2900 Happiness - Aarhus Universitet

derved har de mulighed for at komprimere alle ugens handlinger ned til et afsnit - hvorved afsnittet
naturligt bliver mere handlingspræget end dialogpræget. Det giver også mulighed for, at der hele
tiden kan ske noget nyt og spændende fra afsnit til afsnit.
Denne mulighed har de soap operaer, der sendes 5 gange om ugen, og som lader det enkelte afsnit
referere til den dage det vises på, ikke. De begrænser sig selv til kun at kunne vise én dags
oplevelser per afsnit. Hvis de samtidig afspejler det almindelige hverdagsliv bliver de yderligere
begrænset i forhold til fysiske handlinger, hvis de skal fremstå som realistiske. Derved bliver disse
soap operaer nødvendigvis mere dialogprægede end primetime soapen.
Når forfatterne bag 2900 Happiness vælger ikke at benytte en sådan struktur i forhold til tid kan det
tænkes, at grunden er, at de netop ønsker en mere handlingspræget serie - at gøre alle afsnittene
mere spændende for seerne ved, at der hele tiden sker noget nyt. Ved ikke at benytte sig af denne
stramme strukturering af tiden giver det 2900 Happiness muligheden for at springe mere i tiden, og
”skære” alt det kedelige og for hverdagsagtige væk, at komprimere det interessante og spændende
ned i de enkelte afsnit.
Takket være den komprimerede tid og de handlingsfyldte afsnit opnår 2900 Happiness et højere
narrativt tempo - men opnår altså også, at der sker usandsynligt meget på kort tid. Så meget, at det
kan virke overvældende for den enkelte seer. Samtidig risikerer handlingsforløbene at blive
overfladiske på grund af manglende fordybelse i de enkelte temaer, og serien kommer til at fremstå,
som om den hele tiden har travlt med at komme videre af frygt for, at seerne ellers skulle komme til
at kede sig.
Som udgangspunkt er den dramaturgiske pointe bag 2900 Happiness' strukturering af tid god nok - i
teorien. Problemet opstår i praksis, når strukturen er helt manglende og indirekte skyld i den
manglende fordybelse i handlingsforløbene. Indførte man i stedet simple regler for tiden, lig de
ovenfor nævnte, ville der blive skabt en naturlig struktur for tiden - og derved mulighed for bedre at
kunne strukturere handlingsforløbene og give plads til fordybelse.
Regler behøver ikke nødvendigvis at være så stramme som i de nævnte eksempler. Muligheden for
at komprimere tiden og gøre afsnittene mere handlingsprægede er stadig til stede; det kræver blot at
man bryder med den grundlæggende struktur, der er skabt igennem brugen af reglerne. De nævnte
regler skal altså ikke ses som værende ultimative, men derimod som eksempler på redskaber til at
79