Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

hvis der ikke er udsigt til, at et barn fødes i et parforhold, er der meget stor
sandsynlighed for at graviditeten bliver afbrudt (bl.a. Rasmussen 1983, Bertelsen
1994, Rasch et al 2002). Specielt blandt kvinder med dansk og kvinder med
anden vestlig oprindelse er valget af abort associeret med det at være enlig og
ikke have nogen mand at dele forældreskabet med. Abort er dog ikke et isoleret
fænomen blandt enlige kvinder, idet næsten halvdelen af kvinderne, der fik
foretaget abort, angav, at de levede i fast parforhold. Der er blandt disse kvinder
en klar kobling mellem hvordan de oplever kvaliteten og stabiliteten af deres
parforhold og det at vælge abort, og denne sammenhæng er mere udtalt blandt
indvandrerkvinderne. Ud fra spørgeskemadataene kan man således konkludere,
at mange kvinder, uanset etnisk baggrund, har den holdning, at en barn helst
skal fødes inden for parforholdets rammer, og hvis disse ikke er til stede eller hvis
kvinden skønner, at de ikke er optimale, vil hun være tilbøjelig til at vælge abort.
Dette er også et markant fund i den kvalitative undersøgelse. Det var særligt
angsten for ikke at slå til som mor og savnet af en nærværende og ansvarlig
kærlighedspartner, der motiverede flertallet af kvinderne i den kvalitative
undersøgelse til at vælge abort frem for at gennemføre graviditeten.
Med andre ord er der nogle stærke og bredt delte kulturelle idealer på spil: Nogle
forestillinger om, at børn helst skal fødes indenfor rammerne af en kernefamilie.
Samtidig er kvindernes udsagn i den kvalitative undersøgelse også udtryk
for nogle særlige sociale erfaringer – nemlig erfaringer af, at de eneste sociale
fællesskaber, man rigtigt kan regne med, er dem, der er baseret på kernefamilien.
Hvis ikke man har social støtte i en stabil kernefamilie – ja, så har man ingen
støtte, i hvert fald ikke en støtte, man for alvor kan stole på. Kvindernes valg
af abort er således udtryk for nogle markante træk ved det danske samfund
og den danske kultur i dag: Det er et samfund, som i høj grad er socialt og
kulturelt baseret på kernefamilien, og hvor andre sociale relationer og netværk er
relativt svage. Et samfund, hvor børnepasning enten foregår under formaliserede
omstændigheder i daginstitutioner eller i kernefamilien – og hvor der stort set
ingen bæredygtige sociale fællesskaber findes imellem disse to typer institutioner.
Det er et samfund, hvor de kvinder, der ikke lever i en kernefamilie, har en stor
risiko for at komme til at føle sig meget alene om deres forældreskab – og dermed
blive socialt sårbare, hvis andre ting i livet går dem imod.
De af indvandrerkvinderne, der har efterladt det meste af deres familie i deres
hjemland og har meget spinkle sociale netværk i Danmark, oplever dette med
særlig stor styrke – men det er et vilkår, stort set alle de interviewede deler. I en
diskussion af, hvorfor svenske kvinder vælger at få abort, bemærker Törnbom
et al. (1994) ligeledes, at en væsentlig del af forklaringen netop ligger i det
moderne samfunds svage sociale netværk: »Børnefamilier i dag er meget
sårbare. Brudte relationer kan føre til isolation, specielt i storbyer, hvor man
ofte kan føle sig anonym og alene. Familien har aldrig været så lille som den er
idag. Det sociale netværk eksisterer ofte ikke, forældre lever langt væk fra deres
døtre, som kan være alene med et eller flere børn (….) Manglen på social og
emotionel støtte er skræmmende for kvinderne« (Törnbom et al. 1994: 32).
102
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort