Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

og hvor formålet er at forsøge at opnå forståelse af livet, som det erfares og
leves til daglig af interviewpersonen (Gammeltoft 2003, Rubow 2003). For at
forstå hvorfor en gravid kvinde i Danmark i dag vælger at afbryde frem for at
gennemføre sin graviditet, må man søge at opnå en vis indsigt i hendes daglige
liv: hvad er væsentligt for hende, hvor ligger det daglige livs tyngdepunkter, hvad
er kilder til glæde, hvad er kilder til sorg eller spekulation? For at forstå hvordan
det går til, at kvinder bliver uønsket gravide, må man søge at forstå karakteren
af de intime relationer, de er involveret i, og hvilke muligheder for at forebygge
graviditet, det daglige liv muliggør. Dette er store spørgsmål, og spørgsmål som
ideelt set kræver langt mere tid til samtale, end et enkelt møde giver mulighed for.
Dannelse af datasættet
Denne undersøgelse er baseret på 40 enkeltstående interview med kvinder
i Danmark. Deltagerne blev rekrutteret telefonisk blandt de kvinder, der i
forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet havde svaret, at de accepterede
en senere kontakt med henblik på et opfølgende interview. Der blev kontaktet
indvandrerkvinder fra det tidligere Østeuropa, Nordafrika, Mellemøsten, Somalia
og Sydøstasien, da det primært er kvinder fra disse regioner, der får abort i
Danmark. Interviewene med indvandrerkvinder bestod af otte interview med
kvinder, der fik abort på Odense Sygehus, tre interview med kvinder, der fik abort
på Skejby Sygehus, og ni interview med kvinder, der fik abort på Frederiksberg
Hospital. Kvinderne med dansk oprindelse blev udvalgt tilfældigt blandt de
danske kvinder, der fik abort på hhv. Frederiksberg Hospital (12 kvinder) og
Esbjerg Sygehus (otte kvinder). Ved den telefoniske henvendelse afslog enkelte af
kvinderne med dansk oprindelse at deltage i det opfølgende interview, men langt
størstedelen accepterede.
Indvandrerkvinderne var betydeligt vanskeligere at rekruttere end kvinder
med dansk baggrund: For det første var der både numerisk og procentvist
færre indvandrerkvinder end kvinder med dansk oprindelse, der udfyldte
spørgeskemaet; for det andet var der ofte fejl i de opgivne telefonnumre,
telefonen kunne være nedlagt, eller kvinden var ikke at træffe på nummeret,
og for det tredje afslog mange at deltage i et opfølgende interview. Blandt såvel
indvandrerkvinder som kvinder med dansk oprindelse var begrundelsen for
kvindernes afslag oftest enten mangel på tid eller et ønske om ikke at tænke mere
over aborten.
For at skabe de bedst mulige betingelser for at samtale om emner, der for mange
kvinder er meget personlige og livsnære, blev de fleste interview udført i kvindens
eget hjem og på det tidspunkt af dagen eller aftenen, hun selv foretrak. Ét af
interviewene blev udført på en café, tre på forskernes kontor i enten Odense
eller København, og ét på kvindens ægtefælles arbejdsplads, alle efter deltagernes
eget ønske. Hvert interview varede mellem halvanden og fire timer. Den enkelte
kvinde afgjorde selv, hvem der skulle deltage i interviewet – i reglen var kun hun
selv og intervieweren (samt evt. en tolk) til stede, men i enkelte interview deltog
også interviewpersonens mand/kæreste, børn eller veninder i dele af interviewet.
38
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort