Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Nogle af kvinderne vidste fra det øjeblik, de fandt ud af, de var gravide, at de
ville have en abort. Det gjaldt f.eks. Birgitte (36 år), som var skilt, mor til fire, og
var blevet gravid med en mand, hun ikke længere havde noget forhold til:
»Jeg tog hen til lægen med en urinprøve. Og så kom hun og sagde, den var positiv.
Det eneste, jeg kan huske, jeg sagde, det var åh nej. Jeg tror endda, jeg bandede lidt.
Så sagde jeg, jeg skal bare ikke have den. Jeg vidste det med det samme, altså. Jeg
sagde bare til dem, jeg skal have tid til en abort, ganske enkelt. Der var ikke noget at
tænke over. Der var slet ingen tvivl overhovedet. Min første tanke var simpelthen, jeg
skal bare have en abort.«
Ofte var beslutningen dog ikke så enkel. For mange af kvinderne var graviditeten
vævet sammen med et forhold til en mand, de var forelskede i; med drømme og
forestillinger om, hvordan det ville være at blive mor; eller med ønsker om, at
deres børn skulle have søskende. De fleste udtrykte meget ambivalente følelser
omkring både graviditet og abort, og nogle bestemte sig frem og tilbage, før de
endte med at vælge abort. Ninas historie illustrerer følelserne af ambivalens og
den komplekse beslutningsproces, flere af kvinderne gennemgik, inden de til
sidst besluttede sig for at afbryde graviditeten.
Nina (34 år), er mor til Alexander på syv år. Siden hun og Alexanders far for
nogle år siden gik fra hinanden, har hun haft skiftende partnere. Da hun blev
gravid, var det med en ny kæreste, hun var meget glad for og følte sig meget
tæt på »hjertemæssigt«. Alligevel reagerede hun med meget blandede følelser, da
hun opdagede, hun var gravid. På den ene side blev hun glad og tænkte, hvorfor
ikke? Hvad der måtte være af praktiske problemer, fordi lejligheden var for lille,
skulle nok løse sig. Dertil kom, at hendes fars død for nylig fik det til at gå op
for hende, hvor meget det betyder at have søskende. Graviditeten ville betyde, at
Alexander ikke skulle forblive enebarn.
Men Nina havde også sine tvivl. Hele det seneste år havde været meget hårdt
for hende, dels på grund af faderens død, dels fordi der havde været mange
konflikter og problemer på hendes arbejde. Det gjorde, at hun ikke følte sig så
dynamisk og stærk som ellers.
Nina fik gentagne blærebetændelser, og det viste sig, at hun havde ureaplasma,
en almindeligt forekommende infektion. Lægen sagde, det var ganske harmløst
og ikke kunne skade fosteret. Nina og hendes kæreste læste på nettet, at det
måske godt kunne være skadeligt – og det satte en tvivl i gang. Nina blev
pludselig opmærksom på, hvor mange risici en graviditet kan involvere, særligt i
hendes alder:
»Jeg er 34, så jeg ville have været 35, inden jeg fik dette her barn. Det er ikke som for
ti år siden. Der er forskel på, om man er 24 eller 34 med hensyn til risici ved at få
et barn. Jeg blev enormt ked af det, for jeg kunne mærke, at jeg begyndte at tvivle på
mig selv. Hvad nu hvis vores forhold ikke holdt, hvad nu hvis der var et eller andet
168
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort