2900 Happiness - Aarhus Universitet

Disse gennemgåede eksempler, er tegn på den manglende strukturering af tid og at
handlingsforløbene afvikles unaturligt og hurtigt på grund af at forholdet til tiden i fiktionshistorien
er diffus. Det manglende overblik gør, at enkelte sideløbende handlingsforløb bliver konstrueret så
de feljagtigt modtrider hinanden i forhold til deres afvinkling og tid. At handlingsforløbende
afvikles unartuligt er genrelt en subjektiv oplevelse. Jeg mener dog, at det er sandsynligt at de
gennemgåede eksempler vil blive oplevet som usandsynelige af flere seere.
Som denne gennemgang har vist, så er det svært at bedømme fiktionshistoriens varighed på grund
af de tidsspring, der finder sted imellem mange af afsnittene, samt svage eller ikke eksisterende
tidsindikatorer, der klart giver udtryk for, hvor lang tid i fiktionshistorien, der går mellem de enkelte
afsnit. Uklarheden omkring tid bliver kun yderligere forværret af det forhold, at tidsindikatorer for
fiktionshistoriens varighed er svage eller direkte misvisende i de enkelte afsnit. Tilsammen betyder
dette, at en mulig strukturering af tiden udebliver, og derved bliver tiden i fiktionshistorien 2900
Happiness en diffus størrelse. Det diffuse forhold til tiden er ikke nødvendigvis en negativ ting i sig
selv, ligesom det heller ikke er det diffuse fortold til tiden, der alene får handlingen til at virke
overfladisk.
Den manglende strukturering af tid kan dog påvirke struktureringen af handlingsforløbene. Når det
man ikke ved, hvor lang tid x antal afsnit strækker sig over, kan det også være svært at strukturere
handlingsforløbenes længde, så de virker naturlige eller troværdige over for seerne. Derfor er det
nødvendigt at betragte tidens struktur i forhold til handlingsforløbenes struktur, og derved se om
den manglende strukturering påvirker eller fremhæver handlingsforløbenes struktur - eller, i dette
tilfælde: fremhæver handlingsforløbenes manglende struktur.
Handlingsforløbene og den diffuse tid
Som eksemplerne i det foregående afsnit har vist, kan den manglede strukturering af tiden påvirke
oplevelsen af de enkelte afsnit. Spring frem i tiden gør, at handlingsforløb, som fx ombygningen og
åbningen af henholdsvis tehuset og natklubben, bliver relativt korte, idet de afvikles over
henholdsvis 3 og 4 afsnit. I de nævnte tilfælde opstår der dog først et reelt problem, når den hurtige
afvikling af ét handlingsforløb negativt påvirker afviklingen af ét andet forhandlingsforløb - som
det er tilfældet med de sideløbende handlingsforløb omkring henholdsvis natklubben og Jan Eriks
fængsling.
71