Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

fællesskaber. Enten i forhold til de konkrete fællesskaber, som hverdagen består
af – parforholdet, familien, vennerne, osv. – eller i forhold til imaginære sociale
fællesskaber, som fællesskabet med det barn, der kunne være kommet ud af
graviditeten.
For de fleste kvinder i spørgeskemaundersøgelsen (67%) var kvindens partner
den første, hun havde talt med, da hun skulle træffe beslutningen om, hvorvidt
hun skulle få en abort. Der var også en del, der betroede sig til en ven/veninde
eller til deres mor. Der var dog 4%, der ikke havde talt deres beslutning igennem
med nogen som helst. I godt halvdelen af tilfældene var beslutningen om abort
en fælles beslutning kvinden og hendes partner i mellem, mens kvinden i 6% af
tilfældene følte, at det var partnerens beslutning. I 44% af tilfældene angav hun,
at det var hendes egen suveræne beslutning. Langt hovedparten af kvinderne
(80%) følte, at valget af abort var en beslutning de havde taget uden at føle pres
fra nogen steder. Blandt de kvinder, der havde følt et udefra kommende pres til
at få foretaget en abort, angav 66%, at presset var kommet fra deres partner.
Selvom mange i den kvalitative del af studiet havde delt abortoplevelsen med
nære veninder eller familie, var det dog også for størstedelen af disse kvinder
særligt deres partner, de diskuterede valget af abort med. Generelt gjaldt det, at
de af kvinderne, der følte, de havde et godt forhold til deres mand eller kæreste,
også talte indgående med ham om graviditeten og aborten. Sara (25 år), f.eks.,
var blevet gravid i et relativt nyt forhold og følte, at hun og hendes kæreste blev
bragt meget tættere på hinanden på grund af aborten:
»Der er nogle følelser, der er blevet stærke, fordi vi har skabt et liv sammen. Det er
meget hurtigere end i andre forhold gået op for mig, hvor meget troskab betyder. Det
at man kan stole på hinanden. Jeg har også hurtigere fundet ud af, at jeg elsker ham,
end jeg har i andre forhold. Vi har åbnet os for hinanden meget hurtigt på grund af
dette her. Han tør fortælle mig, hvad han virkelig føler. Og han tør være der for mig.
Det har han jo sagt hele tiden, at han vil være der 100% for mig. Og han har været
med hele vejen igennem, sad og ventede på mig oppe på hospitalet og har været der,
når jeg skulle trøstes. Der er et specielt bånd imellem os efter dette her. Det føler vi.«
Nogle par traf som Sara og hendes kæreste valget af abort i fællesskab og
enighed. Men mange af kvinderne fortalte også, at de først havde talt valget
mellem abort og barn grundigt igennem med deres mand/kæreste – hvorefter
han lagde beslutningen over til dem. Hvor nogle af de interviewede opfattede
dette som ganske rimeligt, eftersom det er kvinden, der lægger krop til graviditet
og fødsel, følte andre, at deres partner dermed skubbede ansvaret fra sig. Som
Maja (26 år) sagde:
»Egentlig syntes jeg, det var uretfærdigt, at det var mig, der sad med den sidste
beslutning, den endelige. Jeg sagde, jeg er da glad for, at du vil støtte mig i hvad det
end bliver, men det er på en måde da også lidt fejt, at du bare skubber det over på
mig. For så skal jeg stå med det hele helt alene. Det syntes jeg var rigtig hårdt.«
173
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort