Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Abortudviklingen sig om den frie selvbestemte provokerede abort inden for svangerskabets første 12 uger. I denne undersøgelse har vi derfor valgt især at fokusere på de tidlige provokerede aborter og de faktorer, der har betydning, når kvinder vælger at få afbrudt deres svangerskab. Når den samlede abortudvikling beskrives, indgår dog oplysninger om samtlige provokerede aborter, idet de relativt få sene aborter ikke påvirker totalbilledet. Udviklingen i provokerede aborter i Danmark har kunnet følges gennem de oplysninger om antallet af provokerede aborter, som har været offentliggjort for hvert år siden 1974 af Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik. Basis for Sundhedsstyrelsens statistik har i årene 1973-1994 været Sundhedsstyrelsens Register over Legalt Provokerede Abortindgreb, som blev dannet ud fra oplysningerne i de abortanmeldelser, hospitalsafdelingerne skulle udfylde og indsende til Sundhedsstyrelsen, hver gang der blev udført et abortindgreb (se f.eks. Sundhedsstyrelsen 1989). Fra 1995 er oplysningerne om de provokerede aborter i stedet udtrukket fra Landspatientregistret (Krebs et al. 1997; Andersen et al. 1999). Danmarks Statistik offentliggør tal om provokerede aborter i Befolkningens bevægelser, baseret på opgørelser fra Sundhedsstyrelsen. Tabel 1.1. Antal legalt provokerede aborter og abortkvotient pr. 1000 kvinder i femårs aldersgrupper. Udvalgte år, 1974-2002 År Absolut antal Abortkvotient generel (1) 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 1974 24.868 21,2 19,9 27,9 29,5 28,9 23,0 11,2 1,0 1975 27.884 23,7 25,0 32,5 32,0 30,8 24,3 11,5 1,0 1980 23.334 19,0 22,1 29,4 25,0 22,2 17,8 8,9 1,0 1985 19.919 15,6 16,3 28,8 22,3 17,4 13,3 6,7 1,0 1990 20.589 15,7 17,2 30,2 25,4 18,3 12,2 5,3 0,8 1995 17.720 13,7 14,8 22,5 21,4 19,2 12,5 4,8 0,5 2000 15.666 12,5 14,3 19,8 18,1 17,8 12,6 4,8 0,5 2001 15.315 12,3 14,0 19,6 18,1 17,0 13,0 4,6 0,4 2002 14.967 12,0 13,8 20,1 17,1 16,5 13,1 4,5 0,4 Kilde: Befolkningens bevægelser, forskellige år; Sundhedsstyrelsen 2003a og b (1): Den generelle abortkvotient udtrykker antallet af provokerede aborter i et kalenderår, divideret med antallet af kvinder i fertil alder, dvs. 15-49 år. 16 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Da loven om fri abort var trådt i kraft i 1973, fulgte et par år med en kraftig stigning både af det absolutte og det relative antal af provokerede aborter. Den generelle abortkvotient, som udregnes ved at dividere antallet af provokerede aborter i løbet af et år med antallet af kvinder i alderen 15-49 i det samme år, toppede i 1975 med 23,7 pr. 1000 kvinder. I absolutte tal svarede det til, at der blev gennemført 27.884 abortindgreb, jfr. tabel 1.1. Siden da er både det absolutte og det relative antal aborter faldet næsten konstant til 14.967, hhv. 12,0 i 2002. Da kvinderne ikke skal opgive nogen begrundelse for at få foretaget provokeret abort, indeholder den offentliggjorte statistik kun få muligheder for at beskrive de kvinder, der får provokeret abort. Den løbende registrering indeholder enkelte demografiske oplysninger, såsom kvindernes alder, om de har børn i forvejen og hvor de bor (kommune og amt). Efter afskaffelsen af abortanmeldelsen med virkning fra 1.1.1995, er dataindholdet ændret i den løbende registrering, som nu foregår gennem hospitalernes elektroniske patientregistrering. En række analyser af udviklingen har udelukkende været baseret på det offentliggjorte materiale, såsom Knudsen (1997a) og Knudsen (1998b), mens andre har belyst abortudviklingen ved at kombinere den viden, man kan få fra den løbende statistik med resultater fra spørgeskemaundersøgelser, f.eks. Bertelsen (1994), Rasmussen (1983a og b) og Ussing (1979). En del studier har analyseret specifikke problemstillinger omkring den provokerede abort, evt. med udgangspunkt i de kvinder, der har fået abort på en bestemt hospitalsafdeling, bl.a. Andreasen (1996). Resultaterne fra en del af disse studier vil blive inddraget i de kapitler, hvor de tilsvarende problemstillinger behandles. Med hensyn til kvindernes alder ligger de højeste abortkvotienter i dag blandt kvinder i begyndelsen af 20’erne, jfr. tabel 1.1. Sådan har det været siden 1976, men i de første få år efter abortlovens vedtagelse var abortkvotienterne derimod næsten ens for alle kvinderne mellem 20 og 34 år. Der har været et fald i samtlige aldersgrupper, og mens den generelle abortkvotient er næsten halveret siden 1975, har faldet været lidt større blandt kvinder over 35, og lidt mindre blandt de yngre kvinder, især de 20-24-årige. For de helt unge kvinder gælder det, at de 18-19-årige har højere abortkvotient end de 15-17-årige, og også i denne aldersgruppe er kvotienten i dag meget lavere end i 1975. Geografisk er der variationer landsdelene imellem, idet hovedstadsområdet har den højeste generelle abortkvotient, som f.eks. var 18,9 pr. 1.000 i Københavns kommune i 2001, og Ringkøbing amt har den laveste på 7,6 i 2001 (Sundhedsstyrelsen 2003a). Der har eksisteret regionale forskelle siden 1973-loven blev gennemført, og selvom der har været et generelt fald i abortkvotienten i alle områder er der ikke ændret væsentligt i de regionale forskelle (Knudsen 2000). 17 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Page 1 and 2: NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG
Page 3 and 4: Når der ikke er noget tredje valg
Page 5 and 6: Forord Der har været fri abort i D
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhol
Page 9 and 10: 12. Opsummering 183 13. Referencer
Page 11 and 12: Prolog I: Astrid, 32 år Da jeg rin
Page 13 and 14: Prolog II: Yasmin, 32 år Da Yasmin
Page 15 and 16: Prolog III: Gloria, 34 år Gloria e
Page 17: 1. Baggrund Lovgrundlag I dette kap
Page 21 and 22: også relativt nyt, at der eksister
Page 23 and 24: 2. Formålet med undersøgelsen I o
Page 25 and 26: 3. Materiale og metode I dette stud
Page 27 and 28: Figur 3.1 Undersøgelsespopulatione
Page 29 and 30: Klassificering efter etnicitet I re
Page 31 and 32: hospitalsafdelinger, der har foreta
Page 33 and 34: Spørgeskemaet til kvinder med prov
Page 35 and 36: i hovedsagen forløber jævnt, forv
Page 37 and 38: Uruguay blev rubriceret som kommend
Page 39 and 40: Tabel 3.7 Sammenhæng i case-kontro
Page 41 and 42: Interviewene blev foretaget ud fra
Page 43 and 44: Tabel 3.9 Oversigt over indvandrerk
Page 45 and 46: 4. Abortudviklingen 1981-2001 I den
Page 47 and 48: Abortudviklingen i de enkelte alder
Page 49 and 50: landt de unge i forhold til deres e
Page 51 and 52: Figur 4.4. Andel der har fået abor
Page 53 and 54: 20% under de danske kvinder. Der er
Page 55 and 56: Figur 4.8. Andel med abort blandt 3
Page 57 and 58: Tabel 4.1. Andel kvinder, der har f
Page 59 and 60: Kvinder med baggrund i gruppen af
Page 61 and 62: Figur 4.12. Andel der får abort bl
Page 63 and 64: Tabel 4.2. 15-19 årige kvinder, ef
Page 65 and 66: Tabel 4.3. Andel af 20-24 årige kv
Page 67 and 68: Kvinderne i 30’erne, der kun kan
Page 69 and 70:
Der er i den periode, registerunder
Page 71 and 72:
5. Sociale forhold »Børn kræver
Page 73 and 74:
Tabel 5.1. Aldersfordelingen blandt
Page 75 and 76:
før. Jeg bliver hurtigt træt. Og
Page 77 and 78:
tilbøjelighed. Kvinder, der var en
Page 79 and 80:
Figur 5.3 Antal børn blandt kvinde
Page 81 and 82:
De af kvinderne, der blev gravide k
Page 83 and 84:
Tabel 5.4. Studie og arbejdssituati
Page 85 and 86:
videre, hele tiden bestå og have h
Page 87 and 88:
vælge abort og kvinder med anden v
Page 89 and 90:
Sammenfatning »Jeg tænkte i lang
Page 91 and 92:
6. Parforholdet »Jeg vil bare gern
Page 93 and 94:
manglet noget som helst, og jeg har
Page 95 and 96:
Tabel 6.1 Varighed af og forventnin
Page 97 and 98:
Figur 6.2 Varighed af parforholdet,
Page 99 and 100:
analyse var associationen mellem de
Page 101 and 102:
kun mig, der gør det. Det er typis
Page 103 and 104:
Sammenfatning Yasmin føler sig hå
Page 105 and 106:
7. Viden om og erfaring med præven
Page 107 and 108:
Figur 7.1 Andel kvinder, der angav
Page 109 and 110:
eskytte sig mod sygdomme eller grav
Page 111 and 112:
Vejledning - hos egen læge hjemme
Page 113 and 114:
viften af forskellige præventionsf
Page 115 and 116:
Vejledning - fra sygehus, sundhedsp
Page 117 and 118:
Tabel 7.2 Holdning til og erfaring
Page 119 and 120:
havde anvendt p-piller, hvorimod kv
Page 121 and 122:
Tidligere forskning har, ligesom de
Page 123 and 124:
for mange. Som Dorthe sagde: »Det
Page 125 and 126:
»Pessar er meget, meget nemt. Jeg
Page 127 and 128:
Præventionskift have samleje med e
Page 129 and 130:
Religion »Det var fordi, vi havde
Page 131 and 132:
kan i nogle situationer opfattes so
Page 133 and 134:
8. Prævention - et parvalg »Man k
Page 135 and 136:
eller noget som helst, jeg blev bar
Page 137 and 138:
»Hormoner er jo noget kunstigt nog
Page 139 and 140:
Nødvendigheden af, at også manden
Page 141 and 142:
ligesom Nadia, at det særligt er m
Page 143 and 144:
9. Hvordan opstår uønsket gravidi
Page 145 and 146:
uplanlagt graviditet, der havde anv
Page 147 and 148:
udelukkes, at denne forskel i forsk
Page 149 and 150:
fik mit første barn, gav han mig a
Page 151 and 152:
Asma: »Efter menstruationsperioden
Page 153 and 154:
Når kondomet ikke bliver brugt Tid
Page 155 and 156:
Det er dog ikke altid, som i de ove
Page 157 and 158:
går galt, når det ikke lykkes for
Page 159 and 160:
igen næsten med det samme, inden h
Page 161 and 162:
Figur 9.2 Brug af nødprævention b
Page 163 and 164:
for mig sådan to, tre dage efter.
Page 165 and 166:
Sammenfatning de ifølge islamisk l
Page 167 and 168:
10. Valget af abort »Det er så un
Page 169 and 170:
Tabel 10.1. Kvindernes begrundelse
Page 171 and 172:
galt med barnet, og så stod jeg ba
Page 173 and 174:
det bedste valg, de kunne træffe i
Page 175 and 176:
fællesskaber. Enten i forhold til
Page 177 and 178:
følte selv, at det er moralsk prob
Page 179 and 180:
for rammerne af større sociale fæ
Page 181 and 182:
11. Provokeret abort og social sår
Page 183 and 184:
arbejdsmarkedet. Det er med andre o
Page 185 and 186:
12. Opsummering Såvel antallet af
Page 187 and 188:
Kvinder, der valgte abort var ofte
Page 189 and 190:
lægers side. Der er tilsyneladende
Page 191 and 192:
13. Referencer A Andersen TF, Madse
Page 193 and 194:
Ingerslev O (2000). Sundhedsforhold
Page 195 and 196:
Rasch V, Wielandt H, Knudsen LB (20
Page 197 and 198:
Om forfatterne Tine Gammeltoft, mag
Page 199 and 200:
1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Page 201 and 202:
Øvrige Europa 40 ISLAND Mere udv.
Page 203 and 204:
Afrika Nordamerika Syd- og Mellemam
Page 205 and 206:
Japan Øvrige Asien 60 JAPAN Mere u
Page 208:
Der er ikke noget at gøre. Altså
show all

Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?