Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

før. Jeg bliver hurtigt træt. Og så har jeg også altid haft den holdning, at man skal
have børnene sådan rimeligt tidligt.«
Elena, oprindeligt fra Moldavien, er 47 år. Hun sagde med eftertryk: »Børn
kræver kræfter«, da hun skulle forklare, hvorfor hun valgte at få abort. Elenas
mand er næsten 60 og deres datter Veronica er 12 år. Elena ville egentlig gerne
have et barn mere, men hun føler ikke, hun har kræfterne til det, og hun
synes ikke, et barn skal have gamle forældre. I forvejen tror folk ofte, hendes
mand er bedstefar til Veronica, når de er ude sammen. Desuden var der også
hensynet til deres datter: Elena og hendes mand vil ikke pålægge hende den
byrde, det vil være at have ansvaret for en yngre søster eller bror, hvis deres
forældre pludselig ikke længere er der.
Også for de yngre blandt kvinderne var det ofte en række forskellige og
sammenflettede motiver, der lå bag valget af abort – at føle sig »for ung«
hang ofte sammen med at være under uddannelse, at være i et relativt nyt
kæresteforhold, eller at have en relativ beskeden indtægt. Men når de yngre
blandt de interviewede valgte abort frem for at få et barn, handlede det
tilsyneladende ikke kun om praktiske forhold som økonomi, bolig, uddannelse
osv., men også om noget mere eksistentielt: om at føle, at man ved, hvem man
selv er, og hvor man er på vej hen. Som Vera (18 år) sagde:
»Man skal tage fuldt ansvar for det, man gør, når man får et barn. Jeg er jo ikke
engang selv færdigudviklet, altså sådan som person – hvem jeg er, og hvad jeg gerne
vil. Jeg ved ikke engang, hvad jeg vil efter handelsskolen. Og så skulle have et barn
og begynde at lære det om livet, når man ikke engang selv har idé om, hvordan
livet skal være. Jeg vil gerne kunne sige til mit barn, sådan og sådan skal det være,
sådan og sådan skal du gøre. Men jeg ved jo ikke engang nok selv, jeg har ikke lært
nok selv til at kunne rådgive et nyt barn om, hvordan livet skal være eller hvad for
et mønster, der er godt at følge.«
Tilsvarende sagde Katja (22 år), som havde fuldført en uddannelse, men
endnu ikke var sikker på, hvad hun ville bruge den til:
»Man skal tænke på det barn, man sætter i verden. Lige meget, hvor meget, man
ønsker et barn, hvis du ikke kan passe på det, så kan det være lige meget. Jeg ved
ikke, hvad jeg vil endnu, og så kan man ikke sætte et barn i verden. Det går jo
ikke, at når jeg er syv måneder henne, så vil jeg ud at rejse f.eks. Jeg tror, der er for
meget fart over feltet lige nu. Hvis jeg fik et barn, ville jeg blive nødt til at slappe
af, og det ville jeg ikke have det godt med. Jeg farer jo meget rundt. Jeg har det
bedst, når jeg er sammen med mennesker, og der sker noget. Så når jeg ikke selv er
parat, når jeg ikke selv er voksen nok, så kan jeg heller ikke få et barn.«
For en del af de yngre kvinder, som endnu ikke havde børn, handlede valget
af abort om, at de hverken praktisk eller eksistentielt følte sig parat til at blive
mødre endnu. De havde ikke lyst til at få et barn, fordi de ikke følte, de var
73
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort