Indholdsfortegnelse

2PUHJQLQJVIRUPHO 7¡U WLO IXJWLJ YROXPHQVWU¡P
6H RJVn: Emission | Definition af fugtighedsprocent | Total volumenstrøm
2PUHJQLQJ IUD W¡U WLO IXJWLJ YROXPHQVWU¡P
Den definition af fugtighedsprocent i luft, der benyttes i forbindelse med OML-beregninger, udtrykker
andelen af vanddamp i forhold til det totale volumen (volumen H2O / total volumen luft (inklusiv
vanddamp)). Omregning mellem total volumen og tørt volumen sker efter følgende formel:
4
4
4
+
2
= 4
100
⋅
, KYRU
100 − + 2%
= GHQ WRWDOH P QJGH DI
= P QJGHQ DI W¡U JDV
2%
= YROXPHQSURFHQW
2
[ P³,
W¡U / K]
DI
IXJWLJ JDV
YDQGGDPS L
[ P³,
IXJWLJ / K]
IRUKROG WLO GHQ WRWDOH P QJGH IXJWLJ JDV
[ 9RO % ]
7RWDO YROXPHQVWU¡P
6H RJVn: Emission | Omregningsformel | Definition af fugtighedsprocent
'HQ WRWDOH YROXPHQVWU¡P er summen af tør røggas og vanddamp.
Hvis du på forhånd kun kender mængden af W¡U U¡JJDV og en IXJWLJKHGVSURFHQW L YRO , må du selv
beregne den WRWDOH YROXPHQVWU¡P.
Et eksempel: Hvis volumenfluksen af tør røggas er 8 m3/s og fugtigheden er 20 vol% H20, da er den
totale volumenstrøm 10 m3/s.
Se evt. Omregningsformel fra tør til våd røggas og Definitionen af fugtighedsprocent.
Hvis du også benytter OML-Point skal du bemærke, at du i OML-Point kan angive volumenstrømmen
enten
(1) i form af den totale volumenstrøm (da angives fugtighedsprocenten som nul)
eller
(2) i form af en tør volumenstrøm samt en fugtighedsprocent
Derimod skal volumenstrømmen i OML-Multi altid opgives som den totale (fugtige) volumenstrøm.
Fugtindholdet i røggas afhænger af den betragtede proces eller brændselstype. Ved forbrænding er
vanddampmængden summen af det vand, der stammer fra den luft, som anvendes til forbrændingen,
samt og det vand, der dannes ved forbrændingen. Med olie eller kul vil fugtindholdet typisk være
henholdsvis 10 eller 7 % (vol).
7LGVYDULDWLRQ
Der kan defineres tidsvariationer for både punktkilder og arealkilder.
På både punktkildemenuen og arealkildemenuen findes knappen 7LGVYDULDWLRQ, der giver adgang til at
definere en tidsvariation for emissionen.
Det sker på månedsbasis, ugebasis og timebasis. Tidsvariationen angiver således et regelmæssigt
mønster for emissionen. Hvis emissionsmønstret ikke er regelmæssigt, men emissionen kendes time for
hver time, har man den mulighed at arbejde med en Tidsserie af emissionsdata (gælder kun punktkilder).
I forbindelse med tidsvariation definerer brugeren faktorer, som ganges på den emission, han har oplyst
som udgangspunkt. Det tillades ikke, at nogen af disse faktorer er større end 9.99
Nederst i skærmbilledet gives oplysning om den maksimale emissionsrate samt om den totale årlige
emission.
Bemærk om tidsvariation, at beregninger med tidslig variation er af interesse i forbindelse med
kortlægning af luftforurening, men ikke kan benyttes ved skorstenshøjde-beregninger i henhold til
Miljøstyrelsens Luftvejledning (se vejledningens afsnit 3.1.8 om B-værdi ved intermitterende drift).
Se også
Punktkildemenuen, emission
Arealkilde-menuen
12