Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

videre, hele tiden bestå og have høje karakterer. Man kan næsten ikke andre ting.
Jeg kan ikke gå ud, jeg har ikke så meget tid, jeg sidder og læser hele tiden. Jeg har
ikke så meget tid til veninder eller fester eller sådan. Overhovedet ikke. Lige nu
skal jeg bare passe min skole stille og roligt.«
Tilsvarende var Sara (25 år) optaget af andre ting end at skabe familie lige
nu. Hun går på den alternative teaterskole og regner med at blive færdig som
skuespiller om et år. Hun valgte at få abort af flere grunde. Én grund var, at hun
kun har kendt sin kæreste i ganske kort tid, og at han er meget ung, kun 19 år,
og endnu ikke efter Saras mening klar til at blive far. Han bor stadig hjemme
hos sine forældre og håber som hun på en karriere som skuespiller. Men den
væsentligste grund til at hun valgte abort, var at hendes karriere betyder meget
for hende. Hun var bange for, at fik hun et barn nu, ville hun senere komme til
at fortryde det, fordi barnet ville gøre det sværere at få en karriere op at stå:
»Mange af mine veninder er begyndt at få børn. Det er sådan lidt mærkeligt,
fordi det føler jeg slet ikke, jeg er klar til. Jeg skal have en karriere. Jeg synes, jeg er
egoistisk på den gode måde. Jeg vil gerne bruge de næste år på mig selv. Det betyder
meget for mig at realisere mig selv, at få mine drømme virkeliggjort. At jeg ikke
føler, jeg er gået glip af noget, fordi jeg har fået et barn eller ja, på grund af andre
ting, som f.eks. økonomi. Jeg vil ikke sidde, når jeg er 50 år og tænke, nej, jeg
fortryder egentlig. Jeg vil vide med mig selv, at jeg har gjort hvad jeg kunne for at
realisere mig selv, og for at mine drømme skal blive til virkelighed.«
Flere andre af de yngre og uddannelsessøgende kvinder følte som Shahla og
Sara, at det ville blive vanskeligt for dem at skabe sig det liv, de ønsker sig,
hvis de fik et barn nu. Det gjaldt f.eks. Britt (19 år), der går på HF og håber
at gennemføre en seminarieuddannelse bagefter. Hun følte, at det kræver en
stor indsats for hende at gennemføre den uddannelse, hun var i gang med.
Britt sagde eksplicit, at hun var bange for at »gå ned«, hvis hun fik et barn
som studerende. Hun har altid kun klaret sig »sådan okay« i skolen og har haft
svært ved at leve op til sine forældres forventninger:
»Jeg føler ikke rigtig, at min mor har været så stolt af mig. Men det er jo nok fordi,
der ikke har været så meget at være stolt af.«
Britt var bange for, at et moderskab ville betyde, at hun aldrig blev færdig med
den læreruddannelse, hun håber på at få:
»For det første ville jeg ikke kunne bo her, og for det andet ville jeg ikke komme i
gang med min uddannelse. Jeg tror faktisk, at hvis jeg fik et barn nu, så ville jeg
have meget, meget svært ved at rejse mig igen. Forstå mig ret. Jeg tror faktisk lidt, at
jeg ville blive sådan en bistandsklient. Og jeg vil gerne have mig en uddannelse.«
For kvinder som Shahla, Sara og Britt, der har sat sig nogle klare livsmål, som
det kræver en indsats at nå, kan valget af abort ikke forklares ud fra deres
83
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort