Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

udelukkes, at denne forskel i forskningsresultater skyldes, at validiteten er højere
i kvalitative end i kvantitative studier, når forskningsemnet som her er personligt
og sensitivt. Som en af de interviewede, Dorthe (36 år), sagde:
»Uanset hvor gammel man er, om man er 15 eller 44, så er det noget med, at når en
fremmed læge begynder at spørge én om, hvordan det kan være, at det går galt – så
krummer man tæer i sine sko, ikke. Fordi det er meget personligt. Det kan godt virke
lidt fordømmende på én, fordi man måske selv har det skidt med det. Et eller andet
sted ved man godt, at puha, det er ikke så godt, vel.«
For – uden fordømmelse – at forstå, hvordan det går til, når kvinders strategier
for at undgå graviditet mislykkes, må man se på den enkeltes viden, motivation
og handlinger, men også på de livsomstændigheder, motivationer og handlinger
er indlejret i. Som det vil fremgå af det følgende, er kvinders sociale vilkår på
afgørende vis med til at forme betingelserne for den enkeltes forebyggelse af
graviditet – og dermed chancerne for, at forebyggelsen lykkes.
Når man håber, man ikke bliver gravid:
Sikre perioder og afbrudt samleje
Mange kvinder benytter sig på et eller andet tidspunkt i løbet af deres
reproduktive liv af »sikre perioder« i forsøget på at beskytte sig mod graviditet.
I mange tidligere studier af hvordan uønskede graviditeter opstår, angiver en
del af de abortsøgende kvinder, at de er blevet gravide, fordi de »ikke brugte
prævention« (f.eks. Bertelsen 1994; Andreasen et al. 1996; Rasch et al. 2002).
Den kvalitative undersøgelse viser imidlertid, at også kvinder, der ikke bruger
moderne prævention som p-piller eller spiral, forsøger at beskytte sig mod
at blive uønsket gravide – og at sikre perioder/afbrudt samleje ofte spiller en
væsentlig rolle i den forbindelse. Sikre perioder, kombineret med at man bruger
beskyttelse på de dage i sin cyklus, man anser for »risikable« praktiseredes af
mange af kvinderne i den kvalitative undersøgelse, såvel kvinder med dansk
baggrund som indvandrerkvinder. Nogle brugte sikre perioder som deres faste
præventionsform i en årrække. Andre stolede på sikre perioder i en overgang fra
én form for prævention til en anden; i en pause fra p-piller eller spiral; efter en
fødsel eller en abort; eller i starten af et nyt forhold, hvor de endnu ikke havde
besluttet, hvilken form for prævention, de ville bruge. Sikre perioder blev med
andre ord ofte brugt i forbindelse med forskellige former for »skift« i livet –
enten skift af præventionsform eller af kærlighedspartner.
Mange blev gravide i et nyt forhold, hvor de endnu ikke havde besluttet sig
for, hvilken præventionsform, de ville bruge, og hvor de samtidig var meget
forelskede i deres partner. Blandt de interviewede i den kvalitative undersøgelse
blev sikre perioder særligt ofte kombineret med brug af kondom, mens nogle
kombinerede sikre perioder med pessar, afbrudt samleje eller afholdenhed.
Undersøgelsen peger i retning af, at barrieremetoder sjældent bruges helt
konsekvent. Mange par bruger dem tilsyneladende kun, når de antager, at en
145
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort