Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Figur 4.1. Andel kvinder, der har fået abort. Kvinder i Danmark efter indvandrerstatus. 2000
og 2001. Pr. 1.000. Kun kvinder, der har boet i landet hele det pågældende år
44
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Som det ses på figur 4.1 er der i næsten alle aldersgrupper relativt flere blandt
efterkommerkvinderne end blandt danskere og indvandrerne, der har fået
abort. Forklaringen på, at efterkommerkvinderne er opgjort samlet for de to
år er, at gruppen ikke er nær så talrig som indvandrergruppen. Mens der er
omkring 18.000 30-34 årige indvandrerkvinder de to år, er der i hver af de to
aldersgrupper, hvor efterkommerkvinderne er færrest - de 30-34 og 35-39 årige
- kun 5-600. For at undgå for store tilfældige udsving, fordi grupperne er så
små, er der derfor beregnet en samlet abortandel for efterkommerkvinderne for
de to år. Resultatet, som ses yderst til højre på figur 4.1, giver indtryk af, at der
er relativt flere af de ‘andengenerationskvinder’, der er født i Danmark, der får
abort, end der er af de kvinder, der er født uden for Danmark, men indvandret
til landet. Det er især blandt de 20-34 årige efterkommerkvinder, at andelen
med abort er højere end blandt indvandrerkvinderne.
I de følgende afsnit, hvor abortudviklingen i perioden fra 1981 til 2001
beskrives ud fra oplysningerne i det registerbaserede datasæt, vil der blive set
nærmere på variationerne mellem de forskellige grupper af kvinder. Den første
del vil være koncentreret om en gennemgang af den generelle udvikling, og
hver aldersgruppe vil blive analyseret for sig. Senere vil aspekter af kvindernes
familieforhold blive belyst. Da registerdatasættet indeholder oplysninger om
kvinder, der er født fra 1960 og frem, kan de enkelte aldersgrupper af kvinder
beskrives i forskellige perioder, som der er redegjort for i kapitlet om metode.