Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

galt med barnet, og så stod jeg bare der helt alene hængt op. Min søn er alene hængt
op på mig. Så billedet vendte lige pludselig til, at jeg faktisk ikke turde gennemføre
dette her alene, fordi jeg ikke vidste, om jeg havde back up fra ham [kæresten]. Jeg
har ansvaret for en lille dreng endnu, så lige pludselig fik jeg den der følelse, ‘puh,
magter jeg dette her? Jeg turde simpelthen ikke. Den rosenrøde sky blev punkteret,
fordi selvom jeg kunne sige til mig selv, at det kan godt være, lægen har ret i, at det
ikke betyder noget, så kan barnet jo fejle alt muligt andet. Der er en risiko. Den
tanke kunne jeg slet ikke overskue. Jeg var ikke stærk nok psykisk til at turde gøre det.
Hvis jeg ikke havde haft et barn i forvejen, havde jeg nok gjort det. Så havde jeg nok
taget chancen. Men fordi jeg har Alexander, så tænkte jeg, nej. Men jeg var meget ked
af det og havde det rigtig, rigtig dårligt og svingede meget frem og tilbage, men endte
hver gang i den der – nej, jeg turde simpelthen ikke. Jeg følte mig simpelthen ikke
stærk nok. Det er meget sjældent, at jeg har det sådan, men det havde jeg der«.
Ninas fortælling illustrerer flere ting. Den opridser først og fremmest de mange
og ambivalente følelser, en uønsket graviditet kan involvere – lysten til at få et
barn, forelskelsen i en kæreste, følelsen af ansvar for et barn, man i forvejen har,
angsten for, at der er noget galt med det nye barn. Den illustrerer også, hvordan
en beslutningsproces ofte ikke er en enkel, lineær proces, men kan bestå i en
svingen frem og tilbage, der strækker sig over dage eller uger (se også Holmgren
& Uddenberg 1993, Husfeldt et al. 1995). Endelig illustrerer den, hvorledes
beslutningen om abort er indlejret i og uadskillelig fra kvindens livssituation i
øvrigt og fra de sociale relationer, der har betydning for hende. I Ninas tilfælde
spillede særligt hendes fars død og de konflikter, hun havde oplevet på sin
arbejdsplads ind – men det gjorde også hendes glæde over endelig at have mødt
en kærlighedspartner, hun følte sig tæt på og i forståelse med. Det var dog Ninas
følelser af sårbarhed og skrøbelighed, der til sidst fik hende til at vælge abort.
De af kvinderne, der havde børn i forvejen, sammenlignede ofte deres følelser i
forbindelse med den uønskede graviditet med de følelser, de havde haft under
tidligere graviditeter – hvad enten de havde været planlagte eller ej. Marianne
(37 år):
»Selvfølgelig er man jo i tvivl. Jeg synes, han er en usædvanlig skøn mand. Jeg vil
gerne have børn med ham, det føltes meget, meget rigtigt. Jeg delte det med meget
få, det var et udtryk for, at jeg var meget i tvivl. Jeg følte mig meget svag i min
beslutning. Der skulle ikke meget til at rykke den, så et forkert ord fra en eller
anden ville sikkert få mig til at ændre retning. Sidst jeg skulle have abort, var jeg
slet ikke i tvivl. Så er det lettere at diskutere med andre. Men denne gang var det
meget følsomt. Jeg havde lyst til at få et barn med ham. Fordi det vil komme ud af
noget, som er stor, stor kærlighed, ikke. Det gør jo så, at man reagerer…, at det der
vægelsind ligger der. Indtil man får bugt med det og tænker rationelt. Fordi en abort
er jo, det er jo noget forfærdeligt rationelt noget. Det er det. I sidste ende er det jo, at
man vælger noget fra, fordi man er fornuftig. Altså man tænker. Det er noget fornuft,
der får én til at [vælge abort]. Beslutningen og sådan ‘OK, hvad gør vi’ – det bliver
jo altså pludselig meget rationelt. Så det går fra den der følelsesladede beslutning og
169
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort