Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

ikke har de samme forudsætninger som kvinder med dansk baggrund, skal have samme muligheder for at beskytte sig mod uønsket graviditet, skal der sættes ind med grundigere oplysning og vejledning til dem hos egen læge såvel som andre steder i sundhedsvæsenet. Det sjette mål var at pege på tiltag, der kan føre til nedsættelse af aborttallet blandt indvandrerkvinder. Udover vejledning hos egen læge, som er det sted, de fleste kvinder i studiet forventer og ønsker at blive vejledt om prævention, kan man overveje andre måder at nå indvandrerkvinder med oplysning om prævention, seksualitet, graviditet osv. En nærliggende løsning vil være etablering af mindre præventionsklinikker, der er specielt målrettet mod indvandrerkvinder og som dermed tilgodeser disse kvinders behov for mere detaljeret oplysning og vejledning om seksuelt og reproduktiv sundhed. En strategisk fornuftig placering af sådanne klinikker ville være i områder, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der bor mange indvandrere. Samtidig er det særligt vigtigt at få kontakt til de kvinder, der er nyankomne til Danmark – hvilket man kunne overveje at gøre via socialforvaltningen. I forbindelse med deres første kontakt med de sociale myndigheder kan kvinderne bliver orienteret om, hvor de kan henvende sig for at få helbredsoplysninger generelt og mere specifikt oplysninger om seksuel og reproduktiv sundhed. Også efterkommerkvinder i studiet manglede basal viden om prævention og reproduktiv fysiologi. Disse kvinder har tilsyneladende ikke fået det ud af seksualundervisningen i skolen, som de burde. Det ville måske fungere bedre, hvis man adskilte piger og drenge, når der leveres seksualundervisning i folkeskolen, i hvert fald de steder, hvor der er mange børn med indvandrerbaggrund i klassen. Samtidig bør det i højere grad erkendes, at der skal to til at forebygge en graviditet. Derfor bør man også forsøge at inddrage mænd i præventionsrådgivningen. Det gælder ikke mindst for mænd med indvandrerbaggrund, som i nogle tilfælde er forbeholdne overfor moderne prævention. Selv om hovedparten af kvinderne var tilfredse med den præventionsoplys ning, de fik hos deres egen læge, gav mange dog udtryk for, at lægen opfattede ppiller som værende den absolut bedste form for prævention. Nogle følte, at de kun havde fået sporadisk information om andre præventionsformer. Samtidig angav en del af kvinderne, at konsultationen hos egen læge blev udført under et vist tidspres, hvilket gjorde det vanskeligt for lægen at nå at rådgive om samtlige præventionsformer og for kvinderne at forstå lægens budskab. Sidstnævnte var specielt udtalt blandt indvandrerkvinderne. Der er behov for mere balanceret præventionsinformation fra praktiserende 186 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
lægers side. Der er tilsyneladende en tendens til, at p-piller promoveres af egen læge - på bekostning af andre metoder, der måske for den enkelte kvinde ville være mere egnede i forhold til hendes behov. Præventionsrådgivningen bør indeholde bedre oplysning om de “nye” præventionsformer, som p-ring, pplaster, p-stav, således at de kvinder, der ikke er begejstrede for p-pillen, har bedre mulighed for at finde alternativer. Man bør ligeledes overveje at afsætte ekstra tid til konsultation i de tilfælde, hvor man må forvente, at kvinden har behov for uddybende rådgivning. En del af de uønskede graviditeter, der endte med provokeret abort, kunne have været undgået, hvis kvinderne havde anvendt nødprævention. Mere intensiv oplysning om nødprævention, hvorledes pillerne virker, hvordan de skal tages, og hvor man kan købe dem, vil kunne være med til at øge brugen af nødprævention og dermed nedsætte antallet af provokerede aborter. Endelig kan man arbejde bevidst på at udbrede kendskabet til de støttesamtaler, Folketinget vedtog en lov om i 2000. 187 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Page 1 and 2:
NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG
Page 3 and 4:
Når der ikke er noget tredje valg
Page 5 and 6:
Forord Der har været fri abort i D
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhol
Page 9 and 10:
12. Opsummering 183 13. Referencer
Page 11 and 12:
Prolog I: Astrid, 32 år Da jeg rin
Page 13 and 14:
Prolog II: Yasmin, 32 år Da Yasmin
Page 15 and 16:
Prolog III: Gloria, 34 år Gloria e
Page 17 and 18:
1. Baggrund Lovgrundlag I dette kap
Page 19 and 20:
Da loven om fri abort var trådt i
Page 21 and 22:
også relativt nyt, at der eksister
Page 23 and 24:
2. Formålet med undersøgelsen I o
Page 25 and 26:
3. Materiale og metode I dette stud
Page 27 and 28:
Figur 3.1 Undersøgelsespopulatione
Page 29 and 30:
Klassificering efter etnicitet I re
Page 31 and 32:
hospitalsafdelinger, der har foreta
Page 33 and 34:
Spørgeskemaet til kvinder med prov
Page 35 and 36:
i hovedsagen forløber jævnt, forv
Page 37 and 38:
Uruguay blev rubriceret som kommend
Page 39 and 40:
Tabel 3.7 Sammenhæng i case-kontro
Page 41 and 42:
Interviewene blev foretaget ud fra
Page 43 and 44:
Tabel 3.9 Oversigt over indvandrerk
Page 45 and 46:
4. Abortudviklingen 1981-2001 I den
Page 47 and 48:
Abortudviklingen i de enkelte alder
Page 49 and 50:
landt de unge i forhold til deres e
Page 51 and 52:
Figur 4.4. Andel der har fået abor
Page 53 and 54:
20% under de danske kvinder. Der er
Page 55 and 56:
Figur 4.8. Andel med abort blandt 3
Page 57 and 58:
Tabel 4.1. Andel kvinder, der har f
Page 59 and 60:
Kvinder med baggrund i gruppen af
Page 61 and 62:
Figur 4.12. Andel der får abort bl
Page 63 and 64:
Tabel 4.2. 15-19 årige kvinder, ef
Page 65 and 66:
Tabel 4.3. Andel af 20-24 årige kv
Page 67 and 68:
Kvinderne i 30’erne, der kun kan
Page 69 and 70:
Der er i den periode, registerunder
Page 71 and 72:
5. Sociale forhold »Børn kræver
Page 73 and 74:
Tabel 5.1. Aldersfordelingen blandt
Page 75 and 76:
før. Jeg bliver hurtigt træt. Og
Page 77 and 78:
tilbøjelighed. Kvinder, der var en
Page 79 and 80:
Figur 5.3 Antal børn blandt kvinde
Page 81 and 82:
De af kvinderne, der blev gravide k
Page 83 and 84:
Tabel 5.4. Studie og arbejdssituati
Page 85 and 86:
videre, hele tiden bestå og have h
Page 87 and 88:
vælge abort og kvinder med anden v
Page 89 and 90:
Sammenfatning »Jeg tænkte i lang
Page 91 and 92:
6. Parforholdet »Jeg vil bare gern
Page 93 and 94:
manglet noget som helst, og jeg har
Page 95 and 96:
Tabel 6.1 Varighed af og forventnin
Page 97 and 98:
Figur 6.2 Varighed af parforholdet,
Page 99 and 100:
analyse var associationen mellem de
Page 101 and 102:
kun mig, der gør det. Det er typis
Page 103 and 104:
Sammenfatning Yasmin føler sig hå
Page 105 and 106:
7. Viden om og erfaring med præven
Page 107 and 108:
Figur 7.1 Andel kvinder, der angav
Page 109 and 110:
eskytte sig mod sygdomme eller grav
Page 111 and 112:
Vejledning - hos egen læge hjemme
Page 113 and 114:
viften af forskellige præventionsf
Page 115 and 116:
Vejledning - fra sygehus, sundhedsp
Page 117 and 118:
Tabel 7.2 Holdning til og erfaring
Page 119 and 120:
havde anvendt p-piller, hvorimod kv
Page 121 and 122:
Tidligere forskning har, ligesom de
Page 123 and 124:
for mange. Som Dorthe sagde: »Det
Page 125 and 126:
»Pessar er meget, meget nemt. Jeg
Page 127 and 128:
Præventionskift have samleje med e
Page 129 and 130:
Religion »Det var fordi, vi havde
Page 131 and 132:
kan i nogle situationer opfattes so
Page 133 and 134:
8. Prævention - et parvalg »Man k
Page 135 and 136:
eller noget som helst, jeg blev bar
Page 137 and 138: »Hormoner er jo noget kunstigt nog
Page 139 and 140: Nødvendigheden af, at også manden
Page 141 and 142: ligesom Nadia, at det særligt er m
Page 143 and 144: 9. Hvordan opstår uønsket gravidi
Page 145 and 146: uplanlagt graviditet, der havde anv
Page 147 and 148: udelukkes, at denne forskel i forsk
Page 149 and 150: fik mit første barn, gav han mig a
Page 151 and 152: Asma: »Efter menstruationsperioden
Page 153 and 154: Når kondomet ikke bliver brugt Tid
Page 155 and 156: Det er dog ikke altid, som i de ove
Page 157 and 158: går galt, når det ikke lykkes for
Page 159 and 160: igen næsten med det samme, inden h
Page 161 and 162: Figur 9.2 Brug af nødprævention b
Page 163 and 164: for mig sådan to, tre dage efter.
Page 165 and 166: Sammenfatning de ifølge islamisk l
Page 167 and 168: 10. Valget af abort »Det er så un
Page 169 and 170: Tabel 10.1. Kvindernes begrundelse
Page 171 and 172: galt med barnet, og så stod jeg ba
Page 173 and 174: det bedste valg, de kunne træffe i
Page 175 and 176: fællesskaber. Enten i forhold til
Page 177 and 178: følte selv, at det er moralsk prob
Page 179 and 180: for rammerne af større sociale fæ
Page 181 and 182: 11. Provokeret abort og social sår
Page 183 and 184: arbejdsmarkedet. Det er med andre o
Page 185 and 186: 12. Opsummering Såvel antallet af
Page 187: Kvinder, der valgte abort var ofte
Page 191 and 192: 13. Referencer A Andersen TF, Madse
Page 193 and 194: Ingerslev O (2000). Sundhedsforhold
Page 195 and 196: Rasch V, Wielandt H, Knudsen LB (20
Page 197 and 198: Om forfatterne Tine Gammeltoft, mag
Page 199 and 200: 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Page 201 and 202: Øvrige Europa 40 ISLAND Mere udv.
Page 203 and 204: Afrika Nordamerika Syd- og Mellemam
Page 205 and 206: Japan Øvrige Asien 60 JAPAN Mere u
Page 208: Der er ikke noget at gøre. Altså
show all

Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?