Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

af tilfældene endte graviditeten som spontan abort eller som en graviditet
uden for livmoderen, mens kvinden i de resterende 36% af tilfældene valgte at
gennemføre graviditeten (Rasch 2002).
Andre danske undersøgelser har vist, at en del uønskede graviditeter er blevet
til, fordi parret slet ikke brugte prævention under det samleje, hvor graviditeten
opstod (f.eks. Sidenius et al. 1983; Andreasen et al. 1996; Rasch et al. 2002).
For at forstå, hvorfor kvinder og par undlader at bruge prævention, selvom de
ikke ønsker at blive forældre, er det nødvendigt at se på de konkrete seksuelle
situationer, hvor uønskede graviditeter bliver til og på de begrænsninger og
motiver, der kan ligge i sådanne situationer. Og det er nødvendigt at se på
den bredere livskontekst, uønskede graviditeter opstår indenfor – ikke mindst
kvindens tidligere erfaringer med præventionsbrug. Desuden er det væsentligt
at være opmærksom på, at hvis kvinder ikke har en regulær begrundelse for,
hvorfor de undlod at bruge prævention i en given situation, er det måske
blandt andet fordi, det kan være vanskeligt at sætte enkle og entydige ord på de
komplekse følelser og relationer, seksuelle forhold indebærer. Forskning på dette
felt kræver således en vis åbenhed og forståelse for den ambivalens, seksualitet
og reproduktion ofte er forbundet med – en ambivalens, der endnu er stærkt
underbelyst forskningsmæssigt (Wikman et al. 1992; Hansen et al. 1996).
Hvis man har haft samleje uden at bruge prævention, eller hvis præventionen
har svigtet, kan man forebygge graviditet ved at anvende nødprævention (også
kaldet fortrydelsespillen), som er en forholdsvis ny form for prævention, der blev
introduceret i Danmark i slutningen af 1990’erne. Behandlingen forårsager ikke
en abort, men forhindrer ægget i at sætte sig fast i livmoderslimhinden. Pillerne
skal tages senest 72 timer efter samlejet og reducerer risikoen for graviditet
med ca. 85%, hvis pillerne tages korrekt (www.abortnet.dk). Der blev i 1999
solgt omkring 30.000 nødpræventionspakninger, hvilket er beregnet at svare til
omkring 1.500 forebyggede svangerskaber (Petersen & Poulsen 2001). Det er
dog ikke altid, at nødprævention virker efter hensigten, og selvom om metoden
anvendes korrekt, er der stadig nogle kvinder, der bliver gravide og står overfor
valget om, hvorvidt de vil gennemføre graviditeten eller få den afbrudt.
Uplanlagt graviditet og præventionssvigt
Hele 90% af kvinderne i spørgeskemaundersøgelsen, der valgte abort, var
blevet uplanlagt gravide. For de svangre kvinder var det 18%. Knap halvdelen
af de abortsøgende kvinder angav at være blevet gravide på trods af brug af
prævention, mens det tilsvarende kun var knap en fjerdedel blandt de svangre
kvinder, der berettede at være blevet gravide på trods af, at de havde anvendt
prævention.
Især kondomet var forbundet med præventionssvigt blandt kvinder, der valgte
abort. 27% af disse kvinder angav at have anvendt kondom ved det samleje,
hvor de blev gravide. Tilsvarende var det kun 8% af de svangre kvinder med
142
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort