Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Vejledning - hos egen læge
hjemme hele dagen, jeg kendte ikke nogen, og vi havde ingen arabisk kanal på tv. Jeg
forstod ikke dansk, da jeg kom, jeg forstod intet. Hvad skulle jeg gøre? Jeg sad bare
hele dagen alene. Det var meget hårdt.«
Efter en måneds ægteskab blev Rayanah gravid. Hun forsøgte at gå fra sin mand
og søgte til Yemens ambassade.
»Men han kom og snakkede med dem og sagde, ‘I skal ikke hjælpe hende, hun skal
blive her, hun er gravid, hun skal føde her.’ Ambassaden pressede mig, de sagde, jeg
skulle prøve at blive her. Jeg blev her og fødte min datter her. Det var meget svært
de første seks år. Dengang var jeg ikke i skole, jeg kendte intet. Jeg fik bare børn og
passede dem. Min mand hjalp ikke med børnene overhovedet. Han ville gerne have
børn, men han ville ikke stå med ansvaret for dem.«
Langt fra alle indvandrerkvinder oplever de frihedsberøvelser og begrænsninger,
Rayanah måtte leve med i sine første år i Danmark. Men fælles for
indvandrerkvinderne er dels, at de ikke har den ballast af selvfølgelig viden om
seksualitet og reproduktiv fysiologi med sig, som de fleste kvinder har, der er
født og opvokset i Danmark, og dels, at det ikke er umiddelbart indlysende for
dem, hvordan de får adgang til sådan viden.
Næsten alle kvinderne i undersøgelsen, indvandrerkvinder såvel som
kvinder med dansk baggrund, søgte først og fremmest vejledning om
svangerskabsforebyggelse og prævention hos deres egen læge. De fleste var glade
for deres læge og tilfredse med den vejledning, de havde modtaget hos lægen.
F.eks. fortalte Dalshad, som kom til Danmark fra Irak for et år siden:
»Jeg opsøgte lægen og spurgte om prævention. Min mand hjalp med at bestille en tid,
og hos lægen kom der en tolk. Jeg blev orienteret om alle de slags prævention, man
kan bruge her i Danmark. Jeg fik svar på alle de ting, jeg ville spørge om, det var
gode oplysninger. Hun foreslog mig mange slags prævention.«
Det er imidlertid vanskeligt alene på baggrund af en interviewundersøgelse som
denne at vurdere, hvordan de praktiserende lægers præventionsvejledning foregår,
og hvad de mulige svagheder er. En sådan vurdering kræver dels observationer af
interaktion mellem læger og patienter, dels interview med læger. Interviewene med
abortsøgende kvinder kan kun give et delvist billede: De kan sige noget om, hvad
kvinder forventer af deres læge; de kan sige noget om, hvilke informationer og
præventionsformer, kvinder kommer hjem med – eller ikke kommer hjem med;
og de kan sige noget om, hvordan kvinderne føler sig behandlet hos lægen. Det
kan dog være vanskeligt for lægfolk selv at vurdere den tekniske kvalitet af den
vejledning og behandling, de får i sundhedssystemet. Det er Asmas erfaringer et
eksempel på. Asma fortalte, at hun selv syntes, hun havde fået god information om
prævention hos sin læge. Lægen havde givet hende først én slags p-piller og senere
109
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort