Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

I 1990’erne havde knap halvdelen af de abortsøgende ingen børn før
abortindgrebet. Det gjaldt for næsten alle de kvinder, der var under 20 år
ved abortindgrebet, og for ca. 75% af de 20-24-årige. Blandt de 25-29-årige
var andelen noget mindre, ca. 40%. Det er et andet billede end i 1970’erne,
hvor omkring en tredjedel (altså ca. 33%) af dem, der fik abort, ikke havde
noget barn i forvejen. Det skal ses i sammenhæng med at kvinderne i dag
gennemsnitligt er ældre, når de får deres første barn, end de var i 1970’erne.
Samtidig er der blevet relativt færre blandt de abortsøgende, der har to
eller flere børn. Inddrages de regionale forskelle ses det, at andelen uden
børn blandt de abortsøgende kvinder er højere i Københavnsområdet end i
Ringkøbing amt, og at alderen for første barns fødsel er lavere i Ringkøbing,
hvor kvinderne gennemsnitligt også har flere børn (Danmarks Statistik 1997).
Provokeret abort er i dag især et redskab til at udskyde børnefødsler og
familiedannelse, mens der i 1970’erne i højere grad var tale om at undgå at
få flere børn. Ønsket om at udskyde det første barns fødsel hænger sammen
med de forlængede uddannelsesforløb og kvindernes ændrede familie- og
arbejdsmarkedsmæssige stilling. Kvinder og mænd i tyverne kan altså i dag
være i en meget »ung« livsfase for så vidt angår ønskerne om at få barn og
danne familie.
For at se på andre karakteristika ved kvinder, der får abort, må man
supplere oplysningerne fra den løbende statistik med resultater fra andre
undersøgelser. Der er dog desværre kun foretaget relativt få repræsentative
interviewundersøgelser i Danmark, men resultaterne er samstemmende: Kvinder
med flere børn, dårlig økonomi eller problematisk forhold til partneren (eller
ingen partner) samt kvinder under uddannelse er mest tilbøjelige til at vælge
abort frem for fødsel (Bertelsen 1994; Rasch 2000; Rasmussen 1983a).
En nyere undersøgelse viste i overensstemmelse med de nævnte undersøgelser,
at omkring halvdelen af de kvinder, der får abort, har brugt prævention ved
det samleje, hvor de blev gravide (Rasch et al. 2002). Dette stemmer med
beregninger, der er foretaget ud fra oplysninger om salg af og effektiviteten af
de enkelte præventionsmidler. I disse beregninger kom man frem til, at der på
et år kunne opstå uønskede svangerskaber i et antal, der svarede til det halve af
det årlige antal provokerede aborter (Osler 1991).
Provokerede aborter blandt indvandrere
Mens det har været muligt at følge abortudviklingen generelt, har det
ikke været muligt at vurdere omfanget af provokerede aborter blandt
kvinder med indvandrerbaggrund ud fra den offentliggjorte statistik,
idet der hverken indgår oplysninger om statsborgerskab, fødeland, etnisk
tilhørsforhold eller andre variable, der kunne bruges til at karakterisere
kvindernes evt. indvandrerbaggrund i den løbende registrering. Det er dog
18
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort