Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

11. Provokeret abort og social sårbarhed
»Hvem får abort? Det gør kvinder i alle sociale lag«, skrev Ole Bertelsen for ti
år siden (1994: 10). Meget tyder på, at denne observation holder endnu i dag.
Men resultaterne fra det nærværende studie viser også med stor tydelighed, at
nogle kvinder befinder sig i en livssituation, hvor de er mere socialt sårbare end
andre kvinder – og dermed mere udsat for at komme til at opleve en uønsket
graviditet og en provokeret abort. Denne sårbarhed kan ofte, men ikke altid,
begrebsliggøres ved hjælp af konventionelle socio-demografiske kategorier
som alder, civilstand, beskæftigelse, uddannelse, etnicitet, etc. Problemet med
sådanne kategorier er bl.a., at de indebærer en tendens til at gøre menneskers
livssituation mindre bevægelig og foranderlig, end den er i det levede liv.
Som det er fremgået af de foregående kapitler, er abortsøgende kvinders
sociale sårbarhed ikke nødvendigvis langvarig og statisk, men kan også være
af mere momentan karakter og knyttet til øjeblikkelige livsproblemer og –
vanskeligheder.
Langt fra alle graviditeter og børnefødsler er fuldt ud ønskede og planlagte. I
de fleste kvinders erfaringsverden er begrebet en »planlagt graviditet« meget
flertydigt (se f.eks. Bachrach & Newcomer 1999, Barret & Wellings 2002) – og
mange børn bliver først til »ønskebørn« langt henne i graviditeten. Et studie
udført af Rasch et al. (2002) blandt gravide kvinder i Danmark viste, at 9% af
kvinderne havde oplevet præventionssvigt og i ca. halvdelen af tilfældene valgte
kvinden at gennemføre graviditeten, til trods for, at den ikke oprindeligt var
planlagt. Det er imidlertid ikke alle kvinder, der har overskud til at gennemføre
en graviditet, der opstår på et tidspunkt, hvor den ikke er fuldt ud planlagt
og ønsket. Påfaldende mange af kvinderne i den kvalitative del af dette studie
var blevet uønsket gravide på et tidspunkt i deres liv, hvor de følte sig »nede«,
hvor de følte, de manglede ressourcer og ikke havde de kræfter, deres hverdag
krævede. For nogle af kvinderne var følelsen af at »løbe i modvind« midlertidig;
en vanskelig periode i et ellers godt liv. Men for bemærkelsesværdigt mange
var den tilsyneladende mere permanent. Mange havde tilsyneladende »løbet i
modvind« i det meste af deres liv. Gloria i prolog III er et eksempel på, hvordan
forskellige former for social sårbarhed ofte er vævet sammen i den enkeltes
tilværelse – og også hænger nært sammen med oplevelsen af en provokeret abort.
En skrøbelig tilknytning til arbejdsmarkedet, ustabile og skiftende parforhold,
helbredsproblemer, svage sociale netværk, dårlig økonomi – er forhold, der
virker sammen og forstærker hinanden, og øger risikoen for, at kvinden kommer
til at opleve en uønsket graviditet og en provokeret abort.
Dette antyder, at abortproblematikken handler om andet og mere end
prævention eller økonomisk støtte til børnefamilier. Den handler også om
de sociale og samfundsmæssige mekanismer, der på systematisk vis sætter
nogle mennesker i livssituationer, der er præget af sårbarhed og afmagt.
Abortproblematikken handler også om, at økonomiske og sociale ressourcer
179
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort