Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

»Hormoner er jo noget kunstigt noget at gå og spise, det er mig lidt imod. Men
på den anden side, så må man jo også vælge, hvad vil man. Fortsætte med at tage
chancen, det vil jeg bestemt ikke. Så enten må det være mig, der må tage noget,
ellers må Jens under kniven. Det har jeg truet ham med, men det er ligesom om,
han ikke er så lun på det. Enten skal jeg sørge for noget, ellers skal han jo, men
så længe han ikke får gjort noget ved det, så skal jeg. Og jeg skal nok sørge for, at
dette her ikke sker igen… Da jeg var inde ved lægen, fik jeg også papirerne på de
forskellige præventionsmuligheder, og der var også sterilisation af manden. Jeg gik
hjem og sagde, ‘Nu går jeg ind og gør dette her. Nu skal jeg nok få foretaget denne
her abort, men så må du også gøre noget.’ Men han har ikke gjort ret meget ved det
siden. Han har faktisk ingenting gjort ved det. Jeg har været efter ham flere gange.
Det er selvfølgelig et indgreb. Men for mit vedkommende var det jo også et indgreb.«
Selma (24 år), hvis forældre er fra Tyrkiet, fortalte, at det var hendes mand, der
havde valgt, at hun skulle bruge spiral, selvom hun hellere ville have haft, at de
brugte kondomer. De havde længe diskuteret, hvilken form for prævention, de
skulle bruge, inden Selma til sidst gav sig og fik en spiral:
»Det var ham, der ville have, at jeg skulle bruge spiral, han ville ikke beskytte sig.
Han vil bare ikke. Han synes, det er kvinders pligt eller sådan noget, tror jeg. Han
ville hellere have, at jeg skulle gøre det. Så sagde jeg, så gør jeg det. Jeg blev bare
træt af at høre på det, ikke. Så jeg gav mig. Min mine veninder her i Danmark,
deres mænd beskytter sig. De siger, hvorfor skal vi have spiral, det er mændene, der
skal beskytte sig, vi vil ikke bløde i ti-tolv dage.«
Hvor en del mænd således tilsyneladende forventer, at forebyggelse af
graviditet er noget, kvinder tager sig af, fortalte enkelte af indvandrerkvinderne
også, at deres mand, i hvert fald i perioder, omvendt havde forbudt dem at
bruge prævention. Når en mand ikke ønskede, at hans kone skulle bruge
prævention, begrundede han det enten, som i Rayanahs tilfælde, med, at han
ønskede at få et barn (mere), eller, som i Dalshads tilfælde, med, at han var
bange for de mulige konsekvenser af præventionsbrug for sin kones helbred
og fertilitet – og ikke selv ønskede at bruge kondom. Samira er et eksempel
på, hvordan den mandlige partners holdning til prævention kan spille en stor
rolle:
Samira (30 år) og mor til fire var 18 år, da hun blev gift og kom til Danmark
fra Libanon. Hun blev gravid med det samme og fødte sit første barn i
Danmark. Hun fik ingen vejledning om prævention i forbindelse med fødslen,
men hørte om det fra andre kvinder. Hun ville gerne have haft lidt afstand
mellem sit første og sit andet barn, som er født med ét års mellemrum, men
hendes mand ville ikke acceptere, at hun tog p-piller:
»Jeg tænkte, at jeg ville ikke mere. Jeg ville gerne have p-piller, så jeg ikke blev
gravid igen. Men jeg talte ikke dansk, så jeg kunne ikke gå til lægen alene. Min
135
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort