Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

»Jeg havde seksualundervisning i skolen, men dengang var jeg ikke så interesseret i
det, det var ikke noget, jeg havde i tankerne. Det kom først i puberteten. Vi var også
generte, fordi de fremmede drenge i klassen, fra Marokko og Tyrkiet, de drillede, hvis
man sad og hørte efter, når læreren talte om sådan nogle emner. Så vi piger sad og
pjattede og så ud som om, vi slet ikke var interesserede. Vi lærte mest, når vi så film,
for så var der mørkt, så drengene ikke kunne se os. En af pigerne gik helt uden for
klasseværelset, når vi havde seksualundervisning. Hun havde slør på og gik meget op i
troen. Men jeg syntes, det var vigtigt at få noget at vide.«
Selv for unge kvinder som Selma, der er vokset op og har gået i skole i Danmark,
kan det altså være svært at tilegne sig den information, som i princippet stilles til
rådighed for dem. De kulturelle antagelser om, at viden om seksualitet ikke er
relevant, så længe man ikke er gift, og at »ordentlige« unge piger ikke interesserer
sig for seksualitet og prævention, gør sig tilsyneladende stadig gældende – også
blandt indvandrerkvinder, der er født og opvokset i Danmark. Selvom viden
gøres tilgængelig, kan der altså stadig være moralske barrierer for, i hvor stor
udstrækning unge indvandrerkvinder er i stand til at tage imod og gøre brug af
sådan viden. Yderligere forskning kunne se nærmere på de sociale dynamikker i
sådanne barrierer og på, hvordan det går til i de tilfælde, hvor de brydes.
Behovet for viden og vejledning er markant blandt de kvinder, der er kommet til
Danmark for relativt nylig. Mange indvandrerkvinder har således kun modtaget
sporadisk og usystematisk vejledning og information efter ankomsten til
Danmark. Som ny i Danmark er det ikke indlysende, hvor man skal henvende
sig for at få hjælp, hvis man ønsker at regulere sin fertilitet. Et eksempel på, hvor
svært det kan være, er Rayanahs histore. Rayanah (31 år) er i dag skilt fra sin
mand og bor alene med deres tre børn:
Som 19-årig kom Rayanah til Danmark fra Yemen for at blive gift i et arrangeret
ægteskab. Hun havde hverken ønsket sig at blive gift eller at få børn endnu, men
hendes forældre lagde så stærkt pres på hende, at hun endte med at sige ja til
ægteskabet. Hun fortæller:
»Det var meget svært, da jeg kom til Danmark. Det var som at komme i fængsel. Jeg
kendte ingen, og jeg ville ikke rejse til et andet land, det var ikke min drøm. Det var
min familie, der havde valgt denne her mand til mig. Så jeg blev gift og kom her.«
Rayanah selv ønskede ikke at få børn med det samme, men det gjorde hendes
mand. Han forbød hende at gå ud eller at komme i skole for at lære dansk, hun
måtte kun være hjemme og sammen med ham.
»Så hvis jeg gerne ville have p-piller f.eks., hvor skulle jeg så gå hen? Hvem skulle jeg
snakke med, da jeg kom til Danmark? Hvem skulle hjælpe mig? Det var problemet
for mig. Min mand sagde, ‘vi skal have børn, hvorfor vil du ikke have børn sammen
med mig?’ Jeg kendte ingen, der kunne hjælpe mig. Jeg græd hver dag, da jeg kom
til Danmark. Jeg sad alene på gulvet og græd, jeg ville ikke blive her. Jeg var alene
108
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort