2900 Happiness - Aarhus Universitet

Som sådan er ’blocking’ altså ikke et system, der er baseret på et sæt dogmeregler for manuskriptet,
men derimod en måde at strukture de forskellige handlingsforløb på. Williams’ gennemgang af
‘blocking’ afslører dog, at der muligvis også arbejdes med forudbestemte regler eller en bestemt
struktur: “....to get three main stories and one “subsidiary” story into each one-hour show, and two
main and one subsidiary story into a half-hour show..." 105 Der eksisterer altså tilsyneladende en
regel (måske uskreven)eller konsensus omkring, hvor mange handlingsforløb, der kan være per
afsnit, alt efter afsnittets varighed. Soap operaens narrative struktur ændrer sig således også alt efter
om et afsnit vare en hel eller en halv time. Denne ændring eller forskel begrundes med, at det er
umuligt eller svært at have et handlingsforløb, som løber i lige så lang tid i et en-times afsnit som i
et halv-times afsnit. Det ville falde sammen. Så derfor skal der være flere handlingsforløb i et en-
times afsnit. 106
Der er også andre forhold og uskrevne regler, som skal tages i betragtning, når manuskripter
skrives. Flere skuespillere har, ifølge Williams, kontrakt på at blive vist i sammenlagt 1½ afsnit per
uge, og Williams fortsætter: ”Sussman said blocking was done Monday, with the most important, or
”drive-through”, story chosen. It was used in three acts a day, but the other stories usually came
from quotas or unwritten rules, such as, don’t use an “expensive” star in only one scene.” 107
Det er altså ikke kun regler angående strukturen, der arbejdes med, når der skal plottes og skrives
manuskripter; der skal, blandt meget andet, også tages højde for skuespillernes lønninger og
kontrakter.
Som tidligere nævnt virkede flere af handlingsforløbene iøjenfaldende korte i 2900 Happiness, og
det i særdeleshed når de blev holdt op imod den tid, de blev afviklet over. Det er umiddelbart svært
at sige eller lave en regel for, hvor langt et handlingsforløb skal være før det virker naturligt og
troværdigt, da dette naturligvis må afhænge af det konkrete handlingsforløb - ligesom vurderingen
af, hvad der er naturligt og troværdigt ofte vil være subjektivt funderet.
Måske ville en del af problemet omkring oplevet manglende troværdighed løse sig selv, blot ved at
fiktionens tid blev mere struktureret. Derved kunne forfatterne nemmere bestemme et konkret
handlingsforløbs længde, i hvert fald hvor dette på forhånd er bestemt til at have en vis varighed,
såsom for eksempel en graviditet, en varetægtsfængsling eller indretningen af en natklub.
105 it’s s.168
106 it’s s.168
107 it’s s.169
81