2900 Happiness - Aarhus Universitet

Soap operaens handling afspejler hverdagen, tematikken det almindelige, hverdagsagtige. Da det
yderligere er en serie, som vises mindst 3 gange om ugen, og i mange tilfælde helt op til 5 gange om
ugen, bliver det at følge serien også en del af seernes hverdag. Serien kan altså blive en del af
seernes hverdag, og det hverdagsagtige bliver yderligere styrket af, at man som seer betragter
karakterernes hverdagsliv. Seeren får derved en optimal mulighed for at spejle sig selv og sit eget
hverdagsliv i karaktererne og deres hverdagsliv - en spejling, der må tænkes at fremme seerens
identifikation med soap operaens karakterer. Soap operaens sendehyppighed kan altså være med til
at skabe - eller fremme oplevelsen af - den intimate familiarity, som Hobson taler om er
karakteristisk for genren. Vel at mærke, når der er en overenstemmelse imellem fiktionshistoriens
varighed og seerens oplevelse af denne - når fiktionens tid opleves som sandsynlig, naturlig,
realistisk.
Det kan vel næsten ikke blive meget mere intimt, end når fiktionens tid og seerens egen tid nærmest
går i ét - som når man, som i eksemplet med den britiske soap, for eksempel lader torsdagens afsnit
udspille sig en torsdag i fiktionen. Dette er yderligere også et argument for at handlingsforløbene
ikke skal afvikles for hurtigt. Der gives ikke tid til at afspejle hverdagslivet og dens teamtikker, men
i stedet skyndes der videre og springes frem i tiden til størrer og mere ’spændende’ begivenheder.
2900 Happiness afspejler derved ikke alle de problemstillinger og tematikker der kunne være ved fx
at ombygge og istandsætte Majses tehus, og heller ikke de problemstillinger og teamtikker der
kunne være ved at have en virksomhed, som ikke kunne trække interesse og kunder. Det behandles
kun overfladisk og i stedet skyndes der videre med mere spetakulære handlingsforløb og situationer
som fx et natklubprojket, Jan Erik der indirekte antyder, at Mercedes skal underholde den noget
ældre Gert før hun kan få sit kreditkort tilbage og et efterfølgende forsøg på selvmord. Det hverdags
agtige udebliver og det samme gør muligheden for at afspejle sig selv, samt identifikation med
karakterne da de forbliver overdrevet og overfladiske.
Det kunne selvfølgelig tænkes, at der er en dramaturgisk pointe i, at et greb som dette - eller en
mere realistisk strukturering af fiktionens tid i det hele taget - netop ikke benyttes i 2900 Happiness.
Den tidligere gennemgang af tematikken i 2900 Happiness viste således, at serien netop adskiller
sig fra de soap operaer, der har hverdagens store og små problemer som deres dominerende tematik
- ligesom den viste, at 2900 Happiness var meget handlingspræget frem for dialogpræget.
Hermed minder 2900 Happiness mere om de såkaldte primetime soap operaer frem for den
normative soap opera, som sendes i daytime. Primetime soap operaer vises en gang om ugen, og
78