Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Hvad det er, der nogle gange gør det vanskeligt at få kondomet på, indkredser
Marianne til:
»Det er selvfølgelig afbrydelsen, det der lille brud, som man gør alt for at komme
udenom. Fordi det pludselig bliver enormt praktisk midt i noget, der absolut ikke
er praktisk. At man pludselig bliver fornuftig midt i noget, som ikke har noget med
fornuft at gøre, at det pludselig handler om virkelighed, det gør det jo ikke på andre
planer, vel. Den der sådan lidt prosaiske virkelighed, den mere jordnære virkelighed.
… I min bevidsthed dyrker man ikke sex for at få børn. Man dyrker sex, fordi man
elsker et andet menneske og har lyst til at elske med det menneske. Så derfor er det
jo en helt anden dagsorden. Det er et udtryk for kærlighed, og det er det, man gerne
vil vise, og det er det, man gerne vil opleve sammen med den anden person. Og
midt i det, som er skønt og smukt og begærligt og alt muligt andet, så pludselig skal
man tænke, nå, gud nej, vi må ikke få børn. Der kommer pludselig noget negativt
ind: vi må ikke få børn. Nå, hvorfor er det, vi egentlig ikke må få børn, vi elsker jo
hinanden. Der kommer måske en lille konflikt ind der, lige i et glimt af et sekund,
ikke? Fordi det at få et barn stadigvæk er indbegrebet af kærlighed. Så pludselig, midt
i alt det der kærlighed, man ligger og roder rundt med, eller står eller hvor man nu
end er, pludselig kommer der sådan en negativ ting ind midt i noget, som bare er
positivt, ikke.«
En spænding, der bliver ødelagt, en kærlighed, der ikke bliver bekræftet
– kondomet opleves af Marianne og mange andre kvinder i studiet som en
negation; som noget, der potentielt underminerer den umiddelbare lyst og
glæde ved hinanden, som seksualiteten ellers indebærer. Kondomet bringer,
som Marianne siger, én tilbage til den prosaiske virkelighed, det bryder den
magi, som erotikken ellers kan indeholde og minder én om den praktiske
hverdag og dens begrænsninger. Derfor gælder det for kondomet som for sikre
perioder/afbrudt samleje, at det er en præventionsform, der kan have så store
omkostninger i form af tabt spænding, lyst, magi, intensitet, at man hellere
– i selve den seksuelle situation – løber risikoen for en uønsket graviditet. Som
ved sikre perioder/afbrudt samleje var kvinderne og deres partnere udmærket
klar over, at de løber en risiko, når kondomet ikke bliver brugt, og alle fortrød
bagefter, at de havde ladet sig rive med. Mange var stærkt kritiske overfor sig selv
og klandrede sig selv for den »ansvarsløshed« og det »sløseri«, der førte til den
uønskede graviditet. Som Sara, der bebrejdede sig selv, at hun ikke havde »tænkt
sig lidt bedre om«:
»Jeg har været dum nok til at tage chancen. Det er virkelig noget, jeg har slået mig
selv oveni hovedet over mange gange, når jeg er blevet rigtig gal, for jeg føler, det er
100% min skyld. Det er mig, der har styret det og fortalt ham, hvornår vi skulle
bruge prævention og hvornår vi ikke skulle. Så det har jeg været gal over. Hvordan
jeg kunne lade det ske. Nu bliver jeg fuldstændig panisk, han skal slet ikke op i mig
uden prævention. Det har været psykisk hårdt at skulle tage denne her beslutning. Og
det kunne være undgået.«
152
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort