Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

indsigt i forskellene og kompleksiteten i indvandrerkvinders liv i Danmark i dag
og i forskellige gruppers forskellige behov for sundhedsydelser og –vejledning.
Antropologisk analyse
Eksisterende studier af provokeret abort i Danmark har oftest været udført fra
et socio-demografisk eller socialmedicinsk perspektiv, mens ingen publicerede
studier endnu har belyst abortproblematikker fra en antropologisk vinkel. Da
den kvalitative undersøgelse er baseret på antropologisk feltarbejde, skal det her
kort skitseres, hvad der kendetegner et antropologisk analytisk perspektiv. Implicit
i den antropologiske analyse er først og fremmest sammenligningen – med andre
historiske tider og andre geografiske steder, hvor alting er anderledes end i den
nutidige danske virkelighed, vi tror at kende så godt. Den antropologiske analyse
udføres ud fra en bevidsthed om, at alting kunne være anderledes, end det er.
Anvendt i abortforskningen vil det sige, at man ikke kan tage for givet at børn
skal fødes i kernefamilier, selvom det tilsyneladende er, hvad mange kvinder i
Danmark ønsker sig i dag. Man kan heller ikke tage for givet, at en kvinde skal
føde sine børn, når hun er i en bestemt alder, eller at hun skal føde et bestemt
antal børn i sin levetid. Alle disse forhold er historisk og kulturelt variable og må
derfor gøres til genstand for undren og undersøgelse, snarere end ses som givne og
nødvendige betingelser for gennemførelsen af en graviditet.
Tidligere dansk abortforskning har ofte dokumenteret, hvorledes der er klare
sammenhænge mellem kvinders valg af abort og de demografiske karakteristika
(alder, parforhold, paritet), der kendetegner deres livssituation. Hvor mange
eksisterende analyser søger statistiske sammenhænge mellem individuelle
handlinger og socio-økonomiske karakteristika, søger den antropologiske analyse
først og fremmest at forstå de tanker, følelser og erfaringer hos mennesker, der
tilsammen bliver til deres motiver og handlinger – og den søger at forstå måderne,
det enkelte menneskes tanker, erfaringer og handlinger er formet igennem større
sociale fællesskaber. Frem for uden videre at acceptere det tilsyneladende kulturelt
givne – f.eks. at et fast parforhold er en nødvendig betingelse for at få børn
– søger antropologien indsigt i de underliggende kulturelle antagelser, sådanne
forestillinger hviler på, og viden om de hverdagserfaringer – de oplevelser af f.eks.
glæde og fællesskab eller af mismod, ensomhed og afmagt – som er med til at
institutionalisere kernefamilien og det faste parforhold som kulturelle imperativer
og tilsyneladende nødvendige sociale betingelser for, at man sætter børn i verden.
Frem for at se samfundsmæssige normer som noget, der sætter sig igennem
udenom individuelle erfaringer og refleksioner, vil man i antropologien snarere
søge at vise, hvordan mennesker søger selv at give deres liv retning og form – ved
at trække på de sociale og kulturelle ressourcer, de i den givne situation har til
rådighed. Selv de hårdeste demografiske kendsgerninger får først social vægt og
konsekvens, når de tillægges betydning – af tænkende og handlende mennesker.
42
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort