Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

are ned og siger det på apoteket, ikke. Det var sådan en lettelse for mig. Nu kan jeg
bare dalre ned på apoteket og sige nå ja, okay.«
Men selvom man i teorien ved, at nødprævention findes, er det ikke givet, at det
indgår i ens praktiske handleberedskab. Som Stine sagde:
»Fortrydelsespillen var slet ikke i min tanke den dag. Senere har vi talt om det. Jeg
ved ikke, om man kan ringe til vagtlægen eller hvad. Jeg kender kun til det fra tv,
og fordi jeg havde en kollega, der brugte det. Og jeg kan huske, hun så absolut ikke
anbefalede det. Hun fik det dårligt med stærke menstruationssmerter, fordi man
fremprovokerer en menstruation. Men pillen var bare ikke i mine tanker. Jo oftere
man hører om den, jo bedre vil man måske huske den.«
Der var forskellige årsager til, at de kvinder, som godt kendte til eksistensen af
nødprævention, alligevel ikke brugte det. Mange troede ikke for alvor, at de var
blevet gravide. Det gjaldt f.eks. Shahla:
»Jeg troede ikke, at jeg var gravid. Jeg tænkte bare på det i to sekunder, hvad så
med… nej, det tror jeg ikke. Og så efter to-tre uger, så fandt jeg ud af det. For så
begyndte jeg at have det dårligt.«
Lene (38 år) blev gravid en af de første gange, hun var sammen med sin nye
kæreste. Hun havde købt p-piller, da hun og hendes kæreste mødte hinanden, men
var endnu ikke kommet i gang med at tage dem. Da hendes menstruationer var
meget uregelmæssige, vidste hun ikke helt, om tidspunktet var »sikkert« eller ej:
»Under elskoven tænkte jeg simpelthen slet ikke på, at jeg kunne blive gravid.
Forinden havde jeg tænkt, at vi burde passe på, men i situationen tænkte jeg ikke på
det. Jeg har altid syntes, det er uansvarligt ikke at beskytte sig, og vi kunne jo også
godt have gjort det. Bagefter tænkte jeg på, at jeg kunne være blevet gravid, men jeg
tænkte, ‘nej, jeg bliver ikke gravid.’ Så nødprævention tænkte jeg slet ikke på.«
Nogle af kvinderne følte sig ikke i stand til at tage en så hurtig beslutning, som
brug af nødprævention forudsætter. Alma, oprindeligt fra Bosnien, sagde:
»Kondomet sprang, og så blev jeg gravid. Men jeg tog ikke fortrydelsespiller, for jeg
skulle have tid til at tage beslutningen, skulle jeg føde et barn eller ej. Det ville bare
være en alt for hurtig beslutning at tage fortrydelsespiller. Og jeg var heller ikke sikker
på, at jeg var gravid.«
Marianne forklarede, hvordan valget af abort for hende ikke var »klokkeren
beslutning« fra starten af, men en beslutning, der krævede tid og overvejelse og
involverede meget sammensatte følelser:
»Jeg har brugt nødprævention nogle gange i mit liv. Men denne her gang, ja, der
tog jeg også nødprævention, men jeg gjorde det simpelthen for sent. Det gik først op
160
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort