Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

hospitalsafdelinger, der har foretaget abortindgreb. Den læge, der var ansvarlig
for abortindgrebet, var også ansvarlig for indberetningen til Sundhedsstyrelsen.
Da den særlige abortregistrering blev ophævet med virkning fra 1.1.1995,
gennemførte Sundhedsstyrelsen en sammenligning af indberetningerne til RLA
og den elektroniske indberetning i LPR for 1994, hvor begge registreringer havde
været i kraft (Krebs et al. 1997). Konklusionen på denne sammenligning var, at
der var registreret flere abortindgreb i LPR end i RLA, men også, at ingen af de to
registreringer omfattede samtlige aborter. Samtidig kunne der ikke påvises nogen
systematisk forskel mellem de gamle og de nye tal, når man så på de enkelte
amtskommuner.
Der er for perioden 1980-1994 et vist antal kvinder, der er registreret med abort
fra Sundhedsstyrelsen, som ikke kunne genfindes i FTDB. Det varierer gennem
årene mellem 0,6% og 2,2% af kvinderne i abortfilen fra Sundhedsstyrelsen.
Årsagen til at kvinderne ikke kan genfindes i FTDB kan være, at der er anvendt
et ukorrekt personnummer i RLA, eller at den kvinde, der får abort, endnu ikke
har fået et gyldigt dansk personnummer. Det er f.eks. tilfældet med asylansøgere,
hvorfor registerundersøgelsen ikke kan belyse abortmønstret i denne gruppe.
Mål for abortudviklingen
For at kunne beskrive og analysere abortudviklingen er det nødvendigt at
anvende relative tal i tillæg til de absolutte tal (Knudsen 1998b). De relative
tal udtrykker aborttallet blandt kvinder i en bestemt aldersgruppe i forhold til,
hvor mange kvinder der i alt er i aldersgruppen i det år, opgørelsen vedrører.
I den offentliggjorte statistik, som blev anvendt i Kapitel 1 i omtalen af den
hidtidige udvikling, beregnes den generelle abortkvotient som antallet af legalt
provokerede abortindgreb i et givent kalenderår i forhold til antallet af kvinder
i alderen 15-49 år pr. 1.1. det pågældende kalenderår (eller middelfolketallet).
Denne kvotient udtrykkes normalt pr. 1.000 kvinder. Derudover anvendes
aldersspecifikke kvotienter, der beregnes som antallet af abortindgreb, der er
foretaget på kvinder i en bestemt aldersgruppe (1- eller 5-års) divideret med
antallet af kvinder i samme aldersgruppe.
Da der er foretaget en vis afgrænsning af de data, såvel som af den
undersøgelsespopulation, der indgår i registerundersøgelsen, vil de præsenterede
mål i det følgende ikke umiddelbart svare til, hvad der kan udledes af den
offentliggjorte statistik.
Først og fremmest skal det erindres, at undersøgelsespopulationen her er begrænset
til kvinder, der er født fra 1960 og frem, hvilket betyder, at abortforekomsten kan
belyses for kvinder i forskellige aldersgrupper for forskellige perioder. Den alder,
der anvendes i registerundersøgelsen, er kvindens alder pr. 1. januar i det givne
kalenderår, hvor hun evt. får en abort. Når kvindens alder beregnes pr. 1. januar i
det år, hun får abort, vil hendes alder i registeranalyserne i gennemsnit være lavere,
end hvis man beregnede ud fra alderen på aborttidspunktet.
29
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort