 

Rådhusplads. 

Mønstret på operahusets belægningen 

går på tværs af de 

mange knæk, vinkler og trin 

som også er med til at variere 

belægningen. Det har været 

med til komplicere arbejdet 

som blev planlagt i en 3D-model. 

Stenproducenten arbejdede 

direkte ud fra disse 3D-modeller 

hvor hver enkelt flise 

kunne ses som en tredimensionel 

tegning. De fleste fliser er 

fremstillet med CNC-teknik, 

dvs. en computerstyret maskinudskæring 

i tre planer. Mange 

Trinene dannes af massive blokke. Rubbelmønstret går på tværs af trinet 

- ligesom det går på tværs af alle forskydninger. Foto: Sten. 


specialelementer måtte dog 

håndhugges. 

Fem slags overfladebehandlinger 

er med til at variere belægningen. 

Det meste er stokhugget 

på maskine, krydshamret 

som man siger på norsk og 

svensk. Stokhugningen er udført 

både i en grov og en fin 

grad. Som kontrast til består 

dele af belægningen af savede 

overflader, slebne overflader 

eller overflader der er slebne 

og riflet i smalle spor. Den 

slebne marmor er f.eks. brugt 

til at forestille en issø. Den 

skulle være en rigtig sø, men 

af tekniske grunde måtte man 

lade sig nøje med den stiliserede 

løsning. 

Med de mange skrå flader, 

knæk og riller giver belægningen 

et delvis krakeleret indtryk. 

Det er også meningen. 

Det var en æstetisk grundtanke 

at man skulle fornemme 

hvordan det musiske tryk ne- 

Fra den første produktion: balletten ‘Et moderne sted’ med norsk landskab som kulisse. Foto: Operahuset. 

16 

Fem slags overfladebehandlinger skaber variation. Mønstret går på tværs af knæklinjerne. Fotos: Sten. 

defra nærmest brød gennem 

belægningen. 

Hvidt vinder over grønt 

På den svagt hældende forplads 

ligger fliserne på et 3 cm 

afretningslag af 2-8 mm skærver. 

Herunder er der drænasfalt 

og et bærelag på 10-70 cm 

‘pukk’ (grove skærver) eller 

Leca for at reducere vægten. 

Et felt med en slebet overflade skal illudere end lille sø. 

Herunder igen beton. Fugerne 

er knust marmor. Vandet løber 

gennem fugerne og dræner 

væk i de underliggende lag. 

På de flader som også er 

tag, består fugerne af en elastisk 

fugemasse der er ret tæt, 

men næppe helt. Derfor kan 

vand også dræne væk i lagene 

mellem fliserne og membranen 

længere nede. Elkabler og 

LED-belysning er indfældet i 

fliserne og der lagt gulvvarme 

under forpladsen og i nogle 

gangstrøg på taget. 

Belægningsarbejdet var formentligt 

det hidtil største af 

sin art i Norge. Prisen var cirka 

70 millioner norske kroner. I 

16 måneder havde entreprenøren 

Naturstein AS i gennemsnit 

15-20 mand på pladsen. 

Belægningen rengøres hyppigt, 

hyppigere end ventet, på 

grund af det store besøg. Der 

er da også de velkendte problemer 

med at fejesugemaskiner 

suger fugematerialet op. 

Væggene er delvist i samme 

materiale og farve som belæg- 

ningerne, og fugerne passer 

sammen hvor væg og belægning 

mødes. Nordfacaden er i 

slebet Ice Green-granit, mens 

andre dele er udført i lys aluminium. 

Ellers er det også her 

den hvide marmor der dominererer. 

Inde i foyéen fortsætter 

den hvide marmor og rubbelmønstret, 

blot med lidt 

mindre og slebne fliser. 

På en isbræ er der ikke andet 

end is. Det er der næsten 

heller ikke på Operahuset. Og 

alligevel. Da der hurtigt kan 

opstå store sætninger rundt 

om Operahuset er der langs 

tre sider - uden for Operakanalen 

- grusbelægninger hvis 

niveau let kan justeres. Det er 

mørkt for at skabe maksimal 

kontrast til det hvide anlæg. 

Minsandten om man ikke også 

finder nogle træer her, opstammede 

rødel, og i et møbleringsfelt 

er der også cykelstativer, 

bænke og pullerter med 

lys. Ellers er det den hvide natursten 

det handler om. Oslos 

nye seværdighed. sh 

Bygherrer: Statsbygg. 

Arkitekt: Snøhetta AS. 

Landskabsarkitekt: Snøhetta AS. 

Stenproducent: Campolonghi Italia SRL 

Stenentreprenør: Naturstein AS. 

OPERAHUSETS ARKITEKTURPRISER: 

State Building Tradition Award, 2008. 

Culture Category, World Architecture 

Festival, 2008. 

Brit Insurance Architecture Awards, 

2009. 

T+L Design Awards, 2009. 

Nordic Selected Awards, 2009. 

Mies van der Rohe Award, 2009. 

Den Norske Opera & Ballett, Kirsten 

Flagstads pl. 1N-0150 Oslo. 

Når man ankommer med færgen fra 

København, ligger bygningen øst for 

færgelejet, og man kan gå derhen på 

under ti minutter. Fra Oslo Sentralstasjon 

er der kun 5 minutters gang. 

KILDER 

Sten 2/2008 og 4/2009. 

www.operaen.no. 

www.snoarc.no 

Diverse aviser i forbindelse med åbningen 

af komplekset. 

Besøg 7.11.2009. 

Korrespondance med Kari Stensrød, 

Snøhetta, 12.1.2010. 


Altanens rækværk 

er solcellepaneler 

Der er små tegn på at energiproduktion 

i en lokal skala bliver 

integreret med byggeriet - 

og derfor også får følger for 

udemiljøet. Et lille eksempel er 

elproducerende altaner som i 

december er monteret i Folehaven, 

Valby. Her har 12 sydvendte 

altaner fået udskiftet 

rækværkerne med solcellepaneler 

med et samlet areal på 

20 m 2 . Ifølge leverandøren Altan.dk 

kan de lave mindst 

1.300 kWh om året. Anlægget 

skal drive ejerforeningens kælder- 

og opgangsbelysning som 

tæller cirka 15 elpærer samt 

yde tilskud til energiforbruget 

af den fælles vaskemaskine og 

tørretumbler. www.altan.dk. 

En fin vandtåge 

der binder støvet 

Vandtågekanoner kan dæmpe 

generende støv på byggepladser, 

nedrivningssteder, genbrugsanlæg, 

grusgrave mv. 

Dansk Grusgrav Materiel importerer 

nu sådant grej af 

mærket Dedust fra hollandske 

Dehaco. Vandtågekanonen 

spreder en vandtåge af meget 

fine dråber på 50-200 my. 1 

my (um) er en milliontedel af 

en meter, 1 x 10-6 meter. På 

grund af den fine dråbestørrelse 

bindes støvet og trækkes 

med ned før det spredes. Teknikken 

er vandbesparende, og 

man undgår det mudder der 

kan opstå med spray- og sprinkleranlæg.Vandtågekanonerne 

fås i flere størrelser, enten 

som stationære eller mobile 

modeller. www.danskgm.dk. 

Parkdiplomets forårsmodul i 2010: 

ANLÆGSSTYRING 

Faglig ledelse af nyanlæg og 

renoveringsopgaver 

Kursussted: Skovskolen i Nødebo 

Kursusstart: 28. januar. 

Pris: 10.400 kr. inkl. 4 x internat. 

På modulet præsenteres sammenhængende temaer inden 

for anlægsstyring. Gennem et selvvalgt projekt omsættes 

modulets teorier og metoder til lokal handling. Projektet 

skal løse en konkret og praksisnær problemstilling inden for 

nyanlæg eller renovering. 

Modulet er en del af Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed 

(TDP). Det er en efteruddannelse i parkforvaltning 

og parkvirksomhed til ledende medarbejdere inden for 

have, park, skov og natur i offentlige og private virksomheder. 

Du kan tage en hel diplomuddannelse eller 

enkeltmoduler. 

Læs mere på 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse/Parkdiplom 


John Deeres trimog 

områdeklipper 

Endnu en treleds cylinderklipper 

til golfbaner fra John Deere, 

nemlig 7200 Precision Cut, 

lillebror til model 7400 fra 

2008. Begge er hvad importøren 

Nellemann Agro kalder 

‘trimog områdeklippere’. Føreren 

kan ændre klippebredden 

under kørslen blot ved at 

trykke på en kontakt. Klippeledene 

kan være 66 eller 76 

cm hvilket giver klippebredder 

på 182 eller 213 cm. De forreste 

skjolde kan skydes ud med 

op til 38 cm så man kan klippe 

sikkert omkring bl.a. bunkers. 

Klipperen er i øvrigt udstyret 

med en Yanmar dieselmotor 

på 25 hk. 

18 

En firkantet og en 

rund pullertlampe 

David Super-Light A/S har udvidet 

sit sortiment til udendørs 

belysning med to nye vandalsikre 

pullertlamper, Bob og 

Oscar. Begge er udført i varmtgalvaniseret 

stål og begge har 

et 24 W kompaktlysrør som 

lyskilde. Den firkantede Bob 

har afskærmning af satineret, 

slagfast plast så lyset ikke 

blænder. Den fås i fire varianter 

med forskellige lysvinkler. 

Den runde Oscar har indvendige 

reflektorer der leder lyset 

nedad så det heller ikke blænder. 

www.davidsuperlight.dk. 

Den glemte kniv i bilen 

Efter højesterets principielle afgørelse udløser 

gult kort kun bøde - ikke fængsel 

Anlægsgartnere og mange 

andre har tit kniv med i 

arbejdet. Og kan glemme den 

når arbejdet slutter. Det kan 

man også når man har kniv 

med til jagt, fiskeri og spejder. 

De kan alle ånde lettet op. Lidt 

i hvert fald. Det kan de efter 

at højesteret 15. december nøjedes 

med at give bøde på 

3000 kr. i to knivsager hvor 

landsretten ellers havde givet 

7 dages ubetinget fængsel. 

Siden 1987 har det efter våbenloven 

nemlig været forbudt 

at bære kniv eller dolk 

på offentligt tilgængelige steder. 

Det gælder dog ikke hvis 

kniven bæres som led i erhvervsudøvelse, 

jagt, lystfiskeri, 

sport eller lignende, og knive 

med højst 7 cm blad er i alle 

tilfælde undtaget blot klingen 

ikke kan fastlåses i udfoldet 

position. 

Forbuddet angik oprindeligt 

kun det at bære en kniv, men 

blev i 2008 udvidet til at gælde 

for enhver form for besiddelse 

af kniv. Det er nu også strafbart 

f.eks. at have en kniv liggende 

i en bil på et offentligt 

tilgængeligt sted uden ’anerkendelsesværdigt’ 

formål. 

Man kan derfor overtræde loven 

hvis man f.eks. har lagt en 

kniv i arbejdsbilen og smutter 

omkring børnehaven - som jo 

ikke har noget med arbejdet 

at gøre. 

Den ene sag vedrørte den 

19-årige tankpasser Haris Cehic 

fra Middelfart der havde to 

hobbyknive i bilen da han 

hentede en ven ved et diskotek. 

Den anden sag vedrørte 

den 24-årige Peter Søbygge 

fra Nørresundby der blev taget 

med et multiværktøj hvor 

knivbladets klinge var 3 mm 

for langt. I begge tilfælde var 

det i situationer hvor kniven 

blev brugt på arbejdet. Ærindet 

havde bare ikke noget 

med arbejdet at gøre. 

Højesteret lagde vægt på de 

Fik vejmiljøpris for ny vegetabilsk asfalt 

Til asfalt behøver man ikke 

nødvendigvis at bruge bitumen 

som bindemiddel. Man 

kan også bruge et mere miljøvenligt 

vegetabilsk bindemiddel 

som Vegecol der er lanceret 

af Dansk overfladebehandling 

og Colas. Bindemidlet har 

nu fået Nordisk Vejforenings 

‘miljøpris for det mest miljøvenlige 

vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde 

2009’. 

Prisen blev offentliggjort på 

vejbranchens årlige konference 

Vejforum i Nyborg 2-3. de- 

Japa klar til at save 

brænde i Danmark 

Med den finske Japa introducerer 

Interforst en ny brændemaskine 

på det danske marked. 

Sortimentet omfatter model 

375 (Basic), 450 (Expert) og 

700 (Pro). Tallene modsvarer 

den stammediameter de kan 

klare. Basic og Expert er udstyret 

med kædesav. Pro har 

rundsav og er desuden udstyret 

med sorteringstromle der 

gør det muligt at rense brænde 

for smuld og spåner der 

Det var disse to hobbyknive 

som politiet fandt i Haris Cehic 

bil uden for et diskotek. 

Foto: Sonny Munk Carlsen, Scanpix. 

‘særligt formildende omstændigheder’ 

som ifølge våbenloven 

betyder at der kun straffes 

med bøde. Her er det afgørende 

at man kommer fra en 

situation hvor der er et anerkendelsesværdigt 

formål og 

kun på grund af en forglemmelse 

eller et svinkeærinde 

havner i en situation hvor det 

ikke længere er lovligt at have 

kniven. Det spiller også en stor 

rolle at det er et førstegangstilfælde. 

Desuden spiller det 

en rolle hvor og hvornår det 

sker, hvordan kniven er, hvor 

den ligger, hvilket tøj man har 

på mv. Det er f.eks. en fordel 

hvis kniven ligger i værktøjskassen 

og ligner en arbejdskniv, 

at man er i arbejdstøj og 

cember. Det er ikke helt nyt 

med vegetabilske bindemidler 

i asfalt, men Vegecol er ny 

fordi det er baseret på planter 

der ikke bruges til fødevarer. 

Miljøfordelen er bl.a. at hver 

ton Vegecol binder 1,3 tons 

CO 2 og at asfaltarbejdernes arbejdsmiljø 

forbedres. Teknisk 

set har Vegecol de fordele at 

bindemidlet er gennemsigtigt 

og dermed er velegnet til 

overflader hvor farve er vigtig, 

enten som overfladebehandling 

eller farvet asfalt. 

kan opsamles og anvendes. 

Alle maskiner leveres enten eleller 

traktordrevne eller som 

kombimaskiner med muligheder 

for begge drivkræfter. 

www.interforst.dk. 

bliver taget på et sted og tidspunkt 

hvor det er sandsynligt 

at man kommer fra arbejdet. 

Der har siden lovstramningen 

i 2008 været mange sager 

der er endt med fængsel. Andre 

sager er blevet udskudt til 

den principielle afgørelse der 

nu er truffet. Ifølge rigsadvokat 

Jørgen Steen Sørensen 

drejer det sig om over 100 sager. 

Det er dog ikke sikkert at 

alle disse sager nu skal afgøres 

med bøde. Nogle kan stadig 

ende med fængselsstraf, oplyser 

han. Det afhænger af 

”domstolenes konkrete vurdering 

i det enkelte tilfælde af 

samtlige sagens omstændigheder,” 

som det hedder i forarbejderne 

til våbenloven. sh 


Septiktanke der virker 

Takket være for svage krav er tankene tit for 

svære at tømme og kan også være for små. 

Septiktanke har været brugt 

i over 100 år, så man skulle 

tro det var umuligt at lave en 

tank der ikke fungerer. Men 

sådan er det ikke desto mindre, 

lyder det fra Rørcentret, 

Teknologisk Institut. Tankene - 

der også kaldes bundfældningstanke 

eller slamudskillere 

- kan være meget besværlige 

at tømme, men kan simpelt 

hen kan også være for små. 

Septik kommer af græsk 

‘septikos’ der betyder rådden. 

Spildevandet løber gennem 

tanken hvor faste partikler 

bundfældes og delvist rådner 

til septikslam som fjernes fra 

tanken med mellemrum. I 

Danmark tømmes septiktanke 

som regel efter regler som 

kommunalbestyrelsen har besluttet, 

ofte en gang om året. 

Tankene bruges til forbehandling 

af spildevand fra enkeltejendomme 

eller mindre 

bebyggelser der ikke er tilsluttet 

kloaknettet. Fra septiktan- 

ken løber spildevandet videre 

til et lokalt renseanlæg, f.eks. 

et minirenseanlæg, sandfilteranlæg 

eller pileanlæg. 

I 1983 blev der i forbindelse 

med den indførte VA-godkendelse 

indført en række krav til 

septiktanke. For at effektivisere 

bundfældningen skulle tankene 

have 2-3 kamre og ikke 

kun ét, ligesom tankens samlede 

volumen skulle passe til 

behovet, f.eks. mindst 2 m 3 til 

en enkelt ejendom. Der var 

desuden krav om et t-stykke i 

udløbet, og at tanken skulle 

være let at tømme. 

VA-godkendelsen bortfaldt 

imidlertid i 2005. Den er erstattet 

af CE-mærkningen der 

ikke stiller de samme krav, 

men lader det være op til hver 

enkelt land at stille egne krav 

til effektiviteten. Og det er 

endnu ikke sket i Danmark. 

Derfor stilles der heller ikke 

krav til at tanken skal være til 

at tømme. „Der er etableret 

3-kammertank fra Watercare. 

Producenten fremhæver bl.a. den 

lave indbygningsdybde på 80 cm 

fra bund til indløb. Den skal derfor 

ikke graves ret dybt ned. Desuden 

anføres at der er god adgang til 

slamtømning! 

mange anlæg hvor bundfældningstanken 

næsten er umulig 

at tømme, og så er det helt 

sikkert at renseanlægget bagefter 

ikke fungerer,“ klager 

Rørcentret. Resultatet er at 

dårligt renset spildevand havner 

i naturen. 

Det er ifølge Rørcentret også 

et problem at de kommunale 

tømningsordninger er udbudt 

til så lave priser at man 

kan tvivle på om tankene 

tømmes ordentligt. Rørcentret 

har derfor lavet en vejledning 

Passion for Trees 

For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com 

som kommunerne kan bruge i 

deres udbudsmateriale. Her er 

det også angivet hvad man 

bør kontrollere. 

Og så skal man være opmærksom 

på de krav som producenter 

af renseanlæg stiller. 

Fabrikanter af minirenseanlæg 

anbefaler f.eks. at der bruges 

3 m 3 bundfældningstanke foran 

minirenseanlægget. sh 

KILDE 

Rørcentret. Teknologisk Institut. 

(2009): Ved vi nok om septiktanke. 

Kloaktuelt nr. 133, december 2009. 

Royal Victoria Docks, London 

VAN DEN BERK BOOMKWEKERIJEN | DONDERDONK 4 | 5492 VJ SINT-OEDENRODE | HOLLAND | TLF. +31 (0)413 - 480480 | FAX +31(0)413 - 480490 | WWW.VDBERK.COM 


Den digitale legeplads’ første beep 

Omkring årtusindskiftet så de elektroniske legeredskaber dagens lys, men vi kan - og bør - 

forvente os meget mere af de bippende konstruktioner i fremtiden. 

Af Lars Thorsen 

Det er længe siden at tøndebånd 

og hønseringe var 

nok til at tilfredsstille legesyge 

børn. Udbuddet af mulige legeredskaber 

er i hvert fald blevet 

større. Især i de seneste år 

hvor såkaldt interaktive legepladser 

og elektroniske legeredskaber 

er begyndt at finde 

vej til skolegårde og offentlige 

rum landet over. 

Men betyder teknologiens 

indtog at vi snart må vinke farvel 

til de gamle, klassiske legeredskaber 

som rutchebanen, 

gyngen og vippen? Absolut 

ikke, siger Mads Thimmer der 

er medstifter af Innovation 

Lab, som rådgiver om den teknologiske 

udvikling. 

”Det er ikke et spørgsmål 

Her ses den såkaldte ‘Spider’ fra PlayAlive. Den er klassisk for den første tid med elektroniske legeredskaber med sit fokus på høj aktivitet, men ikke 

så meget reel interaktivitet. Foto: Høje Taastrup Kommune. 

20 

om at noget er på vej ud, men 

snarere at teknologien er på 

vej ind. I dag har du bare mulighed 

for at tilføje nogle flere 

dimensioner til legepladsen, 

hvor man normalt leger med 

enten fantasien, tyngdekraft 

eller g-kraft. Så de traditionelle 

aktiviteter bliver ikke fortrængt 

men udviklet, så du 

f.eks. kan måle på dine egne 

og andres resultater, og der 

opstår mere spænding,” forklarer 

Mads Thimmer. 

Konservative redskaber 

Der er mange producenter og 

forhandlere som har givet sig i 

kast med dette nye område, 

og flere kender nok allerede 

f.eks. PlayAlives ‘Spider’, Kom- 

pans ‘Icon’ eller Elverdals ‘Neos’. 

Fælles for disse elektroniske 

legeredskaber er at de får 

brugerne til at flintre rundt, 

trykke på knapper og udfordre 

sig selv og hinandens evner. 

Selv om elektroniske legepladser 

måske er fremtiden, 

betyder det dog langt fra at 

netop de ovennævnte produkter 

er fremtiden. Vi befinder 

os nemlig stadig på babystadiet, 

når det gælder computerens 

indtog på legepladserne, 

og vi vil med tiden se udviklingen 

bevæge sig i mange forskellige 

retninger. 

”Det er jo altid sjovt at se 

hvad der sker når teknologien 

bevæger sig ind på et nyt om- 

råde. Den første tv-reklame 

var eksempelvis bare et stilbillede 

der var på skærmen i 

15 sekunder. På samme måde 

vil teknologien til at starte 

med også blot bygge videre på 

det eksisterende. Vi skal igennem 

en periode hvor teknologien 

finder sig tilrette i det 

nye element, som legepladsen 

jo er,” lyder det fra Mads 

Thimmer. 

Fremtidsforskeren er ikke 

den eneste som regner med at 

vi har det bedste til gode endnu. 

Også Lise Specht Petersen 

der forsker i leg og legemiljø 

ved Center for forskning i 

Idræt, Sundhed og Civilsamfund 

ved Syddansk Universitet, 

har et godt eksempel på hvor 


vi befinder os rent teknologisk. 

Hun understreger nemlig 

at da bilen blev opfundet, forestillede 

man sig at den skulle 

ligne en hestevogn. 

„Selv om der ikke er nogen 

tvivl om at computerlegepladserne 

kan noget, har de stadig 

deres begrænsninger i forhold 

til det stadie de befinder sig 

på. Jeg har endnu ikke set den 

interaktive legeplads hvor jeg 

tænkte: Det her er flot og 

sjovt, og jeg kan forestille mig 

at de der leger, bliver ved med 

at være nysgerrige på det 

her,“ fortæller Lise Specht Petersen. 

Kort sagt har producenternes 

fantasi og den tilgængelige 

teknologi et stykke vej 

endnu før de elektroniske legepladsers 

svar på Formel 1-racere 

og el-biler dukker op. 

Hvad kan vi forvente os? 

Det uudnyttede potentiale rejser 

til gengæld spørgsmålet 

om hvad vi kan forvente at se. 

Her er Lise Specht Petersen 

ikke det mindste i tvivl om 

hvad hun håber på. 

„Hvis vi snakker fremtidsperspektivet 

på disse legemiljøer, 

ville jeg ønske at legemiljøerne 

lagde op til flere fanta- 

silege og mere konstruktionsleg, 

at legeredskaberne kunne 

tilgodese børnenes naturlige 

trang til at skabe selv. De fleste 

eksisterende interaktive legepladser 

må betegnes som 

funktionelle legemiljøer der 

først og fremmest appellerer 

til det jeg kalder højaktivitetsleg 

og leg med konkurrenceelementet 

som det bærende 

element. Desuden er det gået 

op for mig at mange af legene 

er sat til at vare omkring halvandet 

minut. Det er jo godt til 

at få pulsen op i skolegården 

eller luft i hovedet under en 

konference, men jeg synes også 

at det er vigtigt med nogle 

mere langstrakte forløb.“ 

Det er især på institutionerne 

hvor børnene tilbringer 

mange timer at Lise Specht Petersen 

understreger betydningen 

af mere alsidighed i legeredskaberne 

så det ikke kun er 

højaktivitetsleg der appelleres 

til. Det er en problemstilling 

som Mads Thimmer godt kan 

genkende. 

”Det er en misforståelse at 

alle børn lider af forskellige 

grader af ADHD. Der er bestemt 

også mulighed for at arbejde 

med fordybelse. Successen 

med spillekonsollen Wii 

Man skal have et chipkort for at gå i gang med SmartUs som børnene 

her i forgrunden og baggrunden har gjort. Det gælder dog ikke dem 

der spiller fodbold. Det foregår stadig analogt. Derefter har man adgang 

til f.eks. sin egen eller klassens profil på nettet hvor man ud over 

at se resultater også kan lave nye spil. 

Legepladsen stod færdig i september 2009, og i forbindelse med indvielsen 

sagde formand for Social- og Sundhedsudvalget Frederik A. Hansen: 

”Når vi har valgt at placere den nye IT-legeplads på en skole, er det 

fordi der er indbygget et læringspotentiale i legepladsens koncept. For 

eksempel kan de børn der har behov for at bruge kroppen mens de lærer, 

tilgodeses på ‘SmartUs’-legepladsen. Konceptet lægger desuden op 

til at børn og unge selv kan lære at udvikle spil og afprøve dem i praksis.” 

Foto: Høje Taastrup Kommune. 

har vist at det er muligt at 

trække legepladsagtige aktiviteter 

inden for. Med teknologien 

kan typiske indendørs aktiviteter 

også trækkes uden 

for. Det har f.eks. altid været 

umuligt at have skærme udenfor, 

men allerede i år kommer 

der produkter på markedet 

hvor skærmenes robusthed og 

farveægthed er ved at være så 

god at det kan fungere,” forklarer 

Mads Thimmer. Han forventer 

også at vi vil se mere individuelt 

orienterede legepladser 

hvor man ‘logger in’ 

på legepladsen så den genkender 

dig og ved hvor vildt du vil 

have det. 

Fra visioner til tabel 

En del af disse tanker vil vi sikkert 

se på legepladserne inden 

for de næste par år, mens andre 

ligger længere ude i fremtiden. 

Under alle omstændigheder 

er det sikkert at de elektroniske 

legeredskaber rummer 

hidtil usete muligheder, 

f.eks. i forhold til at lære børn 

tal og matematik på en ny 

måde. 

Det håber de i hvert fald på i 

Høje Taastrup Kommune. Her 

fortæller sundhedsfremmekonsulent 

Bodil Lindekilde at 

de ser to primære målgrupper 

for kommunens interaktive legepladser 

som er placeret henholdsvis 

i det offentlige rum 

og i skolegården på Hedehusene 

Skole. 

„Den ene målgruppe er 

børn og unge som er tiltalt af 

computerspil. De interaktive 

legepladser er et udendørs 


fritidstilbud hvor teknologien 

gør det sjovt at bevæge sig - til 

gavn for børn der tilbringer en 

stor del af fritiden foran computeren, 

særligt for den gruppe 

børn der ellers ikke deltager 

i organiseret idræt“. 

„Den anden målgruppe er 

skolebørnene fordi der er 

mange børn som lærer på andre 

måder end ved at sidde 

ved et skrivebord med deres 

blyant. De har brug for at bruge 

kroppen og løbe og hoppe, 

og på denne måde får de mulighed 

for at lege nogle ting 

ind,“ forklarer Bodil Lindekilde.“ 

Det system de har valgt at 

sætte deres lid til i Høje Taastrup 

Kommune, kommer fra 

Lappset og hedder SmartUs. 

Det tillader børnene at programmere 

deres egne spil - 

med hjælp fra nogle som kan i 

forvejen - og giver mulighed 

for konkurrence med børn på 

andre SmartUs-legepladser 

ved hjælp af internettet. 

„Det smarte er at det bliver 

sjovt for børnene at lære forskellige 

ting som ellers kan 

være kedelige at lære udenad, 

for eksempel den lille tabel. 

Børnene kan simpelthen ‘hoppe 

det ind’. Derfor er vi i gang 

med at oprette et netværk af 

lærere som er interesserede i 

at bruge dette værktøj så de 

kan bruge det i undervisningen 

eller lære børnene at bruge 

det selv. Det er bevægelse, 

mens man bruger hovedet,“ 

fortæller Bodil Lindekilde. 

Med den teknologiske udvikling 

og den stadig mere 

frygtløse og automatiske måde 

som børn anvender elektronik 

på, er der ingen tvivl om at 

der vil blive sat strøm til mange 

inspirerende, innovative, 

aktiverende og tænksomme 

legepladser i de kommende år. 

Det er dog værd at huske at 

mange af de elektroniske legeredskaber 

bliver mere end 

gennemsnitligt kedelige hvis 

de går i stykker. ❏ 

KILDER 

Interview med Bodil Lindekilde, 

Sundhedsfremmekonsulent i Høje 

Taastrup Kommune 07.01.2010. 

Interview med Lise Specht Petersen, 

forsker i leg og legemiljø ved Center 

for forskning i Idræt, Sundhed og 

Civilsamfund ved Syddansk Universitet 

07.01.2010. 

Interview med Mads Thimmer, medstifter 

af Innovation Lab, 07.01.2010. 

www.fremtidensmilliardindustrier.dk. 

www.innovationlab.dk. 

www.distancelab.org. 

22 

ALLE KNEB 

GÆLDER I FJERN- 

SKYGGEBOKSNING 

‘Sigter godt, men rammer skidt, 

skægabe!’ Det kunne skyggen 

ovenfor passende råbe efter at 

have undveget dette slag fra en 

meget hårfuld herre. Skyggen er 

rent faktisk silhuetten af en mand 

som står mange tusinde kilometer 

væk og bokser på en madras magen 

til den på billedet. Det hele er 

en del af et spil ‘fjernboksning’ 

som kaldes Remote Impact og er 

lavet af Distance Lab i Skotland. 

Til venstre ses en kvinde som 

rammer plet, og derfor opstår der 

en actionpræget gul stjerne hvori 

der står ’Pow’. Spillet er bygget op 

om en projektor, en internetforbindelse 

og en advanceret ‘madras’. 

Det bliver så registreret om 

du rammer eller bliver ramt, og 

det gælder om først at nå 100 

points. Selv om begge billeder viser 

knytnæveslag, er det også tilladt 

at sparke madrassen, nikke 

den en skalle eller tage tilløb og 

laver et flyvespark. 

Dette er ikke et projekt som 

først bliver virkeliggjort langt ude i 

fremtiden. Distance Lab er i dialog 

med producenter, og hvis du allerede 

nu har pengene til det, kan 

du godt få bygget et virksomt 

setup. Det skal nok vække lykke i 

pauserummet eller den lokale SFO 

... eller til julefrokosten. 


Orbicon / Leif Hansen har i maj 2008 medvirket til etableringen af et 

minivådområde ved Ondrup Mose nær Odder. Anlægget har allerede på 

nuværende tidspunkt vist en række positive resultater. 

Minivådområder renser markdrænvand 

For at rense vandet fra landbrugets 

markdræn kan man 

anlægge små vådområder der 

fungerer som decentrale renseanlæg. 

De bygges op på en 

måde der optimerer den bakterievækst 

som omsætter 

drænvandets kvælstof og fosfor 

og dermed reducerer miljøbelastningen 

af vandmiljøet. 

Desuden medvirker minivådområderne 

til at skabe varieret 

natur i marklandskabet, oplyses 

det fra Hedeselskabet der 

har givet 4 millioner kroner til 

at udvikle konceptet. Man ved 

i forvejen at minivådområderne 

kun kræver cirka 20 m 2 pr. 

ha dyrket areal, dvs. 0,2% af 

dyrkningsarealet. Målet er nu 

at dokumentere anlæggenes 

effektivitet som renseanlæg, 

og om de derfor kan bruges 

som et billigt, fleksibelt og effektivt 

virkemiddel i den forestående 

natur- og vandplanlægning. 

Projektet udfører 

Hedeselskabet sammen med 

Orbicon / Leif Hansen samt 

med myndigheder og forskere. 

Specialisten 

til anlæg af græs 

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner 

til anlægning og omlægning af græs. 

IMPORTØR 

SØNDERUP MASKINHANDEL A 

S 

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk 

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk 


Søren Holgersen - fortsætter som redaktør, bare i andet regi. Lars Thorsen fortsætter med at skrive til bladet, også i et andet regi. 

Fra vores egen verden: 

Grønt Miljø udlejet til dem der hele tiden har lavet det 

Godt nytår og velkommen 

til et nyt år med Grønt 

Miljø. Vi vil stadig gøre alt 

hvad vi kan får at opsamle de 

faglige nyheder og formidle 

dem så sobert og præcist som 

vi kan. Og så kort som vi kan 

uden at miste substans og 

sammenhæng. Vi vil også prøve 

at udvikle bladet så det i 

højere grad afspejler fagets 

spændvidde og bredde. Det 

betyder især at planter og projekter 

gradvist vil få lidt større 

vægt. Vi vil også som hidtil 

skabe nogle pauser med stof 

der nok er grønt, men ikke 

nødvendigvis kun handler om 

jord, sten og planter. 

Grønt Miljø ejes fortsat af 

Danske Anlægsgartnere - eller 

rettere sagt: af foreningens 

selskab ProVerte A/S som overtog 

blad og forlag for to år siden. 

Bladets mangeårige redaktør 

Søren Holgersen og 

den nyere medarbejder Lars 

Thorsen er også på deres vanlige 

pladser. Det samme er annoncekonsulenten 

Steen Lykke 

Madsen der gennem en snes 

år har solgt de annoncer som 

bladets økonomiafhænger af. 

Og en række freelancere. 

Men fra nytår er der alligevel 

noget der er anderledes. 

Bladets drift er nemlig udlejet 

til et selskab med det symbolske 

navn ‘Gror’ ejet af redaktøren 

og annoncekonsulenten. 

Udlejningen, der i første omgang 

gælder 2010 og 2011, 

omfatter også telefonbogen 

Telefon Have & Landskab, men 

ikke de øvrige forlagsaktiviteter 

i ProVerte A/S. Grønt Miljøs 

24 

adresse og kontaktoplysninger 

er indtil videre uændrede, 

men ændringer kan muligvis 

senere forekomme. 

ProVertes direktør Michael 

Petersen forklarer at udlejningen 

er et led i optimeringen af 

ProVertes aktiviteter. „Dermed 

fjerner vi samtlige omkostninger 

til redaktion mv. og får i 

forsøgsperioden en fast lejeindtægt. 

Den nye konstruktion 

betyder at redaktionen udelukkende 

vil få fokus på bladet, 

læserne og udviklingen af 

Grønt Miljø til den grønne sektors 

foretrukne blad,“ forklarer 

han. 

Grønt Miljøs første nummer 

så dagens lys i 1983. Det skete 

efter at Landsforeningen Danske 

Anlægsgartnermestre - nu 

Danske Anlægsgartnere - besluttede 

at nedlægge sit gamle 

blad Anlægsgartneren og i 

stedet udgive to nye: Det ene 

var det interne LDA-nyt, nu 

Danske Anlægsgartneres ny- 

hedsbrev. Det andet var Grønt 

Miljø som som skulle henvende 

sig bredere i fagmiljøet og 

derfor også være mere økonomisk 

levedygtigt end ‘Anlægsgarteren’. 

Siden har Grønt Miljø udkommet 

med 198 numre inklusiv 

dette. Det er vokset i både 

format, sidetal og antal årlige 

numre. Layout, tekst og redaktion 

har udviklet sig. Den nuværende 

redaktør begyndte 

på bladet i april 1985, og har 

været redaktør siden 1986. 

Steen Lykke Madsen begyndte 

som annoncekonsulent i efteråret 

1989. Lars Thorsen begyndte 

som journalist i august 

2008. Vi er mere end klar. sh 

Steen Lykke Madsen (siddende) fortsætter som annoncekonsulent. Han 

er også aktiv for bladet Teknovation der her er på udstilling. 

90 ÅR SIDEN HAVEKUNST DEBUTEREDE 

Grønt Miljø er en del af fagets bladhistorie der i år byder 

på et interessant jubilæum. Det er nemlig 90 år siden at 

det første nummer af fagmagasinet ‘Havekunst’ udkom i 

januar 1920. Udgiveren var Dansk Anlægsgartner- og Havearkitektforening 

der - som navnet fortæller - rummede både 

entreprenører og arkitekter. Efter at anlægsgartnere og 

havearkitekter organisatorisk set gik hver til sit i julen 1931 

forblev Havekunst et fælles projekt indtil 1947, først med 

anlægsgartnerne som udgiver, fra 1939 med havearkitekterne. 

Fra 1947 blev bladet overtaget helt af Dansk Havearkitektforening. 

Den hedder i dag Danske Landskabsarkitekter, 

og bladet er omdøbt til Landskab. Det er derfor dette 

blad der nu fylder 90. Ikke Grønt Miljø. Men med et blik på 

forhistorien er det et jubilæum som hele faget bør fejre. sh 


Skov & Landskabskonferencen 2010 

Den 27. januar 2010, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center 

Globaliseringen – hvordan påvirker 

den os nu og i fremtiden? 

Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen åbner 

dørene i 2010. På konferencen kan du bl.a. høre om 

hvordan naturen, vores skove og det åbne landskab bliver 

påvirket af globaliseringen, og om hvilke udfordringer 

internationale miljø- og naturaftaler, klimaforandringer og 

globalisering medfører. 

Få også svar på: 

 

trakter om miljøgoder 

 

globaliseret verden 

 

i forhold til globaliseringen 

Skov & Landskabskonferencen 2010 er stedet, hvor 

Skov & Landskab stiller med landets førende eksperter 

inden for planlægning og forvaltning af landskab, skov 

og natur. Få indblik i den nyeste viden og hør, hvordan 

politikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner 

og primære aktører i erhvervslivet omsætter viden 

til handling – strategisk såvel som praktisk. 

Skov & Landskabskonferencen 2010 er planlagt i samråd 

med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa 

(Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det 

offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen. 

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk/Kurser 

– og husk at tilmelde dig online inden den 22. januar 

samme sted 


Hårdføre stauder til hårde bymiljøer 

Vejrabatter er ekstreme voksesteder, men kan med den rigtige teknik og de rigtige planter 

alligevel ændres til smukke, blomstrende bevoksninger 

Af Eric Wahlsteen og Henrik Sjöman 

Mange af byens midterrabatter 

og restarealer 

ved veje bliver rutinemæssigt 

asfalteret eller belagt med 

sten. En belægning der ikke 

skal bære noget. Og som er 

nøgen og grå. Med mindre 

man undlader at bekæmpe 

ukrudtet. Så vokser der hurtigt 

ukrudt frem fra fuger og kanter, 

men en smuk frodig bevoksning 

bliver det aldrig. 

Et alternativ til belægning 

og ukrudt er at udnytte de 

ekstreme forhold med særligt 

tilpassede planter der kan konkurrere 

med ukrudtet og undertrykke 

det. Og samtidig se 

godt ud. Det er især stauder, 

men kan også være løgvækster, 

græsser og lave buske. 

Det dur ikke rigtigt at forsøge 

at skabe et bed med ha- 

Byen byder på mange triste rabatter og restarealer hvor en passende 

kulturteknik og planteanvendelse kan skabe en hel anden oplevelse. 

Foto: Eric Wahlsteen. 

26 

vens og parkens vækstforhold 

og plantearter. Så vil planterne 

kun klare sig til at begynde 

med. Ude i gademiljøet bliver 

vækstforholdene tørrere og 

fattigere, og det hele gror til i 

tørketålende ukrudt. Årsagen 

er især at man savner den naturlige 

tilførsel af løv og andet 

organisk materiale som vedligeholder 

muldindholdet og 

jordens vandholdende evne. 

Man kunne kompensere ved 

jævnligt at tilføre kompost, 

men man vil ende med en dyr 

drift - og et arbejde der ikke er 

ufarligt midt i trafikken. 

En anden måde at gribe fat i 

problemet på er at vælge 

vækstmateriale som fra naturens 

side er tilpasset de vilkår 

man finder i det hårde gademiljø 

med mere, varme, tørke 

og salt. Og tilpasse vækstmediet 

tilsvarende. Så minimerer 

man plejen og får en anderledes, 

økologisk baseret og stabil 

vegetation som alle trafikanter 

kan nyde. Problemet er 

at vi ikke ved ret meget om at 

bruge urteagtige planter i gademiljøet. 

Vi vælger typisk, 

men fejlagtigt, arter fra kølige 

og fugtige skovmiljøer. Resultatet 

bliver gerne derefter. 

Stauder og træer 

Vi skal vælge stauder som når 

vi vælger bytræer: vælge dem 

der passer til de samme belastede 

vækstvilkår. I en sammenligning 

af træer og stauder 

er der dog også vigtige 

forskelle. En er at stauder ikke 

stresses af varme på samme 

måde som træer og buske - alpine 

arter nok undtaget. 

En anden forskel er at træer 

har store udbredte rodsystemer, 

mens staudernes rødder 

er mere samlede og oftest ikke 

særligt dybtgående. De bliver i 

beddet. Stauderne er derfor 

ikke så sårbare over for kompakt 

ødelagt jord uden for 

beddet som træerne er det. 

Plantebeddet kan dog virke 

som badekar fordi den omliggende 

hårde jord ikke kan 

bortlede vandet. Derfor er det 

en fordel med et hævet bed 

og kantsten ned til belægningen, 

men sådan er forholdene 

ofte i forvejen. Af samme årsag 

kan det være en fordel at 

hvælve overfladen så overskudsvand 

kan løbe af eller 

etablere et dræn i bunden. 

Varme og tørke 

Stauder fra skovmiljøer trives 

bedst i træernes svalende 

skygge. Det er ikke dem vi skal 

vælge mellem. Mange stauder 

er derimod varmetolerante da 

de stammer fra åbne heder, 

klitter, stepper og prærier. 

Nogle af dem vokser samtidig i 

områder med periodevis hård 

tørke. Og det er dem man skal 

bruge til gademiljøet. 

Man kan også skele til at 

OGSÅ RIGTIGE URTER 

UNDER TRÆERNE 

Under bytræerne bliver det 

mere og mere almindeligt 

at erstatte den bare jord 

med bunddækkeplanter. 

God idé, for de holder på 

jordens fugtighed, jorden 

bliver ikke lige så varm, og 

man undgår den skorpe 

som kan dannes af regn og 

benzinforurening. Men 

som i det øvrige gademiljø 

skal man bare vælge en vegetation 

som passer til de 

urbane forhold. 

gadejorden er ret basisk (højt 

pH). Det kan udnyttes til at 

vælge planter der hævder sig 

godt i kalkrig jord. Jo bedre 

planterne er tilpasset forholdene, 

jo bedre konkurrerer de 

også med ukrudtet. Og jo billigere 

bliver plejen. 

De naturlige vegetationsmiljøer 

der minder om gadens rabatter 

har planterne udviklet 

forskellige strategier for at 

tåle de varme og tørre forhold 

som kan optræde. En strategi 

er at holde hus med vandet 

ved at begrænse fordampningen 

med en tæt behåring eller 

et tykt vokslag på bladene. 

En anden god strategi er at 

gro og blomstre i den fugtige 

del af året, det vil sige om foråret. 

Vores mest skattede løgvækster 

udnytter netop vinterens 

væde for siden at visne 

når sommertørken begynder. 

Det er en strategi der er brugbar 

i det hårde gademiljø som 

gerne er fugtigt om foråret og 

senere bliver tørt og varmt. 

Andre varmeelskende stauder 

er rørblomst (Penstemon 

spp.), ædel kortlæbe (Teucrium 

chamaedrys) og sølvperovskia 

(Perovskia atriplicifolia). 

Blandt løgvækster finder man 

kejserkrone (Fritillaria emperialis) 

og skedekrokus (Crocus 

chrysanthus) og flere af de såkaldte 

botaniske tulipaner. 

Man kan supplere med lavt- 


Eryngium alpinum, alpemandstro, er en udpræget varme- og tørkespecialist som takket være sin spektakulære frøsætning giver plantningen 

oplevelsesværdi hele vinteren. Foto: Henrik Sjöman. 

voksende håndføre buske som 

bjergfyr (Pinus mugo cv.) og 

lavtvoksende sorter af ene 

(Juniperus communis). Andre 

muligheder kan være ægte indigo 

(Indigofera tinctoria) og 

Sophora davidii, men de bør 

afprøves først. 

Nogle planter fra heder og 

stepper kan udvikle kraftige, 

pælerødder der kan gå langt 

ned i jorden efter vand. Man- 

ge forekommer naturligt på 

steder udsat for jordfygning, 

f.eks. klitter hvor pæleroden 

også forankrer planten så den 

ikke blæser bort. Pælerødderne 

er følsomme og tåler ikke 

at blive kappet over. Modne, 

etablerede planer bør man 

lade stå urørt. Arterne kan af 

samme grund ikke formeres 

ved deling, men kan i nogle 

tilfælde formeres med stiklin- 

Gypsoplila paniculata, flerårig brudeslør, giver en sky af hvide blomster 

to rørre kalkrige jorder. Den danner en dårligt forgrenet pælerod og bør 

derfor omplantes som ung. Foto: Eric Wahlsteen. 

ger. Eksempler er almindelig 

strandkål (Crambe maritima), 

strandmandstro (Eryngium 

maritinum) og flerårig brudeslør 

(Gypsophila paniculata). 

Almindelig hedejord er surere 

end gademiljøets jord og 

derfor et mindre interessant 

ste at lede. På kalkheder, der 

f.eks. findes på Øland, kan 

man derimod finde brugbare 

arter. Den basiske bund passer 

godt til gadens let basiske miljø. 

Brugbare arter kan bl.a. 

være purløg (Allium schoenoprasum), 

lav tidsel (Circium 

acaule) og storblomstret brunelle 

(Prunella grandiflora). 

Salttolerante arter 

Vejsaltet er en stor udfordring. 

Natriumionerne gør jorden 

tæt med dårligt vand- og luftskifte. 

Kloridionerne er giftige 

for planterne og hæmmer produktionen 

af klorofyl. Symptomerne 

er kun alt for velkendte: 

gule blade, tidlige efterårsfarver 

og løvfald, døde bladkanter 

og døde skud mv. Det 

er derfor ikke tilrådeligt at vejvandet 

automatisk ledes ned i 

plantebeddet. Det er en fordel 

om sommeren, men om vinteren 

er salttilførslen for stor. 

Hvor der saltes meget er 

man alligevel nødt til at bruge 

planter der fra naturens side 

tåler meget salt og vokser i 

saltrig jord. I varmt tørt klima 

kan en sådan jord opstå fordi 

jordens forvitring danner salt, 

og fordi saltet ikke udvaskes. I 

vores egen natur finder man 

saltrig jord ved kysterne hvor 

både salt grundvand og stænk 

og gus fra haver påvirker forholdene. 

Her gror der alligevel 

planter som almindelig marehalm 

(Leymus arenarius), almindelig 

strandkål (Crambe 

maritima), kæmpeslør (Crambe 

cordifolia), almindelig engelskgræs 

(Armeria maritima), 

strandmalurt (Artemisia maritima), 

klitfladbælg (Lathyrus 

japonicus) og strandasters (Aster 

tripolium). 

Planteskolekataloger og 

faglitteraturen er ikke til den 

store hjælp når man vil vide 

hvilke arter der der kan tåle 

salt i jorden og i luften. Vi kan 

imidlertid lære mere ved at 

studere kystens vegetation. 

Løgvækster 

Blandt løgvækster findes der 

et rigt vårflor tilpasset byens 

relativt tørre voksesteder. De 


28 

Blåt, violet, pastel 

Hvid, sølv 

Gul, rødt 

Salttolerante stauder 

Salttolerante 

græsser 

VALG TIL RABATØRKNEN 

A. Acceptorplante. Optager næsten plads. Efterlader intet hul. 

V. Visner ned efter blomstring og efterlader et stort hul. 

B. Bunddækkende. Kan evt. brede sig agressivt. 

S. Solitærplante. Vokser i grupper, lever længe, ofte stationær. 

MEST STAUDER, MEN OGSÅ 

GRÆSSER OG LØGVÆKSTER 

Højde, cm 

Allium aflatuense afklatunløg 70-150 violet x x 

Allium christophii orientalsk prydløg 40-60 rødviolet x x 

Allium schoenoprasum purløg 20-35 violet x 

Armeria maritima alm. engelskgræs 10-30 rosa x 

Crisium acaule lav tidsel 10-30 rødviolet x 

Dianthus deltoides bakkenellike 10-15 rosa x x 

Eremurus robustus kleopatras nål 150-200 rosa x x 

Eryngium alpinum alpemandstro 50-70 stålblå x 

Eryngium bourgatii spansk mandstro 40-70 sølvblå x 

Limonium latifolium sølvhindebæger 40-70 violet x 

Nepata x faasénii alm. blåkant 30-60 blå x 

Prunella grandiflora storblomstret brunelle 20-30 blåviolet x 

Pulsatilla vulgaris opret kobjælde 15-30 violet x 

Salvia nemorosa småblomstret salvia 40-70 blåviolet x 

Salvia verticillata kranssalvie 30-80 blåviolet x 

Teucrium chamaedrys ædel kortlæbe 30-40 rosarød x 

Thymus serpyllum smalbladet timian 5 violet x 

Veronica incana sølværenpris 20-30 blå x 

Achillea ptarmica nyserøllike 60-90 hvid x 

Anaphalis margaritacea alm. perlekurv 30-60 hvid x 

Anaphalis triplinervis tibetansk perlekurv 25-40 hvid x 

Anthericum liliago ugrenet edderkopurt 30-50 hvid x 

Artemisia abrotanum ambra 60-130 - x 

Artemisia absinthium havemalurt 40-100 gul/sølv x 

Artemisia schmidtiana japanmalurt 30-40 sølv x 

Cerastium biebersteinnii sølvhønsetarm 10-15 hvid x 

Cerastium tomentosum gråbladet hønsetarm 15 hvid x 

Crambe cordifolia kæmpeslør 150-250 hvid x 

Crambe maritima alm. strandkål 50 hvid x 

Dianthus arenarius sandnellike 15-20 hvid x 

Dictamnus albus hvid diktam 60-100 hvid x 

Eryngium alpinum alpemandstro 50-70 sølv/stålblå x 

Eryngium bourgatii spansk mandstro 40-70 sølvblå x 

Festuca glauca blå svingel 15-30 sølvblå x 

Gypsophilia paniculata flerårig brudeslør 100 hvid x 

Helichrysum arenarium gul evighedsblomst 30-40 gul/hvid x 

Helictotrichon sempervirensalpeenghavre 100-150 sølvgrøn x 

Sesleria autumnalis efterårsblåaks 120 sølvgrøn x 

Sesleria nitida grå blåaks 75 gråblå x 

Stachys byzantina lammeøre 15-35 (rosa)/sølvhvid x 

Thymus pseudolanuginosus lodden timian 4-8 (rosa)/sølvgrå 

Yucca filamentosa trævlet palmelilje 50 hvid x 

Antennaria dioica alm. kattefod 5-20 rød x 

Eremurus stenophyllus afghansk steppelys 100 gul x x 

Heliathenum oelandicum ølandsoløje 10-15 gul x 

Hieracium villosum lodden høgeurt 25-40 gul x 

Inula ensifolia sværdalant 20 gul x 

Inula helenium lægealant 100-150 gul x 

Oeothera missouriensis krybende natlys 15-30 gul x 

Verbascum olympicum olympisk kongelys 150-200 gul x 

Achillea filipendulina pragtrøllike 75-125 gul x 

Achillea millefolium alm. røllike 30-60 hvid x 

Armeria maritima vejengelskgræs 10-30 rosa x 

Artemisia maritima strandmalurt 30-50 (gul)/hvid x 

Artemisia schmidtiana japanmalurt 30-40 sølv x 

Aster tripolum strandasters 50 blåviolet x 

Astragalus danicus dansk astragel 15 blåviolet x 

Crambe cordifolia kæmpeslør 150-250 hvid x 

Crambe maritima alm. strandkål 50 hvid x 

Iberis sempevirens snepude 15-25 hvid x x 

Lathyrus japonicus klitfladbælg 30-40 violet x 

Lotus corniculatus alm. kællingetand 5-40 gul x 

Silene maritima strandlimurt 15-30 hvid x 

Yucca filamentosa trævlet palmelilje 50 hvid x 

Calamagrostis x acutiflora sandrørhvene 80-150 grøn x 

Cortaderia selloana pampasgræs 250 grøn x 

Elymus magellanicus blåkvik 30-60 sølvblå x 

Leymus arenarius alm. marehalm 50-150 sølvblå 

Miscanthus sinensis kinesisk elefantgræs 120-250 grøn x 

A 

V 

B 

S 

stammer fra Sydeuropa, Mellemøsten 

og Centralasien. 

Disse arter er helt tilpasset et 

klima med ret milde, fugtige 

vintre og hede somre. Vegetationsperioden 

er begrænset til 

nogle forårsmåneder hvor 

planterne skal udvikles, blomstre 

og sætte frø for siden af 

visne ned i forsommeren. 

Den varme sommer er forudsætning 

for næste sæsons 

blomstring som bygger på at 

løget hviler i den varme sommerjord. 

Det er forhold der 

passer godt til gademiljøets relativt 

varme og tørre forhold. 

Kølige fugtige somre hæmmer 

eller stoppe løgvækstens liv. 

Om efteråret skal løget have 

fugt for at gendanne sine rødder, 

men det er normalt ikke 

noget problem. 

Løgvæksterne foretrækker 

en sandet og velafdrænet 

jord. De fleste af de foreslåede 

arter er desuden fra kalkrig 

bund og foretrækker kalkrig 

jord. Man kan vælge en ren 

mineraljord af sand. Den bør 

være grov, vasket sand for at 

sikre en god permeabilitet. 

Mineraljorde har den fordel at 

de bevarer strukturen længe 

fordi der ikke er muld som brydes 

ned. 

Lister med overblik 

I listerne kan man få et overblik 

over de arter som passer 

til gademiljøet. De er mest sorteret 

efter blomster- eller 

bladfarve og er generelt gode 

at plante sammen. 

Enkelte arter er bunddækkende 

(B) og kan i nogle tilfælde 

brede sig agressivt. Ikke 

mindst er almindelig marehalm 

(Leymus arenarius) meget 

invasiv og udkonkurrerer 

hurtigt al anden vegetation i 

en plantning. Marehalmen er 

derimod en ypperlig bunddækkeplante 

hvor den - på et 

begrænset areal - kan rasle 

uforstyrret med sine sølvglinsende 

blade. 

Listerne omfatter enkelte arter 

som stort set ikke optager 

nogen plads, men blot stikker 

op over de øvrige planters løv. 

Disse acceptorarter er mærket 

A. Andre arter mærket V visner 

ned efter blomstringen og 

efterlader et stort hul i vegetationen 

efter sig. De fleste arter 

er dog mærket S som angiver 

at de vokser solitært eller 

gruppevist. De lever længe, 


Crambe maritima, almindelig strandkål, ses meget på sandstrande der 

er gødet med gammel tang. Den er tilpasset tørre og magre forhold, 

men tåler også saltstænk. Foto: Rune Bengtsson. 

Armeria maritima, vejengelskgræs, er en lav pudedannende staude med masser af rosa blomster i foråret og 

forsommeren. Desuden er den tørketolerant og robust over for salt. Foto: Larseric Johansson. 

LØGVÆKSTER 

Højde, cm 

Allium aflatuense afklatunløg 70-150 violet 

Allium christophii orientalsk prydløg 40-60 rødviolet 

Crocus chrysanthus skedekrokus 5-10 flere 

Crocus etruscus italiensk krokus 5-10 blåviolet 

Crocus sieberi græsk krokus 5-10 violet/gul 

Iris danfordiae vinteriris 10 gul 

Iris histrioides 10 blå/violet 

Iris reticula våriris 10 blå 

Tupipa biflora 25-35 hvid/gul 

Tulipa clusiana clusiustulipan 35-40 rød/gul 

Tulipa tarda skærmtulipan 20-30 gul/hvid 

Tulipa turkestania kirgisisk tulipan 20-40 hvid/gul 

Anaphalis margaritacea, almindelig perlekurv, er tilpasset trørre og 

varme voksepladser. Den får flottest løv i basiske, kalkrige jorder, men 

udvikles også rimeligt i svagt sure jorder. Foto: Eric Wahlsteen. 

men som regel uden at brede 

sig ret meget. 

Etablering og pleje 

De periodevis tørre og varme 

forhold man finder i naturlige 

plantemiljøer, hænger oftest 

sammen med en næringsfattig, 

sandet bund. Hvis gadens 

jord som udgangspunkt er næringsrig, 

kan man løbende udsulte 

jorden så den til sidst passer 

til planterne. Indtil da kan 

der dog være et plejeproblem 

fordi ukrudtet forbigående får 

alt for gode vilkår. 

Udgangspunktet kan dog 

også være fra starten at etablere 

et grovere og dermed 

tørrere vækstsubstrat som passer 

til de udvalgte arter. Etableringspleje 

med vanding er 

dog nødvendig for at sikre 

god etablering og udvikling. 

Hvis man satser på kalkbundsarter 

kan det - selv om 

byjorden i forvejen er let basisk 

- være en fordel at kalke 

jorden, f.eks. ved at strø knust 

kalk ud i beplantningen. Man 

kan også opbygge små bakker 

af sand og knust kalk eller 

danne noget der ligner stenpartier 

af små kalkblokke. I naturen 

kan en kalkbund blive så 

vandmættet at der kan opstå 

iltfrie forhold, men det vil normalt 

ikke kunne ske i gaden, 

så veldrænet den normalt er. 

Når først planterne er etablerede, 

er plejebehovet meget 

lille. Plejen består da mest af 

nedklipning af urterne tidligt 

på foråret. Det giver en bedre 

nytilvækst. Hertil kommer den 

rengøring der er nødvendig 

fordi omflyvende affald let 

samler sig i vegetationen. sh 

SKRIBENTER 

Erik Wahlsteen er landskabsingeniør 

og tilnyttet Movium, Sveriges Lantbruksuniversitet, 

hvor man bl.a. arbejder 

med Moviums plantedatabase. 

Henril Sjöman er landskabsingeniør 

og ph.d. på Sveriges Lantbruksuniversitet. 

Artiklen er en forkortet udgave af 

Gröna Fakta: Tåliga perenner för 

hårdgjorda stadsmiljöer (2009) af de 

samme forfattere. Artiklen er oversat 

af Søren Holgersen. 


Betonfliser renser luften 

Ved hjælp af titandioxid omsættes noget af 

luftens NO x ’er til nitrat som vaskes bort 

Specielle betonfliser kan være 

med til at sænke byluftens 

indhold af forurenende 

kvælstofilter (nitrogenoxider, 

NOx). Det vises af flere udenlandske 

forsøg, og igangværende 

forsøg i Malmø peger 

også på at det lader sig gøre. 

Teknologien er baseret på at 

nanopartikler af titandioxid, 

TiO2, indbygges i byggematerialets 

overfladelag, f.eks. i betonfliser. 

Titandioxid er katalysator 

i en fotokatalytisk proces 

der ved hjælp af solens ultraviolette 

lys nedbryder luftens 

kvælstofilter samt organisk 

smuds. Restproduktet er ufarlige 

stoffer, især nitrater, der 

skylles bort af regnen. Effekten 

bliver ved i hele flisens levetid. 

Det forudsætter dog at 

flisen holdes ren - hvilket flisen 

selv hjælper til med. 

Bag betonteknologien, der 

kaldes TX Active, står den italienske 

cementproducent Italcementi 

S.P.A. Herfra meldes om 

30 

Pleje Pleje og og e eetabler 

e abler ablering abler ing af af indendør indendørsbeplantning 

indendør sbeplantning 

For 17. år i træk arrangerer 

Brancheforeningen for IndendørsBeplantningsfirmaer 

en åben kursusdag 

for alle der beskæftiger sig 

professionelt med pleje og 

etablering af indendørs 

beplantninger. 

Torsdag 4. februar 2010 

kl. 9-16 

Hotel Nyborg Strand. 

1.950 kr. excl. moms. 

Tilmelding senest 

21. januar 2010 til 

33 860 861 eller 

amp@dag.dk. 

Brancheforeningen 

for Indendørs 

Beplantningsfirmaer 

mulige reduktioner på 20-80% 

NO x i indåndingsluften. Laboratorietests 

og feltforsøg i 

bl.a. Tyskland og Japan bekræfter 

at der er en væsentlig 

effekt. 20-40% er nævnt, men 

reduktionen afhænger af flere 

faktorer og stiger med lysintensiteten 

og med hvor stort 

et areal der har TiO 2 i toppen. 

Med fliseserien EcoNox Sverige 

har svenske Starka Betongindustrier 

også taget teknologien 

til sig. Titandioxiden 

leveres med cementen - der i 

dette tilfælde er fra Cementa 

der har produktionslicens fra 

Italcementi S.P.A. 

Som et forsøg er der etableret 

en forsøgsstrækning på 

300 m 2 meter fortov i Amiralsgatan 

i Malmø. Den blev lagt i 

september hvorefter NO x-målingerne 

begyndte tre meter 

over fliseoverfladen. Resultaterne 

viser foreløbig at der - 

kun - er er 5% mindre NO x end 

på en referencestrækning 

Fra Ikea i Milano hvor hele parkeringspladsen består af betonfliser med 

titandioxid. Fra www.starka.se. 

uden de nye fliser. Tallet skal 

dog ses i sammenhæng med at 

lysintensiteten var meget lav i 

efteråret da forsøget blev indledt. 

Forsøget forsætter derfor 

i 2010. Fliserne med TiO 2 er en 

halv gang dyrere end tilsvarende 

almindelige fliser. 

Kvælstofilterne kommer 

især fra trafikken. De øger 

navnlig risikoen for infektioner 

i luftvejene. Især om sommeren 

er kvælstofilterne også 

med til at danne det sundhedsfarlige 

ozon. Det betyder 

at der stilles stadig skrappere 

miljømål for luftens indhold af 

kvælstofilter. Ifølge Starka Betongindustri, 

der også leverer 

til det danske marked, kan de 

nye fliser være med til at løse 

denne udfordring. sh 

KILDER 

Malmö Stad, Gatukontoret (2009): 

Resultaten över förväntan - lägre halter. 

Notat 3.12.09. 

Starka (2009): EcoNox by Starka. 

Brochure. 

www.starka.se. 

www.italcementigroup.com. 

Roads (2009): Gatsten renar luften 

från förureningar. www.roads.nu. 

Planter Planter for for et et bedre bedre liv. liv. Cand.psych. Jane Dyrhauge 

Thomsen fortæller om hvordan indretter og bruger vi 

planter. Hun belyser hvordan påvirker planterne det sociale 

og psykiske arbejdsmiljø og os som enkelt individer 

og kommer ind på hvilke faktorer skal der tages højde for 

ved placering og valg af planter. Hendes arbejde er en del 

af et forskningsprojekt om blomster og grønne planter i indendørs 

arbejdsmiljøer. 

Rejsebeskrivelse Rejsebeskrivelse fra fra Dubai Dubai Dubai. Dubai Landskabsarkitekt Kim Tang 

beretter om det studiebesøg som brancheforeningen var 

på i 2009 i Dubai. Her besøgte man bl.a. to lokale firmaer 

som arbejdede med indendørsbeplantning. De fremviste 

en række projekter og fortalte om deres virke. 

Grøn Grøn konceptdesigner konceptdesigner fortæller fortæller fortæller. fortæller Konceptdesigner Anette 

Østergaard fortæller om sine visioner. Forestil dig en ny 

villa hvor halvdelen af entréen er omdannet til en fin lille 

skov af lyse slanke birketræer med lysegrønne blade i toppen. 

Hvor alle de indvendige skillevægge er bevokset med 

levende grønne slyngplanter fra gulv til loft, og hvor den 

del af gulvplankerne i den sydvendte opholdsstue er pillet 

op og erstattet af ovalt vandbassin, hvor søgræs og agaver 

og andre frodige planter flyder rundt i overfladen. 

Præsentation Præsentation af af plantenyheder 

plantenyheder. plantenyheder 

plantenyheder Konsulent Anne Marie 

Nielsen, Floradania, vil sammen med danske producenter 

præsenterer nogle plantenyheder som er velegnet til brug 

indendørs. Som en del af præsentationen vil planternes 

krav til lys, temp. blive beskrevet. 


Vejtræerne er ikke ulykkernes årsag 

Vejtræer er ikke årsag til trafikulykker, men de kan forværre 

skaderne. Det kan man udlede af en grundig analyse som 

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har lavet af 207 

ulykker. I 24 af ulykkerne (11,6%) har træer forværret ulykken. 

Her er træerne på linje på grøfter/skrænter, mens andre 

faste genstande har forværret 18 ulykker. 

Selve årsagen til ulykkende er mest trafikanternes egen 

adfærd. 44% af ulykkerne skyldes udelukkende trafikantfaktorer, 

især høj hastighed, dårlig orientering, uopmærksomhed, 

fejltolkning og fejlvurdering, ringe køreteknik, mangelfuld 

reaktion samt alkohol. Bortset fra en enkelt ulykke indgår 

trafikantfaktorer desuden i alle andre ulykker hvor også 

vej- og køretøjsfaktorer spiller ind. 

Vejfaktorer indgår i 37% af ulykkerne, men kun i ét tilfælde 

skyldes ulykken alene vejfaktorer. De vejfaktorer der 

er medårsag til flest ulykker, er rabatten (hældning, høj 

kant, blød) og vejens friktion. Derefter følger dyr og tabte 

genstande, dårligt vejr, føre og lysforhold. 

Analysen bygger på data fra seks slags ulykker: eneulykker 

med bilister under 25 år, ulykker på motorveje, ulykker med 

varevogne, ulykker med højresvingende lastbiler og cyklister, 

krydsulykker mellem cykler og biler og motorcykelulykker. 

Vejfaktorer spiller især en rolle ved eneulykker. 

At de fleste ulykkesfaktorer knytter sig til trafikanterne 

betyder ikke nødvendigvis at trafiksikkerheden bedst forbedres 

ved kun at påvirke trafikanterne direkte. „Gennem 

bedre indretning af veje og køretøjer er det ofte muligt både 

at forbedre trafikanternes adfærd og at mindske konsekvenserne 

af uheldig adfærd,“ hedder det. sh 

KILDE. Havarikommissionen (2009): Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer 

i 207 trafikulykker undersøgt af HVU. www.hvu.dk. 

Sleipner springer i Odins Lomme 

Odins Lomme hedder den første 

af 14 små lommeparker 

som Københavns Kommune er 

gået i gang med at anlægge. 

Den knap 2000 m 2 store lommepark 

med legeplads ligger 

langs Odinsgade på Nørrebro 

og er designet af tegnestuen 

Thing & Wainø landskabsarkitekter 

aps. Bevoksningen 

af rododendron og vedbend 

bryder gennem belægningen i 

tværgående bede som man 

passerer på plader. Plader af 

støbejern, ikke af cortensstål 

som det fejlagtigt fremgik af 

Grønt Miljø 10/2009. Og når 

nu gaden hedder Odinsgade, 

er støbejernspladerne udført 

med præg af en oprindelig figur 

af Odins ottebenede hest 

Sleipner. Den nordiske mytologi 

er på denne måde viklet 

ind i den lille bypark. 

Kunstudstilling, 

som alle vil betræde 

Hvem siger at kunst kun skal hænge på væggen? Hos Starka, er vi stolte over 

at Siena ® - vores modulsystem med farvede fliser og belægningssten - 

har bidragede til en højere æstetik i så mange bymiljøer. 

Ærligt talt, så har vi en del af æren. Det er arkitekter og dygtige fagfolk 

som konstant overrasker med nye elegante mønstre. Variations mulighederne er 

uendelige, takket være systemets mange forskellige størrelser, farver 

og tykkelser. 

Den seneste tilføjelse til Siena ® serien, er den diamantformede og skarpe 

kantede sten Romboid. Romboid findes i tre farver og med den rigtige kombination 

kan flisearealet ses i en tredimensionel effekt, med en fascinerende dybde i 

flisearealet. Den ufasede kanter giver en jævn og glat overflade. 

At den færdige belægning så klarer de strenge krav til vore daglige trafikmiljøer 

- er i Starkas verden en selvfølgelighed. 

Ikke alle kunstværker skal blot betragtes på en væg. 

www.starka.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Plankultur 

og tidsånd 

På baggrund af årtiers 

debat og friske 

interviews analyserer 

Gitte Meyer 

planlægningens 

aktuelle spørgsmål 

Plan09 er et initiativ som 

Miljøministeriet og Realdania 

satte i gang for at medvirke 

til at skabe en ny plankultur 

i kølvandet på kommunalreformen 

og de kommuneplaner 

der skulle følge. Med 

nytåret er Plan09 afsluttet. Initiativet 

er blevet afrundet med 

den opsamlende rapport ‘Udvikling 

af plankultur’ (som 

man læse om i næste nummer) 

samt Gitte Meyers causerende 

‘Plankultur og tidsånd’. 

Gitte Meyer diskuterer de 

grundlæggende teoretiske 

planlægningsspørgsmål som 

ellers ikke er blevet belyst ret 

meget i Plan09 - eller i planlægningen 

i øvrigt de senere 

år. Det er spørgsmål som ‘ikke 

uden videre kan knyttes til 

konkrete projekter og konflikter’ 

som det hedder i bogen, 

men har en bredere samfundsmæssig 

synsvinkel. 

Bogen er formet som 33 essays 

der tager udgangspunkt i 

hver sit stikord, f.eks. Arkitektur 

og ideologi, Fagkulturer 

og plankultur, Natur og Zoner. 

Grundlaget er planlægningens 

debatbøger siden 1929, forfatterens 

egen baggrund inden 

for formidling og videnskab 

samt friske interviews med 12 

planlæggere hvis udtalelser er 

en del af hvert essay. 

Derved får Gitte Meyer tegnet 

et portræt af den aktuelle 

plankultur og dens problemstillinger. 

Hun giver dog ingen 

svar, men stiller tværtimod et 

hav af nye spørgsmål. Eftertanken 

og debatten kan fortsætte 

- eller gå i gang - fra et 

opdateret grundlag. 

Og hvad er problemstillingerne 

så? F.eks. den at arkitekturen 

byder på mange enkeltprojekter 

som måske er smuk- 

32 

Tegning fra bogen: Mark Airs. 

ke i sig selv, men ikke tager 

hensyn til det fælles. Eller er 

det bare planlægningsskoler 

der brydes? Bilen er stadig omdrejningspunktet 

for planlægningen, 

men hvor meget skal 

bilerne bestemme? Byggeriet 

opføres ikke mere af traditionelle 

bygherrer, men af enkelte 

store developere. De gør 

byggeriet mere markedsorienteret. 

Eller fordrejer de i stedet 

markedet til at være et begrænset 

spørgsmål om parcelhuse 

og etageejendomme? 

Ude i det åbne land bestemmer 

landmændene stadig det 

meste selv om der kun er få tilbage. 

Der er konflikter, vreden 

tiltager, tonen skærpes. ‘Landbruget 

bruger jo det offentlige 

som som var det deres private 

toilet’, som det f.eks. lyder 

fra planchefen i Holbæk. 

Selve planlægningen er mere 

og mere blevet en pædagogisk 

proces hvor det handler 

om at inddrage borgerne. 

Nærdemokratiet anses som 

bedre og mere demokratisk 

end det repræsentative system. 

Men handler det kun om 

at så mange som muligt siger 

noget, eller at få belyst problemerne 

så alsidigt som muligt? 

Og hvad så med planlægningen 

gamle tekniske dyder? 

Den ældre embedsherre og 

hans faglige grundlag har stadig 

en berettigelse ved siden 

af moderfiguren der lytter og 

med blide vink leder de små 

rette på vej. Kan videnskaben 

måske hjælpe på vej når kompromiset 

skal findes? 

Og hvad med det mangfoldige 

og frie som alle tilsyneladende 

ønsker f.eks. i byggeriet? 

Kan man designe det? Og 

når det kommer til stykket skaber 

de fælles idealer alligevel 

en ret stor ensartethed, og alle 

begræder også når fællesskabet 

udhules. Det ligner paradokser. 

Og alle kommuner vil 

brande sig, men gør man det 

bedst ved at skabe noget nyt 

spektakulært eller dyrke sit eksisterende 

særkende? 

Tanke myldrer, spørgsmål 

florerer. Det er ganske læseværdigt. 

Også for den grønne 

fagmand kan de grundlæggende 

planlægningsspørgsmål 

være en velgørende måde at 

perspektivere hverdagens konkrete 

udfordringer på. sh 

Gitte Meyer: Plankultur og tidsånd. 

Plan 09, realdania og Miljøministeriet, 

2009. 98 sider. www.plan09.dk. 

Håndbog for træambassadører. 

Træ er Miljø 2009. 12 s. 

www.trae.dk. 

Pjece med fakta og argumenter 

om træ sammenskrevet 

på baggrund af Træ Er 

Miljøs workshop for træambassadører 

den 23. september 

2009. Udgangspunktet er klart 

som det fremgår af forsiden: 

Træ gavner klimaet, miljøet, 

skovene, humøret, sundheden, 

byggeriet og økonomien. 

I demokratiets tjeneste. Af 

Kirstine Andersen. Akademisk 

Forlag 2009. 104 s. 199 kr. 

www.akademisk.dk. 

Kommunalpolitikeres drivkraft 

er temaet bag bogens ti 

fortællinger hvor kommunalpolitikere 

fortæller personligt 

om deres drivkraft og engagement 

i det lokalpolitiske arbejde. 

Bogen giver kommunalt 

ansatte forståelse for kommunalpolitikernes 

hverdag og de 

dilemmaer de befinder sig i. 

Der er tre slags politikere skriver 

forfatteren: Dem der leder 

efter ting der kan gå galt, dem 

der undrer sig over at tingene 

sker, og dem der får tingene 

til at ske. Forfatteren er cand. 

phil. i samfundsfag og forvaltning, 

er ledelseskonsulent og 

har før bl.a. udgivet bogen 

‘Kierkegaard og ledelse’. 

Naturfitness-øvelser. Skov 

og Naturstyrelsen 2009. 25 sider. 

www.sns.dk. 

I naturen er der rig mulighed 

for at træne, også fitness. Kataloget 

er tænkt som inspiration 

til at lave en naturfitnessbane 

i skoven, naturskolen eller 

måske endda i skolegården. 

Man kan også bare bruge 

nogle af de elementer naturen 

allerede byder på som fitnessredskaber. 


Idrætsrum for alle. Handicapidrættens 

Videnscenter, Lokale 

og Anlægsfonden 2009. 

www.irfa.dk. 

Hjemmeside om hvordan 

idrætsanlæg indrettes og renoveres 

så alle brugere - herunder 

handicappede - har lige 

adgang, både som udøvere, 

tilskuer, dommer, ledere eller 

har anlægget som arbejdsplads. 

Siden viser også hvordan 

tilgængelighed ikke behøver 

være i modstrid med æstetikken. 

Siden skelner mellem 

inde-, mellem- og udezoner. 

Under udezoner kan man 

klikke videre til forskellige 

sportsgrene. Siden er lavet af 

Center for Idræt og Arkitektur, 

Arkitekturskolen i København, 

støttet af Dansk Handicap 

Idrætsforbund og Statens Byggeforskningsinstitut. 

Vejledning om naturbeskyttelseslovens 

§ 3 beskyttede 

naturtyper. By- og 

Landskabsstyrelsen 2009. 51 sider. 

www.blast.dk. 

Om administration af søer, 

vandhuller, heder, moser, 

strandegne, overdrev mv. omfattet 

af §3 i naturbeskyttelsesloven, 

herunder registrering, 

oplysning, arealberegning, dispensationer 

og forhold til lovgivning, 

bl.a. fredninger, Natura 

2000-områder og beskyttelseslinjer. 

Vejledningen erstatter 

kapitel 3 i ‘Vejledning 

om naturbeskyttelsesloven’, 

udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 

i 1993. Den ny vejledning 

er opdateret og udvidet 

med henvisninger til praksis og 

relevant lovgivning. Sigtet er 

at understøtte kommunernes 

myndighedsopgaver og gøre 

det lettere for borgere og organisationer 

mm. at orientere 

sig om § 3-beskyttelsen. 

Vejle og Grejs ådale. Forlaget 

Jelling, Miljøministeriet, 

Skov- og Naturstyrelsen og 

Vejle Kommune 2009. 180 kr. 

www.forlagetjelling.dk. 

Billedcollage med luftfotos 

der sætter fokus på et af Danmarks 

nyligt udpegede naturkanonområder. 

Billederne er 

af Jan Kofod Winther og den 

ledsagende tekst af journalist 

Leif Baun Christensen. Bogen 

er en del af Vejle Ådal-projektet 

hvor Skov- og Naturstyrelsen 

og Vejle Kommune frem 

til 2011 samarbejder om at forbedre 

naturforhold, rekreative 

muligheder og information. 

Kirkegårdskultur 2009-10. 

Foreningen for Kirkegårdskultur 

2009. 80 s. 

www.kirkegaardskultur.dk. 

Foreningens årskrift med artikler 

suppleret med beretninger 

fra konferencer og årsmøde 

og foreningsdata. Artiklerne 

omfatter bl.a. en gennemgang 

af kirkegårdenes økonomi 

af kirkeministeristes departementschef 

Finn Langager 

Larsen. Susanne Goldager belyser 

hvordan effektiv drift og 

rationelle plejeplaner kan støtte 

kirkegårdskulturen, Elof 

Vestergaard skriver om gravstensengle 

og Lise Gram skriver 

om kirkegården i poesien. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............. 135,- ............. 155,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra ... 195,- ............. 215,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

ENEMARK 

GRUPPEN 

RAPID EURO 

med 

LIPCO 

stennedlægningsfræser 

Basismaskinen er 

fuldhydraulisk 

med el-tilkobling 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Den særlige skotske diversitet i planter og haver 

Ingen andre guides om Skotlands anlæg er på kvalitetsniveau med denne 

Af Ole Fournais 

Skotland har for mange 

gartnere og havefolk altid 

været et spændende land. 

Gennem mange år har plantekyndige 

søgt til skotske haver, 

parker og planteskoler for at 

hente inspiration og opleve 

nye planter eller i hvert fald 

nye sorter. Men også for anlægsgartnere, 

arkitekter og 

konsulenter har Skotland særdeles 

meget at byde på. 

Selv om Skotland ligger på 

samme breddegrader som 

Danmark, er der helt anderledes 

forhold med hensyn til 

klima og jordbund. Samtidig 

veksler landet mellem frodigt 

agerland, meget lig f.eks. Fyn, 

og stejle, golde bjergskråninger. 

Imellem kan man møde 

dybe skove, forblæste heder, 

idylliske fjorde - og millioner 

af får. Derfor rummer landet 

ekstraordinær diversitet for 

planter - og haver. 

Oprindeligt var Skotland - 

sammenlignet med England - 

et tilbagestående landbrugssamfund 

som jævnligt oplevede 

hungersnød og fattigdom. 

Men Skotland har også altid 

haft mange borgere med udlængsel 

væk fra snærende 

34 

bånd i form af religion, lovgivning, 

sociale forhold og måske 

lokale adelsfamilier. Måske er 

det derfor at mange af de såkaldte 

‘plant hunters’ var skotter 

som drog til Amerika, Kina, 

Japan - og især Himalaya for 

at hjembringe utallige planter 

som ofte viste sig at kunne 

klare sig udmærket i det fugtige 

skotske klima. 

Fra omkring 1800 sejlede de 

især til Nordamerika og hjembragte 

planter som abetræ, 

douglasfyr (opkaldt efter David 

Douglas) og ædelcypres 

(opkaldt efter Lawson). Cirka 

1840 skiftede fokus til Kina og 

Himalayas nye og uventede 

plantemiljøer. Kyndige fagfolk 

som Robert Fortune hentede 

mange Camellia, og George 

Forrest adskillige Rhododendron, 

Magnolia, Berberis m.fl. 

Mange af disse træer er i dag 

toneangivende i det skotske 

landskab, i de store parker og 

vældige private haver. 

Men hvordan tilrettelægger 

man så en faglig studietur til 

Skotland? Med denne glimrende 

bog har man fået det rette 

redskab! Med udgangspunkt i 

en traditionel geografisk opdeling 

af landet i otte regioner 

ud fra jordbunds- og klimafor- 

hold oplistes alle tilgængelige 

haver og parker i alfabetisk 

rækkefølge. Hvert afsnit indledes 

med et glimrende og let 

overskueligt landkort med tydelig 

angivelse af af de enkelte 

grønne anlæg. 

Om de enkelte godt 600 haver 

og parker er anført de vigtige 

oplysninger om åbningstider, 

beliggenhed, tilkørsel, 

ejerforhold, telefon, hjemmeside 

m.m. Desuden beskriver 

en tekst de vigtigste elementer 

i haven, de spændende plantegrupper 

og giver specielle anbefalinger 

til rundturen. Den 

engelske tekst er letlæselig og 

på glimrende vis suppleret 

med rigtig gode billeder som 

ofte fylder halve sider. 

Bogen omtaler grønne anlæg 

af alle typer og størrelser: 

De store og kendte parker som 

Benmore Botanic Gardens og 

Mount Stuart. De mellemstore 

og noget specielle anlæg som 

den fascinerende Crarae Garden 

med den formidable Himalaya-slugt. 

Og mindre og 

private haver som den blomsterrige 

Branklin Garden og 

Little Sparta med smagfulde 

plantesamlinger. Desuden beskriver 

bogen spændende 

skovparker som f.eks. Ardin- 

Skotland rummer en ekstraordinær diversitet for planter - og haver. Billedet er titelbladet (side 4) og side 3. 

glas Woodland Garden med 

sine meget store træer. 

Man mærker tydeligt forfatterens 

omfattende kendskab 

til de mange spændende haver 

og parker. Men der er heller 

ikke tale om en tilfældig 

skribent. Kenneth Cox har om 

nogen fået hele den skotske 

planteverden ind med modermælken. 

Hans farfar E.H.M. 

Cox deltog i planteekspeditioner 

i 1920’erne og hans far, 

Peter Cox, deltog efter krigen, 

begge i Himalaya-området. 

Familien har gennem årtier 

drevet en uhyre interessant 

planteskole, Glendoick Gardens, 

og nu også et anlægsgartnerfirma 

i det frodige og 

kuperede terræn lidt vest for 

Dundee. Som besøgende bør 

man huske at bede om adgang 

til de ældre Woodland 

Gardens i bakkerne bag havecentret. 

Her kan man på nærmeste 

hold opleve hvorledes 

de fra Himalaya hjembragte 

træer og buske har klaret sig i 

denne del af Skotland. Det er 

fængslende for enhver plantekyndig 

og byder på mange 

overraskende oplevelser. 

Selv har Kenneth Cox gennem 

de senere årtier ledet adskillige 

planteindsamlingsture 

til Tibet og det nordlige Indien, 

har skrevet flere vældig 

gode plantebøger og leveret 

talrige artikler til flere britiske 

aviser. Bogens fine billeder er 

taget af broderen Ray Cox som 

ligeledes gennem mange år 

har været fotograf til bøger, 

aviser, magasiner, hjemmesider, 

kalendere og postkort . 

Efter min vurdering findes 

ingen andre guidebøger om 

haver i Skotland som er på 

kvalitetsniveau med denne. 

Derfor anbefales bogen til alle 

anlægsgartnere, plantefolk, 

landskabsarkitekter, havekonsulenter 

m.fl. som søger oplysninger 

om grønne anlæg i 

Skotland. ❏ 

Kenneth Cox: Scotland for Gardeners. 

Birlinn 2009. 470 sider. 

www.birlinn.co.uk. 

Ole Fournais er cand.mag. og faglærer 

på Jordbrugets Uddannelsescenter 

Århus. 


Landcaping with Fruit. Af 

Lee ReichI. Storey Publishing 

2009. 192 s. www.storey.com 

eller www.plantarum.dk. 

I Paradisets have blev der 

dyrket fristende æbler. Måske 

også andre frugter. Haver med 

frugt er temaet for denne bog 

der viser hvordan man kan 

indrette sig med frugter i sin 

haveplan. 42 frugtarter præsenteres 

med dyrkningsvejledning, 

klimazoner, sygdomskontrol, 

beskæring og plukning. 

Krukkedyrkning er også 

en mulighed eller nødvendighed 

hvis man vil forsøge sig 

med mere eksotiske planter. 

Rapport om rotteområdet i 

Danmark. By- og landskabstyrelsen 

2009. 91 sider. 

www.blst.dk. 

Analyse af rotteområdet i 

Danmark, herunder bekæmpelsesmetoder, 

omkostninger, 

autorisation, resistens, forskning 

mv. samt interviews med 

en række kommuner. Rapporten 

skal med sine grundige anbefalinger 

være grundlag for 

fremtidige tiltag på rotteområdet. 

Antallet af rotteanmeldelser 

er gennem de seneste 

20 år steget med omkring 

40%. Kun enkelte kommuner 

har gennem en målrettet og 

systematisk bekæmpelsesstrategi 

kunnet knække kurven. 

Natur og Miljø 2009. Del A: 

Danmarks miljø under globale 

udfordringer. Del B: Fakta. Af 

B. Normander m.fl. 94 + 170 sider. 

Danmarks Miljøundersøgelser 

2009. www.dmu.dk. 

Femte danske miljøtilstandsrapport 

der beskriver udviklingen 

for natur, miljøet og danskernes 

sundhed. Til budskaberne 

hører bl.a. at træernes 

pollensæson i dag begynder 

flere uger tidligere end for 20 

år siden, og at intet tyder på 

at Danmark kan opfylde EU’s 

mål om at standse nedgangen 

i den biologiske mangfoldighed 

inden 2010. Desuden peges 

på at sundheden belastes 

af trafikkens luftforurening og 

kemiske stoffer, mens ophold i 

naturen omvendt har vist sig 

at gavne sundheden. 

Power of Gardens. Af Nancy 

Goslee Power. Stewart, Tabori 

& Chang 2009. 240 s. 

www.plantarum.dk. 

www.amazon.co.uk. 

Den californiske landskabsarkitekt 

hedder Power, men bogen 

viser også hendes havers 

magt. I bogen fortæller hun 

om sine bedste havedesigns 

fra private haver og offentlige 

parker, især med masser af 

udfoldelsesmuligheder for 

børn og kommer også ind på 

sine yndlingstræer og -buske. 

Kommunernes investeringsbehov 

i forbindelse 

med klimatilpasning. Rambøll 

og Kommunernes Landsforening 

2009. 31 sider. 

www.ramboll.dk. 

Klimaændringer vil få en stor 

betydning for kommunernes 

fremtidige investeringsbehov, 

konkluderes det i undersøgelsen 

af kloakker, bygninger og 

veje. Kloakkers kapacitet skal 

forøges eller tilløbet reduceres. 

Bygninger skal tilpasses. 

Over 2.500 km kommunale 

veje behøver nye afvandingssystemer. 

Og i kystkommuner 

vil man opleve en øget risiko 

for oversvømmelser. 

Gyldendals Havebog. Af Rie 

Post, Lulu Jacobsen, Jens Thejsen 

og John Norrie. Gyldendal 

2009. 472 s. 

Allround grundbog for haveejere 

med inspiration, ideer og 

faktuel viden om planter og 

havearbejde. Masser af billeder 

og 3d-haveplaner med 

henvisninger til hvor man kan 

læse mere om det der knytter 

sig til planen. Bogen er 2. udgave 

af ‘Den danske havebog’ 

fra 2008. 

Københavns Klimaplan. Københavns 

Kommune 2009. 138 

s. www.kk.dk. 

Kommunal plan der forsøger 

at bremse CO 2-udslip og afbøder 

de virkninger klimaændringerne 

skaber, især hvad 

angår ekstremregn, stigende 

havspejl og varmere vejr. Meget 

er bygnings- og transportrelateret, 

men det handler også 

om forhold der vedrører det 

grønne, f.eks. byfortætning, 

grønne tage, og lokal afledning 

af regnvand. Planen er så 

forklarende at den kan bruges 

som generel vejledning. 

www.elkaer-maskiner.dk 

Tlf. 65 331 331 

Rotorfræsere 

Hegnsklippere 

Jordbor 

DER VAR ENGANG TI 

ANLÆGSGARTNERE 

Anlægsgartnerne er som 

nat og dag. Hent og læs 

Lars Thorsens ti interviews 

fra Grønt Miljø på 

www.grontmiljo.dk som 

særtryk. Serien tegner et 

tidsbillede af anlægsgartnerstanden 

anno 2009. 


BRANCHE 

Kun ejer kan tillade 

visit på byggeplads 

En byggeplads er privat ejendom 

hvortil der kun er adgang 

hvis ejeren giver tilladelse til 

det. Det er altså ikke nok at 

f.eks. en håndværker på byggepladsen 

giver adgang. Det 

har retten på Frederiksberg 

fastslået i en dom der afslutter 

en lang debat med fagforeningerne. 

Deres påstand var at de 

har ret til at udføre kontrolopgaver 

på byggepladserne - 

uden ejerens tilladelse. Det har 

de ikke, i hvert fald ikke ifølge 

byretten på Frederiksberg. 

Kaj Bech og NCC 

deles om Holstebro 

Holstebro Kommune har som 

den nok eneste kommune haft 

udliciteret stort set hele parkog 

vejdriften, nemlig til Kaj 

Bech A/S. Efter ti år er licitationen 

gentaget. Den omfatter 

nu et større område på grund 

af kommunalreformen, men er 

til gengæld delt i en entreprise 

for byområder og en for landområder. 

Kaj Bech A/S har 

genvundet byerne, mens NCC 

har vundet landet. Den samlede 

pris for begge entrepriser 

er 41,5 mio. kr. Licitationsperioden 

begynder 1. april og omfatter 

de næste fem år. 

Krav om levering af 

pesticidfri muld 

I enkelte udbud er der dukket 

krav op om at den leverede 

jord skal være pesticidfri, oplyser 

Danske Anlægsgartnere i 

sit nyhedsbrev (10/2009). Det 

kan imidlertid være vanskeligt 

eller umuligt at leve op til kravet, 

fordi der er mange pesticider 

som hver kræver en særlig 

prøve for at afsløre om jorden 

rummer pesticider eller pesticidrester, 

forklarer fagkonsulent 

Kim Tang. I nye tilfælde 

tilbyder han - sammen med 

Håndværksrådet - at kontakte 

udbyder for at afklare problemet. 

Hvilke pesticider skal der 

analyseres for? Kan der tages 

forbehold for antal prøver eller 

jord? Og hvor kan pesticidfri 

jord købes? Svarene kan 

forhåbentligt være afsæt for 

en almindelig holdbar praksis. 

36 

Davidia involucrata, duetræ. Træet er med i Moviums plantedatabase der nu er opdateret og internetbaseret. 

Databasen hedder ‘Movium plantarum Svensk Dendrologi’ og omfatter 1146 træer og buske foruden sorter. 

Databasen er ikke gratis, men fordrer abonnement. Foto: Fredrik Jergmo. 

Lænken mellem forskeren og praktikeren 

Det svenske forskningsinitiativ Movium kan holde 30 års jubilæum 

Det svenske sekretariat for 

forskning i grønne områder, 

Movium, kan i år fejre sit 

30 års jubilæum. Movium var 

begyndelsen på den målrettede 

forskning og faglige udvikling 

i de skandinaviske lande. 

Movium var bl.a. inspiration til 

dannelsen af Parkteknisk Institut 

der siden blev en del af 

Skov & Landskab - som nu bærer 

den største del af forskningsområdet 

i Danmark. 

I dag hvor det grønne fag 

har en omfattende forskning 

inden for flere af fagets dele, 

kan det være svært at forstå 

hvor begrænset forskningen 

var for 30 år siden. I Danmark 

var forskningen mest den selektion 

af nye sorter der især 

fandt sted i det daværende 

Statens Planteavlsforsøg. Ellers 

handlede det mest om at 

overføre og tilpasse den forskning 

der kom fra udlandet eller 

fra beslægtede fag som 

landbrug, skovbrug, gartneri 

og veje. Og selv denne defensive 

videnoverførsel var ikke 

engang særlig systematisk. 

Buchts øjenåbner 

Tilløbet begyndte med en konference 

om priser, kvalitet og 

branchens størrelse som den 

svenske anlægsgartnerforening 

STAF holdt engang midt i 

70’erne. Med som indlægsholder 

var Eivor Bucht fra Byggforskningsinstitutet. 

Hun kunne 

fortælle at branchens omsætning 

kunne anslås til 4 milliarder 

kroner. At to tredjedele 

af omsætningen lå i driften. At 

driftsomkostningerne eksploderede. 

Og at ni ud af ti træer 

som blev plantet i nye boligområder 

døde. 

Det var en øjeåbner. Uden 

at det var planlagt blev konferencen 

startskuddet til en redegørelse 

om hvad der var behov 

for at forske i når det 

gjaldt byens grønne områder. 

En forskning som i forvejen var 

næsten lig nul. Det var Mårten 

Carlsson, daværende rektor på 

Sverige Lantbruksuniversitet i 

MOVIUMS IDÉ 

■ Movium er mødestedet for forskere og praktikere som vil 

udvikle viden om byens udemiljø. 

■ Movium arbejder for et bedre udemiljø i byen og dens 

nære omgivelser og fokuserer på planlægning, anlæg, 

forvaltning og anvendelse. Virksomheden omfatter tre 

integrerede dele: videnudvikling, videnformidling og 

opinionsdannelse. 

■ Videnudvikling: Moviums forsknings- og udviklingsprojekter 

er faglige. I projekterne deltager både praktikere og 

forskere. På den måde bliver det muligt at opfange og 

behandle aktuelle og efterspurgte spørgsmål. 

■ Videnformidling: Movium sammenstiller forskning fra egen 

og andres forskning. Viden formidles gennem publicering, 

videreuddannelse og rådgivning. 

■ Opinionsdannelse: Movium argumenterer for at det er 

vigtigt at investere i byens udemiljø, eftersom det har såvel 

æstetiske som økologiske, pædagogiske, sociale og 

sundhedsfremmende værdier. Movium ønsker at disse 

værdier skal komme alle til gode. 


Alnarp, der stod for redegørelsen, 

inspireret af hvordan man 

havde gjort i Tyskland hvor 

han havde arbejdet. 

Formelt set blev Movium 

dannet i efteråret 1980 da den 

første aftale blev underskrevet 

af interessenterne Kommunförbundet, 

nogle store boligselskaber, 

STAF og Sveriges 

Lantbruksuniversitet som selv 

havde interesse i at stimulere 

forskningsområdet. Økonomisk 

blev det afgørende at det 

lykkedes at få del i ‘gødningspengene’. 

Handelsgødning var 

belagt med afgifter og skulle 

føres tilbage til faget. 

Eivor Bucht begyndte som 

første ansatte i en halvtidsstilling 

og blev den første leder. 

Til de første ansatte hørte også 

Bengt Persson, Torsten Rosenquist, 

Ole Andersson og 

Kjell Nilsson som nu er vicedirektør 

på Skov & Landskab i 

København. „I dag ved vi at 

det var den lykkelige kombination 

af de rigtige personer 

sammen med penge som gav 

Movium en fremtid,“ forklarer 

Larseric Johansson, redaktør 

for fagbladet Utemiljö. Det var 

DE FEM LEDERE 

Eivor Bucht var Moviums 

første leder. Hun er i dag 

professor på Sveriges Lantbruksuniversitet. 

Hun blev 

afløst af Ole Andersson der 

i dag er stadsgartner i Helsingborg. 

Efter ham fulgte 

Sten Göransson der oprindeligt 

havde støttet Mårten 

Calssom da han sammenfattede 

rapporten ‘Movium. 

Göransson er i dag ansat 

i Malmø Kommunes bymiljøafdeling. 

Fjerde mand 

i kongerækken blev Ole 

Reiter der i dag er arkitekt i 

Helsingbog. Moviums nuværende 

chef er Anders 

Rasmusson. 

MOVIUMS MANGE PUBLIKATIONER 

Byen koloniseres af grøntsager. Byens beboere gør dyrkning til et urbant 

fænomen. Arkitekter tegner huse med vertikal dyrkning, aktivister på 

græsrodsniveau tager byens restarealer i besiddelse og forskere udvikler 

teknikker til at understøtter grøntsagernes kolonisering af det urbane 

rum. Det er et grønt komplot! 

Moviums forskningsprojekter præsenteres 

kort i ‘Gröna Fakta’ der 

bringes i fagbladet Utemiljö. Dette 

er det senest udkomne om stauder 

til vejrabatter. Det er refereret 

i dette nummer af Grønt Miljø. 

■ Seneste nyt præsenteres i ‘Movium Bulletinen’ og det 

elektroniske nyhetsbrev ‘Till Torgs!’. 

■ Til medlemmer i rådgivningstjenesten Movium Rådgivning 

publiceres et særligt nyhedsbrev, ‘Movium Direkt’. 

■ ‘Gröna Fakta’ sammenfatter forskning og udviklingsprojekter 

og bringes som en del af bladet Utemiljö. 

■ Mere udførlige projektredegørelser publiceres i bogserien 

Stad & Land og i rapportserien Movium Rapport. 

‘begyndelsen til noget stort’ 

som bladet spåede i 1979. 

Den forskning som Movium 

har sat i gang og formidlet har 

også haft stor relevans for 

Danmark, bl.a. fordi forskningen 

ofte har taget geografiskudgangspunkt 

i Skåne. Ikke tilfældigt, 

for Movium er placeret 

på Sveriges Lantbruksuniversitets 

afdeling i Alnarp mellem 

Malmø og Lund. Ikke 

mindst havde Movium stor betydning 

for Danmark i 1980’erne 

før Danmark selv fik en 

forskning op at stå. Det prægede 

også indholdet i Grønt 

Miljø dengang. 

Outsourcer forskningen 

Movium er en forkortelse for 

‘mark och växter i urban 

miljö’. Det var også navnet på 

den Mårten Carlssons redegørelse. 

Og navnet gik videre i 

den ny organisation. Det passede 

godt med den linje der 

prægede de første aktiviteter 

og som introducerede naturpræget 

i byens grønne områder. 

I dag kan navnet virke 

snævert, men hvad gør det når 

forkortelsen er blevet det indarbejdede 

navn? 

Movium beskrives gerne 

som en lænke mellem praktikken 

og forskningen. Movium 

er et forkningssekretariat, men 

driver normalt ikke selv forskning. 

Man definerer branchens 

behov, rejser midler, igangsætter 

forskning og formidler den 

via bøger, artikler, rådgivning 

og kurser. Man har også haft 

egentlige forskningsprogrammer 

som delvist er udført af 

egne medarbejdere, men de 

fleste projekter er blevet outsourcet 

til forskningsinstitutioner 

eller konsulentfirmaer. 

Ikke stor forskel 

Movium er principielt anderledes 

end f.eks. Skov & Landskab 

der er en del af et universitet 

med egen forskning. Kjell 

Nilsson har arbejdet begge steder. 

Hvordan bedømmer han 

forskellen? 

„Jeg kan godt lide Skov & 

Landskabs vision om ‘at skabe 

bedst mulig sammenhæng 

mellem forskning, undervisning, 

rådgivning og formidling’ 

da der er mange synergieffekter 

ved at kombinere de 

forskellige opgaver. Det vi har 

oplevet tydeligt efter fusionen 

med KVL i 2004. I dag deltager 

flere af sektorforskerne aktivt i 

undervisningen hvilket er til 

gavn for uddannelsens kvalitet. 

Samtidig kan vi trække på 

de tidligere universitetsansattes 

kompetencer. Dermed ikke 

sagt at Movium nuværende 

model er dårlig eller utidssvarende. 

Movium koncentrerer 

sig i dag som jeg forstår det 

om formidlingsindsatsen, og 

den løser man meget professionelt 

og i tæt samarbejde 

med forskere og undervisere 

på Sveriges Lantbruksuniversitet,“ 

siger Kjell Nilsson. Movium 

er også en del af et universitet, 

men blot organiseret 

som en selvstændig informationsafdeling. 

Movium fejrer officielt jubilæet 

den 28.-29. januar og 

indbyder i den anledning til 

‘kalas’. Fejringen falder sammen 

jubilæumskonferencen 

‘Odla staden’. Dyrk byen. Gerne 

bogstaveligt. „Gå ud og 

gør byen til din, dyrk den med 

liv og grønt,“ som man kan 

læse på Moviums hjemmeside 

www.movium.slu.se. sh 

KILDER 

Utemiljö 8/2009. 

www.movium.slu.se. 


Taggartnernes tag bliver snart grønt 

Miljøspørgsmål, klimaændringer 

og byfortætning 

er ved at give grønne tage deres 

kommercielle gennembrud 

i Danmark. Noget som leverandørerne 

ellers har ventet 

på i årevis. Det var derfor ikke 

helt tilfældigt at Danske Taggartnere 

blev stiftet i december 

- og det var heller ikke 

uden en vis symbolik at det 

fandt sted midt under klimatopmødet 

i København. 

Foreningen der hidtil har eksisteret 

som en løsere sammen- 

Per Malmos og Danske Anlægsgartners direktør Stephan Falsner har sat 

sig i det endnu brune tag. Om højst et år er det blevet grønt. 

38 

slutning, er oprettet som en 

sektion under Danske Anlægsgartnere. 

Formålet er at professionalisere 

og markedsføre 

nichen samt at skabe flere uddannelsesmuligheder,forklarer 

Ole Kjærgaard, landsformand 

i Danske Anlægsgartnere. 

Og det skal ske ud fra de 

særlige tekniske og vækstmæssige 

forhold der råder inden 

for grønne tage og de 

særlige arbejdsmiljømæssige 

krav knyttet til bl.a. varmt arbejde, 

højder og sikkerhed. 

„Det er jo noget helt andet 

at lave anlægsarbejde oppe på 

et tag. Konsekvenserne er simpelthen 

større, så man skal have 

styr på hvad man laver,“ 

fortæller Per Malmos der som 

pioner i 1997 viste grønne 

tage på fagudstillingen Have 

& Landskab. „Netop nu er der 

meget fokus på grønne tage, 

bl.a. på klimatopmødet, og 

den udvikling håber jeg at en 

forening for professionelle 

taggartnere kan være med til 

at opretholde,“ siger Malmos 

der har oplevet en stor stigning 

i efterspørgslen på grønne 

tage de sidste par år. 

De politiske perspektiver 

kan bl.a. ses af at Københavns 

Kommune har vedtaget en klimaplan 

der bl.a. indebærer at 

der inden 2015 skal etableres 

325.000 m 2 grønne tage i kommunen, 

og at man fra 2013 vil 

prøve at gøre alle nye, flade 

tage grønne. Danmarks Naturfredningsforening 

forslår at 

80% af nyt industribyggeri og 

30% af privat boligbyggeri 

forsynes med grønne tage. 

I Tyskland og Sverige er det 

tilladt at bygge tættere hvis en 

vis procentdel af grunden er 

grøn. I Stuttgart betaler kommunen 

endda halvdelen af ud- 

Det grønne tag er foreløbigt mest 

brunt. Grundlaget er et tag af tagpap. 

Hvis taget ikke er lavet rodtæt, 

kan det som her suppleres 

med en ‘rodspærrefolie’. Oven på 

ligger en drænplade samt cirka 8 

cm vækstlag af teglskærver og 

kompost. Teglskærverne har den 

fordel at de suger vand for siden 

at afgive det igen til planterne. 

Planterne er sedum og timian 

plantet på 20-25 cm afstand. På 

et års tid danner de en tæt måtte. 

Man kunne også have brugt en 

færdigetableret måtte uden at det 

var væsentligt dyrere, men man 

ville ikke selv kunne bestemme 

artssammensætningen. I tagets 

kant fastholdes vækstlaget af en 

aluminiumskinne med drænhuller. 

Et grønt tag som dette koster omkring 

600 kr. pr. m 2 . 

Det er vigtigt at vækstlaget har 

en vis tykkelse og kan holde på 

vandet, forklarer Per Malmos fra P. 

Malmos A/S der har udført arbejdet. 

Man kunne godt lægge en 

sedummåtte direkte på et tyndt 

vækstlag eller drænmåtte, men 

efter en sæson ville mange af de 

ønskede arter være væk. 

Danske Taggartnere stiftet, mens grønne tage endeligt er ved at få deres gennembrud 

giften til husejere der får lagt 

grønt tag. Det er vilkår der 

også kan blive danske. Grønne 

tage indgår foreløbig i forarbejdet 

til regeringens bypolitiske 

redegørelse. 

Certificering og kurser 

Ifølge Ole Kjærgaard er det 

bl.a. sigtet at arbejde med en 

certificeringsordning for taggartnere. 

En ordning der bl.a. 

skal være baseret på dokumenteret 

uddannelse. 

Det hilses velkommen af 

Finn Hansen der er direktør i 

ZinCo Danmark A/S, en af Danmarks 

største leverandører af 

systemer til grønne tage: „Vi 

har jo længe kørt med vores 

eget certificeringssystem for 

taggartnere, men nu kommer 

der jo endelig styr på hvem 

der egentlig laver grønne 

tage. Vi har henvendelser fra 

både tømrerfirmaer og tagfirmaer, 

men vi synes at det er 

anlægsgartnerne som skal stå 

for de grønne tage. På den 

måde holder alle sig til deres 

fagområde,“ mener han. Malmos 

er enig. „Vi ser grønne 

tage som en gartnerisk løsning. 

Gartnerne skal op på taget,“ 

siger han. 

Der er allerede nu uddan- 


nelsesmuligheder i grønne tage. 

Roskilde Tekniske Skole 

holdt sidste januar et AMUkursus, 

og det gjorde Jordbrugets 

Uddannelsescenter i Beder 

igen i december, begge 

gange med anlægsgartnermester 

Ejvind Røge som underviser. 

„Denne mulighed bør 

fortsættes samtidig med at 

den gartneriske viden om 

grønne tage bør intregreres i 

EUD-uddannelsen til anlægsgartner,“ 

siger Finn Hansen. 

Han understreger at uddannelsen 

er bredt funderet og 

ikke tager udgangspunkt i ét 

bestemt anlægsteknisk princip, 

f.eks. ZinCos eget, men i en 

palet af forskellige tekniske 

løsninger. Det samme udgangspunkt 

har man i den nye 

sektion Danske Taggartnere, 

understreger Ole Kjærgaard. 

Det historiske bibliotek 

Samtidig med stiftelsen af 

Danske Taggartnere blev Danske 

Anlægsgartneres ‘historiske 

bibliotek’ genindviet efter 

en større opbygning som foreningens 

seniorklub og lokale 

kredse har støttet. Nu venter 

arbejdet med at systematisere 

de arkivalier foreningen har - 

og de mange flere som efter 

planen skal komme. Og som 

der nu også er plads til. 

„Det er vigtigt at bevare kilderne, 

ellers kan vi ikke bevare 

vores historie. Og den er faget 

forpligtet til at bevare. Derfor 

efterlyser vi også dokumenter 

og bøger der er værdifulde for 

foreningen og faget,“siger seniorklubbens 

formand Frode 

Westh der har været drivkraften 

bag renoveringen. 

Den renoverede bygning har 

selvfølgelig fået et grønt tag 

som bl.a. skal tjene som et demonstrationstag 

for den ny 

taggartnerforening. Taget 

blev udført af P. Malmos A/S 

med materialer fra ZinCo. I dagens 

anledning fik Per Malmos 

lov at opsummere fidusen med 

grønne tage: 

„Grønne tage kan optage 

meget af det regnvand der falder 

på taget, og resten af vandet 

forsinkes. Det aflaster kloakken. 

Grønne tage reducerer 

energiforbruget ved at dæmpe 

behovet for afkøling om 

sommeren og opvarmning om 

vinteren. Det grønne tag er 

også en fordel for dyr og planter. 

Og det er dejligt se på. Eller 

opholde sig i, for grønne 

tage er ikke kun ekstensive tage. 

De kan også være egentlige 

haver som især er berettigede 

i en by der fortætter sig, 

og hvor der er mange dæk at 

indrette udemiljøer på.“ sh 

Fra receptionen hvor en hel del af Danske Anlægsgartneres medlemmer 

mødte frem, især seniorklubbens medlemmer. 

AMU kurser 1. halvår 2010 

Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt) 

Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 01.02. 

Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 22.02. 

Anlæg i natursten, træ og vand 15 dage 06.01. 

Anlægsgartnerprojekt 20 dage 21.04. 

Betjening og vedl. af mindre 

gartnermaskiner 

10 dage 11.01. 01.02. 14.06. 

Betjening og vedl. af 

motorkædesave 

5 dage 25.01. 22.02. 01.03. 

Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage 03.03. 

Etablering af mindre anlæg med 

 

20 dage 08.02. 01.03. 15.03. 

Etablering og pleje af 

kirkegårdsanlæg 

15 dage 31.05. 

Plantebeskyttelse 

 

10 dage 11.01. 

Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 11.01. 01.02. 

Plantevækst og etablering af 

grønne anlæg 

15 dage 29.03. 

Træer og buske om vinteren 20 dage 01.02. 

Miljø og biologiske forhold i 

grønne anlæg 

10 dage 08.03. 

Design af funktionelle og specielle 

5 dage 

haveanlæg 

01.03. 

Etablering, vedl. og rådgivning om 

vandbassiner 

10 dage 14.06. 

Plantekundskab og plantepleje 10 dage 14.06. 

Stentilhugning 10 dage 14.06. 

Græs, vækstforhold og pleje 10 dage 14.06. 

Brandforanstaltninger ved 

ukrudtsbekæmpelse 

1 dag 20.01. 24.02. 17.03. 

 

opfølgningskursus 

1 dag 27.01. 03.03. 24.03. 

Yderligere information 

og tilmelding 8747 5700 

eller se mere på www.ju.dk 


Udbud med krav om detailprojektering 

Uofficielt har det altid været 

sådan i det små. Nu er det blevet 

officielt i flere sager: Anlægsgartnerfirmaer 

pålægges 

en del af detailprojekteringen. 

Det er nogle medlemmer af 

Danske anlægsgartnere stødt 

på i udbud den senere tid. 

„I en konkret sag skal anlægsgartneren 

levere og opsætte 

nogle træplantekasser i 

henhold til en principtegning 

og en belægningsplan hvoraf 

placering og størrelse kan aflæses. 

Anlægsgartneren skal, 

hvis han tildeles opgaven, 

forestå færdigprojekteringen 

inklusiv nødvendige beregninger 

og tegninger som skal 

godkendes af bygherren. Det 

præciseres i udbuddet at entreprenøren 

har projekteringsansvaret,“ 

forklarer Kim 

40 

Tang, fagkonsulent i Danske 

Anlægsgartnere. 

Denne type udbud rejser en 

del spørgsmål, fortsætter han. 

Skal der f.eks. tegnes en særskilt 

forsikring hvis der sker fejl 

i projekteringen? Og kan man 

kræve ekstra betaling hvis 

bygherren forkaster detailprojekteringen? 

Grundlæggende er den nye 

tendens problematisk, da det 

fordyrer udbuddet, sår usikkerhed 

om den ønskede ydelse 

og ændrer den traditionelle 

rollefordeling, vurderer Kim 

Tang. Både Håndværksrådet 

og Danske Anlægsgartnere vil 

arbejde for at undgå denne 

form for udbud, eventuelt ved 

at udnytte bekendtgørelsen 

om kvalitetssikring for statslig 

eller statsstøttet byggeri. 

Jan Gottlieb (tv) og Benny Svenningsen: Vil være blandt de vigtigste 

leverandører inden for branchen. Og så må man være omstillingsparat. 

Prodana og Svenningsens i partnerskab 

To af de største danske aktører 

inden for græsmateriel, Prodana 

Seeds A/S og Svenningsens 

Maskinforretning A/S, har udvidet 

deres samarbejde til et 

partnerskab. Prodana er nu 

eksklusiv forhandler af Svenningsens 

maskiner til golfen i 

Danmark. Prodana står for 

salg, rådgivning og demonstration, 

mens Svenningsens 

har ansvar for maskinimport 

samt eftermarkedet med service 

og reservedele. 

Benny Svenningsen, salgsdirektør 

hos Svenningsens: ”Opdelingen 

giver os mulighed for 

at videreudvikle vores forhandlerstrategi 

på udvalgte 

områder af vores brede produktsortiment. 

Vi supplerer 

hinanden og bliver dermed en 

stærkere spiller på markedet.” 

Jan Gottlieb, markedsdirektør 

hos Prodana: „Vores konsulenter 

er eksperter i anlæg, 

pleje og vedligeholdelse af 

græsarealer. Nu udvider vi vores 

eksisterende maskinprogram 

med nogle af verdens 

bedste maskiner til vedligeholdelse 

af golfbaner.“ 

Om baggrunden for det nye 

partnerskab henviser de to 

virksomheder bl.a. til den hårde 

konkurrence og at den finansielle 

krise har sat en dæmper 

på investeringslysten. „Vil 

man gerne være blandt de vigtigste 

leverandører inden for 

branchen, må man derfor konstant 

være omstillingsparat og 

på forkant med markedet,“ lyder 

det i en fælles udmelding. 

Næsten alle byggevirksomheder 

tager samfundansvar 

99% af byggeriets virksomheder 

har taget initiativer der 

falder ind under CSR, Corporate 

Social Responsibility, sådan 

som begrebet defineres i 

EU. Det viser en medlemsundersøgelse 

af Dansk Byggeri. 

Initiativerne kan f.eks. være at 

sponsorere sportsklubber, føre 

en aktiv seniorpolitik, yde midler 

til velgørenhed, bruge etisk 

forsvarlige byggematerialer og 

deltage i kommunale integrationsprojekter. 

CSR kan oversættes til samfundsansvar. 

Det handler om 

at integrere sociale og miljømæssige 

hensyn i forretningen 

så driften er bæredygtig og 

personalepolitikken langsigtet. 

I alle tilfælde er CSR et vigtigt 

værktøj i byggeerhvervet 

og bliver endnu vigtigere, lyder 

det fra Dansk Byggeri. 

„Det er sikkert at CSR vil komme 

mere og mere i fokus. Det 

gælder for private og offentlige 

bygherrer der i stigende 

grad efterspørger en veldefineret 

CSR-strategi hos leverandørerne 

og dermed gør virksomhedens 

etiske adfærd til et 

konkurrenceparameter,“ oplyser 

Henriette Thuen der er ansvarlig 

for undersøgelsen. 

Selv om næsten alle virk- 

EU-kommissionens 

definition på CSR: 

„A concept whereby companies 

integrate social and 

environmental concerns in 

their business operations and 

in their interaction with their 

stakeholders on a voluntary 

basis.“ 

Illustration af Morten Voigt 

gengivet fra Byggeriet. 

somheder praktiserer CSR, efterlyser 

mange også en konkretisering. 

Thuen erkender 

også at CSR virker uoverskueligt. 

„Men det gælder om bare 

at tage initiativer der hvor 

virksomhedens kerneforretning 

bedst understøttes,“ forklarer 

hun. 

Og det bliver stadig sværere 

at undslå sig, supplerer Christina 

Lollike fra Handelshøjskolens 

Center for CSR. „Virksomhederne 

kan ikke ignorere 

at der efterhånden er en udbredt 

forventning om at de - 

store som små - som minimum 

skal vise deres samfundsansvar,“ 

oplyser hun. Helt konkret 

skal samfundsansvaret nu 

afrapporteres ifølge Årsregnskabsloven, 

og virksomheder 

der byder på opgaver i EU-regi 

vil møde krav om grønne og 

sociale tiltag. 

CSR-kronerne bliver tit givet 

mere af samvittighedsgrunde 

end i et håb om afkast. Men 

bundlinjen behøver ikke at lide 

af den grund, forklares det 

i Dansk Byggeris blad Byggeriet. 

„Vi tror på at det er det 

rigtige uden at kalkulere det 

kroner og ører. Men vi driver 

en forretning og tror at glade 

og motiverede medarbejderes 

humør smitter af på kundernes 

humør,“ forklarer f.eks. 

Bjarne Andersen der er salgsog 

markeringchef i entreprenørvirksomheden 

Enemærke 

& Petersen A/S. sh 

KILDER 

Dansk Byggeri (2009): Byggeriet og 

samfundsansvaret. 

www.danskbyggeri.dk 14.12.09. 

Byggeriet 9/2009. 


Nyt logo, slogan og navnetræk 

Danske Anlægsgartnere har fået fornyet sit bomærke. Det 

stiliserede blad er bevaret, men spejlvendt. Og kassen rundt 

om bladet er væk, mens den lysegrønne farve er uændret. 

Det hidtidige bomærke er fra 1977. Selv om nogen har kaldt 

det en afpillet rødspætte i en fiskekasse, så symboliserer det 

et blad og en sten, fagets bløde og hårde side forenet i samme 

mærke. Med det nye logo er kun det bløde blad tilbage. 

Til det nye logo er der samtidig tilknyttet en variant hvor 

navnetrækket ‘Danske Anlægsgartnere’ indgår - og endnu et 

hvor også det nye slogan ‘så bliver ude bedst’ er med. Det 

hele er dele af en ny markedsføringskampagne hvor en relancering 

af hjemmesiden www.dag.dk også indgår. 

Bag det ny logo står Subsero 

og Danske Anlægsgartneres 

markedsføringsudvalg. 

Herfra forklares at logo og 

navnetræk sammen udtrykker 

fagets bløde og hårde side. 

Bladet har bare skiftet rolle 

og repræsentererer nu i grafisk 

forstand den hårde side. 

Logoet fra 1977. 

Det fik først senere 

den nuværende 

farve. 

Sådan så det ud 

før 1977. Klassisk 

old-school. 

Skov og Landskab fyrer hver tiende 

Skov & Landskab er nødt til at 

skære i sin stab på grund af 

svigtende finansiering af skovforskningen 

og generelle besparelser 

på Københavns Universitet. 

Den 7. januar blev 10 

medarbejdere afskediget og 

der blev truffet aftale med 14 

andre om nedsat arbejdstid eller 

frivillig fratrædelse. Når 

stillinger nedlagt i 2009 medregnes 

svarer det til en samlet 

reduktion på cirka 25 årsværk 

eller 10 % af medarbejderne. 

„Det er den tredje nedskæringsrunde 

på mellem 10-15% 

af medarbejderstaben i løbet 

af de seneste otte år, så jeg 

håber inderligt at det bliver 

den sidste,“ siger Niels Elers 

Koch, direktør for Skov & 

Landskab. „De generelle besparelser 

på Københavns Universitet 

må vi naturligvis tage 

vores del af. Men det er bekymrende 

og uforståelig at 

der skæres på den statslige finansiering 

af skovforskningen 

i en tid hvor skovene er så højt 

placeret på den internationale 

politiske dagsorden,“ udtaler 

Niels Elers Koch. 

3F er på vej til at fusionere med TIP 

De to største forbund på byggeriets 

område, 3F og TIB, er 

blevet enige om at arbejde sig 

frem mod en fusion. Det vil 

samle de fleste bygningsarbejdere 

i Danmark i et forbund. 

3F står for Fagligt Fælles Forbund 

der bl.a. organiserer hele 

anlægsgartnerområdet. TIP 

står for Fagforbundet Træ-Industri-Byg. 

Den kommende 

sammenslutning påvirker dog 

ikke de nuværende overenskomstforhandlinger 

da den 

formelle sammenlægning først 

ventes at ske i forbindelse med 

en urafstemning på TIPs’ og 

3F’s kongresser i september 

2010. TIP var tæt ved at blive 

en del af 3F i 2004 da 3F blev 

dannet, primært på grundlag 

af Specialarbejderforbundet. 

Valget blev dog at stå udenfor, 

men siden er behovet for 

stærk faglig organisering - 

ikke mindst på byggeområdet 

- forstærket, lyder det i en fælles 

udmelding fra de to parter. 

Privat have, Holland 

Passion for Rhododendrons 

For yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com 

VAN DEN BERK RHODODENDRON GMBH | BIRKENSTRASSE 41 | DE-26180 RASTEDE | TYSKLAND | TLF. +49 (0)4483 930 5013 | FAX +49(0)4483 930 5014 | WWW.VDBERK.COM 


Toppen af Ebeltoft 

er åben for alle 

På Entreprenørskolen har 

Dansk Byggeris medlemmer i 

40 år kunnet efteruddanne 

sig. Nu har skolen skiftet navn 

til ‘Toppen af Ebeltoft’. Samtidig 

åbnes dørene for alle kurser, 

møder, overnatninger, fester 

mm. i privat eller virksomhedsøjemed. 

Ikke kun for sine 

egne. „Vi lever i omskiftelige 

tider, og selvfølgelig har vi 

også indrettet os efter det. Hele 

2009 er blevet brugt på omlægningen 

af Entreprenørskolen 

til full-service hotel og 

konferencecenter,“ fortæller 

direktør Carsten B. Jakobsen. 

Han oplyser samtidig at navnet 

Entreprenørskolen vil blive 

bevaret som binavn for at minde 

om 40 års kursuserfaring og 

så tidligerre gæster stadig husker 

stedet. www.eskole.dk. 

Ny præmieordning 

for eud-elever 

En bonus på op til 50.000 kr. til 

arbejdsgivere som indgår uddannelsesaftaler 

med EUD-elever. 

Det er indholdet i en ordning 

som folketinget har vedtaget 

med virkning fra 15. december 

for at få flere praktikpladser. 

Aftalerne skal være 

indgået fra 5. november 2009 

til 31. december 2010. Bonussen 

udbetales som 6.000 kr. pr. 

måned de tre første måneder. 

Derefter udbetales 16.000 kr. 

efter fire måneders ansættelse 

og 16.000 kr. efter syv. Ordningen 

omfatter ikke voksenelever 

eller elever med tilskud efter 

lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 

www.aer.dk. 

Byggeklassifikation 

skal udvikles mere 

Det trækker ud med at få indført 

det ‘digitale byggeri’ hvor 

al teknisk kommunikation er 

it-baseret, og tegningerne er 

3D-modeller. Et af problemerne 

er at den fælles standard 

Dansk Byggeklassifikation ikke 

er udviklet nok. Det skal der 

nu rådes bod på i et samarbejde 

mellem virksomhedsnetværket 

DiKon og Erhvervs- og 

Byggestyrelsen. Klassifikationen 

skal internationaliseres, 

der skal skabes en ejerstruktur, 

spørgsmålet om it-understøttelse 

skal afklares og der skal 

laves praktiske vejledninger. 

42 

Greenkeepere til møde i krisens skygge 

Samarbejde med Dansk Golfunion, miljøkrav, uddannelser, vedtægter 

og formandskifte var blandt emnerne på årets generalforsamling 

Den økonomiske krise har 

sat sig spor i golfverdenen 

med betalingsstandsninger og 

konkurser i flere klubber. „Og 

vi må nok konstatere at der 

kommer flere, måske mange 

flere,“ hedder det i lederartiklen 

i Greenkeeperen 4/2009. 

Det prægede også generalforsamlingen 

i Danish Greenkeepers 

Association holdt i Fåborg 

den 20. oktober for godt 100 

af sine medlemmer. 

De økonomiske problemer 

har bl.a. betydet at greenkeeperne 

ikke har fået mere ansvar 

og bedre forhold, beklagede 

formanden Bendy Sørensen 

i sin beretning. „Tværtimod 

har vi måtte lægge øre til 

adskillelige meget ubehagelige 

historie om de metoder 

som er blevet anvendt i nogle 

golfklubber for at komme af 

med greenkeepere eller chefgreenkeepere. 

Han afviste den 

løsning man nogle steder har 

grebet til for at spare penge, 

nemlig at bruge frivillig arbejdskraft 

til at passe banerne. 

„Tværtimod er vi ret sikre på 

at pasningskvaliteten vil falde 

kraftigt, og at disse misforståede 

forsøg på at spare vil koste 

medlemmer.“ 

Bendy Sørensen slog også til 

lyd for mere samarbejde med 

Dansk Golfunion. Greenkeeperne 

har præsenteret unio- 

nen flere forslag til hvordan 

man kan samarbejde, også om 

økonomien. Konkrete oplæg 

vil følge, lovede formanden 

der også pegede på problemet 

med utålmodige golfspillere 

der har ramt greenkeepere 

med deres bolde. Det var et 

problem som man også ville 

samarbejde med Dansk Golfunion 

om, forklarede Bendy 

Sørensen der med generalforsamlingen 

stoppede efter ti år 

som formand. 

På generalforsamlingen blev 

der også vedtaget fornyede 

vedtægter der bl.a. indebærer 

at foreningens geografiske regioner 

er reduceret fra 12 til 8. 

Og så blev Per Knudsen, chefgreenkeeper 

i Viborg Golfklub, 

udnævnt som ‘Årets 

Greenkeeper’. Baggrunden er 

ikke mindst at han som den 

første har fået sin golfbane 

miljøcertificeret. 

Ny formand i foreningen er 

39-årige Martin Nilsson der er 

chefgreenkeeper i Københavns 

Golfklub. Han får i bestyrelsen 

støtte af eksformand 

Bendy Sørensen samt Per Sørensen, 

Morten Terkelsen, Jens 

Jørgen Poulsen, Jan Ebdrup 

foruden Greenkeeperens redaktør 

Karsten Bjergø. 

Den nye formand ser tre 

nøgleopgaver i de kommende 

år. Den ene er greenkeepernes 

uddannelser som skal være 

bedre, mere formaliserede og 

mere krævende. Den anden 

opgave er at leve op til de stadig 

mere stramme miljøkrav, 

ikke mindst hvad angår pesticider. 

Den tredje opgave er at 

forbedre og udbygge samarbejdet 

med Dansk Golfunion. 

I et nye år må golfklubber og 

greenkeepere også fortsat 

kæmpe med den økonomiske 

krise. De kriseramte baner er 

de nye store millionanlæg der 

ligger ofte langt fra de store 

byer og ikke har det befolkningsunderlag 

der skal til for 

at driften kan være positiv, 

hedder det i Greenkeeperen. 

„Men i det mindste kan vi 

glæde os over at stort set alle 

store golfprojekter bortset fra 

et enkelt omkring hovedstaden 

er standset helt eller sat 

på stand-by indtil udviklingen 

en dag ender, hvis den altså - i 

vor branche - ender,“ lyder de 

dystre toner. 

En enkelt baneer dog nyligt 

åbnet, nemlig Lyngbygaard 

Golf ved Århus som dermed 

har fået golfbane nr. fem i sin 

omegn. Banens anlæg blev 

dog påbegyndt tilbage i maj 

2007 før den den økonomiske 

krise satte ind. sh 

KILDE. Greenkeeperen 4/2009. 

Martin Nilsson har sat sig i formandstolen. Til højre ser forgængeren Bendy Sørensen til. Foto: DGA. 


Jagtudbytte med store variationer 

Med et udbytte på 5.000 krondyr 

og 124.000 rådyr blev der i 

jagtsæsonen 2008/09 igen sat 

ny rekord for de to arter siden 

den landsdækkende Vildtudbyttestatistik 

blev indført i 

1941. Der var også pæne tal 

for harer og agerhøns som der 

ellers gennem mange år er 

blevet stadig færre af. Udbyttet 

af harer var på samme niveau 

som i de seneste par sæsoner, 

og for første gang siden 

2002 var der en stigning i ud- 

Pukkelboldbanen i Kroksbäcksparken 

Skisport foregår ikke kun på 

jævne løjper, men også på 

pukkelpist. Og hvorfor kan 

man så ikke spille fodbold på 

pukkelbaner? Det kan man da 

også, i hvert fald i Kroksbäcksparken 

i Malmø. Bag den godt 

30 meter lange kunstgræsbane, 

der blev indviet i 2009, står 

kunstneren Johan Ferner 

Ström der ser projektet som en 

blanding af kunst og en bane 

til legende spontan idræt. Banen 

er ikke bare meget puklet, 

den har også meget særprægede 

mål. Om aftenen forstærkes 

særpræget af en be- 

Urnen sænkes 

med et specielt net 

Det kan kræve behændighed 

og præcision at sænke urnen 

ned i graven. Det skulle nødig 

gå galt i den følsomme situation. 

En løsning er at bruge et 

særligt net. Så kan selv pårørende 

uden problemer få urnen 

pænt ned. Et sådant net 

har Heidi Nielsen, graver ved 

Torsted Kirke, udviklet sammen 

med sin mand og designeleverne 

Anna Steensgaard og 

Lotte Fyno. Nettet er sat i produktion 

og kan købes hos de 

lokale bedemænd. 

byttet af agerhøns. Også udbyttet 

af skovsnepper blev helt 

usædvanligt stort, 35% højere 

end året før. Derimod faldt 

udbyttet af kaniner fra 5.400 

til 2.100, især fordi der i 2008 

stort set ikke blev skudt kaniner 

på Endelave. Øen der har 

en af landets største kaninlokaliteter, 

er ramt af kaninpest. 

Det samlede vildtudbytte i 

jagtsæsonen 2008/09 er samlet 

næsten uændret i forhold til 

sæsonen før. www.dmu.dk. 

Foto af Pekka Käppä gengivet fra Landskab. 

lysning der skaber mønstre i 

græsset. Spillet bliver også meget 

anderledes. Under de 

uvante forhold og de mange 

tilfældigheder banen skaber, 

neutraliseres de traditionelle 

evner til spillet. Elitepillere har 

foreslået banen til træning for 

at øve sig i det uforudsigelige. 

Bag projektet står også Malmø 

Kommune og landskabsarkitekterne 

Anders Dahlbäck og 

Siv Degerman. sh 

KILDE. Sten Göransson, Emma Jonasson, 

Johan Ferner Ström (2009): 

Världens första puckelbollplan i 

Kroksbäcksparken. Landskab 7/09. 

Med en engcon tiltrotator skaber 

du dine egne mesterværker. Den er et 

professionelt stykke værktøj, som garanterer 

et topresultat – ganske enkelt et 

suverænt konkurrencemiddel. 

The noble art of digging 

GRØNT MILJØ 1/2010 43 

www.syre.se 

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg 

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk 

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund 

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 

info@engcon.se • www.engcon.se 

Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23

Kuling, regn og nyt løv fik to træer til at segne i Fælledparken i København 6. maj. Med et tragisk resultat. 

2009 var endnu en fin vækstsæson 

Pænt med varme og regn nok, men også apriltørke og decemberfrost 

Et generelt varmt og solrigt 

år med et lille overskud af 

nedbør. Sådan var 2009 hvor vi 

samtidig slap for kraftige storme, 

men til gengæld fik sommerkuling. 

Og en tør, varm 

april og en overraskende kold 

december. For planterne blev 

det dog alt i alt til en god 

vækstsæson lige som det varmere 

år 2008. 

Årsmiddeltemperaturen for 

hele landet blev 8,8°C oplyser 

Danmarks Meteorologiske Institut. 

Det er 1,1°C varmere 

end normalgennemsnittet beregnet 

for 1961-90. De 8,8oC deler 2009 med 1953, 1975 og 

2005. Kun 11 år har været varmere 

siden 1874 da målingerne 

begyndte. Det blev ikke så 

varmt som de tre foregående 

år, men de var også de varmeste 

vi har haft med 2007’s 

9,5oC som rekord. Af de seneste 

22 år har 20 været varmere 

end normalt. Siden 1870 er 

temperaturen steget med 

1,5°C. Og i 2009 var det kun 

juni, oktober og december der 

ikke var varmere end normalt. 

Nedbørmæssigt fik landet i 

gennemsnit 733 millimeter, 21 

millimeter eller 3% over normalen. 

Specielt november blev 

våd, mens april var meget tør. 

Der var store regionale forskelle, 

fra 573 mm på Born- 

44 

holm til 863 mm i Syd- og Sønderjylland. 

Årsnedbøren i Danmark 

er steget omkring 100 

millimeter siden 1870. 

Solen skinnede i 1.793 timer, 

20% over normalen, ikke 

mindst på grund af den solrige 

april. Det blev det syvende solrigeste 

år siden regelmæssige 

målinger startede i 1920. Solskinstimerne 

har siden 1980 

vist markant stigende tendens. 

Varm og tør april 

Vinteren 2009 var med 1,5°C 

langt koldere end de to foregående 

vintre, og blev kun lidt 

varmere end normalen. Antallet 

af frostdøgn var 49 mod 

normalens 53. Det var samtidig 

en ret tør vinter i modsætning 

til de sidste års regnkaskader. 

Den relativt kølige vinter 

betød at udspringet ikke 

var nær så tidligt som de foregående 

år. Den første anemone 

blev registreret 18. marts, 

en måned senere end året før. 

Forårsmånederne bød på sol 

og varme langt over normalen, 

især i april der med 9,4°C 

var rekordvarm og tilmed meget 

tør. Kun 10 mm som landsgennemsnit 

var hård kost for 

nye planter. „Planter der blev 

plantet lige inden kan have 

fået problemer, og de plæner 

der blev sået inden fik næppe 

gang i væksten i april. Vi har 

dog ikke meldinger om alvorlige 

problemer,“ oplyser Henril 

Ward Poulsen, fagkonsulent i 

Danske Anlægsgartnere. 

Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, 

Skov & Landskab: 

„Selvfølgelig var det tørt i 

april, men det var nok mere et 

problem for dem der skulle 

vande end det var for planterne. 

Vi plantede i januar 65 nye 

prydtræer i bytræarboretet - 

barrodede på bar mark - og de 

har alle klaret det i fin stil med 

lidt vand på passende tidspunkter.“ 

Om ikke andet blev planterne 

reddet af regnen der kom 

med begyndelsen af maj. Samtidig 

kom der blæst fra nordvest. 

Det var en kombination 

der sammen det nyudsprungne 

løv satte træerne stabilitet 

på prøve. Den 6. maj væltede 

et bøgetræ i Fælledparken i 

København hvorved en bilist 

blev dræbt. Det satte yderligere 

gang i de kommunale parkforvaltningens 

kontrol med 

farlige træer. 

Lun sommer, kold juni 

Det lune forår gik over i en kølig 

juni der afbrød en ellers 19 

måneder lang række med 

temperatur over normalen. 

Måneden bød også på kraftig 

regn. Den østlige del af landet 

blev nærmest lagt under vand 

den 11. og 12. juni. Monsterregn 

og kloakproblemerne 

kom igen i overskrifterne. 

Trods den kølige juni var 

sommeren under ét lidt varmere 

end normalt. Vejrskiftet 

kom omkring Sankt Hans med 

to ugers hedebølge. Egentligt 

tørke var der dog ikke tale om, 

og sommeren var som helhed 

lidt fugtigere end normalt. 

Planterne havde gode vilkår. 

Den 30. juli bød på overraskende 

hård vind, på Vestkysten 

med hård kuling og vindstød 

af stormstyrke. Den varme 

juli og juli kulminerede 

godt ind i august. Sommerens 

højeste temperatur på 32,7°C 

blev målt 20. august i Sønderjylland. 

Det var stadig varmt 

og solrigt da fagudstillingen 

Have & Landskab blev holdt 

26.-28. august. 

Efteråret var lidt varmere og 

vådere end normalen. Den første 

nattefrost kom i oktober 

og allerede 4. november kom 

det første drys sne. November 

blev meget fugtig med hele 27 

nedbørsdøgn - ny rekord. Den 

var også meget blæsende, 

men det nærmeste man kom 

en storm var 18. november. 

Den kolde december 

Året sluttede med en december 

koldere end normalen 

(1961-90) og med frost og sne. 

Det blev en hvid jul for første 

gang siden 1995 selv om det 

tøede stærkt juledag. Og anlægsgartnere 

og andre fik omsider 

brug for deres snegrej Laveste 

temperatur (-16,7°C) blev 

målt efter midnat til 1. januar 

2010 i Tylstrup. Den tæller 

med i 2009 fordi det meteorologiske 

døgn går kl. 7 til 17. 

Gav det kolde december 

problemer for planterne? 

„Man kunne måske forestille 

sig at nogle planter kunne få 

skader efter det relativt varme 

efterår hvor nogle arter måske 

ikke fik afhærdet nok eller 

genblomstret for længe. Jeg 

har selv set roser med store 

knopper i sneen,“ fortæller 

Henrik Ward Poulsen. „Men 

generelt tror jeg ikke der har 

været problemer. Det har været 

et godt planteår.“ sh 

KILDER 

Danmarks Meteorologiske Institut. 

www.dmi.dk. 

Samtaler med Henrik Ward Poulsen 

og Palle Kristoffersen (12.1.10) 


Hård konkurrence følges af større vækst 

En tæt bestand af planter, og 

dermed en hård konkurrence 

om lys, vand og næring, forøger 

væksten det følgende år. 

Ja, man kan næsten sige at 

planter reagerer på fortiden. 

I en undersøgelse fra University 

of Michigan har forskere 

undersøgt fire års udsving i 

populationen af fire almindelige 

staudearter fra Michigans 

tørre sandede egne for at finde 

ud af hvordan planterne 

reagerer med hinanden. Ikke 

overraskende fandt de frem til 

at planterne konkurrerer og 

påvirker hinanden negativt i 

løbet af sommer, efterår og 

forår. Mere overraskende er 

det at at jo tættere planterne 

havde stået i en vækstsæson, 

jo mere blev deres vækst forøget 

det følgende år. 

”Hvis en art f.eks. havde en 

stor og tæt population for et 

år siden, viste det sig at fremme 

den nuværende populations 

vækst, også selv om planterne 

stadig konkurrerer præcis 

som året før,” siger Emily 

Farrer fra University of Michigan 

i en pressemeddelelse. 

Denne tidsforskudte interaktion 

skyldes bl.a. effekten af 

den større mængde dødt 

plantemateriale, mener forskerne. 

Efter at planter dør og 

omsættes i løbet af vinteren, 

bliver næringsstoffer frigivet 

som fremmer plantevækst. 

Michigans steppelandskab er præget af græsser som Andropogon 

scoparius og Andropogon gerardii og små buske som spinkel kambusk - 

Koeleria macrantha. Foto: University of Michigan. 

Desuden holder laget af plantemateriale 

også på fugtigheden, 

hvilket er en fordel for 

planter som kæmper med 

præriens tørre miljø. Undersø- 

gelsen bliver offentliggjort i 

tidsskriftet American Naturalist 

i februar. lt 

KILDE. Pressemeddelelse fra 

University of Michigan 21.12.2009. 


Af Torben Kastrup Petersen 

Denne vinter har været en 

undtagelse, men ellers er 

det blevet normalt at græsset 

gror helt hen i december på 

grund af de meget milde vintre 

som klimaforandringerne 

med medført. Golfsæsonen er 

i alt forøget med et par måneder 

inden for de sidste 5-10 år. 

I takt med den forlængede 

sæson har vi i de seneste år set 

flere og flere klubber der vælger 

at holde deres greens åbne 

hele året. Denne service for 

medlemmer ses især i disse tider 

hvor finanskrisen har ramt 

de danske golfklubber, og 

hvor kampen om greenfeegæster 

og medlemmer er 

stærkt intensiveret. 

At holde greens åbne for 

spil hele året kan dog have 

meget uheldige konsekvenser 

om foråret, hvor de mange 

golfspillere er klar til at indtage 

golfbanerne og måske bliver 

hindret i at komme i gang 

på grund af dårlige greens. 

Græs er sårbart i frostvejr 

Set ud fra et agronomisk udgangspunkt 

kan frost skade 

græsset enten direkte eller indirekte. 

Så snart temperaturen 

kommer under nul grader ved 

græsoverfladen, begynder 

vandet i luften at kondensere 

og der dannes iskrystaller på 

46 

Et hårdt angreb af sneskimmel i løbet af efteråret og vinteren kan tage lang tid at komme over i foråret. 

Vær kritisk med vinterspil på greens 

For at undgå forårsproblemer med græsset kan begrænsninger være nødvendige 

overfladen af græsset. Inden i 

græssets blade vil plantecellerne 

efterfølgende fryse til, og 

det er ved dette scenarie at 

græsset er meget følsomt. 

Hvis der tillades trafik på 

græsset ved frost (fødder, vogne 

etc.) vil de frosne celler i 

græsset ødelægges, og græsset 

vil misfarves og få et mere 

sort/gråt udtryk inden græsset 

dør og bliver gult. Græs har 

ganske vist en god evne til at 

komme igen, men evne til at 

regenerere afhænger af skadens 

størrelse og væksthastigheden 

som selv sagt er meget 

lav om vinteren. En stor skade 

om vinteren vil derfor forblive 

stor, indtil væksten i græsset 

er tiltaget. 

Hvor der er meget trafik vil 

græsset kunne miste sin tæthed 

og ensartethed og være 

modtagelig for angreb af eksempelvis 

sneskimmel der er 

den mest udbredte svampesygdom 

på de danske golfbaner 

og forretter stor skade. 

Også sårbart når det tør 

De fleste er klar over at man 

ikke skal gå på frosne greens, 

men de færreste er klar over 

at græsset også er sårbart når 

frosten har forladt greenen. 

Når græsset tør, vil iskrystallerne 

på overfladen smelte først 

efterfulgt af iskrystallerne inde 

i plantecellerne. Græsset vil på 

dette tidspunkt være meget 

blødt og vil let kunne skades 

ved direkte trafik. 

Når den øverste del af jorden 

tør op, skaber det nye 

problemer for græsset. I denne 

situation vil det smeltede is fra 

planterne og det øverste jordlag 

kunne danne en slags 

vandfilm mellem det øvre optøede 

jordlag og det frosne 

jordlag nedenunder. Det øverste 

jordlag bliver derfor meget 

ustabilt, og ved trafik vil såvel 

græsblade og som rødder kunne 

tage alvorligt skade. 

De fleste golfspillere vil ikke 

kunne iagttage dette faktum, 

da de kun kan se den optøede 

overflade der inviterer til spil. 

Det er i sådanne situationer at 

greenkeeperen kommer under 

voldsomt pres for at åbne banen 

for spil, men det er netop 

her at risikoen for skade på 

græsset er størst, og hvor især 

svampeangreb bagefter vil 

sætte sine tydelige spor. 

Om foråret betales prisen 

Et massivt svampeangreb vil 

påvirke greens udseende og 

spillekvalitet langt ind i foråret 

og kan betyde at klubben ikke 

kan åbne banen for spil på det 

tidspunkt hvor indtægterne 

fra greenfee begynder at stige 

igen. I et så lille land som Danmark 

rygtes det hurtigt, hvem 

der har gode greens om for- 

året. Det kan derfor hurtigt vise 

sig at være en dårlig forretning 

hvis klubbens greens ikke 

er spilbare fordi de har været 

åbnet for spil om vinteren. 

En generel regel er derfor, 

at jo mere spil der tillades i perioder 

med lav temperatur, 

desto større er risikoen for skade 

på græsset og jo længere 

tid tager det at opnå en acceptabel 

spilleflade om foråret. 

Det er entydige erfaringer fra 

både Danmark og udlandet. 

Hver bane sine grænser 

Beslutningen om golfbanen 

skal være åben for spil må være 

op til greenkeeperen. 

Greenkeeperen har den professionelle 

erfaring og know 

how til at finde balancen mellem 

ønsket om spil, og kravene 

til overfladen set over en 

hel sæson. Hver bane har sine 

egne specielle forhold der sætter 

unikke grænser for hvornår 

vinterspil kan lade sig gøre. 

Tendensen med øget spil om 

vinteren giver således de danske 

golfbaner nogle udfordringer. 

I nogle situationer må der 

sættes begrænsninger for spillet, 

men disse begrænsninger 

kan over en hel sæson give 

rigtig god mening. ❏ 

SKRIBENT 

Torben Kastrup Petersen er banechef 

i Dansk Golf Union. Han kan kontaktes 

på tkp@dgu.org eller 4040 9102 

hvis man ønsker flere oplysninger. 


Kontrol med fælles goder 

En af årets nobelpriser gik til Elinor Ostrom der 

bl.a. arbejder med græsfælleder 

Fælles goder som f.eks. fælles 

græsningsfælleder kan 

godt fungere i praksis selv om 

hver enkelt bruger kan fristes 

til at misbruge fælleden bliver 

udpint og ødelagt til alles fortrydelse. 

Der er nemlig en kollektiv 

straffemekanisme som 

sørger for at ramme de formastelige 

misbrugere. 

Det er en af konklusionerne 

i det arbejde som amerikaneren 

Elinor Ostrom (1933-) har 

arbejdet med. Så kvalificeret 

at hun i 2009 fik nobelprisen i 

økonomi om fælles goder. De 

kan f.eks. være fortidens græsningsfælleder. 

Eller de fælles 

goder vi bruger i dag, f.eks. 

fælles fiskevand eller vandresevoirer 

eller offentlige veje 

og byrum. 

Elinors forskning kan bl.a. 

ses som et svar på biologen 

Hardins berømte artikel ‘Fælledens 

tragedie’. Hvis bønderne 

kun ser på egen gevinst, vil 

de overgræsse fælleden så alle 

i sidste ende taber. En bonde 

kan f.eks. sætte en ko ekstra 

ud på den fuldt udnyttede 

fælled og få en nettofordel 

fordi den ekstra ko mere end 

opvejer det tilvæksttab hans 

øvrige køer derved får. Det øvrige 

tilvæksttab rammer de 

andre bønder. Så ind med den 

ekstra ko. Men da alle bønderne 

tænker sådan kan man 

ikke undgå overgræsningen. 

Det typiske svar er enten privatisering 

gennem udstykning 

(typisk for fælleder) eller en 

statslig kontrol (typisk for 

overfiskeri). Der er mange eksempler 

på at fælles goder er 

blevet udpint uden sådanne 

initiativer. Men som Ostrom 

påviser er der også masser af 

eksempler på at fælles goder 

ikke er blevet misbrugt. 

Hun bruger teorien om det 

‘gentagne spil’ der går ud på 

at et samarbejde kan opstå 

spontant mellem parter der ellers 

kunne være fristet til at 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder 

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Transporthastighed 28 km/t 

To automotive kørepedaler til frem og bak 

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer 

Sætter man en ekstra ko ind på den fuldt udnyttede fælled, snyder man 

de andre. Og får senere deres straf at føle. Foto: Colourbox. 

snyde hinanden. Forklaringen 

er at en der snyder i spillet kan 

blive straffet i en senere runde. 

Teorien er bl.a. underbygget 

i spil der er baseret på den 

samme problemstilling. Ja, faktisk 

vil man tit straffe asocial 

adfærd langt ud over hvad der 

egentligt ligger i deres egeninteresse. 

Det er en adfærd 

der kan ligge dybt i generne 

fordi det har gavnet arten. 

Hvorfor opstår der så nogle 

gange problemer med fælles 

goder? Det gør der når der 

Hako 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

Citymaster 1200 

Citytrac 4200 

ikke er klare ejendomsrettigheder. 

Fælles goder fungerer 

ikke hvis de er et ureguleret 

tag-selv-bord. Klare ejendomsrettigheder 

er derfor både forudsætningen 

for fælles goder 

og for et velfungerende marked 

uden markedsvigt. sh 

KILDER 

www.nobelprize.org. 

Garrett Hardin (1968): The Tragedy of 

the Commons. Science Magazine. 

Otto Brøns-Petersen (2009): Gevinsten 

ved gensidighed. Weekendavisen 42/ 

09. 

Professionel gadefejemaskine 

og redskabsbærer 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Grønne tage med i 

klimaplanlægning 

Nye tage skal være grønne. 

Det er en del af den klimaplan 

som Københavns Kommune 

vedtog i august. I lokalplaner 

skal det fremgå at nye byggerier 

med en tagkonstruktion 

under 30 graders hældning 

skal udføres med grønne tage. 

Målsætningerne i klimaplanen 

skal dog indarbejdes i den næste 

kommuneplan før det bliver 

et krav. Indtil da skal hvert 

byggeprojekt forhandles med 

bygherrerne fra sag til sag. 

Det planlagte byggeri de 

næste tre år kan give 130.000 

m 2 grønt tag og de næste seks 

år 325.000 m 2 . Foreløbig er 

tagbevoksningen på Rigsarkivet 

landets største og vil til 

næste forår være groet til. 

Når grønne tage indgår i en 

klimaplan, er det især fordi de 

kan opsuge, fordampe og forsinke 

op meget regn og dermed 

forebygge oversvømmelser, 

oplyser konsulentfirmaet 

Cowi. Grønne tage har dog 

også andre fordele, bl.a. at de 

isolerer bygningen og giver 

flora og fauna bedre kår. 

Jorden desinficeres 

med mikrobølger 

Den hollandske maskine Agritron 

til at opvarme og desinficere 

jord med mikrobølger 

kommer i handelen i år, skriver 

Bent Leonhard, GartnerRådgivningen 

i Gartnetidende (1/ 

2010). De fleste svampesporer, 

bakterier og ukrudtsfrø dræbes 

af behandlingen der primært 

udføres i væksthusgartneriet 

og i planteskole, men 

undtagelsesvist også kan komme 

på tale i haver og parker, 

f.eks. i rosenbede. 

Den nye maskine danner mikrobølger 

og radiofrekvente 

bølger ved hjælp af strøm. 

Bølgerne danner et højfrekvent 

elektrisk felt hvorved 

jorden varmes op. Teknikken 

48 

.Roughklipper med 

nye rotorskjolde 

John Deeres 8800 TerrainCut 

rotorklipper til rough og lignende 

blev introduceret i 

2008. Den er allerede nu kommet 

i en ny model med nye 

rotorskjolde inklusiv en klippehøjdejustering 

der betjenes 

med et håndtag, ikke værktøj. 

Systemet sikrer at skjoldenes 

frontruller fastholder deres 

position når først klippehøjden 

er valgt - hvorved klippehøjden 

kan ændres hurtigt og let 

fra 25 til 102 mm i 6 mm trin. 

Klipperen drives af en 43 hk 

dieselmotor og har fem uafhængige 

rotorskjolde på 53 

cm som giver en samlet klippebredde 

på 2,2 meter. 

er meget energibesparende i 

forhold til den dampning man 

hidtil har brugt. Energiforbruget 

anføres til 20% i forhold til 

dampmetoden - som tilmed 

ikke virker nær så dybt. Besparelsen 

skyldes bl.a. at varmen 

ikke tilføres udefra, men dannes 

i jorden. Varmetabet er 

derfor begrænset. Fordelene 

kan betyde at decinficering af 

jord bliver mere udbredt, også 

som alternativ til pesticider 

Testmodellen har en effekt 

på 80 kW og kan varme jorden 

i 30 cm dybde til 96 grader. 

Maskinen tager 2 m 2 i minuttet. 

1 ha på fire døgn. Allerede 

i år ventes dog en maskine på 

200-300 kW. Bag udviklingen 

af maskinen står Koppert Machines 

støtter af fransk mikrobølgeteknologi 

samt idémanden, 

den hollandske gartner 

Leen van der Hoek. sh 

KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

JANUAR 

Kursus i AB 92 Forbruger. Horsens 

13/1. Slagelse 19/1. DAG. 

Skov & Landskabskonferencen 

2010. Nyborg 27/1. SL. 

Erfaringsmøde om erfaringer 

med rottespærrer. Tåstrup 27/1. 

TIR. 

Fugt i kældervægge. Århus 27/ 

1. Tåstrup 3/2. TIR. 

VVM. Vurdering af virkninger 

på miljøet. København 28-29/1. 

DB. 

Odla staden - Dyrk byen. Malmø 

28-29/1. MOV 

FEBRUAR 

Temadag om tilbagestrømningssikring 

af vandforsyningssystemer. 

Tåstrup 3/2. TIR. 

Pleje og etablering af indendørsbeplantning. 

Nyborg 4/2. 

BIB. 

Veje i åbent land. Vejle 9/2. CEU. 

Opbygningsbeskæring af unge 

allétræer. Hørsholm 9-10/2. SL. 

Udvikling og innovation - i det 

grønne projekt. Skovskolen, Nødebo 

10-12/2. SL. 

Hovedstadsseminar. Gladsaxe 

11/2. DB. 

Kursus for tilsynsførende - afløb, 

teori og praktik. Tåstrup 20/ 

4 og 22/4. TIR. 

Fornyelse af almene boligområder. 

København 22-23/2. DB. 

Spildevandsafledning i det 

åbne land. Århus 24/2. Tåstrup 3/ 

3. TIR. 

Efteruddannelse for kloakmestre. 

(½ dag) Århus 24/2. Tåstrup 

3/3. TIR. 

Introkursus for nye medlemmer. 

København 25-26/2. DAG. 

MARTS 2010 

Entrepriseret. Vejle 2/3. VEU. 

Temadag om miljø og kvalitet: 

Sikring og styring. Skovskolen, 

Nødebo 4/3. SL. 

No dig-metoder. Århus 4/3. Tåstrup 

11/3. TIR. 

Jord, bundsikring og stabilgrus. 

Hvidovre 9/3. VEU. 

Kirkegårdskonferencen 2010: 

Den gode kirkegård. Nyborg 9/3. 

SL, FKK. 

Health Design - terapihaver og 

haveterapi. 15/3. SL. 

Affald. Kolding 23-25/3. REN. 

Efteruddannelse for kloakmestre 

(hel dag). Århus 17/3. Tåstrup 

24/3. TIR. 

APRIL 2010 

Uddannelser i natur og friluftsliv. 

Skovskolen, Nødebo 12/4. SL. 

Lokal håndtering af regnvand - 

LAR. Århus 8/4. Tåstrup 14/4. TIR. 

European Tree Worker Certificate 

(ETW). Nødebo 10/4. SL, DTF. 

Vejvisning for lette trafikanter. 

Nyborg 13/4. VEU. 

Tilgængelighedsrevision. Odense 

20/4. VEU. 

MAJ 2010 

Naturvejledning A. Skovskolen, 

Nødebo 5-7/5. Eldrupgård, Djursland 

17-19/5. SL. 

Haveturisme. Frederiksberg 11/5. 

SL. 

Trafik og mobilitet. Næstved 17- 

18/5. DB. 

Trafiksaneringer i byer. Middelfart 

18/5. CEU. 

Dimensionering af vejbefæstelser. 

Nyborg 19/5. VEU. 

JUNI 

Bytræarboretet - resultater, 

rundvisning og demonstration. 

Hørsholm 1/6. SL. 

Læringsmiljø Nærmiljø - tværfaglig 

temadag for parkforvaltere 

og skolelærere. 3/6. SL. 

Åben Land Konferencen 2010: 

Forandringer i landbrugslandskabet, 

grøn vækst, vand og 

natur. Maribo 10-11/6. SL. DB. 

Den eventyrlige natur - fortællekursus 

med naturen som scene. 

Skovskolen, Nødebo 17-18/6. 

Eldrupgård, Djursland 16-17/9. SL. 

Verden i Danmark 2010 ‘As 

Found’. 17-18/6. SL. 

AUGUST 

Naturnær kontra traditionel 

skovbrug. Gunnerslevholm Gods 

21/8. SL. 

SEPTEMBER 

Ugekursus i afløbssystemers 

opbygning og funktion. Tåstrup 

27/9-1/10. TIR. 

OKTOBER 

Managing the Urban Rural Interface. 

København 18-21/10. SL. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud 

i det grønne’. 

www.gront3fpunkt.dk. 

Diplom i Parkvirksomhed: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning. Se 

www.landmaster.dk. 

. 

MØDER 

Danske Anlægsgartnere. Delegeretmødet 

29-31/1 2010. DAG. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

FFK Foreningen for Kirkegårdskultur. www.kirkegaardskultur.dk. 

MOV Movium. www.movium.slu.se. T +47 4041 5000. 

REN RenoSam. www.renosam.dk. T 4675 6661. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 


Miljøet når ikke målene 

Der er dog også lyspunkter i den femte 

miljøtilstandsrapport hvor klimaet er i fokus 

Danmark opfylder ikke EU’s 

mål om at stoppe nedgangen 

i den biologiske mangfoldighed 

inden 2010. Sådan 

lyder dommen i Danmarks 

Miljøundersøgelsers femte 

danske miljøtilstandsrapport, 

Natur og Miljø 2009 der samler 

og beskriver udviklingen 

for Danmarks natur, miljøet og 

danskernes sundhed. 

Naturen går fortsat tilbage i 

skovene, i den lysåbne natur 

og i landbrugslandet. F.eks. er 

bestanden af agerlandsfugle 

faldet 36% siden 1990, mens 

arealet med lysåben natur som 

heder, overdrev og enge er 

faldet med 26% fra 1965 til 

2000. Der er dog også lyspunkter. 

Miljøet i søer og åer er så 

småt i bedring med flere rentvandsarter 

og klarere vand. 

Desuden øges skovarealet. 

Klimaændringerne er tydelige 

at se i naturen, oplyser 

rapporten. Et eksempel er at 

træernes pollensæson i dag 

starter i dag flere uger tidligere 

end for 20 år siden, og at 

mængden af pollen fra f.eks. 

el og birk er øget markant. 

Planternes vækstsæson er blevet 

længere. Det markerer en 

historisk ændring af naturens 

tilstand, understreges det i 

rapporten. 

Klimaændringerne vil gavne 

mere sydlige træarter som lind 

og avnbøg, mens det modsatte 

vil gælde nordligere træarter 

som rødgran. Den længere 

vækstsæson vil især komme 

konkurrencedygtige arter som 

f.eks. brændenælde til gode. 

Den eksisterende flora bliver 

dog overvejende påvirket negativt. 

Det vil ske for to ud af 

tre arter, viser en undersøgelse 

af 104 danske plantearter. Det 

vil også være med til at påvirke 

dyrelivet som dog vil ændre 

sig alene på grund af klimaændringerne. 

Flere fuglearters 

tilhørssteder vil flytte omkring 

500 km mod nordøst. 

Kreativ projektmedarbejder søges 

AG Gruppen blev i 2008 en specialafdeling under HedeDanmark 

a/s. Vi tilbyder landsdækkende totalentrepriser inden 

for etablering af unikke lege- og opholdsarealer. Vi idéudvikler, 

designer og anlægger uderum med fokus på leg, læring, 

sundhed, sansning, oplevelse og grøn bevidsthed. 

Da vores mål er at styrke vores position på markedet, ønsker 

vi nu at ansætte endnu en kreativ projektmedarbejder til vores 

team. Som kreativ projektmedarbejder skal du betjene virksomhedens 

kendte kundegruppe og desuden bidrage til udbredelsen 

af AG Gruppens ekspertise til nye kunder i tæt samarbejde med 

dine kolleger. AG Gruppen har hovedkontor i Kolding, men arbejder 

tæt sammen med vores kunder og eksterne samarbejdspartnere 

i hele landet. 

Dine opgaver er: 

• at være projektmager og tovholder på anlæg af lege- og 

opholdsarealer mv. 

• gennem tæt dialog og samarbejde at identificere kundens 

behov og visioner 

• at tænke i former, indhold og ideer 

• at tegne og beskrive ideer og projektforslag 

Vandtemperaturen i søer og 

havet omkring Danmark er 

steget cirka 2 grader siden 

1989, omkring det dobbelte af 

lufttemperaturens stigning. 

Det ændrer livet i vandet markant 

og skaber også større risiko 

for iltsvind og opblomstring 

af alger i søerne. 

„Danmark er ikke blandt de 

lande der forventes at blive 

hårdest ramt af klimaændringerne. 

Alligevel bliver det danske 

samfund nødt til at forholde 

sig til at klimaet nu ændrer 

sig - og også påvirker vores natur,“ 

hedder det i rapporten. 

Miljøet påvirker danskernes 

sundhed. F.eks. dør over 3.000 

danskere hvert år tidligere end 

ellers alene på grund af luftforurening 

fra trafikken, oplyses 

det. Brugen af kemiske 

stoffer er omfattende, og skadelig 

kemi er årsag til sundhedseffekter 

som allergi, hormonforstyrrelser 

og stigning i 

bryst- og prostatakræft. Ophold 

i naturen har derimod 

vist sig at gavne sundheden. 

KILDE 

Natur og Miljø 2009. Danmarks Miljøundersøgelser 

2009. Del A: Danmarks 

miljø under globale udfordringer. Del 

B. Fakta. www.dmu.dk. 

Vi forventer, at du: 

• har en uddannelse som arkitekt, landskabsarkitekt, jordbrugsteknolog 

eller lign. 

• har erfaring inden for design af uderum og har kendskab til 

udendørsmaterialer 

• er entusiastisk og kreativ 

• er åben over for andres ideer 

• kan arbejde selvstændigt med mange bolde i luften 

• har haft offentlige og private institutioner som tidligere arbejdsområde 

Kontakt: 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 

afdelingschef Søren Damkjær på M: 20 22 69 67 eller 

landskabsarkitekt Lene Lunghøj på M: 20 23 74 08. 

Se hele stillingsopslaget på www.hededanmark.dk/job 

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. HedeDanmark er ejet af foreningen Det Danske Hedeselskab, 

som udvikler naturværdier og naturressourcer. Vi er mere end 1000 kolleger, der arbejder med serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt 

det åbne rum i byerne. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige. Derfor har vi oprettet HedeDanmark 

Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. 


50 

Anlægsgartner/ 

Ejendomsfunktionær 

Anlægsgartner/Ejendomsfunktionær søges til 

ansættelse i en af de fire boligorganisationer som 

administreres af Boligkontoret Fredericia. 

Arbejdsområder: 

Renholdelse og pleje samt forbedringsarbejder og 

nyanlæg i de grønne områder, p-pladser, fortove 

og øvrige opholdsarealer. 

Snerydning og glatførebekæmpelse. 

Renhold ved miljøstationer. 

I øvrigt alt forefaldende arbejde. 

Kvalifikationer: 

Moden person med anlægsgartneruddannelse. 

Serviceminded og udadvendt med en venlig og 

imødekommende optræden over for beboerne, 

afdelingsbestyrelse og håndværkere. 

Du skal kunne arbejde selvstændigt. 

Du har en god fysik. 

Du har kørekort. 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn i henhold til overenskomst med Ejendomsfunktionærernes 

Landsforening. Pensionsordning. 

Tiltrædelse den 1. marts eller efter aftale. 

Skriftlig ansøgning med oplysning om personlige 

data, tidligere beskæftigelse, uddannelse og evt. 

anbefalinger fremsendes senest den 8. februar 

2010 til: 

BOLIGKONTORET FREDERICIA 

Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia 

Boligkontoret Fredericia administrerer 4 boligorganisationer: 

Boligselskabet LAB, Andelsboligforeningen, Selvbyggerbo og 

Arbejdernes Boligforening, alle beliggende i Fredericia 

Kommune, med i alt 5000 lejligheder. Der er 65 ansatte i 

Boligkontoret fordelt i afdelinger og administration. 

Ledningsejeren måtte selv betale da kommune renoverede 

Hvis man ejer ledninger i jord der ejes af en 

anden, kan det ske at ledningerne må lægges 

om hvis jordejeren skal bruge jorden på anden 

måde. Og så kan det være ledningsejeren 

der må til lommen og betale, ikke jordejeren. 

Det fremgår af en højesteretsdom fra 27. 

november. Jordejeren var Egedal Kommune 

som lavede noget om ved en vejbro over en å 

fordi der var problemer med vandopstuvning 

og oversvømmelse. Samtidig blev der etableret 

en faunapassage. Arbejdet betød at nogle 

ledninger måtte lægge som. Og kommunen 

krævede at det blev betalt af lednings- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ejerne, Dong Energy og TDC. Det afviste de 

med henvisning til at broarbejdet skyldtes 

åen, ikke vejen. Og så siger både vand- og 

vejloven at jordejeren skal betale, bl.a. jævnfør 

‘gæsteprincippet’ i vejlovens §106. 

Højesteret lagde imidlertid vægt på at 

kommunens arbejde var knyttet til vejen, 

nemlig vejens forhold til omgivelserne, herunder 

naturtilstanden og faunaen. Og det var 

hensyn kommunen kunne varetage som 

vandmyndighed. At kommunen også var 

vandløbsmyndighed var uvedkommende. Se 

sagen på www.domstol. dk, sag 435/2008. sh 

SÆRTRYK PÅ 

www.grontmiljo.dk 

De grønne stjerneskud. 

Ti anlægsgartnere interviewes 

af Lars Thorsen. 

Vækstpunkter. Ni planteskoleejere 

interviewes af 

Arne Kronborg. 

Et godt tilbud. Tilbudskalkulationen 

gennemgås af 

Henrik Wark Poulsen. 

Læs vandet. Sammenfatning 

af Maja Nikolajews ph.d. om 

vandkunst og fontæner. 

Det sikre træ. Sammenfatning 

af Stefan Ryes 20 artikler 

fra 1990’erne. 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. der har været siden den 

første i 1962. Man kan dog 

ikke se de normer der nu 

gælder eller ‘Pleje af grønne 

områder’ fra 1989. 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Asfaltvejene kan 

også være grønne 

Man kan godt gøre asfalt grøn 

ved hjælp af farve. Men man 

kan også gøre asfalten lidt 

grøn ved at fremstille den med 

mindre energiforbrug og CO 2udslip 

end traditionelt. Og 

man kan gøre det uden at gå 

på kompromis med kvaliteten, 

skriver teknisk chef i Skanska 

Asfalt, Ole Grann Andersson, i 

Dansk Vejtidskrift (12/2009). 

En af de tekniske muligheder 

er at at bruge varmblandet asfalt 

der fremstilles ved lavere 

temperatur. Et eksempel er 

den Warm-Mix-Asphaltteknologi 

(WMA) som Skanska Asfalt 

har udført flere belægninger 

med i 2009. Kold asfalt 

fremstillet med bitumenemulsion 

er også muligt, men den 

har ikke de samme tekniske 

egenskaber. En del af løsningen 

er også at være økonomisk 

med sin belægning, understreger 

Andersson. Dimensionere 

den til en lang levetid 

og holde den godt vedlige så 

den investerede vejkapital ikke 

udhules. Det sparer i sidste 

ende også energi og CO 2. 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk 


52 

Al henvendelse: amp@dag.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

1 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?