Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

i de anvendte grupperinger. I Danmarks Statistiks gruppering udgør Japan som oprindelsesland en selvstændig kategori, mens kvinder med japansk oprindelse i spørgeskemaundersøgelsen er sat sammen med kvinder fra vestlige lande (der indgår i alt to svangre kvinder med japansk oprindelse i spørgeskemaundersøgelsen). De 15-39 årige ikke-danske kvinder, der boede i Danmark i hele 2001 og for hvem, der er registreret en abort i 2001, fordelte sig, ifølge oplysningerne i registerundersøgelsen, på mere end 90 forskellige oprindelseslande. De kan grupperes som følger: Tabel 3.2 Oversigt over oprindelse for de 15-39 årige ikke-danske kvinder, der fik registreret en abort i 2001 Norden 70 EU-lande uden for Norden 53 Mindre udviklede lande i Europa* 258 ’Øvrige Europa’ 196 Afrika 132 Nordamerika 9 Syd- og Mellemamerika 35 Japan 3 ‘Øvrige Asien ‘ 469 Australien/New Zealand/’øvrige Oceanien’ 2 Statsløse/uoplyst oprindelsesland 7 * lande som FN regner som mindre udviklede lande i Europa. Se Bilag 2. Der kan, i forbindelse med planlægning af forebyggende aktiviteter, være et ønske om at målrette disse mod specifikke nationaliteter. Imidlertid er antallet af kvinder fra en del af enkeltnationaliteterne så lille, at der vil være problemer, hvis man foretager analyser af enkeltår af aldersgrupper. Det er derfor valgt at analysere udviklingen for udvalgte enkeltlande i femårsperioder, hhv. 1981-1985, 1986-1990, 1991-1995 og 1996-2000. Datakvalitet, pålidelighed og gyldighed Kvaliteten (pålideligheden og gyldigheden) af de data, der anvendes i registerundersøgelsen, afhænger bl.a. af datakvaliteten i basisregistrene, samt af den omhyggelighed, der er anvendt ved viderebearbejdningen af data både i oparbejdningen af det specifikke datasæt og ved den senere dannelse af analysefilerne. Registret over Legalt Provokerede Abortindgreb - RLA- var baseret på indberetninger, der blev indsendt til Sundhedsstyrelsen fra de 28 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
hospitalsafdelinger, der har foretaget abortindgreb. Den læge, der var ansvarlig for abortindgrebet, var også ansvarlig for indberetningen til Sundhedsstyrelsen. Da den særlige abortregistrering blev ophævet med virkning fra 1.1.1995, gennemførte Sundhedsstyrelsen en sammenligning af indberetningerne til RLA og den elektroniske indberetning i LPR for 1994, hvor begge registreringer havde været i kraft (Krebs et al. 1997). Konklusionen på denne sammenligning var, at der var registreret flere abortindgreb i LPR end i RLA, men også, at ingen af de to registreringer omfattede samtlige aborter. Samtidig kunne der ikke påvises nogen systematisk forskel mellem de gamle og de nye tal, når man så på de enkelte amtskommuner. Der er for perioden 1980-1994 et vist antal kvinder, der er registreret med abort fra Sundhedsstyrelsen, som ikke kunne genfindes i FTDB. Det varierer gennem årene mellem 0,6% og 2,2% af kvinderne i abortfilen fra Sundhedsstyrelsen. Årsagen til at kvinderne ikke kan genfindes i FTDB kan være, at der er anvendt et ukorrekt personnummer i RLA, eller at den kvinde, der får abort, endnu ikke har fået et gyldigt dansk personnummer. Det er f.eks. tilfældet med asylansøgere, hvorfor registerundersøgelsen ikke kan belyse abortmønstret i denne gruppe. Mål for abortudviklingen For at kunne beskrive og analysere abortudviklingen er det nødvendigt at anvende relative tal i tillæg til de absolutte tal (Knudsen 1998b). De relative tal udtrykker aborttallet blandt kvinder i en bestemt aldersgruppe i forhold til, hvor mange kvinder der i alt er i aldersgruppen i det år, opgørelsen vedrører. I den offentliggjorte statistik, som blev anvendt i Kapitel 1 i omtalen af den hidtidige udvikling, beregnes den generelle abortkvotient som antallet af legalt provokerede abortindgreb i et givent kalenderår i forhold til antallet af kvinder i alderen 15-49 år pr. 1.1. det pågældende kalenderår (eller middelfolketallet). Denne kvotient udtrykkes normalt pr. 1.000 kvinder. Derudover anvendes aldersspecifikke kvotienter, der beregnes som antallet af abortindgreb, der er foretaget på kvinder i en bestemt aldersgruppe (1- eller 5-års) divideret med antallet af kvinder i samme aldersgruppe. Da der er foretaget en vis afgrænsning af de data, såvel som af den undersøgelsespopulation, der indgår i registerundersøgelsen, vil de præsenterede mål i det følgende ikke umiddelbart svare til, hvad der kan udledes af den offentliggjorte statistik. Først og fremmest skal det erindres, at undersøgelsespopulationen her er begrænset til kvinder, der er født fra 1960 og frem, hvilket betyder, at abortforekomsten kan belyses for kvinder i forskellige aldersgrupper for forskellige perioder. Den alder, der anvendes i registerundersøgelsen, er kvindens alder pr. 1. januar i det givne kalenderår, hvor hun evt. får en abort. Når kvindens alder beregnes pr. 1. januar i det år, hun får abort, vil hendes alder i registeranalyserne i gennemsnit være lavere, end hvis man beregnede ud fra alderen på aborttidspunktet. 29 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Page 1 and 2: NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG
Page 3 and 4: Når der ikke er noget tredje valg
Page 5 and 6: Forord Der har været fri abort i D
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhol
Page 9 and 10: 12. Opsummering 183 13. Referencer
Page 11 and 12: Prolog I: Astrid, 32 år Da jeg rin
Page 13 and 14: Prolog II: Yasmin, 32 år Da Yasmin
Page 15 and 16: Prolog III: Gloria, 34 år Gloria e
Page 17 and 18: 1. Baggrund Lovgrundlag I dette kap
Page 19 and 20: Da loven om fri abort var trådt i
Page 21 and 22: også relativt nyt, at der eksister
Page 23 and 24: 2. Formålet med undersøgelsen I o
Page 25 and 26: 3. Materiale og metode I dette stud
Page 27 and 28: Figur 3.1 Undersøgelsespopulatione
Page 29: Klassificering efter etnicitet I re
Page 33 and 34: Spørgeskemaet til kvinder med prov
Page 35 and 36: i hovedsagen forløber jævnt, forv
Page 37 and 38: Uruguay blev rubriceret som kommend
Page 39 and 40: Tabel 3.7 Sammenhæng i case-kontro
Page 41 and 42: Interviewene blev foretaget ud fra
Page 43 and 44: Tabel 3.9 Oversigt over indvandrerk
Page 45 and 46: 4. Abortudviklingen 1981-2001 I den
Page 47 and 48: Abortudviklingen i de enkelte alder
Page 49 and 50: landt de unge i forhold til deres e
Page 51 and 52: Figur 4.4. Andel der har fået abor
Page 53 and 54: 20% under de danske kvinder. Der er
Page 55 and 56: Figur 4.8. Andel med abort blandt 3
Page 57 and 58: Tabel 4.1. Andel kvinder, der har f
Page 59 and 60: Kvinder med baggrund i gruppen af
Page 61 and 62: Figur 4.12. Andel der får abort bl
Page 63 and 64: Tabel 4.2. 15-19 årige kvinder, ef
Page 65 and 66: Tabel 4.3. Andel af 20-24 årige kv
Page 67 and 68: Kvinderne i 30’erne, der kun kan
Page 69 and 70: Der er i den periode, registerunder
Page 71 and 72: 5. Sociale forhold »Børn kræver
Page 73 and 74: Tabel 5.1. Aldersfordelingen blandt
Page 75 and 76: før. Jeg bliver hurtigt træt. Og
Page 77 and 78: tilbøjelighed. Kvinder, der var en
Page 79 and 80: Figur 5.3 Antal børn blandt kvinde
Page 81 and 82:
De af kvinderne, der blev gravide k
Page 83 and 84:
Tabel 5.4. Studie og arbejdssituati
Page 85 and 86:
videre, hele tiden bestå og have h
Page 87 and 88:
vælge abort og kvinder med anden v
Page 89 and 90:
Sammenfatning »Jeg tænkte i lang
Page 91 and 92:
6. Parforholdet »Jeg vil bare gern
Page 93 and 94:
manglet noget som helst, og jeg har
Page 95 and 96:
Tabel 6.1 Varighed af og forventnin
Page 97 and 98:
Figur 6.2 Varighed af parforholdet,
Page 99 and 100:
analyse var associationen mellem de
Page 101 and 102:
kun mig, der gør det. Det er typis
Page 103 and 104:
Sammenfatning Yasmin føler sig hå
Page 105 and 106:
7. Viden om og erfaring med præven
Page 107 and 108:
Figur 7.1 Andel kvinder, der angav
Page 109 and 110:
eskytte sig mod sygdomme eller grav
Page 111 and 112:
Vejledning - hos egen læge hjemme
Page 113 and 114:
viften af forskellige præventionsf
Page 115 and 116:
Vejledning - fra sygehus, sundhedsp
Page 117 and 118:
Tabel 7.2 Holdning til og erfaring
Page 119 and 120:
havde anvendt p-piller, hvorimod kv
Page 121 and 122:
Tidligere forskning har, ligesom de
Page 123 and 124:
for mange. Som Dorthe sagde: »Det
Page 125 and 126:
»Pessar er meget, meget nemt. Jeg
Page 127 and 128:
Præventionskift have samleje med e
Page 129 and 130:
Religion »Det var fordi, vi havde
Page 131 and 132:
kan i nogle situationer opfattes so
Page 133 and 134:
8. Prævention - et parvalg »Man k
Page 135 and 136:
eller noget som helst, jeg blev bar
Page 137 and 138:
»Hormoner er jo noget kunstigt nog
Page 139 and 140:
Nødvendigheden af, at også manden
Page 141 and 142:
ligesom Nadia, at det særligt er m
Page 143 and 144:
9. Hvordan opstår uønsket gravidi
Page 145 and 146:
uplanlagt graviditet, der havde anv
Page 147 and 148:
udelukkes, at denne forskel i forsk
Page 149 and 150:
fik mit første barn, gav han mig a
Page 151 and 152:
Asma: »Efter menstruationsperioden
Page 153 and 154:
Når kondomet ikke bliver brugt Tid
Page 155 and 156:
Det er dog ikke altid, som i de ove
Page 157 and 158:
går galt, når det ikke lykkes for
Page 159 and 160:
igen næsten med det samme, inden h
Page 161 and 162:
Figur 9.2 Brug af nødprævention b
Page 163 and 164:
for mig sådan to, tre dage efter.
Page 165 and 166:
Sammenfatning de ifølge islamisk l
Page 167 and 168:
10. Valget af abort »Det er så un
Page 169 and 170:
Tabel 10.1. Kvindernes begrundelse
Page 171 and 172:
galt med barnet, og så stod jeg ba
Page 173 and 174:
det bedste valg, de kunne træffe i
Page 175 and 176:
fællesskaber. Enten i forhold til
Page 177 and 178:
følte selv, at det er moralsk prob
Page 179 and 180:
for rammerne af større sociale fæ
Page 181 and 182:
11. Provokeret abort og social sår
Page 183 and 184:
arbejdsmarkedet. Det er med andre o
Page 185 and 186:
12. Opsummering Såvel antallet af
Page 187 and 188:
Kvinder, der valgte abort var ofte
Page 189 and 190:
lægers side. Der er tilsyneladende
Page 191 and 192:
13. Referencer A Andersen TF, Madse
Page 193 and 194:
Ingerslev O (2000). Sundhedsforhold
Page 195 and 196:
Rasch V, Wielandt H, Knudsen LB (20
Page 197 and 198:
Om forfatterne Tine Gammeltoft, mag
Page 199 and 200:
1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Page 201 and 202:
Øvrige Europa 40 ISLAND Mere udv.
Page 203 and 204:
Afrika Nordamerika Syd- og Mellemam
Page 205 and 206:
Japan Øvrige Asien 60 JAPAN Mere u
Page 208:
Der er ikke noget at gøre. Altså
show all

Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?