Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Figur 4.12. Andel der får abort blandt 25-29 årige kvinder med baggrund i udvalgte lande.
Danmark. 1991-2000. Kun kvinder, der har boet i landet hele det pågældende år
Familieforhold
59
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Det har ikke været muligt at følge udviklingen i familiesituationen for de
kvinder, der fik abort i Danmark gennem den løbende statistik. Den særlige
abortanmeldelse, der var i kraft til og med udgangen af 1994, indeholdt ganske
vist en rubrik om kvindens civilstand, dvs. om hun var gift/samlevende eller
enlig, men på tre større sygehuse ville man af hensyn til kvinden, ikke spørge
hende om dette, hvorfor der var en relativ stor andel blanketter, hvor denne
oplysning manglede (Sundhedsstyrelsen 1986).
Ud fra oplysningerne i registerundersøgelsen er det dog muligt at belyse nogle
træk ved familieforholdene blandt de kvinder, der har fået provokeret abort i
undersøgelsesperioden. Registerundersøgelsen anvender den familiedefinition,
som Danmarks Statistik foretager ud fra oplysninger om, hvem, der er tilmeldt
folkeregistret som beboer af en given bolig samt den formelle familiære relation
(f.eks. gifte personer, eller forældre-barn relation). Når der i denne del af den
samlede undersøgelse skelnes mellem gifte og samlevende kvinder, sker det
derfor i overensstemmelse med Danmarks Statistiks kriterier, fordi denne
klassifikation findes i registerdatasættet. Denne familiedefinition giver mulighed
for at identificere både gifte og papirløst samboende par med eller uden fælles
børn, men den giver ikke mulighed for at belyse, om de enlige kvinder, der bor
alene, har en fast partner, som har en anden bopæl. Forholdene for kvinder i
den sidstnævnte type parforhold, som i demografiske analyser kaldes ‘Living
Apart Together’ - altså par, der lever ‘adskilt sammen’, dvs. udgør et fast par uden