Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Kernefamilien
1994; Rasch et al. 2002). I en undersøgelse, der blev gennemført i 1978/79
i optageområdet til Herlev Sygehus var hele 42% af de abortsøgende enten
enlige eller de havde en fast ven, som de ikke boede sammen med (Rasmussen
1983a), mens det kun var 4% blandt de fødende (Rasmussen 1983b). En
efterfølgende undersøgelse ca. 10 år senere i samme område fandt tilsvarende
andele af enlige blandt de abortsøgende (Kristiansen et al. 1991).
Også dette studies kvalitative interviewundersøgelse peger i samme retning:
Stort set alle kvinderne var enige om, at de helst ikke ville have et barn alene,
men ønskede at dele et evt. forældreskab med en mand, de elskede og følte, de
kunne stole på. Det er også et markant fund, at det at få et barn for langt de
fleste af kvinderne var nært knyttet sammen med forholdet til den mand, som
de blev gravide sammen med, og som de – potentielt – kunne danne familie
med.
Med udgangspunkt i de abortsøgende kvinders egen opfattelse af deres
parforholds kvalitet og deres erfaringer og forestillinger om forældreskab og
familieliv, vil dette kapitel se nærmere på, hvad der mere nøjagtigt menes
med, at det ikke er ønskværdigt at få barn som enlig kvinde, og hvilke sociale
forhold i dagligdagen, der gør det uønskværdigt for kvinder i Danmark at
leve alene med et eller flere børn eller at få barn i et forhold, der opleves som
»ustabilt«. For til trods for at det »stabile« parforhold - eller det »stabile« liv
tillægges stor betydning i den eksisterende forskning, er de implicitte kulturelle
antagelser om familieliv og forældreskab sjældent blevet gjort eksplicitte.
Som anført i Kapitel 5 er et af undersøgelsens mest markante fund, at blandt
kvinder med dansk og kvinder med anden vestlig oprindelse valgte mange
abort, fordi de var enlige og således ikke havde nogen mand at dele ansvaret
for et kommende barn med. I modsætning hertil angav hovedparten af
kvinder med ikke-vestlig oprindelse, der valgte abort, at de levede i faste
parforhold. Blandt disse kvinder var det ikke i samme grad det, at de manglede
en mand at dele forældreskabet med, der var udslagsgivende for valget af
abort, men mere deres tvivl om, hvorvidt han reelt ville tage medansvar.
I den kvalitative del af studiet var der især blandt kvinder med dansk baggrund
en forestilling om kernefamilien som en social enhed, der ideelt set er
»fuldendt« – særligt emotionelt, men også praktisk og økonomisk – en enhed,
der er bygget op omkring to menneskers helt særlige følelser for hinanden.
Indvandrerkvinderne, derimod, lagde generelt mest vægt på de mere praktiske
sider af familielivet og særligt på betydningen af, at man som ægtefæller
hjælper og støtter hinanden i det arbejde, det er at opfostre og opdrage børn.
Mange af kvinderne refererede til deres egen barndom og opvækst, når de skulle
forklare, hvordan de selv gerne ville skabe familie. F.eks. sagde Sara (25 år):
»Der ligger det i det, at jeg kommer fra en kernefamilie. Jeg har aldrig nogensinde
90
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort