Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Samlivssituation
at have fælles bopæl, kan derimod belyses i spørgeskemaundersøgelsen og i de
kvalitative interviews.
Langt hovedparten af de helt unge kvinder bor (endnu) ikke sammen med en
mandlig partner. Det gælder i hele undersøgelsesperioden, som det fremgår af
nedenstående tabel 4.2, der viser familiesituationen for 15-19 årige kvinder i
Danmark i 1981, 1991 og 2001. Papirløst samliv forekommer kun sjældent
blandt indvandrere og efterkommere, både betragtet hver for sig og i hele
gruppen med ikke-vestlig oprindelse. Tabellen indeholder derfor ikke disse
kategorier, fordi beregning af andelen, der får abort i så små grupper, vil være
præget af for stor usikkerhed. Selv med denne afgrænsning udgør antallet af
kvinder, der får abort i et af årene, i visse af grupperne i tabellen kun 5-6.
Tabellen illustrerer, hvordan både antallet og andelen af ‘børn’ i gruppen af
15-19 årige, især de hjemmeboende børn, er steget blandt indvandrere og
efterkommere over perioden. Det hænger dels sammen med den generelle vækst i
indvandrerbefolkningen, dels med at efterkommerne, d.v.s. indvandrernes børn,
som er født i Danmark, efterhånden vokser op og bliver teenagere. Der var i
hele perioden relativt få af de 15-19 årige, som var gift - 1.800, dvs. knap 1% i
1981 og 785 (0,6%) i 2001. Andelen, der bor sammen med en mandlig partner
(med eller uden fælles barn), er faldet og den dominerende ‘familiesituation’ for
de unge kvinder, der ikke længere bor hjemme, var i hele perioden at være enlig,
hvilket gjaldt for 31% i 1981 og 36% i 2001. Det svarer til andre analyser, der
viser, at det mest almindelige er, at unge kvinder i Danmark flytter for sig selv, når
de flytter hjemmefra (Carneiro 2003; Christoffersen 1991).
Tabellen viser også et generelt billede af en faldende andel kvinder, der får abort
i løbet af den tyveårs periode, hvor undersøgelsen har kunnet følge de helt unge.
Der er dog relativt betydelige udsving i de antalsmæssigt mindste grupper. Der
er over hele perioden høj abortforekomst blandt de af de unge kvinder, der er
samboende og allerede har (mindst) ét barn sammen med deres partner. Også de
samboende uden fælles barn har en højere abortandel end samtlige, men er dog
langt fra på niveau med dem, der allerede har barn med deres partner.
Blandt indvandrerkvinderne var det især de gifte, der fik abort i begyndelsen af
perioden, mens de hjemmeboende børn ligger lavere end samtlige. Dette gælder
også blandt både indvandrerkvinder og indvandrer/efterkommerkvinder med
ikke-vestlig baggrund. For så vidt angår efterkommerne i denne aldersgruppe er
uviklingen i de andele, der får abort i de enkelte grupper over perioden, meget
lig den udvikling, der er set for indvandrerne.
Den laveste andel med abort ses blandt de af de unge kvinder, der stadig bor
hjemme og i registret står i kategorien ‘hjemmeboende barn’, hvilket betyder, at
de er under 18 år og derfor består af de yngste af gruppen 15-19 år. Derimod
har de ikke-hjemmeboende børn en betydeligt højere abortandel end samtlige.
60
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort