Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

indsigt i forskellene og kompleksiteten i indvandrerkvinders liv i Danmark i dag og i forskellige gruppers forskellige behov for sundhedsydelser og –vejledning. Antropologisk analyse Eksisterende studier af provokeret abort i Danmark har oftest været udført fra et socio-demografisk eller socialmedicinsk perspektiv, mens ingen publicerede studier endnu har belyst abortproblematikker fra en antropologisk vinkel. Da den kvalitative undersøgelse er baseret på antropologisk feltarbejde, skal det her kort skitseres, hvad der kendetegner et antropologisk analytisk perspektiv. Implicit i den antropologiske analyse er først og fremmest sammenligningen – med andre historiske tider og andre geografiske steder, hvor alting er anderledes end i den nutidige danske virkelighed, vi tror at kende så godt. Den antropologiske analyse udføres ud fra en bevidsthed om, at alting kunne være anderledes, end det er. Anvendt i abortforskningen vil det sige, at man ikke kan tage for givet at børn skal fødes i kernefamilier, selvom det tilsyneladende er, hvad mange kvinder i Danmark ønsker sig i dag. Man kan heller ikke tage for givet, at en kvinde skal føde sine børn, når hun er i en bestemt alder, eller at hun skal føde et bestemt antal børn i sin levetid. Alle disse forhold er historisk og kulturelt variable og må derfor gøres til genstand for undren og undersøgelse, snarere end ses som givne og nødvendige betingelser for gennemførelsen af en graviditet. Tidligere dansk abortforskning har ofte dokumenteret, hvorledes der er klare sammenhænge mellem kvinders valg af abort og de demografiske karakteristika (alder, parforhold, paritet), der kendetegner deres livssituation. Hvor mange eksisterende analyser søger statistiske sammenhænge mellem individuelle handlinger og socio-økonomiske karakteristika, søger den antropologiske analyse først og fremmest at forstå de tanker, følelser og erfaringer hos mennesker, der tilsammen bliver til deres motiver og handlinger – og den søger at forstå måderne, det enkelte menneskes tanker, erfaringer og handlinger er formet igennem større sociale fællesskaber. Frem for uden videre at acceptere det tilsyneladende kulturelt givne – f.eks. at et fast parforhold er en nødvendig betingelse for at få børn – søger antropologien indsigt i de underliggende kulturelle antagelser, sådanne forestillinger hviler på, og viden om de hverdagserfaringer – de oplevelser af f.eks. glæde og fællesskab eller af mismod, ensomhed og afmagt – som er med til at institutionalisere kernefamilien og det faste parforhold som kulturelle imperativer og tilsyneladende nødvendige sociale betingelser for, at man sætter børn i verden. Frem for at se samfundsmæssige normer som noget, der sætter sig igennem udenom individuelle erfaringer og refleksioner, vil man i antropologien snarere søge at vise, hvordan mennesker søger selv at give deres liv retning og form – ved at trække på de sociale og kulturelle ressourcer, de i den givne situation har til rådighed. Selv de hårdeste demografiske kendsgerninger får først social vægt og konsekvens, når de tillægges betydning – af tænkende og handlende mennesker. 42 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
4. Abortudviklingen 1981-2001 I den tyveårs periode registerundersøgelsen omfatter, kunne man forvente et stigende aborttal, dels fordi mange par længere venter med at få børn - kvinderne til de er lidt over 28 år, mændene til de er omkring de 30 - dels fordi såvel kvinder som mænd debuterer seksuelt omkring 16 års alderen. Denne kombinationen af at kvinder og mænd er seksuelt aktive i en lang periode, hvor de samtidig endnu ikke ønsker at få børn, har imidlertid ikke resulteret i en stigning i aborttallet. Såvel registerundersøgelsen som de offentliggjorte statistikker viser et stadigt fald i andelen af kvinder, der får abort. Herudover kan registerundersøgelsen også påvise et fald, der hos nogle grupper af indvandrerkvinder er stærkere end det fald, der ses generelt. Ud fra registerundersøgelsens oplysninger kan det beregnes, hvor stor en andel af samtlige kvinder i alderen 15-39 år, der har fået abort i 2000 og 2001. De to år er de seneste, datasættet dækker. Blandt de danske kvinder er andelen, der får abort, højest blandt kvinder i 20’erne, og kvinderne i begyndelsen af 30’erne ligger på omtrent samme niveau som kvinderne i slutningen af 20’erne. Opgøres andelen med abort efter kvindernes indvandrerbaggrund ses, som det fremgår af figur 4.1., et noget forskelligt abortmønster i aldersgrupperne. I forhold til de danske kvinder er der blandt de yngre indvandrerkvinder en relativ lav andel, der får abort, mens det højeste niveau blandt indvandrerne ses for kvinder fra slutningen af 20’erne. Samtidig viser figuren også, at andelen, der får abort, i visse aldersgrupper er lavere i 2000 og 2001 blandt indvandrerkvinderne end blandt kvinder af dansk oprindelse. Som det er beskrevet i metodekapitlet, består gruppen af indvandrerkvinder af kvinder fra mange lande, med forskellige holdninger til og praksis med hensyn til familiedannelse, præventionsanvendelse og provokeret abort. I det følgende vil gruppen af indvandrerkvinder derfor også blive betragtet som bestående af grupper med indbyrdes meget forskellige abortmønstre i stedet for som én, homogen gruppe. 43 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Page 1 and 2: NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG
Page 3 and 4: Når der ikke er noget tredje valg
Page 5 and 6: Forord Der har været fri abort i D
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhol
Page 9 and 10: 12. Opsummering 183 13. Referencer
Page 11 and 12: Prolog I: Astrid, 32 år Da jeg rin
Page 13 and 14: Prolog II: Yasmin, 32 år Da Yasmin
Page 15 and 16: Prolog III: Gloria, 34 år Gloria e
Page 17 and 18: 1. Baggrund Lovgrundlag I dette kap
Page 19 and 20: Da loven om fri abort var trådt i
Page 21 and 22: også relativt nyt, at der eksister
Page 23 and 24: 2. Formålet med undersøgelsen I o
Page 25 and 26: 3. Materiale og metode I dette stud
Page 27 and 28: Figur 3.1 Undersøgelsespopulatione
Page 29 and 30: Klassificering efter etnicitet I re
Page 31 and 32: hospitalsafdelinger, der har foreta
Page 33 and 34: Spørgeskemaet til kvinder med prov
Page 35 and 36: i hovedsagen forløber jævnt, forv
Page 37 and 38: Uruguay blev rubriceret som kommend
Page 39 and 40: Tabel 3.7 Sammenhæng i case-kontro
Page 41 and 42: Interviewene blev foretaget ud fra
Page 43: Tabel 3.9 Oversigt over indvandrerk
Page 47 and 48: Abortudviklingen i de enkelte alder
Page 49 and 50: landt de unge i forhold til deres e
Page 51 and 52: Figur 4.4. Andel der har fået abor
Page 53 and 54: 20% under de danske kvinder. Der er
Page 55 and 56: Figur 4.8. Andel med abort blandt 3
Page 57 and 58: Tabel 4.1. Andel kvinder, der har f
Page 59 and 60: Kvinder med baggrund i gruppen af
Page 61 and 62: Figur 4.12. Andel der får abort bl
Page 63 and 64: Tabel 4.2. 15-19 årige kvinder, ef
Page 65 and 66: Tabel 4.3. Andel af 20-24 årige kv
Page 67 and 68: Kvinderne i 30’erne, der kun kan
Page 69 and 70: Der er i den periode, registerunder
Page 71 and 72: 5. Sociale forhold »Børn kræver
Page 73 and 74: Tabel 5.1. Aldersfordelingen blandt
Page 75 and 76: før. Jeg bliver hurtigt træt. Og
Page 77 and 78: tilbøjelighed. Kvinder, der var en
Page 79 and 80: Figur 5.3 Antal børn blandt kvinde
Page 81 and 82: De af kvinderne, der blev gravide k
Page 83 and 84: Tabel 5.4. Studie og arbejdssituati
Page 85 and 86: videre, hele tiden bestå og have h
Page 87 and 88: vælge abort og kvinder med anden v
Page 89 and 90: Sammenfatning »Jeg tænkte i lang
Page 91 and 92: 6. Parforholdet »Jeg vil bare gern
Page 93 and 94: manglet noget som helst, og jeg har
Page 95 and 96:
Tabel 6.1 Varighed af og forventnin
Page 97 and 98:
Figur 6.2 Varighed af parforholdet,
Page 99 and 100:
analyse var associationen mellem de
Page 101 and 102:
kun mig, der gør det. Det er typis
Page 103 and 104:
Sammenfatning Yasmin føler sig hå
Page 105 and 106:
7. Viden om og erfaring med præven
Page 107 and 108:
Figur 7.1 Andel kvinder, der angav
Page 109 and 110:
eskytte sig mod sygdomme eller grav
Page 111 and 112:
Vejledning - hos egen læge hjemme
Page 113 and 114:
viften af forskellige præventionsf
Page 115 and 116:
Vejledning - fra sygehus, sundhedsp
Page 117 and 118:
Tabel 7.2 Holdning til og erfaring
Page 119 and 120:
havde anvendt p-piller, hvorimod kv
Page 121 and 122:
Tidligere forskning har, ligesom de
Page 123 and 124:
for mange. Som Dorthe sagde: »Det
Page 125 and 126:
»Pessar er meget, meget nemt. Jeg
Page 127 and 128:
Præventionskift have samleje med e
Page 129 and 130:
Religion »Det var fordi, vi havde
Page 131 and 132:
kan i nogle situationer opfattes so
Page 133 and 134:
8. Prævention - et parvalg »Man k
Page 135 and 136:
eller noget som helst, jeg blev bar
Page 137 and 138:
»Hormoner er jo noget kunstigt nog
Page 139 and 140:
Nødvendigheden af, at også manden
Page 141 and 142:
ligesom Nadia, at det særligt er m
Page 143 and 144:
9. Hvordan opstår uønsket gravidi
Page 145 and 146:
uplanlagt graviditet, der havde anv
Page 147 and 148:
udelukkes, at denne forskel i forsk
Page 149 and 150:
fik mit første barn, gav han mig a
Page 151 and 152:
Asma: »Efter menstruationsperioden
Page 153 and 154:
Når kondomet ikke bliver brugt Tid
Page 155 and 156:
Det er dog ikke altid, som i de ove
Page 157 and 158:
går galt, når det ikke lykkes for
Page 159 and 160:
igen næsten med det samme, inden h
Page 161 and 162:
Figur 9.2 Brug af nødprævention b
Page 163 and 164:
for mig sådan to, tre dage efter.
Page 165 and 166:
Sammenfatning de ifølge islamisk l
Page 167 and 168:
10. Valget af abort »Det er så un
Page 169 and 170:
Tabel 10.1. Kvindernes begrundelse
Page 171 and 172:
galt med barnet, og så stod jeg ba
Page 173 and 174:
det bedste valg, de kunne træffe i
Page 175 and 176:
fællesskaber. Enten i forhold til
Page 177 and 178:
følte selv, at det er moralsk prob
Page 179 and 180:
for rammerne af større sociale fæ
Page 181 and 182:
11. Provokeret abort og social sår
Page 183 and 184:
arbejdsmarkedet. Det er med andre o
Page 185 and 186:
12. Opsummering Såvel antallet af
Page 187 and 188:
Kvinder, der valgte abort var ofte
Page 189 and 190:
lægers side. Der er tilsyneladende
Page 191 and 192:
13. Referencer A Andersen TF, Madse
Page 193 and 194:
Ingerslev O (2000). Sundhedsforhold
Page 195 and 196:
Rasch V, Wielandt H, Knudsen LB (20
Page 197 and 198:
Om forfatterne Tine Gammeltoft, mag
Page 199 and 200:
1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Page 201 and 202:
Øvrige Europa 40 ISLAND Mere udv.
Page 203 and 204:
Afrika Nordamerika Syd- og Mellemam
Page 205 and 206:
Japan Øvrige Asien 60 JAPAN Mere u
Page 208:
Der er ikke noget at gøre. Altså
show all

Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?