Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Registerundersøgelsen Registerundersøgelsen er baseret på oplysninger i en række nationale, offentlige registre, der indeholder forskellige oplysninger om befolkningen generelt og om kvinder, der føder eller får en provokeret abort. De anvendte registre er: Registrer over Legalt Provokerede Abortindgreb (RLA) og Landspatientregistret (LPR) i Sundhedsstyrelsen, Fertilitetsdatabasen (FTDB) samt Registret over indvandrere og efterkommere (RIE) i Danmarks Statistik. Det endelige datamateriale udgør en opdateret version af et datasæt, der oprindelig blev dannet ud fra de nævnte fire registre (i det følgende kaldt basisregistrene) til fertilitetsstudierne ved Demografisk Forskningscenter på Syddansk Universitet, Odense (se bl.a. Knudsen og Murphy 1999). Basisregistrene dækker ikke helt samme perioder mht. de forhold, der analyseres her. - RLA indeholder oplysninger om legalt provokerede abortindgreb, der er foretaget på kvinder i Danmark i perioden fra 1. januar 1974 til 31. december 1994. - LPR indeholder oplysninger om de provokerede aborter, der har fundet sted fra og med 1. januar 1995 (Krebs et al. 1997). - FTDB indeholder oplysninger tilbage til 1960 om, hvorvidt kvinder (og mænd) har fået et barn. Socio-demografiske karakteristika i det opdaterede datasæt findes opgjort pr. 1. januar hvert år i undersøgelsesperioden 1981-2001 (Knudsen 1998c). - RIE indeholder en kategorisering af befolkningen i Danmark efter ‘indvandrerstatus’ og dækker befolkningen i landet fra 1. januar 1980 og fremefter. Når indvandrer- og efterkommerkvinder behandles samlet i det følgende, vil de også blive benævnt ’kvinder med indvandrerbaggrund’ eller ‘kvinder med ikke-dansk oprindelse’. For at sikre en pålidelig opgørelse af samtlige aborter og fødsler, er der i undersøgelsen kun medtaget kvinder, der er født fra og med 1960, fordi det kun er for disse kvinder, registrenes gyldighedsperiode omfatter hele deres voksenliv, der her er defineret som »fra de er 13 år«. Undersøgelsespopulationen kommer på den måde til at bestå af samtlige kvinder over 12 år, som selv er født fra 1960 og frem og som har været bosat i Danmark på et tidspunkt i perioden 1.1.1981 – 1.1.2001. En forudsætning for at registrene giver dækkende oplysninger om kvindernes abortindgreb er, at kvinderne skal have været i Danmark på det tidspunkt, de har fået den provokerede abort. 24 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Figur 3.1 Undersøgelsespopulationen Dannelse af datasættet Samtlige kvinder, født fra og med 1960, blev identificeret i Fertilitetsdatabasen (FTDB). I den er kvinder med fast bopæl i Danmark opgjort pr. 1. januar i hvert kalenderår. For at sikre, at Fertilitetsdatabasen indeholder oplysninger om alle de kvinder, der føder i Danmark i løbet af et år, tælles kvinder, der indvandrer i løbet af kalenderåret, med fra årets begyndelse, også selv om de evt. først indvandrer midt i året. Fra FTDB hentes bl.a. oplysninger om kvindernes fertilitet, dvs. antallet af børn og hvilke år, disse er født og nogle oplysninger om kvindernes evt. partnere. Børnene er oprindelig identificeret ud fra Det medicinske fødsels- og dødsfaldsregister, samt Befolkningsstatistikregistret (nærmere beskrivelse af opbygningen af FTDB findes i Knudsen (1998c) og Knudsen (1993)). Fra RLA er udtrukket oplysninger om samtlige abortindgreb, der i årene 1974-1994 er foretaget på kvinder, der er født i 1960 eller senere (Abortfilen). Oplysningerne om, hvilke kvinder der fik abort er derefter koblet til FTDB. FTDB er organiseret i årlige populationsfiler pr. 1. januar, og oplysningen om, hvorvidt kvinden får et abortindgreb i det pågældende kalenderår, er lagt på disse årsfiler, som også indeholder oplysninger om kvindens paritet (dvs. antal børn født før denne 1. januar) samt de socio-demografiske karakteristika. Det er således ikke antallet af provokerede aborter, der indgår i registerundersøgelsen, men derimod antallet af kvinder, der får abort de enkelte år, idet en kvinde kun tælles med én gang i det år, hun får abort, uanset om hun tilhører det relativt lille antal, der får mere end én abort i løbet af et kalenderår. 25 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Page 1 and 2: NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG
Page 3 and 4: Når der ikke er noget tredje valg
Page 5 and 6: Forord Der har været fri abort i D
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhol
Page 9 and 10: 12. Opsummering 183 13. Referencer
Page 11 and 12: Prolog I: Astrid, 32 år Da jeg rin
Page 13 and 14: Prolog II: Yasmin, 32 år Da Yasmin
Page 15 and 16: Prolog III: Gloria, 34 år Gloria e
Page 17 and 18: 1. Baggrund Lovgrundlag I dette kap
Page 19 and 20: Da loven om fri abort var trådt i
Page 21 and 22: også relativt nyt, at der eksister
Page 23 and 24: 2. Formålet med undersøgelsen I o
Page 25: 3. Materiale og metode I dette stud
Page 29 and 30: Klassificering efter etnicitet I re
Page 31 and 32: hospitalsafdelinger, der har foreta
Page 33 and 34: Spørgeskemaet til kvinder med prov
Page 35 and 36: i hovedsagen forløber jævnt, forv
Page 37 and 38: Uruguay blev rubriceret som kommend
Page 39 and 40: Tabel 3.7 Sammenhæng i case-kontro
Page 41 and 42: Interviewene blev foretaget ud fra
Page 43 and 44: Tabel 3.9 Oversigt over indvandrerk
Page 45 and 46: 4. Abortudviklingen 1981-2001 I den
Page 47 and 48: Abortudviklingen i de enkelte alder
Page 49 and 50: landt de unge i forhold til deres e
Page 51 and 52: Figur 4.4. Andel der har fået abor
Page 53 and 54: 20% under de danske kvinder. Der er
Page 55 and 56: Figur 4.8. Andel med abort blandt 3
Page 57 and 58: Tabel 4.1. Andel kvinder, der har f
Page 59 and 60: Kvinder med baggrund i gruppen af
Page 61 and 62: Figur 4.12. Andel der får abort bl
Page 63 and 64: Tabel 4.2. 15-19 årige kvinder, ef
Page 65 and 66: Tabel 4.3. Andel af 20-24 årige kv
Page 67 and 68: Kvinderne i 30’erne, der kun kan
Page 69 and 70: Der er i den periode, registerunder
Page 71 and 72: 5. Sociale forhold »Børn kræver
Page 73 and 74: Tabel 5.1. Aldersfordelingen blandt
Page 75 and 76: før. Jeg bliver hurtigt træt. Og
Page 77 and 78:
tilbøjelighed. Kvinder, der var en
Page 79 and 80:
Figur 5.3 Antal børn blandt kvinde
Page 81 and 82:
De af kvinderne, der blev gravide k
Page 83 and 84:
Tabel 5.4. Studie og arbejdssituati
Page 85 and 86:
videre, hele tiden bestå og have h
Page 87 and 88:
vælge abort og kvinder med anden v
Page 89 and 90:
Sammenfatning »Jeg tænkte i lang
Page 91 and 92:
6. Parforholdet »Jeg vil bare gern
Page 93 and 94:
manglet noget som helst, og jeg har
Page 95 and 96:
Tabel 6.1 Varighed af og forventnin
Page 97 and 98:
Figur 6.2 Varighed af parforholdet,
Page 99 and 100:
analyse var associationen mellem de
Page 101 and 102:
kun mig, der gør det. Det er typis
Page 103 and 104:
Sammenfatning Yasmin føler sig hå
Page 105 and 106:
7. Viden om og erfaring med præven
Page 107 and 108:
Figur 7.1 Andel kvinder, der angav
Page 109 and 110:
eskytte sig mod sygdomme eller grav
Page 111 and 112:
Vejledning - hos egen læge hjemme
Page 113 and 114:
viften af forskellige præventionsf
Page 115 and 116:
Vejledning - fra sygehus, sundhedsp
Page 117 and 118:
Tabel 7.2 Holdning til og erfaring
Page 119 and 120:
havde anvendt p-piller, hvorimod kv
Page 121 and 122:
Tidligere forskning har, ligesom de
Page 123 and 124:
for mange. Som Dorthe sagde: »Det
Page 125 and 126:
»Pessar er meget, meget nemt. Jeg
Page 127 and 128:
Præventionskift have samleje med e
Page 129 and 130:
Religion »Det var fordi, vi havde
Page 131 and 132:
kan i nogle situationer opfattes so
Page 133 and 134:
8. Prævention - et parvalg »Man k
Page 135 and 136:
eller noget som helst, jeg blev bar
Page 137 and 138:
»Hormoner er jo noget kunstigt nog
Page 139 and 140:
Nødvendigheden af, at også manden
Page 141 and 142:
ligesom Nadia, at det særligt er m
Page 143 and 144:
9. Hvordan opstår uønsket gravidi
Page 145 and 146:
uplanlagt graviditet, der havde anv
Page 147 and 148:
udelukkes, at denne forskel i forsk
Page 149 and 150:
fik mit første barn, gav han mig a
Page 151 and 152:
Asma: »Efter menstruationsperioden
Page 153 and 154:
Når kondomet ikke bliver brugt Tid
Page 155 and 156:
Det er dog ikke altid, som i de ove
Page 157 and 158:
går galt, når det ikke lykkes for
Page 159 and 160:
igen næsten med det samme, inden h
Page 161 and 162:
Figur 9.2 Brug af nødprævention b
Page 163 and 164:
for mig sådan to, tre dage efter.
Page 165 and 166:
Sammenfatning de ifølge islamisk l
Page 167 and 168:
10. Valget af abort »Det er så un
Page 169 and 170:
Tabel 10.1. Kvindernes begrundelse
Page 171 and 172:
galt med barnet, og så stod jeg ba
Page 173 and 174:
det bedste valg, de kunne træffe i
Page 175 and 176:
fællesskaber. Enten i forhold til
Page 177 and 178:
følte selv, at det er moralsk prob
Page 179 and 180:
for rammerne af større sociale fæ
Page 181 and 182:
11. Provokeret abort og social sår
Page 183 and 184:
arbejdsmarkedet. Det er med andre o
Page 185 and 186:
12. Opsummering Såvel antallet af
Page 187 and 188:
Kvinder, der valgte abort var ofte
Page 189 and 190:
lægers side. Der er tilsyneladende
Page 191 and 192:
13. Referencer A Andersen TF, Madse
Page 193 and 194:
Ingerslev O (2000). Sundhedsforhold
Page 195 and 196:
Rasch V, Wielandt H, Knudsen LB (20
Page 197 and 198:
Om forfatterne Tine Gammeltoft, mag
Page 199 and 200:
1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Page 201 and 202:
Øvrige Europa 40 ISLAND Mere udv.
Page 203 and 204:
Afrika Nordamerika Syd- og Mellemam
Page 205 and 206:
Japan Øvrige Asien 60 JAPAN Mere u
Page 208:
Der er ikke noget at gøre. Altså
show all

Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?