[pdf] CO-OP - Ergoterapeutforeningen

motoriske, kognitive og psykologiske
færdigheder vil resultere i en øget aktivitets-
udførelse [8]. Metoden, der er baseret på
hierarkiske teorier omkring motorisk
udvikling, tager udgangspunkt i det enkelte
barns dysfunktioner [9].
Danske ergoterapeuter har gennem de sidste
30 år primært anvendt bottom-up tilgangen
gennem for eksempel sanseintegration (SI) og
motorisk-perceptuel træning [10,11]. Jean
Ayers definerede SI som ”den neurologiske
proces som organiserer sansestimuli fra en
persons egen krop eller omgivelser, hvilket gør det
muligt at bruge kroppen effektivt i omgivelserne”
[12]. Teoriens principper er baseret på
observationer af børn med indlærings-
vanskeligheder og problemer med at
bearbejde de mange sanseinformationer fra
deres krop og fra omgivelserne [13]. Dette
stemmer ikke helt overens med DCD-
kriterierne (eksempelvis kognitivt niveau og
alder), men hendes hypotese var, at SI-
behandling kan fremme den ”akademiske”
læring hos et barn med indlærings-
vanskeligheder [14].
Sanseintegrationsteorien og -metoden er den
mest anvendte specifikke ergoterapiteori og
-metode, der er udviklet i de sidste 30 år. Den
har betydet meget for danske samt
udenlandske ergoterapeuters faglige
udvikling [10]. Der er forsket mere i
sanseintegrationsbehandling end i nogen
anden ergoterapeutisk teori og
-behandlingsmetode [10]. Vargas og Camilli
har i en meta-analyse ikke kunnet
dokumentere effekten af SI-behandling, men
kunne omvendt heller ikke påvise at den
ingen effekt har, da behandlingen med
sanseintegration tilrettelægges efter det
enkelte barns formåen og problematikker. SI
viste sig mere effektiv end ingen behandling
og lige så effektiv som andre behandlings-
metoder 1 [15]. I undersøgelsen diskuteres de
mange forbehold, der må tages, når der laves
denne form for effektundersøgelse, både i
forhold til selve behandlingen og i forhold til
forskningsmetoderne [10,15]. Endvidere
påpeges, at behandling med Sanseintegration
er omkostningsfuld og ofte varer over et eller
flere år [15].
Forskning har vist at mange af de
forandringer, der sker under behandlingen,
kun er midlertidige og ikke udtryk for
egentlig læring, at kortvarig øvelse er bedre
end blokke af øvelser, og at træning af dele af
færdigheder er mindre effektivt end at træne
hele færdigheden eller funktionen [10,16].
Indenfor det seneste årti har udviklingen af
Occupational Science skabt en større fokus på
aktiviteter som et prioritetsområde for
ergoterapeuter [8]. Selvom bottom-up
tilgangen har en lang tradition, er der ikke
udvist evidens for dens effektivitet til at
forbedre motoriske færdigheder hos børn
med DCD [17].
Samfundets krav
Kravet om at dokumentere nytten af
sundhedsfaglige og socialfaglige ydelser
bliver stadig større. Allerede i 2004 blev det
på den danske Ergoterapeutforenings (ETF)
repræsentantskabsmøde besluttet at sætte
fokus på værdien og kvaliteten af de
1 Flere forskellige ”alternative” metoder
8