Når der ikke er noget tredje valg - Sundhedsstyrelsen

Sammenfatning
Yasmin føler sig hårdt presset – på den ene side af kommunen og sprogskolen,
og på den anden side af hensynet til sine børn og sin familie. Når børnene
er syge, er der kun hende selv til at passe dem – hendes mand deltager ikke,
og socialt netværk i form af bedsteforældre, søskende, veninder eller naboer,
der kunne træde ind og støtte, har hun ikke. Yasmin følte derfor ikke, hun
havde andet valg end at få abort: i den situation, hun er i, ville det være næsten
umuligt for hende at få tilværelsen til at hænge sammen, hvis hun fik endnu et
barn. Tilsvarende fortalte Dalshad (38 år), som kom til Danmark fra Irak for
et år siden, at hun selv står for stort set alt arbejde i hjemmet:
“Ifølge vores religion og tankegang er det forbudt at dræbe et lille menneske. Men
jeg har mange ting at gøre. Jeg har travlt hele dagen, jeg skal i skole, i praktik, og
jeg har ansvar herhjemme, for husligt arbejde og børnene. Så jeg har ikke tid til
et nyt barn. Børnene kan for eksempel ikke spise alt det færdiglavede mad, som I
måske spiser. Og så skal jeg forbedre mit danske sprog og lave mine hjemmeopgaver
og lektier. Hvis jeg havde været i Irak, ville jeg have haft barnet, så ville jeg ikke
have aborteret. Så ville jeg være hjemmegående og passe barnet.”
Faadumo (23 år), som oprindeligt er fra Somalia, sagde:
“Jeg har ikke været sammen med min familie, min mor og min søster, i omkring
tretten år. Hvis jeg var sammen med dem, ville det være lidt nemmere. Det er ikke
let at bo i Danmark alene, uden min familie. Jeg kan ikke klare at gøre rent, passe
børn, lave mad – og pludselig bliver jeg syg eller gravid og har ingen hjælp. Så det
sagde jeg til min mand – uden din hjælp med arbejdet, kan jeg ikke klare det. Jeg
snakkede med ham om, at når man er alene, er det meget svært at bo i Danmark.
Det er en af grundene til, at jeg aborterede barnet.”
Skønt kvinderne i studiet havde mange forskellige motiver for at vælge at
afbryde graviditeten og få en abort, er en af de allermest tungtvejende og den
mest markant gennemgående således, at kvinden følte sig alene – enten at
hun følte sig alene med ansvaret for de børn, hun allerede havde fået, eller at
hun frygtede at komme til at stå alene med det barn, der kunne komme ud
af graviditeten. Følelserne af at være alene – eller potentielt alene – fandtes
blandt såvel kvinder med dansk baggrund som blandt indvandrerkvinder.
Men hvor problemet for førstnævnte gruppe kvinder ofte er, at de ikke har
en mand at dele forældreskabet med, er problemet for indvandrerkvinderne
oftest, at de føler sig alene i deres ægteskaber. Det gælder særligt de af
indvandrerkvinderne, som er kommet til Danmark for relativt nylig og ikke
har noget familienetværk her.
Fundet af at kvinder, der ikke lever i fast parforhold er langt mere tilbøjelige til
at vælge abort end kvinder, der lever i et fast parforhold, er i overensstemmelse
med mange andre undersøgelser, der alle har peget entydigt i retning af, at
101
Når der ikke er noget trejde valg - social sårbarhed og valget af abort