Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

mor er. Spørgsmålet, mange af kvinderne stillede sig selv, var, om de ville være i
stand til at tage sig godt nok af de børn, de allerede havde, hvis de fik ét mere?
Særlig de kvinder, der ikke var helt unge, der havde meget små børn eller var
alene med deres børn, følte sig ikke sikre på, at de havde kræfterne til at få
endnu et barn – hvis de samtidig skulle tage sig godt nok af de børn, de allerede
havde. For eksempel gjorde Susan (29 år) alt for, at hendes tre døtre skulle få
en god og tryg opvækst – ikke mindst, fordi hun selv har haft en hård barndom
og ofte har følt sig svigtet. Hun valgte at få abort, fordi hun frygtede, at et barn
mere ville tage alt for meget af hendes opmærksomhed og energi:
»Det ville også kræve meget af dem, hvis de lige pludselig også skulle have en mere.
Økonomisk også. Men mest det, at de ville jo slet ikke få den opmærksomhed, de
har brug for. Jeg kan godt mærke på den store, at hun blev meget tilsidesat, da den
mindste kom. For der var jo kun 22 måneder mellem de to sidste, ikke. Og den
ene har jo ikke engang nået at blive blefri, inden den næste kommer. Så de tager
meget af min tid. Jeg synes, det er synd for den store, hvis hun skal være alt for stor.
Når man er seks år, så er man ikke stor nok til at hjælpe til. Hun har stadigvæk
brug for meget opmærksomhed. For det er netop der, alle hendes problemer
begynder. Det er, når hun føler, hun bliver tilsidesat, og hun ikke føler, hun har
den opmærksomhed, hun gerne vil have, ikke. Så kommer hendes problemer…
Men det gælder også for de to andre. De skal ikke have mindre opmærksomhed
end den, de får nu. Det synes jeg ikke. De har brug for meget i den tid. Altså, jeg
bruger sindssygt meget tid på de unger. Det gør jeg. Og hvis jeg skulle skære bare
lidt af den tid fra til én mere, nej, det kunne aldrig gå altså. Det, de kræver af mig
i hverdagen, det er nødvendigt. Når de har brug for mig, så har de brug for mig.
Så hjælper det ikke noget, at der ikke er tid til dem. Sådan har jeg det, for det er
mine guldklumper. De skal i hvert tilfælde ikke forsømmes på nogen måder. Det
skal de ikke.«
Mange af de kvinder, der allerede havde børn, delte Susans betragtninger.
Der var udbredt enighed blandt kvinderne om, at børn har brug for megen
opmærksomhed og megen tid, at de skal have lov at »være små« temmelig
længe; og at der er grænser for, hvor mange små børn, man som mor kan
magte at tage sig af på én gang. Som Astrid (32 år) sagde:
»Jeg syntes, det var synd for mine børn. En mor, der skal deles i tre, det er i hvert
fald endnu mindre, end hvis hun bare skal deles i to. Det tror jeg nok, jeg syntes,
var for lidt til dem, jeg har.«
Flere talte som Susan om, at man som mor altid har dårlig samvittighed og
føler, at man kunne gøre det bedre:
»Der er så mange ting, man gerne ville have gjort anderledes, eller mere tid,
man ville have brugt på sine børn og sådan nogle ting. Så når jeg har dårlig
samvittighed nu, ville jeg da få endnu mere dårlig samvittighed, hvis jeg tog den
beslutning [at få et barn mere].«
78
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort