Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

eskytte sig mod sygdomme eller graviditet.«
Konsekvensen af den kulturelle antagelse om, at sex tilhører den ægteskabelige
sfære alene, bliver, at ugifte unge antages ikke at have behov for oplysning og
vejledning om seksualitet, prævention osv. I en dansk sammenhæng betyder
dette, at mange indvandrere, særligt fra ikke-vestlige kulturer, er vokset op
i samfund, hvor man så vidt muligt søger at holde børn og ugifte unge i
uvidenhed om alt, hvad der vedrører seksualitet. Denne holden i uvidenhed
indebærer ikke blot, at mange unge (og senere voksne) mangler rent faktuel
viden om reproduktiv fysiologi, seksualitet, prævention, osv. men også, at
mange, som Nadia, ikke selv aktivt stiller spørgsmål og søger viden, fordi
de er vokset op med idéen om, at dette ikke er et felt, man stiller spørgsmål
til. Som i Nadias tilfælde kan man som ung, ugift kvinde være seksuelt aktiv
uden overhovedet at tænke på, at man kan blive gravid – fordi man aldrig har
forestillet sig, at forebyggelse af graviditet kunne være aktuelt for én selv, før man
bliver gift.
Langt størstedelen af indvandrerkvinderne i den kvalitative undersøgelse fortalte,
at de aldrig som børn eller unge havde modtaget nogen form for oplysning
og vejledning om seksuelle og reproduktive forhold – hverken fra skole,
sundhedsvæsen eller familie. Nogle havde »lyttet sig« til viden eller talt med
søstre og veninder, men kun ganske få havde modtaget egentlig formaliseret
undervisning eller vejledning. Undtagelserne var Alma (32 år), der kom til
Danmark fra Bosnien for ni år siden, og Vera (18 år), der har boet i Danmark,
fra hun var tre år gammel, og har gået i dansk skole. Vera synes, hun har fået god
undervisning i skolen, men ville godt have haft mere undervisning i de ældste
klasser:
»I fjerde-femte klasse eller sådan noget, der blev vi sendt ned til
skolesundhedsplejersken. Bagefter havde vi det i sjette klasse med vores dansklærer,
hvor vi fik sådan nogle dildoer af flamingo, og så fik vi nogle kondomer, vi skulle
sætte på. Og så skulle vi hælde vand i de der kondomer og se, hvor meget de egentlig
kunne holde til. (Ler) Den bedste måde er igennem skolen. Men der kunne godt være
mere, når man kommer op i niende-tiende klasse og er blevet mere moden, så man
kunne få noget mere basal viden om sygdomme og sådan noget og om hvilke uger,
man bliver mere gravid i end andre.«
I det kvalitative studie deltog kun to efterkommere; Selma (24 år), hvis forældre
er fra Tyrkiet og Jovanka (23 år), hvis forældre er fra Jugoslavien. Begge
havde modtaget seksualundervisning i skolen på lige fod med andre danske
børn – men særligt Selma var alligevel ret dårligt informeret om seksuelle og
reproduktive forhold. Hun troede, at man ikke blev gravid, hvis man rejste sig
op og vaskede sig efter et samleje. Hun havde fået spiral i forbindelse med, at
hun fik abort, men spurgte til, hvor i kroppen spiralen egentlig sad – om det var
i venstre eller højre side? Direkte adspurgt sagde Selma, at hun slet ikke føler,
hun har fået nok information om prævention:
107
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort