2900 Happiness - Aarhus Universitet

Generelt havde soap operaen svært ved at klare overgangen fra radio til tv, og det var de færreste
serier, der overlevede dette skifte. Der var brug for noget nyt. Noget, der var mere visuelt og med
mindre snak og mere handling. De første nye soap operaer så allerede dagens lys i 1947, men det
var først i 1951, da forfatter Roy Winsor skabte Search for Tomorrow og Love of Life, at den nye
soap opera rigtigt slog igennem. Begge serier løb indtil en gang i 1980’erne. De tidlige tv soap
operaer var meget simple, såvel rent teknisk som strukturelt. Teknisk var der tale om et enkelt
kamera i et fladt to-skud, mens der rent fortællemæssigt generelt var tale om to personer, der stod
og snakkede om en ikke-tilstedeværende tredje person. 8
I sin bog It’s Time for My Story fra 1992 refererer Carol Traynor Williams til et symposium ved
UCLA i 1988, hvor Alan L. Gansberg fremlagde tv soap operaens historie fra 1950’erne til
1980’erne. Gansberg inddelte historien i 6 udviklingsstadier med hvert deres fokus. De 6 stadiers
fokus var: historien, karakterer, psykologi, sociale tematikker, børn/unge og action.
Fokuset på historien eller måske mere de moralske råd kunne, ifølge Williams, i særdeleshed ses
Phillips' serie The Guiding Light fra 1952. Seriens titel taler også sit eget tydelige sprog - at der
netop i denne serie var et fokus på at fortælle historier, der havde moralske råd til seerne.
Også for det andet stadies vedkommende henviser Williams specielt til Irna Phillips, som havde den
holdning, at seerne var mere interesserede i at opleve karaktererne end i at se, hvad der nu ville ske.
Dette kom for eksempel til udtryk i hendes serie As the World Turns fra 1956, hvor de forskellige
karakterer ofte tiltaler hinanden med fornavn. På denne måde blev seerne nemlig også hurtigt på
fornavn med karaktererne. Her midt i 50’erne var soap operaen, med serier som The Guiding Light,
As the World Turns og The Secret Storm fra 1954 blevet særdeles populær - en popularitet, der bl.a.
medførte at soap operaens længde blev udvidet fra 15 til 30 minutter, ført an af As the World Turns.
Dette blev normen for soap operaen i mange år, indtil selv As the World Turns skiftede fra 30 min.
til 60 min. 9 En anden markant ændringved skiftet fra audio til visuel medie var, ifølge Marilyn J.
Matelski, at plotlines også blev trukket mere ud for at udnytte det visuelle medies muligheder,
såsom karakterernes reaktioner og locations. En plotline kunne holdes i live meget længere på tv,
end den kunne i radioen, selvom man havde udvidet det enkelte afsnit med 15 minutter. 10
8 Matelski, Marilyn J: op. cit., s.24
9 ibid s.22
10 ibid s.27
11