Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Præventionskompromiset
dem, fordi dengang kunne man ikke lide at gå til sin egen læge med sådan noget,
vel. Klinikken er nedlagt nu. Det er simpelthen så synd, fordi jeg ved, at mange af
mine veninder også søgte råd og vejledning derude. Jeg var da med mange af mine
veninder derude og få p-piller, og når nogen troede, de var gravide, så kunne man gå
derud og få en graviditetstest.«
Nadia, som levede et hårdt liv og var hjemløs i perioder, var en af flere kvinder,
der havde haft glæde af Foreningen Sex og Samfunds klinik i Skindergade i
København:
»Jeg havde ikke rigtig nogen læge, jeg havde ikke rigtig noget sygesikringsbevis og jeg
havde ikke rigtig nogen adresse. Så det var bare sådan, hvordan kan jeg finde ud af
det? Jeg havde heller ikke penge til at købe en graviditetstest, det havde jeg ikke råd
til. Så sagde min veninde, ‘Jamen jeg kender en klinik, hvor man bare kan møde op’,
og så tog vi derop. De var meget meget søde og behjælpelige og gode og dygtige.«
Samlet kan man sige, at der tilsyneladende er en del svagheder i den
præventionsvejledning, kvinderne har fået. Mange af indvandrerkvinderne har
enten ikke modtaget nogen form for vejledning om prævention overhovedet
eller er blevet sporadisk og mangelfuldt vejledt. Vejledningen af såvel kvinder
med dansk baggrund som indvandrerkvinder er ofte præget af en relativt
stærk »p-pille bias«, mens andre metoder tilsyneladende underbetones af
sundhedspersonalet. Disse resultater tyder på, at praktiserende læger specifikt
og det danske sundhedsvæsen generelt er lagt an på en antagelse om, at kvinder
allerede besidder en basal viden om reproduktiv fysiologi og prævention, når
de møder det sundhedsfaglige personale, og at de ud fra denne viden aktivt
kan stille spørgsmål. I et sådant system vil indvandrerkvinderne, med deres
mangelfulde grundviden og deres kommunikationsvanskeligheder, »falde
igennem«, fordi de ikke besidder den samme basale viden som de fleste andre
kvinder i Danmark, og de stiller måske generelt ikke spørgsmål på samme aktive
måde, som mange andre kvinder gør.
Oplysning om prævention er i sig selv næppe nok til at forhindre uønskede
graviditeter. Sociale og helbredsmæssige begrænsninger gør i samspil med
andre faktorer som bivirkninger, skift fra en form for prævention til en anden,
økonomi og religion, at præventionsanvendelse for mange mere bliver en
afvejning af, hvad der er det »mindste onde« frem for et positivt valg.
Spørgeskemaundersøgelsen fandt kun en mindre gruppe, der mente, at brug af
prævention var forbundet med bivirkninger. Blandt kvinder, der valgte abort, var
det 17%, blandt de svangre kvinder 11%. Men netop blandt disse kvinder var
der en signifikant større andel, der valgte abort end blandt dem, der ikke mente,
at prævention var forbundet med bivirkninger.
114
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort