Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Tabel 3.1 viser, hvor mange kvinder, der var i alt i datasættet pr. 1. januar de enkelte år i undersøgelsesperioden, samt hvor mange af dem, der var hhv. danskere, indvandrere eller efterkommere i overensstemmelse med den definition, der anvendes i registerundersøgelsen, se nedenfor. Det fremgår af tabellen, at samlet har andelen af kvinder med indvandrerbaggrund været støt stigende fra noget over 2% i 1980 til knap 12% i 2001. Når antallet af kvinder med indvandrerbaggrund stiger gennem perioden hænger det sammen med såvel måden, undersøgelsespopulationen er udtaget på - hvert år medtages en ny fødselsårgang, der er 13 år, derfor vil den år for år omfatte flere fødselsårgange - som med den generelle vækst af indvandrerbefolkningen i Danmark. Tabel 3.1. Oversigt over materialet til registerundersøgelsen. Antal kvinder pr. år, efter indvandrerstatus. Kvinder født 1960 eller senere. År Kvinder i alt Antal Indvandrere Efter- kommere Indvandrere + efterk. 26 Andre Danskere Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort Procent Indvandrere/ efterkommere 1981 353.490 6.629 1.294 7.923 662 344.905 2,3 1982 388.449 7.749 1.396 9.145 724 378.580 2,4 1983 423.524 9.152 1.536 10.688 646 412.190 2,6 1984 460.839 10.727 1.697 12.424 646 447.769 2,8 1985 499.414 13.081 1.907 14.988 721 483.705 3,1 1986 536.546 15.918 2.215 18.133 857 517.556 3,5 1987 573.228 18.739 2.556 21.295 891 551.042 3,9 1988 609.931 21.416 2.956 24.372 885 584.674 4,2 1989 642.834 24.441 3.380 27.821 870 614.173 4,5 1990 675.230 28.142 3.882 32.024 875 642.331 5.0 1991 709.053 32.815 4.482 37.297 1.042 670.714 5,6 1992 741.004 36.954 5.089 42.043 994 697.967 6,0 1993 772.888 41.607 5.785 47.392 1.139 724.357 6,5 1994 803.075 46.206 6.507 52.713 1.233 749.129 7,0 1995 836.108 53.988 7.180 61.168 1.496 773.444 7,9 1996 868.057 61.698 7.788 69.486 1.625 796.946 8,7 1997 898.881 68.319 8.487 76.806 1.698 820.377 9,4 1998 931.021 75.135 9.255 84.390 1.848 844.783 10,0 1999 963.369 81.737 10.214 91.951 1.962 869.456 10,6 2000 995.063 88.727 11.354 100.081 739 894.243 11,2 2001 1.029.519 96.520 12.581 109.101 596 919.822 11,9
Klassificering efter etnicitet I registerundersøgelsen må klassificeringen af kvindernes etnicitet nødvendigvis basere sig på de oplysninger, der findes i registrene. Der vil derfor kun blive tale om en tilnærmelsesvis angivelse af etnicitet, idet der kan anvendes oplysninger om kvindens forældre og hendes eget statsborgerskab og fødeland. Den overordnede klassifikation af om en kvinde har indvandrerbaggrund, er den kombination af oplysninger om en persons eget og personens forældres statsborgerskab og fødeland, som Danmarks Statistik har fastlagt i samarbejde med Indenrigsministeriet (Pedersen 1991), og som findes i Danmarks Statistiks Register over indvandrere og efterkommere (RIE). Ud fra kombinationen af de nævnte oplysninger kan personer i Danmark klassificeres som indvandrere og efterkommere, eller danskere, altså personer, der ikke falder ind under definitionen af de to andre grupper. Herudover falder en mindre del af befolkningen uden for de tre kategorier og klassificeres som ‘andre’. - En indvandrer defineres som en person, der er født i udlandet og hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, klassificeres personen også som indvandrer. - En efterkommer defineres som en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen, skønt født i Danmark, er udenlandsk statsborger, klassificeres personen også som efterkommer. - Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen kategorien »øvrige«, dvs. danskere, hvis personen har dansk statsborgerskab og er født i Danmark. Desuden foreligger der oplysning om deres såkaldte oprindelsesland, dvs. det land en indvandrer kommer fra, eller det land hvori en efterkommer har statsborgerskab (Varedeklaration 2004). Denne kategorisering har været anvendt i befolkningsstatistikken siden 1990, og findes i registrene med virkning tilbage til 1980. Når registerundersøgelsen sammenlignes med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og den kvalitative undersøgelse er det værd at huske på, at der i fastlæggelsen af indvandrerstatus ikke indgår oplysninger om oplevelsen af eller følelsen af kulturelt eller etnisk tilhørsforhold til en bestemt gruppe, men udelukkende en række kriterier, der er fastlagt ud fra registeroplysninger. I registerundersøgelsen anvendes grupperinger af oprindelseslandene, der modsvarer de grupperinger af lande, som anvendes af Danmarks Statistik i den løbende befolkningsstatistik. Det er på den måde bl.a. muligt at opdele kvinderne efter, om deres oprindelsesland er vestligt eller ikke-vestligt. Derudover arrangeres landene i mindre grupper, hovedsagelig efter geografiske kriterier, jfr. Bilag 1, hvoraf det fremgår, hvorledes de enkelte lande er placeret 27 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Page 1 and 2: NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG
Page 3 and 4: Når der ikke er noget tredje valg
Page 5 and 6: Forord Der har været fri abort i D
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhol
Page 9 and 10: 12. Opsummering 183 13. Referencer
Page 11 and 12: Prolog I: Astrid, 32 år Da jeg rin
Page 13 and 14: Prolog II: Yasmin, 32 år Da Yasmin
Page 15 and 16: Prolog III: Gloria, 34 år Gloria e
Page 17 and 18: 1. Baggrund Lovgrundlag I dette kap
Page 19 and 20: Da loven om fri abort var trådt i
Page 21 and 22: også relativt nyt, at der eksister
Page 23 and 24: 2. Formålet med undersøgelsen I o
Page 25 and 26: 3. Materiale og metode I dette stud
Page 27: Figur 3.1 Undersøgelsespopulatione
Page 31 and 32: hospitalsafdelinger, der har foreta
Page 33 and 34: Spørgeskemaet til kvinder med prov
Page 35 and 36: i hovedsagen forløber jævnt, forv
Page 37 and 38: Uruguay blev rubriceret som kommend
Page 39 and 40: Tabel 3.7 Sammenhæng i case-kontro
Page 41 and 42: Interviewene blev foretaget ud fra
Page 43 and 44: Tabel 3.9 Oversigt over indvandrerk
Page 45 and 46: 4. Abortudviklingen 1981-2001 I den
Page 47 and 48: Abortudviklingen i de enkelte alder
Page 49 and 50: landt de unge i forhold til deres e
Page 51 and 52: Figur 4.4. Andel der har fået abor
Page 53 and 54: 20% under de danske kvinder. Der er
Page 55 and 56: Figur 4.8. Andel med abort blandt 3
Page 57 and 58: Tabel 4.1. Andel kvinder, der har f
Page 59 and 60: Kvinder med baggrund i gruppen af
Page 61 and 62: Figur 4.12. Andel der får abort bl
Page 63 and 64: Tabel 4.2. 15-19 årige kvinder, ef
Page 65 and 66: Tabel 4.3. Andel af 20-24 årige kv
Page 67 and 68: Kvinderne i 30’erne, der kun kan
Page 69 and 70: Der er i den periode, registerunder
Page 71 and 72: 5. Sociale forhold »Børn kræver
Page 73 and 74: Tabel 5.1. Aldersfordelingen blandt
Page 75 and 76: før. Jeg bliver hurtigt træt. Og
Page 77 and 78: tilbøjelighed. Kvinder, der var en
Page 79 and 80:
Figur 5.3 Antal børn blandt kvinde
Page 81 and 82:
De af kvinderne, der blev gravide k
Page 83 and 84:
Tabel 5.4. Studie og arbejdssituati
Page 85 and 86:
videre, hele tiden bestå og have h
Page 87 and 88:
vælge abort og kvinder med anden v
Page 89 and 90:
Sammenfatning »Jeg tænkte i lang
Page 91 and 92:
6. Parforholdet »Jeg vil bare gern
Page 93 and 94:
manglet noget som helst, og jeg har
Page 95 and 96:
Tabel 6.1 Varighed af og forventnin
Page 97 and 98:
Figur 6.2 Varighed af parforholdet,
Page 99 and 100:
analyse var associationen mellem de
Page 101 and 102:
kun mig, der gør det. Det er typis
Page 103 and 104:
Sammenfatning Yasmin føler sig hå
Page 105 and 106:
7. Viden om og erfaring med præven
Page 107 and 108:
Figur 7.1 Andel kvinder, der angav
Page 109 and 110:
eskytte sig mod sygdomme eller grav
Page 111 and 112:
Vejledning - hos egen læge hjemme
Page 113 and 114:
viften af forskellige præventionsf
Page 115 and 116:
Vejledning - fra sygehus, sundhedsp
Page 117 and 118:
Tabel 7.2 Holdning til og erfaring
Page 119 and 120:
havde anvendt p-piller, hvorimod kv
Page 121 and 122:
Tidligere forskning har, ligesom de
Page 123 and 124:
for mange. Som Dorthe sagde: »Det
Page 125 and 126:
»Pessar er meget, meget nemt. Jeg
Page 127 and 128:
Præventionskift have samleje med e
Page 129 and 130:
Religion »Det var fordi, vi havde
Page 131 and 132:
kan i nogle situationer opfattes so
Page 133 and 134:
8. Prævention - et parvalg »Man k
Page 135 and 136:
eller noget som helst, jeg blev bar
Page 137 and 138:
»Hormoner er jo noget kunstigt nog
Page 139 and 140:
Nødvendigheden af, at også manden
Page 141 and 142:
ligesom Nadia, at det særligt er m
Page 143 and 144:
9. Hvordan opstår uønsket gravidi
Page 145 and 146:
uplanlagt graviditet, der havde anv
Page 147 and 148:
udelukkes, at denne forskel i forsk
Page 149 and 150:
fik mit første barn, gav han mig a
Page 151 and 152:
Asma: »Efter menstruationsperioden
Page 153 and 154:
Når kondomet ikke bliver brugt Tid
Page 155 and 156:
Det er dog ikke altid, som i de ove
Page 157 and 158:
går galt, når det ikke lykkes for
Page 159 and 160:
igen næsten med det samme, inden h
Page 161 and 162:
Figur 9.2 Brug af nødprævention b
Page 163 and 164:
for mig sådan to, tre dage efter.
Page 165 and 166:
Sammenfatning de ifølge islamisk l
Page 167 and 168:
10. Valget af abort »Det er så un
Page 169 and 170:
Tabel 10.1. Kvindernes begrundelse
Page 171 and 172:
galt med barnet, og så stod jeg ba
Page 173 and 174:
det bedste valg, de kunne træffe i
Page 175 and 176:
fællesskaber. Enten i forhold til
Page 177 and 178:
følte selv, at det er moralsk prob
Page 179 and 180:
for rammerne af større sociale fæ
Page 181 and 182:
11. Provokeret abort og social sår
Page 183 and 184:
arbejdsmarkedet. Det er med andre o
Page 185 and 186:
12. Opsummering Såvel antallet af
Page 187 and 188:
Kvinder, der valgte abort var ofte
Page 189 and 190:
lægers side. Der er tilsyneladende
Page 191 and 192:
13. Referencer A Andersen TF, Madse
Page 193 and 194:
Ingerslev O (2000). Sundhedsforhold
Page 195 and 196:
Rasch V, Wielandt H, Knudsen LB (20
Page 197 and 198:
Om forfatterne Tine Gammeltoft, mag
Page 199 and 200:
1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Page 201 and 202:
Øvrige Europa 40 ISLAND Mere udv.
Page 203 and 204:
Afrika Nordamerika Syd- og Mellemam
Page 205 and 206:
Japan Øvrige Asien 60 JAPAN Mere u
Page 208:
Der er ikke noget at gøre. Altså
show all

Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?