Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Gloria mødte så Marks far, der som hun er fra Philippinerne, men forholdet til ham gik i stykker kort tid efter, at Mark var blevet født. Senest har hun været gift med en vietnamesisk mand, Hung. Men heller ikke det ægteskab holdt, for Hung viste sig kun at være loyal overfor sin egen familie, ikke overfor hende. Hun blev gravid samtidig med, at de flyttede fra hinanden. Hun havde ellers taget p-piller, men blev gravid, fordi hun havde glemt dem i et par dage. Gloria er blevet uønsket gravid tre gange, mens hun har taget p-piller: først med Mark, som ikke var planlagt, og senere har hun fået to aborter. Hun har altid haft svært ved at huske at tage p-pillerne, fordi hun har så mange andre ting i hovedet. Hendes læge har aldrig nævnt for hende, at der er andre præventionsmuligheder end p-pillerne, men efter den seneste abort fik hun en spiral ude på sygehuset. Den er hun glad for, selvom hun indimellem får lidt ondt i underlivet af den. Gloria har ikke diskuteret graviditeten med Hung, men besluttede sig selv for at få abort. Hun var meget ked af det, og tænkte på, hvor glad hun er for Ben. Ham forsøgte hun også i sin tid at abortere, hun tog piller, da hun var gravid, og fik nogen til at sparke sig i maven. Men det lykkedes ikke, han blev født og var fin og komplet. Men denne gang ønskede hun ikke at få et barn mere, hvis ikke hun havde en god mand at få det med; en mand, der kan passe på hende. Gloria føler, at ingen nogensinde har passet på hende, det er kun hende selv, der gør det. Hvis hun skulle have et barn mere, skulle det være med én, der var hendes mand for livet – en rigtig mand. Som det er nu, vil hun helst bare koncentrere sig om sine børn og sit arbejde, hun er træt af mænd. Hun brød sig bestemt ikke om at få abort – »i vores land svarer det til at slå et barn ihjel«, forklarer hun, så hun undskyldte overfor barnet, at det ikke kunne få lov at leve. »Undskyld, undskyld, men jeg kan ikke klare det«, havde hun sagt til barnet. Gloria gentager flere gange i løbet af vores samtale, at hun ikke kunne klare at få et barn mere. Hun bliver ret syg, når hun er gravid, og hvis hun er nødt til at ligge i sengen en stor del af tiden, hvem passer så hendes lille dreng? Der er ingen, der kan hjælpe hende. Hendes eksmand forstyrrer hende bare, og veninder har hun ingen af. Engang vandt hun et større beløb i casino, og mens hun havde penge, havde hun masser af venner – men når man har problemer, er de der ikke, siger hun. Gloria føler sig ofte ked af det, og mærkeligt tom indeni. Nogle gange sidder hun bare og stirrer ud i luften, og hun kan ofte ikke rigtig koncentrere sig om noget. Henimod slutningen af vores samtale kommer Ben ind og beder om femten kroner til at købe en fodbold. »Vi har jo ikke nogen penge«, siger Gloria, men da drengen insisterer, finder hun sin pung frem og giver ham pengene. Han tager sin lillebror med og går ned i indkøbscenteret ved siden af deres blok. 14 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
1. Baggrund Lovgrundlag I dette kapitel beskrives baggrunden for undersøgelsen, herunder lovgrundlaget for legalt provokeret abort og hovedtræk i udviklingen af provokerede aborter i Danmark. Den første egentlige lov om svangerskabsafbrydelse i Danmark trådte i kraft 1. oktober 1939. Denne lov gav kvinder en mulighed for at få bevilget provokeret abort efter medicinsk (begrundet i sygdom hos kvinden), etisk (f.eks. hvis graviditeten var resultatet af en voldtægt) og eugenisk (risiko for arvelige sygdomme hos fostret) indikation. Før denne lov trådte i kraft havde svangerskabsafbrydelse hørt under straffeloven. Selvom den kommission, der forberedte loven, foreslog at abort burde tillades ud fra sociale årsager, var det først næsten tyve år senere, i 1956, at der indførtes en delvis social indikation. Endnu senere, i 1970, indførtes en ren social indikation, som gav kvinder adgang til svangerskabsafbrydelse, hvis de f.eks. var fyldt 38 år eller havde mindst fire hjemmeboende børn under 18 år (Knudsen 1998a; Rasmussen 1983a). I 1973 gennemførtes den lov der i daglig tale kaldes ’loven om fri abort’ (Lov nr. 350 af 13. juni 1973 om svangerskabsafbrydelse). Loven, som trådte i kraft 1. oktober 1973, er stadig gældende og har siden 1973 kun undergået mindre revisioner, bl.a. i forbindelse med indførelsen af støttesamtaler, da lov nr. 430 af 31. maj 2000 om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse trådte i kraft 1. juli 2000 (Civilretsdirektoratet 2000). Ifølge denne lov har kvinder i Danmark ret til at få afbrudt deres svangerskab uden angivelse af nogen begrundelse, så længe indgrebet kan gennemføres før udgangen af svangerskabets 12. uge. Afbrydelse efter udgangen af svangerskabets 12. uge, de såkaldte ’sene aborter’, kan kun ske på særlige betingelser. De sene aborter (aborter efter lovens §§ 2 og 3), der finder sted efter 12. graviditetsuge, har i mange år udgjort 2-3% af abortindgrebene (svarende til ca. 500 i slutningen af 1980’erne). I 2001 udgjorde de ca. 4% (Sundhedsstyrelsen 2003). De sene aborter hører selvfølgelig med, når abortudviklingen diskuteres, men det bør erindres, at de sene aborter foretages efter særlige indikationer, der stort set svarer til de indikationer, der var gældende for at få adgang til provokeret abort før loven i 1970 blev vedtaget. Det kan være situationer, hvor der f.eks. er konstateret en alvorlig misdannelse hos fostret, hvis kvinden ikke er i stand til at tage vare på et barn (‘drage omsorg for barnet’, som det formuleres i loven), eller hvis graviditeten er resultat af voldtægt (Petersson 1998). Begrundelserne for at gennemføre en sen svangerskabsafbrydelse og dermed også de abortsøgende kvinders vilkår er således anderledes, end når det drejer 15 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Page 1 and 2: NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG
Page 3 and 4: Når der ikke er noget tredje valg
Page 5 and 6: Forord Der har været fri abort i D
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhol
Page 9 and 10: 12. Opsummering 183 13. Referencer
Page 11 and 12: Prolog I: Astrid, 32 år Da jeg rin
Page 13 and 14: Prolog II: Yasmin, 32 år Da Yasmin
Page 15: Prolog III: Gloria, 34 år Gloria e
Page 19 and 20: Da loven om fri abort var trådt i
Page 21 and 22: også relativt nyt, at der eksister
Page 23 and 24: 2. Formålet med undersøgelsen I o
Page 25 and 26: 3. Materiale og metode I dette stud
Page 27 and 28: Figur 3.1 Undersøgelsespopulatione
Page 29 and 30: Klassificering efter etnicitet I re
Page 31 and 32: hospitalsafdelinger, der har foreta
Page 33 and 34: Spørgeskemaet til kvinder med prov
Page 35 and 36: i hovedsagen forløber jævnt, forv
Page 37 and 38: Uruguay blev rubriceret som kommend
Page 39 and 40: Tabel 3.7 Sammenhæng i case-kontro
Page 41 and 42: Interviewene blev foretaget ud fra
Page 43 and 44: Tabel 3.9 Oversigt over indvandrerk
Page 45 and 46: 4. Abortudviklingen 1981-2001 I den
Page 47 and 48: Abortudviklingen i de enkelte alder
Page 49 and 50: landt de unge i forhold til deres e
Page 51 and 52: Figur 4.4. Andel der har fået abor
Page 53 and 54: 20% under de danske kvinder. Der er
Page 55 and 56: Figur 4.8. Andel med abort blandt 3
Page 57 and 58: Tabel 4.1. Andel kvinder, der har f
Page 59 and 60: Kvinder med baggrund i gruppen af
Page 61 and 62: Figur 4.12. Andel der får abort bl
Page 63 and 64: Tabel 4.2. 15-19 årige kvinder, ef
Page 65 and 66: Tabel 4.3. Andel af 20-24 årige kv
Page 67 and 68:
Kvinderne i 30’erne, der kun kan
Page 69 and 70:
Der er i den periode, registerunder
Page 71 and 72:
5. Sociale forhold »Børn kræver
Page 73 and 74:
Tabel 5.1. Aldersfordelingen blandt
Page 75 and 76:
før. Jeg bliver hurtigt træt. Og
Page 77 and 78:
tilbøjelighed. Kvinder, der var en
Page 79 and 80:
Figur 5.3 Antal børn blandt kvinde
Page 81 and 82:
De af kvinderne, der blev gravide k
Page 83 and 84:
Tabel 5.4. Studie og arbejdssituati
Page 85 and 86:
videre, hele tiden bestå og have h
Page 87 and 88:
vælge abort og kvinder med anden v
Page 89 and 90:
Sammenfatning »Jeg tænkte i lang
Page 91 and 92:
6. Parforholdet »Jeg vil bare gern
Page 93 and 94:
manglet noget som helst, og jeg har
Page 95 and 96:
Tabel 6.1 Varighed af og forventnin
Page 97 and 98:
Figur 6.2 Varighed af parforholdet,
Page 99 and 100:
analyse var associationen mellem de
Page 101 and 102:
kun mig, der gør det. Det er typis
Page 103 and 104:
Sammenfatning Yasmin føler sig hå
Page 105 and 106:
7. Viden om og erfaring med præven
Page 107 and 108:
Figur 7.1 Andel kvinder, der angav
Page 109 and 110:
eskytte sig mod sygdomme eller grav
Page 111 and 112:
Vejledning - hos egen læge hjemme
Page 113 and 114:
viften af forskellige præventionsf
Page 115 and 116:
Vejledning - fra sygehus, sundhedsp
Page 117 and 118:
Tabel 7.2 Holdning til og erfaring
Page 119 and 120:
havde anvendt p-piller, hvorimod kv
Page 121 and 122:
Tidligere forskning har, ligesom de
Page 123 and 124:
for mange. Som Dorthe sagde: »Det
Page 125 and 126:
»Pessar er meget, meget nemt. Jeg
Page 127 and 128:
Præventionskift have samleje med e
Page 129 and 130:
Religion »Det var fordi, vi havde
Page 131 and 132:
kan i nogle situationer opfattes so
Page 133 and 134:
8. Prævention - et parvalg »Man k
Page 135 and 136:
eller noget som helst, jeg blev bar
Page 137 and 138:
»Hormoner er jo noget kunstigt nog
Page 139 and 140:
Nødvendigheden af, at også manden
Page 141 and 142:
ligesom Nadia, at det særligt er m
Page 143 and 144:
9. Hvordan opstår uønsket gravidi
Page 145 and 146:
uplanlagt graviditet, der havde anv
Page 147 and 148:
udelukkes, at denne forskel i forsk
Page 149 and 150:
fik mit første barn, gav han mig a
Page 151 and 152:
Asma: »Efter menstruationsperioden
Page 153 and 154:
Når kondomet ikke bliver brugt Tid
Page 155 and 156:
Det er dog ikke altid, som i de ove
Page 157 and 158:
går galt, når det ikke lykkes for
Page 159 and 160:
igen næsten med det samme, inden h
Page 161 and 162:
Figur 9.2 Brug af nødprævention b
Page 163 and 164:
for mig sådan to, tre dage efter.
Page 165 and 166:
Sammenfatning de ifølge islamisk l
Page 167 and 168:
10. Valget af abort »Det er så un
Page 169 and 170:
Tabel 10.1. Kvindernes begrundelse
Page 171 and 172:
galt med barnet, og så stod jeg ba
Page 173 and 174:
det bedste valg, de kunne træffe i
Page 175 and 176:
fællesskaber. Enten i forhold til
Page 177 and 178:
følte selv, at det er moralsk prob
Page 179 and 180:
for rammerne af større sociale fæ
Page 181 and 182:
11. Provokeret abort og social sår
Page 183 and 184:
arbejdsmarkedet. Det er med andre o
Page 185 and 186:
12. Opsummering Såvel antallet af
Page 187 and 188:
Kvinder, der valgte abort var ofte
Page 189 and 190:
lægers side. Der er tilsyneladende
Page 191 and 192:
13. Referencer A Andersen TF, Madse
Page 193 and 194:
Ingerslev O (2000). Sundhedsforhold
Page 195 and 196:
Rasch V, Wielandt H, Knudsen LB (20
Page 197 and 198:
Om forfatterne Tine Gammeltoft, mag
Page 199 and 200:
1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Page 201 and 202:
Øvrige Europa 40 ISLAND Mere udv.
Page 203 and 204:
Afrika Nordamerika Syd- og Mellemam
Page 205 and 206:
Japan Øvrige Asien 60 JAPAN Mere u
Page 208:
Der er ikke noget at gøre. Altså
show all

Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?