Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

kan i nogle situationer opfattes som et symbolsk udtryk for mistillid – samtidig
med, at mange føler, det tager toppen af den seksuelle nydelse og kan gøre den
seksuelle situation akavet og pinlig. Mange af kvinderne havde et vist forbehold
overfor p-piller fordi tanken om at indtage hormoner dagligt over længere tid
virkede ubehagelig på dem. Samtidig nævnte særligt indvandrerkvinderne en
angst for, at p-piller kunne være kræftfremkaldende eller nedsætte ens fertilitet
på længere sigt. Udover mere generelle overvejelser og spørgsmål som disse
havde mange af kvinderne også personligt dårlige erfaringer med at tage p-piller.
Kvinder, der tidligere havde anvendt spiral havde også ofte haft helbredsmæssige
problemer i form af forlængede og kraftige menstruationsblødninger og ondt i
ryggen.
Såvel indvandrerkvinder som kvinder med dansk baggrund søgte først og
fremmest vejledning om svangerskabsforebyggelse og prævention hos deres
egen læge. De fleste var glade for deres læge og tilfredse med den vejledning, de
havde modtaget hos lægen. Det var dog et meget markant og gennemgående
træk, at den praktiserende lægers vejledning var præget af en »p-pille-bias«:
En meget positiv indstilling overfor p-piller og en antagelse om, at det er den
bedste form for prævention. Nogle af kvinderne følte, at de kun var blevet
sporadisk informeret om de forskellige præventionsformer, der eksisterer og om
deres virkningsmekanismer, et forhold der gjorde sig specielt gældende blandt
indvandrerkvinder og som kan skyldes, at det kan være vanskeligt for den
praktiserende læge at finde tid til at levere den grundige vejledning som mange
indvandrerkvinder egentlig har brug for. Tidspresset hos den praktiserende
læge bliver sandsynligvis ikke mindre, når en del indvandrerkvinder ikke taler
dansk, og behovet for tolkebistand komplicerer kommunikationen yderligere.
I en situation, hvor mange kvinder er meget forbeholdne overfor hormonelle
præventionsformer, forekommer det vigtigt at disse forbehold møder respekt
og lydhørhed hos den praktiserende læge – hvad der tilsyneladende ofte ikke
er tilfældet i dag. Det er allerede i tidligere forskning vist, at omhyggelig
præventionsvejledning er en uhyre vigtig forudsætning for forebyggelsen af
uønskede graviditeter (Ingelhammar et al. 1994). Nødvendigheden af god og
omhyggelig præventionsvejledning i forebyggelsen af uønskede graviditeter
er også blevet fremhævet af internationale organisationer som WHO, der har
understreget betydningen af, at man i sundhedsvæsenet sikrer menneskers
adgang til grundig og alsidig information og rådgivning om prævention, som
et led i sikringen af basale reproduktive rettigheder (WHO 2000). Som dette
kapitel viser, lever det danske sundhedsvæsens praksis ikke altid op til sådanne
internationale kvalitetsstandarder for sundhedspleje; specielt indvandrerkvinder
har ofte alvorlige lakuner i selv den helt basale viden om reproduktiv fysiologi og
graviditetsforebyggelse.
Som ovenfor anført viser nærværende undersøgelse med stor tydelighed,
at det langt fra alene er mangel på viden, der bringer kvinder til at udsætte
sig selv for risikoen for en uønsket graviditet. Mange af deltagerne i
undersøgelsen havde meget dårlige personlige erfaringer med mere effektive
129
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort