Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

3) At belyse hvorledes den familiemæssige baggrund, den sociale baggrund, det sociale netværk, viden om og adfærd med hensyn til prævention, tidligere graviditeter og graviditetsudfald har indflydelse på valget af provokeret abort blandt kvinder med dansk oprindelse og indvandrerkvinder. 4) At belyse motiver for valg af provokeret abort, bevæggrunde for evt. ikke at have anvendt prævention, samt årsager til eventuelt præventionssvigt. 5) At analysere hvorledes valget af provokeret abort blandt indvandrerkvinder adskiller sig fra valget af provokeret abort blandt kvinder med dansk baggrund, herunder om der var forskelle i de bagvedliggende årsager til uønsket graviditet. 6) At pege på tiltag der kan føre til nedsættelse af aborttallet blandt indvandrerkvinder. For at belyse problemstillingerne i relation til årsager til såvel den generelt faldende abortkvotient som den højere abortkvotient hos indvandrerkvinder tilbundsgående, er der anvendt en kombination af registerundersøgelse, hospitalsbaseret spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse. Med udgangspunkt i disse tre delundersøgelser har undersøgelsen til formål at besvare Sundhedsstyrelsens spørgsmål om årsagerne til den stadigt faldende abortkvotient samt årsagerne til den højere abortkvotient hos indvandrerkvinder. Derudover har vi ud fra de indsamlede data forsøgt at analysere og vurdere, hvilke informations- og/eller rådgivningsbehov indvandrerkvinder har i forbindelse med beskyttelse mod uønsket graviditet. 22 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
3. Materiale og metode I dette studie er der anvendt en kombination af forskningsmetoder - en registerbaseret undersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse af abortsøgende og svangre kvinder og en kvalitativ undersøgelse på basis af dybdegående interviews med abortsøgende kvinder. Ved hjælp af denne metodetriangulering er der opnået en mere detaljeret belysning af abortproblematikken i Danmark og de årsager og motiver, der ligger bag valget af abort, end hidtil set. Den registerbaserede undersøgelse giver et overordnet billede af abortudviklingen i Danmark fra 1981 til og med 2001. Ved at kombinere oplysninger fra flere forskellige registre over flere år vedrørende de samme personer, er forskellige aspekter af deres liv blevet belyst over en årrække. Med registerundersøgelsen er der ikke mulighed for at belyse kvinders og pars graviditetsplanlægning, præventionsbrug etc. For at belyse disse problemstillinger er der derfor tillige gennemført en hospitalsbaseret spørgeskemaundersøgelse på otte hospitaler fordelt over hele landet. Spørgsmålene fokuserede bl.a. på graviditetsplanlægning og præventionsanvendelse, ligesom der var spørgsmål om andre af de forhold, som ikke vil kunne belyses tilstrækkeligt detaljeret ud fra registeroplysninger: Familieforhold (bl.a. forholdet til partneren, hans ønsker om børn), uddannelse, beskæftigelse (bl.a. omfang og ambitioner) og indkomst. Den hospitalsbaserede spørgeskemaundersøgelse gav mulighed for at opnå kontakt med den enkelte kvinde og gav samtidig kvinden mulighed for at udfylde og aflevere spørgeskemaet, før hun forlod hospitalet. Begge disse forhold har en positiv indflydelse på deltagerprocenten (Rasch 2000). Det forventedes også, at der ved denne fremgangsmåde kunne opnås en væsentlig højere deltagelsesprocent specielt blandt indvandrerkvinder, fordi man på denne måde også ville have adgang til relevant bistand fra en tolk, der kunne assistere kvinden i at udfylde spørgeskemaet, hvis det skulle være nødvendigt. For mere detaljeret at kunne belyse og beskrive selve beslutningsprocessen omkring valget af provokeret abort, samt de mekanismer som har ført til graviditetens opståen, blev der også udført en kvalitativ interviewundersøgelse, der fokuserede på disse aspekter. Deltagerne blev fundet blandt de kvinder, der i spørgeskemaet havde accepteret en senere kontakt med henblik på et opfølgende interview. Såvel registerundersøgelsen som spørgeskemaundersøgelsen er anmeldt som forskningsprojekt til Datatilsynet, som efterfølgende har fastsat bestemmelser for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skulle følges, og hvordan data skulle behandles med hensyn til at beskytte de enkelte personers anonymitet. Det skal understreges, at samtlige navne, der forekommer i den kvalitative del af undersøgelsen, er pseudonymer. 23 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Page 1 and 2: NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG
Page 3 and 4: Når der ikke er noget tredje valg
Page 5 and 6: Forord Der har været fri abort i D
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhol
Page 9 and 10: 12. Opsummering 183 13. Referencer
Page 11 and 12: Prolog I: Astrid, 32 år Da jeg rin
Page 13 and 14: Prolog II: Yasmin, 32 år Da Yasmin
Page 15 and 16: Prolog III: Gloria, 34 år Gloria e
Page 17 and 18: 1. Baggrund Lovgrundlag I dette kap
Page 19 and 20: Da loven om fri abort var trådt i
Page 21 and 22: også relativt nyt, at der eksister
Page 23: 2. Formålet med undersøgelsen I o
Page 27 and 28: Figur 3.1 Undersøgelsespopulatione
Page 29 and 30: Klassificering efter etnicitet I re
Page 31 and 32: hospitalsafdelinger, der har foreta
Page 33 and 34: Spørgeskemaet til kvinder med prov
Page 35 and 36: i hovedsagen forløber jævnt, forv
Page 37 and 38: Uruguay blev rubriceret som kommend
Page 39 and 40: Tabel 3.7 Sammenhæng i case-kontro
Page 41 and 42: Interviewene blev foretaget ud fra
Page 43 and 44: Tabel 3.9 Oversigt over indvandrerk
Page 45 and 46: 4. Abortudviklingen 1981-2001 I den
Page 47 and 48: Abortudviklingen i de enkelte alder
Page 49 and 50: landt de unge i forhold til deres e
Page 51 and 52: Figur 4.4. Andel der har fået abor
Page 53 and 54: 20% under de danske kvinder. Der er
Page 55 and 56: Figur 4.8. Andel med abort blandt 3
Page 57 and 58: Tabel 4.1. Andel kvinder, der har f
Page 59 and 60: Kvinder med baggrund i gruppen af
Page 61 and 62: Figur 4.12. Andel der får abort bl
Page 63 and 64: Tabel 4.2. 15-19 årige kvinder, ef
Page 65 and 66: Tabel 4.3. Andel af 20-24 årige kv
Page 67 and 68: Kvinderne i 30’erne, der kun kan
Page 69 and 70: Der er i den periode, registerunder
Page 71 and 72: 5. Sociale forhold »Børn kræver
Page 73 and 74: Tabel 5.1. Aldersfordelingen blandt
Page 75 and 76:
før. Jeg bliver hurtigt træt. Og
Page 77 and 78:
tilbøjelighed. Kvinder, der var en
Page 79 and 80:
Figur 5.3 Antal børn blandt kvinde
Page 81 and 82:
De af kvinderne, der blev gravide k
Page 83 and 84:
Tabel 5.4. Studie og arbejdssituati
Page 85 and 86:
videre, hele tiden bestå og have h
Page 87 and 88:
vælge abort og kvinder med anden v
Page 89 and 90:
Sammenfatning »Jeg tænkte i lang
Page 91 and 92:
6. Parforholdet »Jeg vil bare gern
Page 93 and 94:
manglet noget som helst, og jeg har
Page 95 and 96:
Tabel 6.1 Varighed af og forventnin
Page 97 and 98:
Figur 6.2 Varighed af parforholdet,
Page 99 and 100:
analyse var associationen mellem de
Page 101 and 102:
kun mig, der gør det. Det er typis
Page 103 and 104:
Sammenfatning Yasmin føler sig hå
Page 105 and 106:
7. Viden om og erfaring med præven
Page 107 and 108:
Figur 7.1 Andel kvinder, der angav
Page 109 and 110:
eskytte sig mod sygdomme eller grav
Page 111 and 112:
Vejledning - hos egen læge hjemme
Page 113 and 114:
viften af forskellige præventionsf
Page 115 and 116:
Vejledning - fra sygehus, sundhedsp
Page 117 and 118:
Tabel 7.2 Holdning til og erfaring
Page 119 and 120:
havde anvendt p-piller, hvorimod kv
Page 121 and 122:
Tidligere forskning har, ligesom de
Page 123 and 124:
for mange. Som Dorthe sagde: »Det
Page 125 and 126:
»Pessar er meget, meget nemt. Jeg
Page 127 and 128:
Præventionskift have samleje med e
Page 129 and 130:
Religion »Det var fordi, vi havde
Page 131 and 132:
kan i nogle situationer opfattes so
Page 133 and 134:
8. Prævention - et parvalg »Man k
Page 135 and 136:
eller noget som helst, jeg blev bar
Page 137 and 138:
»Hormoner er jo noget kunstigt nog
Page 139 and 140:
Nødvendigheden af, at også manden
Page 141 and 142:
ligesom Nadia, at det særligt er m
Page 143 and 144:
9. Hvordan opstår uønsket gravidi
Page 145 and 146:
uplanlagt graviditet, der havde anv
Page 147 and 148:
udelukkes, at denne forskel i forsk
Page 149 and 150:
fik mit første barn, gav han mig a
Page 151 and 152:
Asma: »Efter menstruationsperioden
Page 153 and 154:
Når kondomet ikke bliver brugt Tid
Page 155 and 156:
Det er dog ikke altid, som i de ove
Page 157 and 158:
går galt, når det ikke lykkes for
Page 159 and 160:
igen næsten med det samme, inden h
Page 161 and 162:
Figur 9.2 Brug af nødprævention b
Page 163 and 164:
for mig sådan to, tre dage efter.
Page 165 and 166:
Sammenfatning de ifølge islamisk l
Page 167 and 168:
10. Valget af abort »Det er så un
Page 169 and 170:
Tabel 10.1. Kvindernes begrundelse
Page 171 and 172:
galt med barnet, og så stod jeg ba
Page 173 and 174:
det bedste valg, de kunne træffe i
Page 175 and 176:
fællesskaber. Enten i forhold til
Page 177 and 178:
følte selv, at det er moralsk prob
Page 179 and 180:
for rammerne af større sociale fæ
Page 181 and 182:
11. Provokeret abort og social sår
Page 183 and 184:
arbejdsmarkedet. Det er med andre o
Page 185 and 186:
12. Opsummering Såvel antallet af
Page 187 and 188:
Kvinder, der valgte abort var ofte
Page 189 and 190:
lægers side. Der er tilsyneladende
Page 191 and 192:
13. Referencer A Andersen TF, Madse
Page 193 and 194:
Ingerslev O (2000). Sundhedsforhold
Page 195 and 196:
Rasch V, Wielandt H, Knudsen LB (20
Page 197 and 198:
Om forfatterne Tine Gammeltoft, mag
Page 199 and 200:
1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Page 201 and 202:
Øvrige Europa 40 ISLAND Mere udv.
Page 203 and 204:
Afrika Nordamerika Syd- og Mellemam
Page 205 and 206:
Japan Øvrige Asien 60 JAPAN Mere u
Page 208:
Der er ikke noget at gøre. Altså
show all

Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?