Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Når p-pillerne glemmes var der en stemme, der sagde, ‘skal jeg ikke følge dig ind på dit værelse’. Så blev jeg fulgt ind på værelset, og så var det ham. Så lå han bare pludselig ovenpå mig. Jeg var så fuld, at det bare skete.« Nadia fortalte om, hvordan det altid har været svært for hende at sige nej til de fyre, der ville i seng med hende. Hun forklarer det selv med, at hun aldrig har været ønsket af sine forældre. Hendes mor blev tvangsgift og ønskede ikke at få et barn, da hun blev gravid med Nadia: »Hvis du ved, du er ønsket og elsket, så har du styrke og selvtillid. Du kommer ikke i den situation, hvor du bare samler et eller andet fremmed op for at få opmærksomhed, for du har fået den som barn. Jeg har ikke været ønsket af mine forældre, og det har haft betydning for mit voksenliv. Det har betydet, at jeg har søgt kærlighed på den forkerte måde. Jeg har stræbt efter noget kærlighed fra mænd, som jeg aldrig har fået, og det har bare udviklet sig til seksuelle forhold, hvor jeg ikke har kunnet sige nej til de fyre, der ville i seng med mig.« Når kvinder tager seksuelle chancer, udspringer deres handlinger ofte, som vi har set, af en lidenskab, der har rod i forelskelse og kærlighed. I nogle tilfælde, som for Nadia, Lisbeth og Asma, er det dog snarere følelser af ensomhed og oplevelser af ustabile og ulige sociale relationer, der får kvinder til at »satse« seksuelt. I disse tilfælde satser kvinderne ikke bare på, at »det går« og de ikke bliver gravide – de satser også på igennem det erotiske møde at nå deres partner og at (gen)etablere et socialt fællesskab og en følelsesmæssig samhørighed, der kan bryde den ensomhed, de til daglig oplever. Det er således både kvinder, der er så heldige at opleve en lykkelig og gengældt forelskelse, der tager seksuelle chancer og dermed udsætter sig selv for uønskede graviditeter – og det er kvinder, der er ensomme, søgende og følelsesmæssigt ude af balance. Når livet og tilværelsen er bragt ud af fatning – enten i positiv forstand som i forelskelse eller i negativ forstand som ved oplevelser af ensomhed og svigt – øges således sandsynligheden for, at kvinder, der stoler på metoder som sikre perioder og afbrudt samleje, kommer til at opleve en uønsket graviditet. Tidligere forskning har vist, at en del uønskede graviditeter opstår i forbindelse med brug af p-piller (f.eks. Kristiansen et al. 1991, Bertelsen 1994, Andreasen et al. 1996, Rasch 2002, Rasch et al. 2002). F.eks. angiver Rasch et al. (2002), at 11% af de abortsøgende kvinder i studiet var blevet gravide i forbindelse med brug af p-piller, og hos Andreasen et al. er tallet 18%. Tilsvarende angav 15% i denne spørgeskemaundersøgelse at være blevet gravide trods brug af p-piller. Det var dog også et markant fund, at 2/3 af disse kvinder ikke havde anvendt metoden korrekt og således havde glemt at tage pillerne hver dag. Som det var tilfældet i forhold til kondombrug, er de nærmere omstændigheder, når ppillebrugere bliver uønsket gravide, dog sjældent belyst: Hvad er det egentlig, der 154 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
går galt, når det ikke lykkes for kvinder at forebygge en graviditet ved at tage ppiller? Den kvalitative undersøgelse peger i retning af, at det for mange kvinder er vanskeligt at huske at tage en p-pille hver dag – og at det er særligt svært for kvinder, hvis hverdagsliv også volder dem vanskeligheder. En stor del af kvinderne i den kvalitative interviewundersøgelse var blevet gravide, fordi de havde glemt at tage deres p-piller. Mange fortalte, at de fandt det vanskeligt at huske at tage en p-pille hver dag. F.eks. sagde Faadumo (23 år), der kom til Odense fra Somalia for seks år siden og nu er enlig mor til tre små piger: »Jeg synes, det er svært at huske at tage dem. Jeg har så travlt med børnene, om morgenen har jeg travlt, om aftenen er jeg træt, så jeg har ikke tid nok og glemmer det ofte«. Eller Caroline (29 år): »Jeg er ikke god til at tage p-piller. Jeg kan simpelthen ikke huske at tage sådan en pille, jeg er umulig med sådan noget. Jeg er ikke en, der gør de samme ting hver morgen. Jeg tror, man bare skal være en type, der gør ting på de samme måder, og det er jeg ikke. Jeg glemmer dem hele tiden. Den første måned var det helt kaos. Jeg tror, i denne omgang har jeg kun glemt dem to gange, hvor jeg så tog dem dagen efter. Det er ikke som min veninde Vibeke. Hun læser jura og du ved. Hun ville aldrig nogensinde parkere ulovligt. Hun ville aldrig overtræde sit madbudget. Hun ville aldrig pludselig tage en weekend ud at rejse. Hun lever et helt andet liv i rytme, hvor hun gør de samme ting hver dag, på den samme tid, og hun ville selvfølgelig heller aldrig glemme sin p-pille. Hun ville aldrig blive en lille smule for fuld. Hun har altid kontrollen, hun mister den aldrig. Det gør jeg indimellem.« En del af de interviewede, blandt såvel kvinder med dansk baggrund som indvandrerkvinderne, troede ikke, det gjorde noget, hvis man glemte at tage ppillerne et par dage. F.eks. troede Rayanah fra Yemen, som har boet i Danmark i tolv år, at hvis bare hun ikke havde sex på de dage, hvor hun havde glemt at tage pillerne, kunne hun ikke blive gravid: »Det er svært at huske dem, for jeg er ikke vant til det. Lægen sagde, jeg skulle tage dem på samme tid hver dag, men det glemmer jeg tit. Jeg skulle tage dem kl. 8 om aftenen, men nogle gange tager jeg dem kl. 11 eller 12. Jeg har også glemt dem i to dage, men jeg blev ikke gravid, fordi vi ikke havde været sammen i de to dage.« Flere af kvinderne med dansk baggrund sagde, at de havde taget p-piller i mange år og derfor antog, at det ikke gjorde noget, om de glemte et par stykker nu og da – fordi virkningen af pillerne stadigvæk måtte være i kroppen. Et eksempel er Britt (19 år), som er studerende og bor på Amager: »Jeg havde bare glemt at tage dem i to dage. Jeg er flere gange før kommet til at 155 Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort
Page 1 and 2:
NÅR DER IKKE ER NOGET TREDJE VALG
Page 3 and 4:
Når der ikke er noget tredje valg
Page 5 and 6:
Forord Der har været fri abort i D
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse Forord 3 Indhol
Page 9 and 10:
12. Opsummering 183 13. Referencer
Page 11 and 12:
Prolog I: Astrid, 32 år Da jeg rin
Page 13 and 14:
Prolog II: Yasmin, 32 år Da Yasmin
Page 15 and 16:
Prolog III: Gloria, 34 år Gloria e
Page 17 and 18:
1. Baggrund Lovgrundlag I dette kap
Page 19 and 20:
Da loven om fri abort var trådt i
Page 21 and 22:
også relativt nyt, at der eksister
Page 23 and 24:
2. Formålet med undersøgelsen I o
Page 25 and 26:
3. Materiale og metode I dette stud
Page 27 and 28:
Figur 3.1 Undersøgelsespopulatione
Page 29 and 30:
Klassificering efter etnicitet I re
Page 31 and 32:
hospitalsafdelinger, der har foreta
Page 33 and 34:
Spørgeskemaet til kvinder med prov
Page 35 and 36:
i hovedsagen forløber jævnt, forv
Page 37 and 38:
Uruguay blev rubriceret som kommend
Page 39 and 40:
Tabel 3.7 Sammenhæng i case-kontro
Page 41 and 42:
Interviewene blev foretaget ud fra
Page 43 and 44:
Tabel 3.9 Oversigt over indvandrerk
Page 45 and 46:
4. Abortudviklingen 1981-2001 I den
Page 47 and 48:
Abortudviklingen i de enkelte alder
Page 49 and 50:
landt de unge i forhold til deres e
Page 51 and 52:
Figur 4.4. Andel der har fået abor
Page 53 and 54:
20% under de danske kvinder. Der er
Page 55 and 56:
Figur 4.8. Andel med abort blandt 3
Page 57 and 58:
Tabel 4.1. Andel kvinder, der har f
Page 59 and 60:
Kvinder med baggrund i gruppen af
Page 61 and 62:
Figur 4.12. Andel der får abort bl
Page 63 and 64:
Tabel 4.2. 15-19 årige kvinder, ef
Page 65 and 66:
Tabel 4.3. Andel af 20-24 årige kv
Page 67 and 68:
Kvinderne i 30’erne, der kun kan
Page 69 and 70:
Der er i den periode, registerunder
Page 71 and 72:
5. Sociale forhold »Børn kræver
Page 73 and 74:
Tabel 5.1. Aldersfordelingen blandt
Page 75 and 76:
før. Jeg bliver hurtigt træt. Og
Page 77 and 78:
tilbøjelighed. Kvinder, der var en
Page 79 and 80:
Figur 5.3 Antal børn blandt kvinde
Page 81 and 82:
De af kvinderne, der blev gravide k
Page 83 and 84:
Tabel 5.4. Studie og arbejdssituati
Page 85 and 86:
videre, hele tiden bestå og have h
Page 87 and 88:
vælge abort og kvinder med anden v
Page 89 and 90:
Sammenfatning »Jeg tænkte i lang
Page 91 and 92:
6. Parforholdet »Jeg vil bare gern
Page 93 and 94:
manglet noget som helst, og jeg har
Page 95 and 96:
Tabel 6.1 Varighed af og forventnin
Page 97 and 98:
Figur 6.2 Varighed af parforholdet,
Page 99 and 100:
analyse var associationen mellem de
Page 101 and 102:
kun mig, der gør det. Det er typis
Page 103 and 104:
Sammenfatning Yasmin føler sig hå
Page 105 and 106: 7. Viden om og erfaring med præven
Page 107 and 108: Figur 7.1 Andel kvinder, der angav
Page 109 and 110: eskytte sig mod sygdomme eller grav
Page 111 and 112: Vejledning - hos egen læge hjemme
Page 113 and 114: viften af forskellige præventionsf
Page 115 and 116: Vejledning - fra sygehus, sundhedsp
Page 117 and 118: Tabel 7.2 Holdning til og erfaring
Page 119 and 120: havde anvendt p-piller, hvorimod kv
Page 121 and 122: Tidligere forskning har, ligesom de
Page 123 and 124: for mange. Som Dorthe sagde: »Det
Page 125 and 126: »Pessar er meget, meget nemt. Jeg
Page 127 and 128: Præventionskift have samleje med e
Page 129 and 130: Religion »Det var fordi, vi havde
Page 131 and 132: kan i nogle situationer opfattes so
Page 133 and 134: 8. Prævention - et parvalg »Man k
Page 135 and 136: eller noget som helst, jeg blev bar
Page 137 and 138: »Hormoner er jo noget kunstigt nog
Page 139 and 140: Nødvendigheden af, at også manden
Page 141 and 142: ligesom Nadia, at det særligt er m
Page 143 and 144: 9. Hvordan opstår uønsket gravidi
Page 145 and 146: uplanlagt graviditet, der havde anv
Page 147 and 148: udelukkes, at denne forskel i forsk
Page 149 and 150: fik mit første barn, gav han mig a
Page 151 and 152: Asma: »Efter menstruationsperioden
Page 153 and 154: Når kondomet ikke bliver brugt Tid
Page 155: Det er dog ikke altid, som i de ove
Page 159 and 160: igen næsten med det samme, inden h
Page 161 and 162: Figur 9.2 Brug af nødprævention b
Page 163 and 164: for mig sådan to, tre dage efter.
Page 165 and 166: Sammenfatning de ifølge islamisk l
Page 167 and 168: 10. Valget af abort »Det er så un
Page 169 and 170: Tabel 10.1. Kvindernes begrundelse
Page 171 and 172: galt med barnet, og så stod jeg ba
Page 173 and 174: det bedste valg, de kunne træffe i
Page 175 and 176: fællesskaber. Enten i forhold til
Page 177 and 178: følte selv, at det er moralsk prob
Page 179 and 180: for rammerne af større sociale fæ
Page 181 and 182: 11. Provokeret abort og social sår
Page 183 and 184: arbejdsmarkedet. Det er med andre o
Page 185 and 186: 12. Opsummering Såvel antallet af
Page 187 and 188: Kvinder, der valgte abort var ofte
Page 189 and 190: lægers side. Der er tilsyneladende
Page 191 and 192: 13. Referencer A Andersen TF, Madse
Page 193 and 194: Ingerslev O (2000). Sundhedsforhold
Page 195 and 196: Rasch V, Wielandt H, Knudsen LB (20
Page 197 and 198: Om forfatterne Tine Gammeltoft, mag
Page 199 and 200: 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Page 201 and 202: Øvrige Europa 40 ISLAND Mere udv.
Page 203 and 204: Afrika Nordamerika Syd- og Mellemam
Page 205 and 206: Japan Øvrige Asien 60 JAPAN Mere u
Page 208:
Der er ikke noget at gøre. Altså
show all

Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?