Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

for mig sådan to, tre dage efter. Jeg tænkte, hov, Gud, nødprævention, jeg kunne
måske prøve at tage nødprævention. Men det var for sent, og efter de 72 timer var
overskredet. Jesper spurgte faktisk bagefter, hvorfor jeg havde været så lang tid om at
reagere. Og jeg tror, det var den der konflikt – selvom min første følelse var ‘åh nej,
idiot’, så ligger der jo også et eller andet dilemma i det. At man faktisk bliver gravid
med en mand, man holder meget, meget af, og som man har en eller anden idé om,
at man meget meget gerne vil have nogle børn med. Så der var noget, der stoppede
den rationelle tankegang, kan man sige. Altså, der var noget, som måske lige var en
lille drøm der, ikke. Og som man så først vågner op af nogle dage efter og tænker, nå
nej, det går sgu ikke, det går ikke. Så hvis jeg skal forklare, hvorfor jeg var så lang tid
om at reagere, så tror jeg, det var sådan noget. Mmmm hvor er han skøn og mmmm
og så, åh nej. Forstår du, hvad jeg mener? Selvom vi kun havde kendt hinanden i
de der fem måneder, så ligger der stadig et meget stort ønske hos mig om at få børn
og netop få børn med den mand. Det vil jeg meget gerne. Og derfor så er der sådan
en konflikt der. Så er aborten del af en konflikt, ikke. Det er ikke en klokkeren
beslutning fra starten af, hvis du forstår, hvad jeg mener.«
Med andre ord, nødprævention kan være svært at bruge, hvis man stadig
befinder sig i den »lille drøm«, som kærlighedsmødet – og det barn, der kunne
komme ud af det – er. Brug af nødprævention forudsætter, at man med det
samme ved, at man kan være blevet gravid, og at man er helt sikker på, at det
ønsker man ikke at blive. Som vi har set, er der imidlertid for mange kvinder en
betydelig ambivalens involveret såvel i oplevelsen af en uønsket graviditet som i
valget af abort. Der ligger ofte nogle eksistentielle overvejelser og valgsituationer
bag et abortønske (Knudsen 1997b) – overvejelser, som kan gøre det vanskeligt
at træffe den hurtige beslutning, brug af nødprævention forudsætter.
Når graviditeten bliver til i en »illegitim« seksuel relation
Enkelte af indvandrerkvinderne valgte at få abort, fordi graviditeten var blevet
til i en illegitim seksuel relation. For Vera (18 år), som er født i Polen og har
katolsk baggrund, indgik en række overvejelser i hendes valg af abort. Én af dem
var, at hendes familie ville betragte et evt. barn som en »horeunge«, fordi hun og
hendes kæreste ikke er gift:
»Jeg tror ikke, jeg ville kunne klare det [at få et barn]. De fleste har forældre, der
bakker dem op og hjælper dem. Men min mor, hun ville sige, at hun ikke gider
hjælpe med at opdrage en horeunge. Det tror jeg, hun vil. Dybt seriøst.«
To af de indvandrerkvinder, der havde islamisk baggrund, Asma (37 år) og
Rayanah (31 år), var blevet skilt i Danmark, men fortalte, at deres ægteskab
stadig blev regnet som gyldigt ifølge islamisk lov. Dermed burde de i princippet
afholde sig fra seksuelle relationer med andre end den mand, de i Danmark var
skilt fra. De havde imidlertid begge haft forhold til en anden mand – hvad der
ifølge kvinderne svarer til utroskab i islamisk lovgivning og tradition. Da det var
i forholdet til den nye mand, at de var blevet gravide, var det socialt og moralsk
161
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort