ÆNDRINGER TIL BUDGETOPLÆG 2011 - Herlev Kommune

ÆNDRINGER TIL BUDGETOPLÆG 2011 

Administrative rettelser: 

Konto Tekst Oplæg Ændring Nyt oplæg 

Børn og Kultur: 

301.032-037 Elevtallet i folkeskolen - 13 flere bl.a. på 10.klasse niveau 160.740.900 773.800 161.514.700 

03.22.09.89 Frit valg skoler - 13 færre jfr. ovenfor 3.502.300 -773.800 2.728.500 

301.033 Elverhøjens skole (Børnehaveklasseleder) 21.130.300 -432.300 20.698.000 

301.032 Hammergårdskolen (Børnehaveklasseleder) 25.572.800 432.300 26.005.100 

03.22.10 Privatskoler 20.915.100 -811.000 20.104.100 

05.25 Øget pladsbehov, jfr. ny befolkningsprognose 0 575.000 575.000 

05.25.19.022 Rudolf Steiner børneinstitution - øget tilskud 150.900 1.579.000 1.729.900 

05.25.10.001-06 Fripladser tilpasset aktuelt udgiftsniveau og takst i 2011 14.775.300 -658.000 14.117.300 

05.28 Børn og unge med særlige behov - konkret sag vedr. 58.628.300 1.619.000 60.247.300 

handicappet barn - betalingsaftale med Region Hovedstaden 

I alt BKF 2.304.000 

Social og Sundhed: 

05.32.32 Ældrekorrektion - bortfalder med ny befolkningsprognose 900.000 -900.000 0 

05.38.50 Boinst. Skovgården overtages 1.1.2011 - driftsøk.netto = 0 0 0 0 

Administration: 

06.45.51.061 Lokal TV ophørt 150.000 -150.000 0 

Grundværdi og dækningsafgifter: 

07.68.94 Grundskyld - baseret på nyeste datagrundlag -133.000.000 -989.000 -133.989.000 

07.68.95.003 Dækningsafgift af forretningsejendomme efter seneste data -30.000.000 -2.005.000 -32.005.000 

I alt grundskatter -2.994.000 

I alt administrative ændringer -1.740.000 

Rettelser afledt af budgetaftale: 

Konto Tekst Oplæg Ændring Nyt oplæg 

013.068 Ekstraordinær bygningsvedligeholdelse (forbeholdt børneinst.) 4.200.000 1.000.000 5.200.000 

052511-052516 Forældrebet.i daginst. (forh. 60 kr./mdl. I stedet for 100 kr.) -41.607.000 450.000 -41.157.000 

053232 Madservice til ældre (takststigning reduceres med 2,50 kr.) -13.145.000 290.000 -12.855.000 

I alt 1.740.000 

I alt ændringer 0

Forbrug Forventet års- Korrigeret 

Teknisk Forvaltning 

Budgetregulering 2010 

Konto Tekst 

31/7 2010 forbrug 2010 budget 2010 Afvigelse Bemærkninger 

00 52 81 

Konto 00 

Energi- og ressourcepuljen 31.800 619.700 1.119.700 -500.000 Anvendes på Hjortespring skole til nye 

ventilationshuse i sammenhæng med 

renovering af vandskade. 

00 55 91 Rottebekæmpelse 432.492 900.000 1.003.100 -103.100 Udgifter til rottebekæmpelse og forebyggelse 

er faldet efter udbud. 

Rottebekæmpelse indtægt -1.042.331 -1.042.300 -986.200 -56.100 

00 58 95 Redningsberedskabet 1.880.050 3.986.800 4.186.800 -200.000 Tidligere års forbrug har ligget ca. 200.000 

kr. under budget. Efter gennemgang af 

forbruget pr. 31.7. forventes et tilsvarende 

mindreforbrug i 2010. 

Indtægter Blinde alarmer -118.065 -180.000 -45.800 -134.200 Indtægterne vedr. blinde alarmer forventes 

at stige mod slutningen af året, da 1. blinde 

alarm er gratis. Endvidere udestår 

opkrævning for en del blinde alarmer for 

2010. 

Konto 02 

02 28 12 Eludgifter til vejbelysning 2.217.316 4.375.200 3.375.200 1.000.000 Grundet skattereform kan der ikke længere 

opnås refusion for de statslige elafgifter. 

02 32 31 Kollektiv bustrafik 11.982.366 15.933.000 14.133.000 1.800.000 Herlevs andel for de lokal buslinjer er i 

Movias budget på 15.933.000 kr. 

I alt 1.806.600


Teknisk Forvaltning 

Budgetregulering 2010 

Konto Tekst 

31/7 2010 forbrug 2010 budget 2010 Afvigelse Bemærkninger 

01 38 60 

Konto 01 

Renter af kommunens udlæg 0 -133.000 -865.300 732.300 Diskontoen i 2011 sættes til 0,75%. Renten 

beregnes af primobeholdningen på 17,7 mio. 

kr. 

01 38 63 Ordninger for glas, papir og pap - 

gebyr for 

genanvendelsesordninger 

01 38 64 Ordninger for farligt affald - 

gebyr for 


01 38 65 Genbrugsstation - Gebyr for 


01 38 66 Øvrige ordninger og anlæg - 

Erhvervsaffald 

01 38 63 Ordninger for glas, papir og pap - 

salg af genanvendelige 

materialer 

01 38 65 Genbrugsstation - Salg af 

genanvendelige materialer 

Anlæg 

01.38.65 Miljøgodkendelse af 

genbrugsstation 

Status 

Nedskrivning af henlæggelser 

-1.067.480 -1.211.000 -1.326.000 115.000 Erhvervsaffaldsgebyrerne ændres i 2010 i 

henhold til nyt lovgrundlag, hvilket betyder 

samlede mindreindtægter på ca. 2.9 mio. kr. 

-247.559 -285.000 -685.000 400.000 do 

-4.420.690 -6.155.000 -8.255.000 2.100.000 do 

6.658 -1.135.000 -1.415.000 280.000 do 

1.372 -300.000 -500.000 200.000 Der forventes en mindre indtægt pga. 

generelt faldende priser samt stagnerende 

affaldsmængder. 

0 -800.000 -1.300.000 500.000 do 

53.589 879.000 2.229.000 -1.350.000 Af det resterende anlægsbudget forventes 

kun 0,8 mio. kr. anvendt. 

Primobeholdning 17,7 mio. kr. -2.977.300 

Ultimobeholdning 14,7 mio. kr. 

I alt 0

Budgetregulering 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 

Korrigeret Forbrug Forventet års- 

Konto Tekst budget 2010 ult. 8 2010 forbrug 2010 Afvigelse Bemærkninger 

05.46.60 Introduktionsprogram m.v. -900.400 1.750.315 486.900 1.387.300 Danskundervisning, merudgift på ca. 800.000 kr. grundet et stigende 

antal modtagere af danskundervisning (heriblandt EU-pendlere), og 

fordi den gennemsnitlige deltager gennemfører flere moduler end 

tidligere. 

Førtidspension og personlige tillæg Førtidspension 

Grundtilskud, mindreindtægt på ca. 200.000 kr. grundet et 

begyndende fald i antallet af nytilkomne udlændinge. 

Der er samtidig indgået en regning fra Københavns kommune 

vedrørende sprogundervisning i 2006. 

Der forventes følgende antal helårssager: 

Helårssager Budget Forventet regnskab 

Med 50 % refusion 229 226 

Med 35 % refusion gl. o. 248 249 

Med 35 % refusion ny. o. 383 421 

I alt 860 896 

05.48.67 Personlige tillæg 4.358.200 2.323.457 4.500.000 141.800 Forventede merudgifter vedr. tandbehandling. 

05.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion 14.792.600 9.808.755 14.778.800 -13.800 Der forventes 226 helårspersoner mod oprindeligt 229. Mindreudgiften 

opvejes imidlertid af det forhold, at udgifterne pr. helårsperson er 

højere end oprindeligt forventet og at nettobetalingen til andre 

kommuner er højere end budgetteret. 

05.48.69 Førtidspension med 35 pct. refusion, før 2003 17.992.200 12.729.626 18.617.600 625.400 Der forventes 249 helårspersoner mod budgetteret 248. Udgiften pr. 

helårsmodtager er desuden ca. 2.600 kr. højere end oprindeligt 

forventet. Betalingen til andre kommuner forventes at være ca. 170.000 

kr. højere end budgetteret. 

05.48.70 Førtidspension med 35 pct. refusion, efter 2003 44.555.200 32.156.569 49.006.300 4.451.100 Der forventes 421 helårspersonere mod budgetteret 383, hvilket svarer 

til en merudgift på ca. 4,2 mio. kr. Udgiften pr. helårsperson er 

imidlertid lavere end oprindeligt budgetteret, hvilket samlet set giver 

en mindreudgift på ca. 600.000 kr. Netto betalingen til andre 

kommuner forventes at blive ca. 800.000 kr. højere end oprindeligt 

forventet. 

SSF.Adm. d. 23-09-2010 Side 1 af 3

05.57.71 Sygedagpenge 33.297.800 31.920.487 44.226.400 10.928.600 Som følge af mangel på personaleressourcer og mere lempelige regler 

for forlængelse af sygedagpengeperioden, har der været en voldsom 

stigning i antallet af sygedagpenge sager i 2010. 

Helårssager Budget August Forventet dec. 

5 - 8 uger 40 55 45 

9 - 52 uger 210 235 220 

Over 52 uger 35 85 65 

I alt 285 375 320 

05.57.72 Sociale formål 8.089.600 5.389.915 8.381.100 291.500 Trods væsentlige mindreudgifter vedr. hjælp til enkeltudgifter, 

merudgiftsydelse, samt merudgifter i forbindelse med voksne med 

nedsat funktionsevne, forventes samlet set en merudgift på 291.500 kr. 

grundet stigningen i antallet af borgere, der modtager tabt 

arbejdsfortjeneste, samt væsentlige stigninger i beløbet der udbetales i 

forbindelse med tabt arbejdsfortjenste. 

05.57.73 Kontanthjælp 44.574.700 28.801.234 42.034.200 -2.540.500 Der forventes samlet set 811 mod 875 budgetterede helårsmodtagere af 

kontanthjælp, både passiv og aktiv 

05.57.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 17.042.400 6.292.743 11.004.900 -6.037.500 Den skæve fordeling af mindreudgiften skyldes den lave 

aktiveringsandel i 2. og 3. kvartal 2010. Forvaltningen forventer kun at 

kunne aktivere 32 pct. af de 811 helårsmodtagere mod budgetteret 40 

pct. 

05.57.76 Boligydelser til pensionister 15.100.900 7.266.132 15.041.600 -59.300 Nyt skøn 

05.57.77 Boligsikring 8.217.700 6.132.930 9.135.200 917.500 I 2010 forventes 1.197 helårssager, mod budgetteret 1.097 til 1.411 kr. 

pr. mdr. mod oprindeligt forventet 1.399 kr. pr. mdr. Stigningen 

skyldes, at der som følge af højere ledigehd er flere, der er beretiget til 

boligsikring. 

05.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige 31.488.800 14.460.712 31.488.800 0 Udgiften til forsørgelsen af de forsikrede ledige dækkes af 

beskæftigelsestilskuddet, der kommer ind på hovedkonto 7. 

Aktuelt er der ca. 530 forsikrede ledige, hvoraf ca. 25 pct. er aktiverede. 

Beskæftigelsesindsatsen er udlagt til anden aktør. 

05.58.80 Revalidering 3.830.900 1.376.357 2.773.400 -1.057.500 I 2010 forventes kun 18 helårsrevalidenter, mod oprindeligt 

budgetteret 28. Driftsudgifter pr. helårsperson ca. 14.500 kr. netto 

dyrere end budgetteret. 

SSF.Adm. d. 23-09-2010 Side 2 af 3

05.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob 17.788.500 9.749.587 18.121.800 333.300 Trods det lavere antal personer i fleksjob, ca. 200 mod budgetteret 210, 

forventes en merudgift på ca. 300.000, grundet de særligt vanskelige 

betingelser for at finde fleksjob i en lavkonjunktur. Antallet af personer 

på ledighedsydelse forventes derfor at være ca. 32 mod budgetteret 25. 

Heraf 6 helårspersoner, med en varighed på over 18 måneder. 

05.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 3.366.600 1.742.325 4.361.100 994.500 Merudgiften på ca. 1 mio. kr. på 05.68.91 skyldes ændrede regler for 

kontering af løntilskud til ledige ansat i kommuner. Udgiften 

finansieres fra 05.68.95, jf. nedenfor. 

05.68.94 Jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats for 

forsikrede ledige 

05.68.95 Løntilskud til ledige ansat i kommuner 1.010.400 1.203.594 15.900 -994.500 

0 312.252 0 0 Nettoudgiften vedr. 05.68.91-95 forventes udlignet af det statslige 

beskæftigelsestilskud der indbetales på hovedkonto 7 

05.68.98 Beskæftigelsesordninger 4.494.600 2.671.483 4.494.600 0 Forvaltningen forventer at det oprindelige budget 2010 holdes vedr. 

beskæftigelsesordningerne til modtagere af kontanthjælp. 

I alt 269.100.700 176.088.473 278.468.600 9.367.900 

Mindreudgifter til forsikrede ledige -3.948.000 Staten har udmeldt en nedregulering af beskæftigelesstilskuddet til 

forsikrede ledige under hovedkonto 7 på 3,9 mio. kr. som følge af en 

forbedret udvikling i ledigheden. Mindreudgifterne fordeles på 

kontiene til forsikrede ledige. Den samlede effekt er neutral. 

I alt herefter 5.419.900 

C:\Documents and Settings\tfc\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.Outlook\9UK1VWAD\[163_2010_535559_Budgetregulering_2010___Arbejdsmarkedsudvalget.xlsx]Ark1 

SSF.Adm. d. 23-09-2010 Side 3 af 3

SAMMENDRAG AF FORVENTEDE BUDGETAFVIGELSER I NETTOBELØB FOR REGNSKAB 2010 (HELE 1.000 KR.) 

Hovedkonto Tekst Forventet Oprindeligt Tidligere Korrigeret Bevillingsårsforbrug 

budget tillægsbev. budget regulering 

00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 31324 29205 137 29342 1982 

02 Trafik og infrastruktur 43091 41344 -128 41216 1875 

03+05.25+05.28 Undervisning og kultur samt dag- og døgntilbud 621920 612728 6817 619545 2375 

04 Sundhedsområdet 101326 97457 181 97638 3688 

05 Social- og sundhedsvæsen overførsler 274599 269729 -550 269179 5420 

05 Social- og sundhedsvæsen serviceområdet 344366 350439 -7217 343222 1144 

06 Administration 148191 153019 -1862 151157 -2966 

I alt drift 1564817 1553921 -2622 1551299 13518 

Heraf serviceområder 1290218 1284192 -2072 1282120 8098 

Forsyningsområdet incl. anlæg 2925 -52 0 -52 2977 

Statusmodregning vedr. affaldsordninger -2977 0 0 0 -2977 

Anlæg 81662 53150 26150 79300 2362 

07 Renter -8251 -2770 0 -2770 -5481 

08.55.6 Afdrag på lån 7598 7598 0 7598 0 

08.55.7 Lånoptagelse -30000 -20000 -10000 -30000 0 

08.62-63 Generelle tilskud, udligning og moms -434584 -427858 0 -427858 -6726 

08.65 Skatter -1159155 -1163989 0 -1163989 4834 

I alt skattefinansieret virksomhed 22087 52 13528 13580 8507


Konto Tekst 31/7 2010 forbrug 2010 budget 2010 Afvigelse Bemærkninger 

04.62.81 Aktivitetsbestemt 

medfinansiering af 

sundhedsvæsenet 

25.342.453 55.731.100 52.531.100 3.200.000 Prognosen for de første 7 måneder viser et 

forventet forbrug på 55,7 mio. kr. Her i indgår 

regulering tidligere år på 2 mio. kr. 

04.62.82 Genoptræningsfunktionen 8.194.255 13.924.644 14.078.644 -154.000 Teknisk omplacering af IT-udgifterne, 154.000 

kr., til funktion 05.32.32, hvor samtlige ITudgifter 

for ældre- og genoptræningsområdet er 

samlet. 

04.62.85 Kommunal tandpleje 764.574 1.315.500 1.778.100 -462.600 Ny beregning af tjenestemandspensioner. 

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre 

og handicappede (minus gr. 

002+003) 

111.034.308 185.125.370 166.719.770 18.405.600 Teknisk omplacering af IT-udgifterne, 154.000 

kr., vedr. genoptræningsfunktionen. 

Tekniske omplaceringer Omplacering af lønmidler mellem konto 05 og 06 

i forhold til den faktiske personalenormering, 

448.700 kr. 

1



Med baggrund i Indenrigsministeriets budget- og 

regnskabssystem skal samtlige udgifter og 

indtægter vedr. serviceydelser i form af personlig 

og praktisk hjælp til beboere og plejehjem og 

beskyttede boliger registreres under funktion 

05.32.32. Omplaceres fra funktion 05.32.34. 

05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre 

og handicappede (grp. 002 + 

003) 

5.883.998 7.974.400 5.718.000 2.256.400 Området omfatter hjælperordninger til 

handicappede. Merudgifterne skyldes 1,5 flere 

helårspersoner på ordningen til en højere 

gennemsnitsudgift. Der er udarbejdet 

handlingsplan med forskellige redskaber til 

nedbringelse af udgifterne, herunder 

udarbejdelse af kvalitetsstandarder. 

Tilskud til personlig og praktisk 

hjælp / tilskud til ansættelse af 

hjælpere. 

5.941.054 9.316.900 6.304.000 3.012.900 

Den centrale refusionsordning -57.056 -1.342.500 -586.000 -756.500 Den centrale refusionordning er genberegnet. 

05.32.33 Forebyggende indsats for 

ældre og handicappede. 

Flexbo 

5.138.871 8.737.500 9.650.300 -912.800 Omplacering af lønmidler mellem konto 05 og 06 

i forhold til den faktiske personalenormering, - 

912.800 kr. 

2 

Det indstilles, at Flexbo får rammestyring og 

dermed overførselsadgang fra og med 2010. 

Flexbo har et nettobudget på 1,3 mio. kr.



05.32.34 Plejehjem og beskyttede 

boliger 

7.323.674 0 18.700.300 -18.700.300 Med baggrund i Indenrigsministeriets budget- og 

regnskabssystem skal samtlige udgifter vedr. 

serviceydelser i form af personlig og praktisk 

hjælp til beboere og plejehjem og beskyttede 

boliger registreres under funktion 05.32.32. 

05.38.45 Kagshuset 147.300 252.600 217.000 35.600 Ny beregning af tjenestemandspensioner. 

05.38.52 Bofællesskaber 4.623.624 8.651.234 8.272.634 378.600 Omplacering af lønmidler mellem konto 05 og 06 

i forhold til den faktiske personalenormering. 

05.72.99 Øvrige sociale formål 4.073.777 3.019.477 1.054.300 Udgifterne til fleksjob udenfor lønrammer 

omplaceres til hovedkonto 05 fra 06, 1,1 mio. kr. 

I alt 5.100.800 

3 

Korrektion af budget vedr. ældrerådet, 

mindreudgift 50.000 kr. idet der ikke afholdes 

valg i 2010

Drift 

Herlev kommune 14.9. 2010 

Børne- og kulturforvaltningen 

Bevillingsreguleringer 2010 - Kultur- og fritidsudvalgets område - Drift 

- = mindreudgift/merindtægt 

Konto Tekst Forbrug Forventet års- Korrigeret Afvigelse Bemærkninger 

31/7 2010 Forbrug 2010 Budget 2010 

Fritidsfaciliteter 

00 32 31 Markedsføringsaftale med Herlev Ishockey 0 0 562.600 -562.600 Bortfalder i 2010 

00 32 31 Driftsaftale - Herlev Skøjtehal 0 0 3.635.600 -3.635.600 Drift overgået til Herlev Kommune fra Herlev Ishockey - Modsvares af en merudgift under 

konto 03.22.18 

03.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge (excl. Herlev Skøjtehal) 9.281.491 13.743.700 14.243.700 -500.000 Hjortespringbadets åbning udsat til 2011 

03 22 18 Herlev Skøjtehal 3.486.826 5.377.800 1.742.200 3.635.600 Drift overgået til Herlev Kommune fra Herlev Ishockey - Modsvares af merudgift under 00.32.31 

Biblioteksområdet 

03 32 50 Herlev Bibliotek 14.293.096 26.865.700 27.915.700 -1.050.000 Indkøb af Chipssystem - Overflyttes til anlægskonto 

Kulturel virksomhed 

03 35 64 043 Herlev Festival 0 0 491.400 -491.400 Der afholdes ikke Herlev Festival i 2010 

364 025 Gammelgård 710.835 1.056.600 964.600 92.000 Øgede udgifter i.f.m. ny "lade" 

TOTAL 27.772.248 47.043.800 49.555.800 -2.512.000

Forventede budgetafvigelser i regnskab 2010 på hovedkonto 00 Ejendomme, 06 Administration 

og 07 Renter og Finansiering samt Anlæg. 



00.25.18 Fælles formål 

004 Lejetab ved fraflytning 2.838.671 3.500.000 600.000 2.900.000 Merudgifterne relaterer sig til lejetab i 2009. 

Aktuel status viser ingen ledige boliger. 

022 Tilskud til kollegier 792.780 792.800 700.000 92.800 Betaling af ejendommsskatter for kollegierne. 

024 Kollegiers driftssikring 188.331 188.300 200.000 -11.700 Driftsstøtte Hjortespringkollegiet 

026 Tab på garantier 182.936 190.000 140.000 50.000 Udgifter til istandsættelse 

028 Ydelsesstøtte 816.808 837.000 900.000 -63.000 Tilpasset den faktiske udbetalte støtte 

021 Refusion kollegiestøtte -125.554 -125.500 -133.000 7.500 2/3 refusion af kollegiestøtten 

I alt 00.25.18 2.975.600 

06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 

022 Skolebestyrelser 93.435 125.000 150.000 -25.000 

023 Skoleråd 5.320 8.000 15.000 -7.000 Tilpasset faktiske udgifter og mødeaktivitet 

024 Folkeoplysningsudvalg 0 0 15.000 -15.000 

027 Beskæftigelsesråd 15.480 20.000 11.000 9.000 

I alt 06.42 -38.000



650.002 Rådhuset 

028.12 Vedligeholdelse af bygning 217.747 328.800 428.800 -100.000 Medfinansiering af ombygningsudgifter m.v. vedr. 

lokalemæssige ændringer i Jobcentret til 

028.15 Vedligholdelse af mask. og inv. 187.685 228.500 328.500 -100.000 i alt 700.000 kr. 

028.22 Frugtordning 104.599 180.000 0 180.000 Som personalegode er indført en ugentlig frugtordning 

administreret af Indkøbskontoret. 

I alt rådhusbygninger -20.000 

651.000 Økonomisk Forvaltning 

025 Elevtilskud AER -34.155 -334.000 -125.000 -209.000 Yderligere elevpræmie 50.000 kr. pr. elev 

x med 6 nye elever pr. 1/8 2010. 

651.002 Børn- og Kulturforvaltning 

022 Normeret personale 9.333.304 15.607.800 14.883.800 724.000 Flytning af børneområdet fra SSF pr. 1/8 2010 

svarende til 4½ årsværk i 5 mdr. 

072 KFS 28.698 28.700 0 28.700 Koordinerende funktion for specialundervisning 

Videreført i en reduceret udgave. 

I alt BKF 752.700 

651.004 Social- og sundhedsforvaltning 

022 Normeret personale 15.596.840 23.821.500 24.545.500 -724.000 Flytning af børneområdet til BKF pr. 1/8 2010 

24.079.600 23.821.500 258.100 svarende til 4½ årsværk i 5 mdr. 

Dertil omplacering af lønmidler mellem kto. 05 

og 06 i f.t. den faktiske personalefunktion jfr. 

IM konteringsregler. 

032 Fleksjob udenfor lønrammer 1.196.656 0 1.104.300 -1.104.300 Overføres til Kto. 05 jfr. konteringskrav. 

053.21 Visitation hj.hj. - lønninger 1.861.277 3.402.700 2.677.900 724.800 Overføres fra Kto. 05 jfr. konteringskrav. 

074 Adm.godtgørelse Jobcentret -50.167 -50.100 0 -50.100 Overført til anlægskonto vedr. ombygn. Jobcentret 

I alt SSF -895.500


Konto Tekst 187.685 228.500 328.500 Afvigelse Bemærkninger 

651.005 Fællesfunktioner 

022.25 Stab-/service personale 9.357.739 13.622.900 13.214.900 408.000 Styrkelse af opgaver vedr. begrænsning af 

socialt bedrageri - "kommuneshopping". 

022.26 Elever 676.994 1.493.600 1.068.600 425.000 Yderligere 3 elever - i alt 6 elever ansat pr. 1/8-10. 

Engangstilskud på 50.000 kr. pr. elev, i alt 

300.000 kr. indgår på konto 651.000.025 jf. ovenfor. 

022.27 Færdiguddannede elever 0 0 75.000 -75.000 Afsat til elever uden konkret placering. Skønnes 

ikke at komme i anvendelse i 2010. 

030.01.6 Uddannelse BKF 128.074 102.500 96.900 5.600 Omfordeling af kursusmidler vedr. omflytning 

030.01.7 Uddannelse SSF 131.716 217.000 222.600 -5.600 af børneområdet pr. 1/8 2010. 

035 Administration af personalegoder 240.000 240.000 0 240.000 Ekstern hjælp til det adm. og beregningsmæssige 

arbejde med kommunens personalegoder. 

045.01 Jobannoncer 129.317 300.000 518.500 -218.500 Færre jobskifte grundet beskæft.situationen. 

058 Omsorgspolitik 713.515 735.000 600.000 135.000 Støtte til psykologhjælp, social og juridisk rådgivning 

og til misbrugsrådgivning. 

061 Lokal TV 0 0 150.000 -150.000 TV-stationen er nedlagt. Af midlerne foreslås 

112.000 kr. anvendt til revision af hjemmesiden, 

konto 651.056. 

I alt fællesfunktioner 764.500 

06.45.53 Adm. vedr. jobcentre 

022 Normeret personale 10.143.706 14.405.900 14.505.900 -100.000 Medfinansiering af ombygningsudgifter m.v. vedr. 

lokalemæssige ændringer i Jobcentret til 

i alt 700.000 kr. 

I alt 06.45 292.700



06.52.72 Tjenestemandspension 

025 Pensioner Budgetmæssigt regnet med 104 pensioner. 

P.t. er der i alt 103 pensioner fordelt på 82 egen- 

10 Rådhuspersonale 7.710.985 13.708.000 15.080.000 -1.372.000 pensioner, 20 ægtefællepensioner og 1 børnepension. 

12 Tidligere lignings- og incassomedarbejdere 

(SKAT) 431.289 739.000 650.000 89.000 

14 Særlige understøttelser 23.031 40.000 50.000 -10.000 

20 Takstfinansierede områder 

Hørkær 98.153 169.000 250.000 -81.000 

Højsletten 133.869 229.000 219.000 10.000 

I alt pensioner -1.364.000 

I alt administration -1.109.300 

00 - 06 Ansættelsesstop 

Kommunalbestyrelsen indførte 22. april 2010 

et betinget ansættelsesstop. 

-4.810.571 -4.810.600 0 -4.810.600 

Aktuelt er 29 stillinger omfattet af det betingede 

ansættelsesstop og økonomien kan foreløbig 

opgøres til 4,8 mio. kr., der foreslås medtaget 

i oktoberreguleringen. 

I alt -4.810.600



07.22 Renter af likvide aktiver -3.859.254 -5.000.000 -6.000.000 1.000.000 Forbruget fordeler sig med 3.585.054 kr. i obligationsrenter 

og 274.201 kr. i bankrenter. 

Obl.renter omfatter 9 mdr.og bankrenter 6 mdr. 

Den gnstl. løbende bankforrentning har udgjort ca. 

0,6% mod budgetteret 2%. 

07.28 Renter af kortfristede tilgode- 337.685 340.000 0 340.000 Renter på efteregulering af skatterne for 2007 

havender -321.037 -325.000 -125.000 -200.000 Diverse efterbetalinger. 

Takstfinansierede institutioner 0 -722.000 0 -722.000 Forrentning af anskaffelsessum i Juvelhuset med 

428.000 kr. og Højsletten med 294.000 kr. 

07.32 Renter af langfristede tilgodeh. 

025 Andre langfristede tilgodehavender -274.437 -900.000 -1.100.000 200.000 Renter vedr. indefrosne ejendomsskatter 0,5 mio.kr. 

Beregnes som ½ diskonto pr. 1/10 året forud, 

sv.til 0,5%. Derudover 0,4 mio. kr. på pantebreve. 

07.35 Renter af udlæg vedr. forsy- 0 133.000 300.000 -167.000 Rente af mellemværende med affaldsordningerne 

ningsvirksomhederne Renten er beregnet udfra den gns. diskonto i 2010 

på 0,75 ved en uændret diskonto resten af året. 

Beregnes af primosaldoen på 17.727.120 kr. 

07.50 Renter af kortfristet gæld 24 5.000 50.000 -45.000 Renter af et begrænset brug af kassekredit ved 

månedsskifte. 

07.55 Renter af langfristet gæld 1.304.155 3.218.000 4.105.000 -887.000 Rentebesparelse ved omlægning af 

langfristet gæld. 

07.58 Kurstab realkreditobligationer -5.093.703 -5.000.000 0 -5.000.000 Kursgevinst ved indfrielse og omlægning af 

obligationsporteføljen. Udtrækninger resten af 

året skønnes i størrelsen 100.000 kr.i kurstab. 

I alt renter -5.481.000



07.62.80 Udligning og generelle tilskud 

002 Statstilskud til kommuner -48.718.667 -84.516.000 -84.840.000 324.000 Andel af kollektiv nedsættelse af bloktilskuddet 

som følge af skatteforhøjelser i andre kommuner 

udover den tilladte ramme på 500 mio. kr. i 2010. 

007 Efterreguleringer -13.191.000 -22.767.000 -14.380.000 -8.387.000 Midtvejsregulering af bloktilskuddet primært vedr. 

merudgifter på de sociale overførselsområder og 

medfinansiering af øgede sundhedsudgifter. 

07.62.86 Særlige tilskud 

010 Efterreguleringer 0 3.948.000 0 3.948.000 Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet 

for 2010 på 34,9 mio. kr. i f.t. den faktiske ledighed 

Tilsvarende nedregulering af udgifterne på kto. 05. 

025 Ældretilskud -4.606.000 -7.896.000 -6.300.000 -1.596.000 Mertilskud i h.t. finansloven for 2010. 

07.62.87 Refusion af købsmoms 

021 Momsregulering 0 -1.015.000 0 -1.015.000 Perioden 2007-2009 giver mulighed for afløftning 

af lønsumsafgift vedr.udgifter til private leverandører. 

Ordningen er ophævet pr. 1/1 2010. 

I alt bloktilskud og moms -6.726.000



07.68.90 Kommunal indkomstskat 

002 Afregning af forskelsbeløb 21.385.961 21.386.000 21.200.000 186.000 Endelig afregning for 2007. 

07.68.93 Anden skat af visse indkomster 

004 Skat af dødsboer -567.383 -567.400 0 -567.400 Endelig afregning for 2007-2008 

07.68.94 Grundskyld 

001 Grundskyld -133.733.398 -133.733.400 -136.000.000 2.266.600 Opgjort efter den seneste statistik fra SKAT 

07.65.95 Skat på fast ejendom 

001 Dækningsafgift af off. ejd. -11.296.465 -11.296.500 -11.000.000 -296.500 

grundværdi 

002 Dækningsafgift af offentlige 

ejendommes forskelsværdi -27.940.299 -27.940.300 -29.000.000 1.059.700 Endelig opgjort dækningsafgift 2010 

003 Dækningsafgift af forretnings- 

ejendomme -31.195.560 -31.195.600 -33.000.000 1.804.400 

I alt grundskat m.m. 4.834.200



Anlæg 

013068 Ekstraordinær vedligeholdelse -42.412 4.330.000 4.580.000 -250.000 Overført til kto. 231.010 etabl. af busstoppesteder 

4.120.000 4.330.000 -210.000 Overført til kto. 222.090 Hj.centret arkitektkonkurr. 

3.520.000 4.120.000 -600.000 Overført til ny kto. Ridestinet i Hjortespringkilen. 

Ny Ridestinet i Hjortespringkilen 0 600.000 0 600.000 Etablering jfr. TMU sag 16/9 2010 

222.090 Hjortespringcentret 100.000 210.000 0 210.000 Arkitektkonkurrence Hjortespringcentret 

231.010 Etablering af busstoppesteder m.v 11.250 450.000 200.000 250.000 Informationsstandere ved stoppesteder 

222.067 Lindehøj pladsdannelse 0 100.000 0 100.000 Forbedring af adgangsforhold vedr. Lind og Risørs 

0 -100.000 0 -100.000 byggeri af rækkehuse. Salg af P-areal. 

03.22.50 Herlev Bibliotek - Chipsystem 0 1.050.000 0 1.050.000 Overført fra bibliotekets driftsramme, hvor der 

igennem et par år er foretaget en opsparing. 

516.079 Ny klub Elverhøj - udearealer 443.389 500.000 0 500.000 Den oprindelige bevilling omfattede ikke midler 

til udearealer ved klubben. 

650.065 Ombygning af Jobcenter 672.510 700.000 0 700.000 Finansieret med 200.000 kr. fra Indkøbskontorets 

ramme og 150.000 kr. fra Jobcentrets lønramme. 

Rest 350.000 kr. som tillægsbevilling. 

651.056 Revision af hjemmesiden 0 112.000 0 112.000 Midler overført fra konto 06.45.51.061 Lokal TV. 

I alt anlæg 2.362.000

Budgetaftale for budgetårene 2011 og 2012 

Herlev september 2010 

Der er mellem de politiske grupper for A, C, F, O og V indgået følgende 

aftale for Herlev Kommunes budget 

Generelt: 

Aftalen dækker de kommunale budgetår 2011 og 2012. 

Aftalen hviler på en generel forudsætning om overholdelse af det statslige krav om nulvækst i 

kommunerne i begge budgetår, således som det er udmeldt af Regeringen og som det er kommet til 

udtryk for budgetåret 2011 i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. 

Med den servicedriftsramme, der fremkaldes af budgetforslaget for 2011 og nærværende aftale samt 

en vedtagelse af uændret skatteprocent samt uændret grundskyldspromille vil Herlev Kommune 

overholde såvel kravet om nulvækst som økonomiaftalen. På den baggrund vil der ske en 

ophævelse af ansættelsesstoppet samtidig med budgettets vedtagelse. 

Det er i øvrigt forudsat, at kommunerne også under ét overholder de pågældende krav. 

De endelige rammer for de kommunale driftsudgifter vil først blive fastlagt i økonomiaftalen for 

2012, hvorfor eventuelle konsekvenser heraf vil blive forhandlet mellem aftalepartnerne efter den 

foreskrevne budgetprocedure. Som udgangspunkt vil driftsdelen i budget 2012 blive fastlagt til 

driftsdelen i budget 2011 med uændret serviceniveau. 

Anlægsrammen for 2011 er fastlagt til 32 mio. kr. inkl. 5 mio. kr. til Krebsdammen som følge af 

den statslige opfordring om ekstra anlægsinvesteringer af hensyn til beskæftigelsen. Anlægsrammen 

for 2012 er fastsat til 26 mio. kr. ekskl. bevillingen til bygningsvedligeholdelse på 5,2 mio. kr. i 

overensstemmelse med budgetforslaget og nærværende aftale. 

Generelt er anlægsrammen begrænset af de statslige krav til den kommunale økonomi. 

Såfremt der måtte komme statslige ønsker om at forhøje de kommunale anlægsinvesteringer i 2011 

og/eller 2012 vil der blive aftalt en fremrykning af angivne anlægsinvesteringer eller optaget 

anlægsudgifter til en eller flere af følgende særskilte projekter: Gymnastikhal, kunstgræsbane, 

bofællesskab for yngre handicappede, genoptræningsfaciliteter, grøn energi og vejbelysning. 

Enkeltområder: 

- Kontoen for bygningsvedligeholdelse forhøjes med 1,0 mio. kr., der fuldt ud tilgår 

vedligeholdelsen af børneinstitutionerne.

- Stigningen i forældrebetalingen for børn i daginstitutioner reduceres fra 100 kr. måned i 

budgetforslaget til 60 kr. pr. måned. 

- Stigningen i betalingen for madservice reduceres fra 5 kr. pr. dag til 2,50 kr. pr. dag. 

- Der skal gennemføres en plan-konkurrence for en mulig omdannelse af Herlev Hovedgade 

fra en 4 spors vej til en 2 spors vej på strækningen fra Marielundvej til Motorring 3. I 

konkurrencen skal indgå planerne om en letbanestation ved Herlev Hovedgade samt en ned- 

ind- /op- / udkørsel til/fra P-kælderen under Bycenteret. 

- Ressourcerne i jobcenteret prioriteres til fordel for videreførelse af mentorordninger for 

psykisk syge og svage unge. 

- Udviklingsplanen for folkeskolen realiseres i overensstemmelse med de overordnede 

principper og rammer, idet en endelig beslutning afventer resultatet af den igangværende 

dialog- og høringsproces. 

- Der skal i budgetperioden udarbejdes analyser af forskellige strukturmodeller for 

henholdsvis ældreområdet og børneinstitutionsområdet. På ældreområdet skal indgå 

muligheden for etablering af centerfunktion for aflastning og midlertidig pleje 

(”lethospital”) samt træningstilbud i eget hjem og på børneområdet skal indgå muligheden 

for etablering af en specialinstitution og regelmæssige naturperioder i årsplanerne. 

- Der søges nedsat en arbejdsgruppe med såvel interne som eksterne interessenter med henblik 

på at beskrive fremtidens lokale sundhedshus, så vidt muligt fordelt på en lokalitet i syd 

og en lokalitet i nord. 

- Der igangsættes et dialogprojekt om udviklingen af byens rum. Projektet skal være 

borgerrettet og rumme mulighed for deltagelse via web-sider såvel som deltagelse i faglige 

seminarer om konkrete udformninger. 

- Med kendsgerningerne om en udvidelse af Herlev hospital og etableringen af et nyt 

boligområde på glødelampegrunden vil udviklingen af en nord-sydgående 

planlægningsakse få øget betydning for byens sammenhæng, en fælles udvikling og 

bycenteret som samlingspunkt. Der skal derfor laves analyser og udarbejdes scenarier for 

udviklingen af Kulturaksen fra Hospitalet til det nye boligområde, herunder placeringen af 

en broforbindelse over S-banelinien. Der skal tillige udvikles en strategi for en udvikling, 

der skaber grundlag for en videre realisering af en klyngeindustri i tilknytning til et 

storhospital. 

- Muligheden for at etablere en ordning med fastansatte vikarer i skolen skal undersøges. 

- Den nuværende drift af gartner- og vejområdet skal kortlægges og analyseres med særlig 

fokus på effektivitet og økonomi. Som et led i denne analyse skal det nærmere vurderes og 

besluttes, hvordan ændringer i organisationsform, ledelsesstruktur, konkurrenceudsættelse 

og udbud af opgaver kan bidrage til en fremtidig optimal opgaveløsning. 

- Der vil i løbet af budgetåret 2011 blive fremlagt et forslag til etablering af et bofællesskab

A: 

C: 

F: 

O: 

V: 

for yngre handicappede.

Drift 

Herlev kommune Den 2. september 2010 

Børne- og kulturforvaltningen 

Bevillingsreguleringer 2010 - Børne- og undervisningsudvalgets område - Drift 

- = mindreudgift/merindtægt 

Konto Tekst Forbrug Forventet års- Korrigeret Afvigelse Bemærkninger 

31/7 2010 Forbrug 2010 Budget 2010 

Folkeskoleområdet 

301.032-301.039 Skolerne - Elevtalsregulering pr. 5.9.2010 (løn og drift) 99.867.822 171.444.900 172.040.900 -596.000 36 elever færre - løn og drift 

03 22 02 Frit valg - Skole 429.125 3.118.000 3.440.400 -322.400 13 elever færre benytter frit valg, bla. 10. klasseselever som vælger Hjortespring Skole 

i stedet for f.eks. 10. klassecenteret i Gladsaxe. 

301.032-301.039 Skolerne - Børnehaveklasseleder 99.867.822 171.861.900 172.040.900 -179.000 1 børnehaveklasseleder mindre pr. 1.8.2010 

03 22 02 025 Pensioner 3.566.972 5.327.400 5.523.400 -196.000 Tilrettet til forventede pensionsudgifter i 2010 

03 22 02 028 Arbejdsskadeforsikringer 1.141.415 1.152.000 1.065.000 87.000 Tilrettet til faktisk niveau 

03 22 03 Sygehusundervisning 222.028 484.000 414.000 70.000 Forventede forbrug baseret på regnskab 2009 

03 22 05 SFO-området 12.943.437 25.959.100 26.076.100 -117.000 Normeringsændring pr. 1.5.2010 (33 børn færre) 

03 22 06 Befordring af elever i grundskolen 53.489 317.800 517.800 -200.000 Forventede forbrug 

03 22 10 Tilskud til privatskoler 19.921.228 19.921.300 20.729.300 -808.000 Tilretning til faktisk forbrug i 2010 

03 30 45 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 465.870 796.700 1.196.700 -400.000 Ændrede lovgivning - Dele af bloktilskud bortfalder, erstattes af refusionsordning 

Dagtilbud til børn og unge 

05 25 10 Fripladser/Søskenderabat 12.015.694 20.461.700 19.961.700 500.000 Baseret på forventede forbrug de første kvartaler af 2010 

05 25 10 059 Arbejdsskadeforsikringer 844.622 844.400 777.400 67.000 Tilretning til faktisk niveau 

05 25 10 089 Frit valg over kommunegrænsen 3.250.267 1.899.700 852.700 1.047.000 14 pladser mere end budgetlagt i 2010 

05 25 14 Børnenormering 58.417.837 97.054.200 96.097.200 957.000 21 pladser mere i Bø. Kildespring fra 1.1.-30.4, 20 pladser mere i Bø. Krudttønden fra 1.8.-31.12., 

20 pladser mere i Bø. Lindehøj fra 1.9.-31.12. 

05 25 19 Tilskud til privatinstitutioner 482.095 1.175.500 518.500 657.000 Rudolf Steiner institutionen er godkendt som privatinstituion pr. 1.8.2010, hvilket betyder at 

institutionen er berettigede til højere tilskud pr. barn iflg. Lov 

Tilbud til børn og unge med særlige behov 

05 28 Handicappede børn (overtaget fra Social- og sundheds- 40.137.051 61.954.700 57.488.700 4.466.000 Handicappede børn - merudgift 4.466.000 kr. heraf 1.599.000 kr. vedr. Ungdomsuddannelse 

forvaltningen pr. 1.8.2010) for unge med særlige behov 

Handicappede barn - Enkelt sag 40.137.051 59.107.700 57.488.700 1.619.000 Betalingsaftale indgået med Region Hovedstaden. Herlev Kommune skal betale 50% af 

udgifterne. Årsudgift er i 2010 4.032.000 kr. hvoraf Herlev Kommune skal betale 50% = 

2.016.100 kr. - refusion. I alt en merudgift på 1.619.000 kr. på årsbasis 

TOTAL 393.763.825 642.881.000 636.229.400 6.651.600

Notat 

Dato Journal nr. 

27.9.2010 00.01S02/28472 

Til Fra 

Kommunalbestyrelsen HR/CHH 

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering af udskrivningsgrundlag, mv. 

for 2011 

Indenrigsministeriet har den 30. juni 2010 udmeldt de statsgaranterede beløb 

for udskrivningsgrundlaget og de dele af tilskuds- og udligningssystemet, 

der afhænger af udskrivningsgrundlaget. 

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er et tilbud til kommunerne, idet 

der også er mulighed for at selvbudgettere. 

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, m.m. er endeligt. Det samme 

gælder tilskud og udligning, idet der dog sker reguleringer i forbindelse 

med generelle ændringer, eksempelvis af statstilskuddet. Vælges selvbudgettering, 

vil hele udskrivningsgrundlaget samt de tilskuds- og udligningsbeløb, 

der afhænger af udskrivningsgrundlaget blive efterreguleret i forhold 

til den faktiske indkomst- og befolkningsudvikling 3 år efter. 

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2011 er beregnet på grundlag 

af udskrivningsgrundlaget for 2008 korrigeret for lovændringer, herunder 

”Lavere skat på arbejde”,” Forårspakke 2.0” og ”Genopretningsaftalen” 

for dansk økonomi. Det korrigerede grundlag fremskrives med 8,2 %. 

Efter udmeldingen af statsgarantien er der i begyndelsen af september måned 

kommet nye skøn over indkomstudviklingen fra KL. Den samlede stigning 

i udskrivningsgrundlaget mellem 2008 og 2011 forventes nu at være 0,6 

procentpoint højere end udmeldt i forbindelse med statsgarantien. 

Den selvbudgetterede prognose vedr. udskrivningsgrundlaget tager udgangspunkt 

i KL’s nye skøn vedr. indkomstudviklingen, og er korrigeret for 

lokale forhold mht. skatteyderudviklingen. 

. 

Herlev 

Kommune 

Økonomisk Forvaltning 

Telefon 

44 52 70 00 

Telefax 

44 53 29 72 

Direkte telefon 

44 52 70 70 

44 52 70 24

Det kan nævnes, at en forventet lidt bedre indkomstudvikling i Herlev pr. 

skatteyder end på landsplan opvejes af, at Herlev forventes at få en nedgang 

i antal skatteydere mellem 2008 og 2011 på ca. 0,5 % samtidigt med, 

at der på landsplan forventes en stigning på 1,7 %. 

I nedenstående tabel er vist provenuet ved valg af statsgaranti og det forventede 

provenu ved en selvbudgettering 

Statsgaranti og selvbudgettering 2011 

(mio. kr.) Selvbudgettering Statsgaranti Forskel 

Indkomstskat 992,0 986,6 5,4 

Tilskud og udligning 402,8 406,1 - 3,3 

I alt 1394,8 1392,7 2,1 

Med de nye skøn vil indkomstskatteprovenuet i Herlev ved selvbudgettering 

ligge ca. 5,4 mio. kr. højere end provenuet i statsgarantien. Til gengæld vil 

provenuet fra tilskud og udligning falde med 3,3 mio. kr., og der kan hermed 

beregnes et nettoprovenu på 2,1 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering. 

I tilfælde af selvbudgettering kan der beregnes en positiv, men usikker efterregulering 

i 2014 på 6,6 mio. kr. 

Såfremt indkomstudviklingen generelt og i Herlev falder med f.eks. 1 procentpoint 

i forhold til det forudsatte, vil der være et samlet tab på 9,3 mio. 

kr. i forhold til ovenstående beregninger ved at vælge selvbudgettering 

frem for en statsgaranti. 

I lyset af den usikre økonomiske situation anbefales kommunalbestyrelsen at 

vælge statsgarantien i 2011. 

2 

2

FORSLAG 

Rammeaftale 2011 

for Social- og specialundervisningsområdet 

Del A Generel del 

Forslag 25.august 2010 

Albertslund 

Allerød 

Ballerup 

Bornholm 

Brøndby 

Dragør 

Egedal 

Fredensborg 

Frederiksberg 

Frederikssund 

Furesø 

Gentofte 

Gladsaxe 

Glostrup 

Gribskov 

Halsnæs 

Helsingør 


Hillerød 

Hvidovre 

Høje-Taastrup 

Hørsholm 

Ishøj 

København 

Lyngby-Taarbæk 

Rudersdal 

Rødovre 

Tårnby 

Vallensbæk

Indholdsfortegnelse 

INDLEDNING............................................................................................................................................................... 3 

1. STATUS OG SAMARBEJDE.............................................................................................................................. 4 

1.1 STATUS FOR RAMMEAFTALEN 2010..................................................................................................................... 4 

1.1.1 Opfølgning af de fremadrettede temaer i rammeaftalen for 2010. ..................................... 4 

1.2 VURDERING AF SAMARBEJDET .............................................................................................................................. 6 

1.3 UDNYTTELSE AF TILBUDDENE I RAMMEAFTALEN 2010. ..................................................................................... 6 

2. RAMMEAFTALE 2011 – MODEL OG AFGRÆNSNING........................................................................ 7 

DET NYE OG SMALLERE RAMMEAFTALE KONCEPT ........................................................................................................ 7 

3. DE GENERELLE UDVIKLINGSTENDENSER............................................................................................ 8 

3.1 BØRN OG UNGE...................................................................................................................................................... 8 

3.2 SIKREDE AFDELINGER ........................................................................................................................................... 9 

3.3 VOKSNE MED HANDICAP...................................................................................................................................... 10 

3.4 VOKSNE SINDSLIDENDE ...................................................................................................................................... 11 

3.5 MISBRUG .............................................................................................................................................................. 12 

3.6 KOMMUNIKATIONSCENTRE.................................................................................................................................. 12 

3.7 SPECIALUNDERVISNING ...................................................................................................................................... 13 

3.8 LANDS OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD ........................................................................................................ 13 

4. OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR RAMMEAFTALEN. ................................................................... 14 

4.1 DET JURIDISKE GRUNDLAG ................................................................................................................................. 14 

4.2 TAKSTBEREGNINGSPRINCIPPER OG AFREGNINGSPRINCIPPER .......................................................................... 14 

4.3 HÅNDTERING AF BEHOV FOR ÆNDRET INDSATS OG AKUT OPSTÅEDE SITUATIONER ...................................... 14 

4.4 HÅNDTERING AF AKUT OPSTÅEDE SITUATIONER ............................................................................................... 14 

4.5 SPILLEREGLER FOR KOMMUNERNES OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD..................................................... 14 

4.6 SPILLEREGLER FOR ÆNDRET BRUG AF TILBUD .................................................................................................. 15 

4.7 TILSYN.................................................................................................................................................................. 15 

4.8 MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSEN ...................................................................... 15 

4.9 DEN LØBENDE ADMINISTRATION AF RAMMEAFTALEN........................................................................................ 15 

5. DET FREMADRETTEDE ARBEJDE.............................................................................................................. 16 

5.1 KONSOLIDERING AF RAMMEAFTALEN MED FOKUS PÅ DE MEST SPECIELLE BEHOV.......................................... 16 

5.2 MISBRUG .............................................................................................................................................................. 16 

5.3 KOMMUNIKATIONSCENTRENE.............................................................................................................................. 16 

5.4 SPECIALUNDERVISNING ...................................................................................................................................... 16 

5.5 ORGANISATIONSMODEL FOR SAMLING AF ENKELTMANDSTILBUD .................................................................... 17 

6. UNDERSKRIFTSDEL......................................................................................................................................... 18 

RAMMEAFTALE 2011, Region Hovedstaden Side 2

Indledning 

Rammeaftalen indgås mellem de 29 kommuner ved kommunalbestyrelsen/byrådet/Borgerrepræsentationen 

og Regionsrådet for Region Hovedstaden. 

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj på det sociale område og specialundervisningen. 

Det er introduceret med kommunalreformen og skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det specialiserede 

socialområde og dele af specialundervisningen, uanset om det enkelte tilbud drives af regionen eller 

af en kommune. Rammeaftalen for 2011 er målrettet tilbuddene til de personer, der har de mest specielle og 

komplekse behov, og som kræver et stort befolkningsunderlag. Formålet med rammeaftalen er at skabe 

grundlag for planlægning af tilbud og ydelser til disse personer, og sikre en dynamisk udvikling af det mest 

specialiserede sociale område og specialundervisningen. Der er valgt en pragmatisk tilgang til udformning af 

rammeaftalen med respekt for de gældende kompetenceregler. 

Rammeaftalen bygger på kommunernes redegørelser om målsætninger og udviklingstendenser på det mest 

specialiserede sociale område og specialundervisningen samt kommunernes krav til opgaveløsningen. Der er 

gennemført møder med de enkelte kommuner om uddybning af redegørelsen. Rammeaftalens konkrete udformning 

er udviklet i et administrativt samarbejde mellem kommunerne og Region Hovedstaden. 

Rammeaftalen er bygget op i 2 dele: en generel del og en beskrivende del. 

Den generelle del indeholder 5 afsnit med tilhørende underafsnit. Det er: 

1. Status og samarbejde 

2. Rammeaftale 2011 - model og afgrænsning 

3. De generelle udviklings tendenser 

4. Overordnede principper for rammeaftalen for 2011 samt 

5. Det fremadrettede arbejde. 

Derudover indeholder rammeaftalen for 2011 en beskrivende del med følgende indhold: 

1. Principper for rammeaftale 2011 

2. Udbud og efterspørgsel i rammeaftalen for 2011 

3. Tilbud indeholdt i rammeaftalen for 2011 

4. Tidligere amtslige tilbud, der nu indgår i den tværkommunale koordination 

5. Private højt specialiserede tilbud 

6. Kommunernes opgørelse af ventelisten 

7. Dyre enkeltforanstaltninger 

8. Styrings- og administrationsprincipper 

9. Visitationsaftale vedr. kommunikationscentre. 

Når taksterne for tilbuddene er beregnet for 2011, vil disse indgå i et særligt bilag ”Oversigt over takster for 

tilbud indeholdt i Rammeaftalen”. Bilaget vil blive lagt på Regionens hjemmeside. 

Ligeledes vil datamateriale vedrørende udbud af pladser/belægning på tilbud, kommunernes forventede efterspørgsel 

samt ventelisteoplysninger blive lagt på Regionens hjemmeside. 


1. Status og samarbejde 

1.1 Status for rammeaftalen 2010 

Samarbejdet om rammeaftalen for 2010 vurderes af langt de fleste kommuner og af regionen som positivt. 

Den tætte dialog mellem den enkelte kommune og regionen sikrer uddybning og nuanceret anvendelse af 

redegørelserne i formuleringen af det samlede forslag til rammeaftale. 

Kommunerne angiver samstemmende, at der ikke har været flere problemer i forhold til visitation, anvisning 

og belægning af ledig kapacitet, end man oplevede det før Kommunalreformen. En række kommuner oplyser, 

at det er blevet sværere at sikre tilbud til personer, der ikke fuldt ud matcher et tilbuds målgruppe. 

1.1.1 Opfølgning af de fremadrettede temaer i rammeaftalen for 2010. 

Den vigtigste fremadrettede opgave formuleret i rammeaftalen for 2010 var udarbejdelse af en model for en 

ny og smallere rammeaftale med fokus på tilbud til personer med de mest specielle og komplekse behov, 

hvor såvel faglige som økonomiske hensyn kræver et meget stort befolkningsunderlag. Modellen er udviklet 

og ligger til grund for udarbejdelsen af rammeaftale 2011. I den oprindelige opgaveformulering indgik også 

fastlæggelse af spilleregler for brug af rammeaftalens tilbud og evt. etablering af fælles venteliste til rammeaftalens 

tilbud. Disse delopgaver er ikke fuldt ud løst. 

Udredning og konkretisering af behov for kapacitetstilpasninger: 

Det blev i rammeaftale 2010 vedtaget, at der i perioden frem til næste rammeaftale skal ses nærmere på behovet 

for tilbud/kapacitet til 

ældre udviklingshæmmede og sindslidende, der svært kan rummes i eksisterende tilbud 

ældre demente med voldsomme adfærdsproblemer 

svært sindslidende, der hyppigt ”pendler” mellem psykiatrisk afdeling og socialpsykiatrisk bosted 

unge med svære sindslidelser 

kapaciteten på Center for Døve i lyset af tilbuddets forventede tilgang af borgere i de kommende år, herunder 

vurdering af evt. opgaveoverlap til Geelsgård og placering af driftsherrerollen 

kollegielignende tilbud til bedre fungerende personer med autisme/asperger 

fælles akutberedskab med henblik på udredning og aflastning, herunder ventepladser til plejekrævende 

udviklingshæmmede 

behovet for krisecenter på vestegnen målrettet kvinder med anden etnisk herkomst end dansk. 

Ud fra et rundspørge til samtlige kommuner, for at få afdækket behovet for tilpasning på områderne, besluttede 

den administrative koordinationsgruppe alene at nedsætte arbejdsgrupper vedrørende ”Unge med svære 

sindslidelser” og ”Svært sindslidende, der hyppigt pendler mellem psykiatriske afdelinger og social psykiatrien”. 

Tilbud/kapacitets tilpasning til ældre demente (udviklingshæmmede / sindslidende), der er svære at rumme i 

botilbuddene, afventer resultatet af forløbsprogrammet i sundhedsaftaleregi. Kollegielignende tilbud til bedre 

fungerende personer med autisme / asperger falder udenfor den nye model for rammeaftalen med fokus på 

det højt specialiserede område og skal løses af kommunerne enkeltvis eller i fællesskab. 

Kapacitet og indhold i Center for Døve, der drives af Gladsaxe Kommune, er i rammeaftale for 2011 justeret 

inden for de eksisterende fysiske rammer. Herudover kan der ikke konstateres venteliste til tilbuddet 


Spørgsmålet om akut beredskab, herunder aflastning, er taget op på Regionens møderunde med kommunerne 

i maj / juni 2010. Af drøftelserne med kommunerne fremgår, at de akutte situationer er få, men fylder meget, 

når de opstår. Håndteringen er beskrevet under de enkelte områder. 

Arbejdsgruppen vedrørende døgn-/botilbud til unge med svære sindslidelser 

Den nedsatte arbejdsgruppe skulle: 

Beskrive målgruppen/målgrupperne, der har behov for særlige botilbud 

Beskrive omfanget af behovet for særlige botilbud 

Beskrive om der er behov for at arbejde med flere forskellige botilbud målrettet forskellige beboergruppers 

behov 

Arbejdsgruppen konkluderede, at der er en gruppe unge med svære sindslidelser, der ikke får imødekommet 

deres behov for behandling og støtte. Gruppen spænder bredt i diagnoser og har fælles karakteristika med 

flere samtidige diagnoser, udadreagerende adfærd, impulsivitet, misbrug og manglende empati. Grupper er 

svær at fastholde i længerevarende behandlingsforløb. 

Arbejdsgruppens opgørelse af behovet er behæftet med usikkerhed. Den peger på muligheden for et samlet 

døgn-/botilbud, der kan opdeles i små strukturerede miljøer til midlertidigt ophold på 3 til 4 år med mulighed 

for kombination af socialfaglig og sundhedsfaglig behandling og med mulighed for uddannelse og beskæftigelse. 

Alternativ til et samlet botilbud kan være flere tilbud, hvor kommunerne indgår i et samarbejde om 

forsyningsforpligtelsen for de enkelte målgrupper. Tilbuddet skal kunne opdeles i små strukturerede miljøer 

målrettet de forskellige grupper (diagnosegrupper), kunne håndtere voldelige og truende unge. Behandling 

skal kunne foregå uden tvang. Visitation skal kunne ske uden forudgående diagnosticering. 

Embedsmandsudvalget under KKR vurderer, at rapporten peger på et reelt problem, som bør løses inden for 

rammerne af de eksisterende tilbud i et samarbejde mellem kommunerne. 

Arbejdsgruppen vedrørende behov for kapacitetstilpasninger til sindslidende, der ”pendler” mellem 

psykiatri og socialt tilbud. 

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skal udrede og konkretisere behovet for særlige tilbud til gruppen af 

sindslidende, som hyppigt ”pendler” mellem psykiatrisk center og socialpsykiatrisk botilbud. 

Der er tale om en gruppe borgere med svær psykisk sygdom, mange og lange indlæggelser og hyppige genindlæggelser. 

Det er karakteristisk for gruppen, at det ikke har været muligt at etablere et stabilt forløb. Hertil 

kommer, at de psykiske lidelser er kombineret med misbrugsproblemer, der ofte medfører aggressiv og voldelig 

adfærd samt kriminalitet. En del har dom til behandling. Gruppen findes især på tilbud drevet af Københavns 

Kommune og af Region Hovedstaden. 

Arbejdsgruppen har analyseret lovgrundlaget og foretage en undersøgelse hos en del af de socialpsykiatriske 

botilbud. Arbejdsgruppens vurderer, at det er muligt at håndtere målgruppen indenfor de givne rammer og at 

de problemstillinger, der opleves som vanskelige, kan imødekommes ved at sikre de rette tværfaglige kompetencer. 

Der bør være fokus på fælles rehabilitering, vidensdeling og gensidig anerkendelse af faglige kompetencer. 

Desuden anbefaler arbejdsgruppen, at der sikres fysiske rammer uden trange pladsforhold og at der 

sættes fokus på at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem botilbud, psykiatri og misbrugsbehandlings- 


enheder. Det skal sikres, at der eksisterer sådanne tilbud og at en række tilbud bliver bedre til at håndtere 

målgruppen. 

Rapporten er blevet sendt til drøftelse i KKRs embedsmandsudvalg. Københavns kommune har dog allerede 

givet udtryk for, at der er behov for, at der arbejdes videre med de beskrevne problemstillinger, så der sikres 

tilbud, der kan håndtere disse personer. 

1.2 Vurdering af samarbejdet 

Samarbejdet på området mellem kommunerne er under udvikling og præget af, at kommunerne nu har et 

godt kendskab til området. De fleste kommuner har formuleret målsætninger på de forskellige områder og er 

i gang med udvikling og justering af den lokale tilbudsvifte. 

Kommunerne giver udtryk for at samarbejdet om at finde plads til personer, der har brug for et særligt tilbud, 

fungerer fornuftigt. Kommunerne giver udtryk for, at der er ligeværdighed i anvisningen mellem kommunernes 

egne borgere og borgere fra andre kommuner. Vurderingen gælder således både køber- og sælgerkommuner. 

Enkelte kommuner giver udtryk for, at placering af personer med ganske særlige behov, herunder 

personer med udadreagerende adfærd og/eller dobbelt diagnoser, fortsat er vanskelig. En række kommuner 

giver udtryk for, at det er sælgers marked og man derfor jævnligt mødes med krav om særlig støtte også til 

borgere, der umiddelbart skulle matche tilbuddets målgruppebeskrivelse. 

Kommunerne giver bredt udtryk for, at det er problematisk, at taksterne og omkostningerne forbundet med 

den enkelte bruger stiger markant. Denne problemstilling bliver behandlet af KKR og i sammenhæng med 

økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne/KL og indgår ikke i rammeaftalen. 

Den nye lovgivning om handle-betalingskommune, hvor kommunerne fremadrettet er både handle- og betalingskommuner 

for nyvisiterede og hvor kommunerne i en tidsbegrænset periode i 2010 har mulighed for at 

hjemtage handleforpligtigelsen for allerede anbragte borgere, vil sætte nye rammer for samarbejdet mellem 

kommunerne om at sikre omkostningseffektive løsninger. 

Den administrative koordinationsgruppe har holdt 5 møder siden vedtagelsen af rammeaftalen for 2010. Opgaverne 

har primært drejet sig om opfølgning på indeværende års rammeaftale, herunder igangsætning, styring 

og afrapportering af arbejdsgrupperne, samt om forberedelse af det nye rammeaftalekoncept for rammeaftalen 

2011. 

1.3 Udnyttelse af tilbuddene i rammeaftalen 2010. 

Vurderingen er, at de tilbud der er en del af rammeaftalen for 2010 benyttes efter forudsætningerne. Der har 

ikke været væsentlige ønsker om ændring af kapaciteten på tilbuddene. Enkelte mindre justeringer er dog 

gennemført uden formel justering af rammeaftalen. Justeringer gennemføres typisk i konsekvens af vigende 

efterspørgsel og i sådanne situationer opleves tidskravet for varsling af de øvrige kommuner som snærende. 

Det søges løst gennem dialog med de kommuner, der er brugere af tilbuddet. Med den nødvendige fokusering 

på stram omkostningsstyring og i forbindelse hermed udvikling af alternative løsninger vil problemstillingen 

bestå i de kommende år. Det gælder især for misbrugsområdet og kommunikationscentrene. 


2. Rammeaftale 2011 – model og afgrænsning 

Det nye og smallere rammeaftale koncept 

Rammeaftalen 2011 skal, som besluttet i kontaktudvalget, koncentrere sig om tilbud til borgere med de mest 

komplekse og specielle behov og som kræver et stort befolkningsunderlag for at tilbud kan drives rentabelt. 

Rammeaftalen rummer således de højt specialiserede tilbud og tilbud, som kræver et stort befolkningsgrundlag 

og bruges af mange kommuner. Rammeaftalen rummer også højtspecialiserede enheder, som organisatorisk 

drives sammen med mindre specialiserede tilbud. For at opfylde lovgivningens krav, er alle regionsdrevne 

tilbud medtaget i rammeaftalen. 

Det er således koordinationsbehovet, der afgør om et tilbud er omfattet af rammeaftalen. Den samlede tilbudsvifte 

kan illustreres med følgende figur: 

Figur 1 

Almen området Let specialiseret 

Moderat 

specialiseret 

Lavt Koordinationsbehov Højt 

Højt specialiseret 

Kommuner Mellem kommunalt Rammeaftale 

Koordineringen af de almene og de let specialiserede tilbud sker i den enkelte kommune. Koordineringen af 

de moderat specialiserede tilbud koordineres af kommunerne i fællesskab, da de ofte benyttes af nabokom 

muner. De højt specialiserede tilbud koordineres i rammeaftalen. 


De højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved: 

En lille målgruppe og/eller behov for et særligt, højt fagligt specialiseret tilbud 

For at opretholde og udvikle tilbuddet er der behov for et større geografisk område end en klynge af nabo 

kommuner. Der kan i særlige tilfælde være behov for at bevæge sig udover regionens grænser (lands- og 

landsdelsdækkende tilbud) 

Tilbuddenes opgave inden for denne gruppe er, at der her er tale om en specialiseret specialpædagogisk/behandlingsmæssig 

indsat i tilknytning til den basale omsorgs- pleje- og støttefunktion 

En nærmere uddybning af kendetegn ved denne tilbudsgruppe er 

• Det enkelte tilbud har et ”kundegrundlag” i et større geografisk område end det lokale kommunesamarbejdet 

omfatter 

• Den enkeltes problemstilling er sjældent forekommende 

• Den enkelte har kontakt med flere offentlige sektorer eller specialister, ex. sygehussektor 

(somatisk eller psykiatrisk) og kriminalforsorg. Behovet for tværfaglighed er stort 

• En midlertidig tilstand, der kræver specialindsats 

• Flere samtidige funktionsnedsættelser 

• Den individuelle daglige behandling/støtte kræver specialviden 

• Der stilles store krav til tilbuddenes evne til at rumme aparte eller udadreagerende adfærd 

• Behov for særforanstaltning eller enkeltmandsprojekt 

I den beskrivende del er kendetegnene ved de let og moderat specialiserede tilbud nærmere beskrevet. Her er 

også nærmere beskrevet de tilbudstyper, der indgår i rammeaftalen. 

Alle tilbud, der drives af regionen, er uanset specialiseringsgrad medtaget i rammeaftalen, da den er 

driftsgrundlaget for disse tilbud. 

3. De generelle udviklingstendenser. 

3.1 Børn og unge 

handicap /sind 

/andet Paragraf Kort tekst 

Belægning 

2008 

Belægning 

2009 

RAMMEAFTALE 2011, Region Hovedstaden Side 8 

Plads 

Ram 

2009 

Plads 

Ram 

2010 

Plads 

i ram 

2011 2012 2013 2014 

Handicap §32 Særlige dagtilbud 96,6% 97,1% 79 75 75 75 75 75 

§36 Særlige Klubtilbud 92,5% 88,3% 29 29 29 29 29 29 

§20 stk 2 Undervisn på døgntilbud 98,1% 97,7% 41 41 47 47 47 47 

§67 stk 2 Døgntilbud 95,1% 92,5% 111 111 113 113 113 113 

§67 stk 2 Afl Aflast. Børn 92,1% 91,8% 71 84 76 76 76 76 

Sindslidelse §20 stk 2 Undervis på døgntilbud 118,2% 110,9% 42 42 30 30 30 30 

§67 stk 2 Døgntilbud 100,1% 98,2% 67 67 54 54 54 54 

På området børn og unge indgår få specialbørnehaver, døgntilbud, aflastningstilbud samt klub og undervisningstilbud 

tilknyttet døgntilbuddene. Kendetegnede for tilbuddene er, at der er tale om højt specialiserede 

tilbud til børn og unge med: 

Autisme 

Psykisk funktionsnedsættelse

Fysisk funktionsnedsættelse/ erhvervet hjerneskade 

Sindslidelser 

Endvidere indgår de sikrede afdelinger i rammeaftalen. 

Øvrige tilbud koordineres af driftskommunen alene eller i fællesskab med nabokommunerne. 

På alle områder inden for børn og unge-området viser de kommunale redegørelser, at der stabilitet i udbud af 

pladser i rammeaftale perioden 2011-2114. Det socialpsykiatriske døgntilbud til unge Dyssegården i Fredensborg 

udgår formelt af rammeaftalen, da Dyssegården ikke længere har driftsoverenskomst med Fredensborg 

Kommune. Det fortsætter som et privat tilbud med uændret målgruppe som kommunen har godkendt og 

fører tilsyn med. 

For børn- og ungeområdet er det særligt på døgntilbud til sindslidende, at der må forventes et fremtidigt efterspørgselspres. 

10 kommuner (svarende til 43,5 %, når der korrigeres for befolkningstal) har forventning 

om øget efterspørgsel efter døgntilbud til sindslidende. 

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har vurderet, at der ikke er et klart behov for at etablere flere 

pladser unge psykisk syge. Der kan være behov for at se på tilpasning af de eksisterende voksentilbud, så de 

også kan modtage unge fra 16-17 års alderen og give dem et tilbud i den tidlige voksenalder. 

For døgntilbud og aflastningspladser til handicappede børn er det inden for autismeområdet, at kommunerne 

har forventning om øget efterspørgsel. Flere kommuner peger på, at de oplever en fortsat stigning i antallet af 

børn og unge med komplekse problemstillinger inden for autismespektret, tourette og ADHD. Der er stigende 

vanskelighed med at finde egnede tilbud til denne målgruppe. 

På specialbørnehaveområdet spores et fald i efterspørgslen efter pladser til psykisk udviklingshæmmede. 

Kommunerne peger på, at flere børn bliver inkluderet i normalbørnehaverne. Der må forudses behov for 

kapacitetstilpasninger. 

Kommunerne vurderer ikke, at der er behov for yderligere akuttilbud på døgnområdet til børn og unge med 

handicap eller sindslidelse. 

3.2 Sikrede afdelinger 

handicap /sind 

/andet Paragraf 

Belægning 

2008 

Belægning 

2009 

Plads 

Ram 

2009 

Plads 

Ram 

2010 

Plads 

i ram 

2011 

2012 2013 2014 

Sikre afd. §67 stk 3 88,5% 92,7% 42 43 46 54 54 54 

Der er en stigende efterspørgsel efter sikrede pladser i rammeaftaleperioden bl.a. som følge af sænkning af 

den kriminelle lavalder. I rammeaftalen er indarbejdet en midlertidig udvidelse af kapaciteten med 4 midlertidige 

pladser fra 2010 fordelt med 2 pladser i Københavns Kommune og 2 pladser i Region Hovedstaden, 

Sølager. De 2 midlertidige pladser i Københavns Kommune erstattes primo 2012 af 10 permanente pladser. 

Det er holdningen, at virkningen på efterspørgslen som følge af sænkningen af den kriminelle lavalder og de 

øvrige initiativer, herunder en ændret finansieringsform, skal have lov til at slå igennem, inden det kan vurderes, 

om der er behov for yderligere pladser. 

I den beskrivende del er en oversigt over de samlede pladsudvidelser på de sikrede afdelinger på landsplan. 


3.3 Voksne med handicap 

BelægBelæg- Plads Plads Plads 

ningning Ram Ram i ram 

Paragraf Kort tekst 

2008 2009 2009 2010 2011 2012 2013 2014 

§103 Beskyttet beskæftigelse 101,2% 103,7% 102 50 62 62 62 62 

§104 Aktivitets- og samværstilbud 97,6% 100,2% 1.080 1.023 1.025 1.025 1.025 1.025 

§107 Midlt. Botilbud 92,8% 104,5% 37 40 47 47 47 47 

§108 Botilbud 97,4% 96,5% 1.484 1.398 1.402 1.413 1.412 1.412 

§107 Afl Aflast. Voksne 81,3% 70,4% 19 19 12 12 12 12 

På området voksne med handicap indgår alene de regionsdrevne dagtilbud efter § 103 beskyttet beskæftigelse, 

som er organiseret sammen med et botilbud, dagtilbud efter § 104 Aktivitets- og samværstilbud, § 107 

Midlertidige botilbud og § 108 Længerevarende botilbud i rammeaftalen. Tilbuddene er målrettet personer 

med autisme, psykisk funktionsnedsættelse og fysisk funktionsnedsættelse. Tilbud oprettet efter § 185 stk. 4 

lov om almene boliger og som indholdsmæssigt svarer de længerevarende botilbud er medtaget under ”§ 108 

længerevarende botilbud”. 

På dagtilbudsområdet forventes stigende efterspørgsel efter aktivitets- og samværspladser. Sammenholdt 

med den høje belægning peger det på behov for yderligere pladser/tilbud på området. 

Kommunerne forventer også stigende efterspørgsel efter botilbudspladser. Det er kommunernes vurdering, at 

den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til personer, der ikke kan benytte det almindelige udannelsessystem, 

medfører ønske om egen bolig/botilbud i en yngre alder end tidligere. Det vil i de kommende år øge 

behovet for at etablere flere botilbud og udvide bostøtten i egen bolig. Udbuddet af pladser er stabilt og belægningen 

har for 2008-2009 været høj. 

Der stod pr. 1. januar 2010 132 personer på venteliste til de 2 områder – midlertidige og længerevarende 

botilbud. Kommunerne forventer, at 43 personer vil få en plads i løbet af 2010. Der er tale om et meget markant 

fald i ventelisten fra 2009. Faldet skyldes, at der er etableret flere botilbudspladser på det lavt og moderat 

specialiserede områder, der ligger uden for rammeaftalen, en ændret udmåling af individuel bostøtte så 

flere personer får støtten i egen bolig, og en generel opstramning af ventelisteopgørelsen. 

Kommunerne vurderer ikke, at der er behov for etablering af særlige akuttilbud på området. 

Antallet af dyre enkeltmandsprojekter i kommuner, der koster mere end 2 mio. kr. om året, er opgjort til 

ca.70 tilbud. En del af tilbuddene koster væsentlig mere. Desuden bruges betydelige beløb på særtakster for 

ca. 50 borgere placeret på eksisterende tilbud. 

Kommunerne oplever, at de i stigende grad er tvunget til at etablere enkeltmandstilbud til personer, der ikke 

kan passes ind i de eksisterende tilbud på grund af særligt komplekse problemstillinger, herunder udadreagerende 

adfærd. Kommunerne ser gerne, at der udvikles en samlet organisationsmodel for sådanne tilbud for at 

sikre større faglighed og omkostningseffektivitet. Region Hovedstaden etablerer i 2010 og 2011 i tilknytning 

til eksisterende tilbud op til 5 pladser til denne gruppe. 

Der er behov for flere pladser til udviklingshæmmede med dom til sikret institution. Det forventes, at der på 

landsplan vil blive arbejdet med denne problemstilling for at sikre den nødvendige kapacitet. 


Der er behov for at intensivere samarbejdet om udnyttelse af de enkelte kommuners faglige specialviden for 

at sikre fælles faglig udvikling. Rudersdal Kommune bestyrer således et fælles kommunalt beredskab til 

rådgivning af anklage- og retsmyndigheder i forhold til domfældelse af udviklingshæmmede. 

3.4 Voksne sindslidende 




2008 2009 2009 2010 2011 2012 2013 2014 

§103 Beskyttet beskæftigelse 107,2% 97,0% 41 41 44 44 44 44 

§104 Aktivitets- og samværstilbud 89,1% 94,5% 58 55 55 55 75 75 

§107 Midlt. Botilbud 105,4% 98,9% 63 63 71 71 71 71 

§108 Botilbud 97,3% 99,4% 528 519 512 512 508 508 

På området voksne sindslidende indgår de regionsdrevne dagtilbud efter § 103 beskyttet beskæftigelse, dagtilbud 

efter § 104 Aktivitets- og samværstilbud, § 107 Midlertidige botilbud og § 108 Længerevarende botilbud 

i rammeaftalen. Tilbuddene er målrettet personer med svære sindslidelser, dobbeltdiagnoser, aparte eller 

truende adfærd samt kriminalitet og foranstaltningsdomme. De tilbud, der indholdsmæssigt svarer til de længerevarende 

botilbud, men er etableret efter almenboligloven, indgår ligeledes. 

Dagtilbudsområdet udviser stor stabilitet i udbud og efterspørgsel efter pladser i rammeaftaleperioden. For 

både ”beskyttet beskæftigelse” og ” aktivitets og samværstilbud” vurderer regionen, at der er balance mellem 

udbud og efterspørgsel. Dette understøttes af, at kommunerne har angivet, at der ikke pr 1.januar 2010 er 

ventelister til områderne. 

Der er ikke et entydigt billede af kommunernes forventning til den fremtidige efterspørgsel efter botilbudspladser. 

Således er der både flere kommuner, der forventer fald i efterspørgsel, og flere kommuner, der 

forventer en stigende efterspørgsel. På ”botilbudsområdet” er der en høj belægning i årene 2008-2009. 

Pladstallet er nogenlunde stabilt i rammeaftaleperioden. I 2013 tages yderligere 12 botilbudspladser og 20 

dagpladser på det regionsdrevne tilbud Lunden i Brøndby Kommune i brug til sindslidende med svære misbrugs 

og adfærdsproblemer. Nybrogård i Gladsaxe nednormeres med 16 pladser. Der er 47 på venteliste til 

området, heraf forventes 43 personer at få tilbud i løbet af 2010. Samlet vurderes der at være en mindre underkapacitet 

på området. 

Omfanget af dyre enkeltmandsprojekter i psykiatrien er 12 personer. Kommunerne ser også her gerne udviklet 

en samlet organisationsmodel for håndtering af disse tilbud, så faglighed og omkostningseffektiviteten 

sikres. 

Kommunerne vurderer ikke, at der er behov for at etablere fælles akutberedskab på dette område. Der peges 

på, at akutte behov for tilbud kan opstå i forbindelse med pludselig udskrivning fra de psykiatriske centre. 

Med samarbejdsaftalerne mellem de enkelte kommuner og de psykiatriske centre som led i sundhedsaftalerne 

er der skabt et redskab for samarbejde om den gode udskrivning. Med det øgede fokus på anvendelsen af 

disse samarbejdsaftaler vurderes behovet for akut indsats at kunne reduceres. 


Af rapporten om personer med svær psykisk sygdom, der ”pendler” mellem ophold i botilbud og indlæggelse 

på psykiatrisk center, kan der udledes et behov for at forbedre de højt specialiserede socialpsykiatriske botilbuds 

evne til også at håndtere de sindslidendes misbrugsproblemer. Rapporten er blevet sendt til drøftelse i 

KKRs embedsmandsudvalg. Københavns kommune har dog allerede givet udtryk for, at det er en problemstilling 

som der nødvendigvis må arbejdes videre med 

3.5 Misbrug 




2008 2009 2009 2010 2011 2012 2013 2014 

§101 Stofmisbrugs behand. 98,4% 89,5% 1.374 1.324 1.250 1.250 1.250 1.250 

§142 Stofmisbrugs behand. 102,5% 100,6% 1.097 1.097 828 828 828 828 

§141 Alkohol behand. 52,7% 64,3% 1.152 602 702 702 702 702 

§110 Hjemløse 87,6% 92,9% 133 131 139 139 139 139 

§109 Krisecentre 93,3% 91,3% 65 65 65 65 65 65 

Redegørelserne fra kommunerne og dialogmøderne viser en klar tendens til at mange kommuner allerede har 

hjemtaget eller er ved at hjemtage store dele af behandlingsopgaven. Det gælder især udredning og social 

opfølgning. Hjemtagningen er dels begrundet i ønske om tættere forankring af misbrugsindsatsen i kommunens 

sociale og beskæftigelsesindsats, dels stærkt stigende priser på visse misbrugscentre og manglende fleksibilitet 

i forhold til at få leveret ydelser svarende til kommunens ønsker. 

Billedet af den forventede efterspørgsel er ikke helt entydigt. Således peger 7-8 kommuner på fald i forventet 

efterspørgsel efter ambulant og dagbehandling. Her overfor står at 9 kommuner forventer stigende efterspørgsel 

efter ambulantbehandling. Det er formodningen, at dette afspejler opdelingen af kommuner i dem 

der har/står over for at hjemtage, og de kommuner, der klart tilkendegiver, at de også fremadrettet vil benytte 

tilbud i rammeaftalen. 

Det er vurderingen, at der er behov for at få indkredset, hvilke kerneydelser et stort antal kommuner på sigt 

ønsker at købe på centrene og få centrene gearet til denne leverance. Sker det ikke betyder det let en underminering 

af centrenes driftsgrundlag og dermed lukning, hvor en række kommuner vil stå med vanskeligt 

løsbare problemer ikke mindst på den lægelige del af stofmisbrugsbehandlingen. Tilbuddene tilpasser løbende 

kapaciteten med inddragelse af de berørte kommuner. 

Der udestår fortsat en opgave med at sikre, at hjemkommunen hurtigt inddrages i planlægningen af hjemløses 

udslusning fra forsorgshjem og at regninger fremsendes månedsvis. 

Region Hovedstadens Psykiatri har meddelt at de med udgangen af 2010 lukker misbrugsambulatoriet i Frederiksværk. 

Årsagen til lukningen er den faldende efterspørgsel efter ydelser fra centret. 

3.6 Kommunikationscentre 

Visitationsaftalen vedr. kommunikationscentrene videreføres i 2011. Aftalen er indeholdt i den beskrivende 

del. Det løbende samarbejde aftales konkret mellem de enkelte kommuner og de enkelte centre. 


Redegørelserne og dialogen med kommunerne om rammeaftale 2011 tyder på, at efterspørgslen som den ser 

ud i starten af 2010 vil fortsætte i 2011. Tidligere års markante fald i efterspørgslen er afløst af en mere stabil 

efterspørgselsudvikling. Også her er vurderingen, at der er behov for at få indkredset, hvilke kerneydelser et 

stort antal kommuner på sigt ønsker at købe på centrene og få centrene gearet til denne leverance. Sker det 

ikke betyder det let en underminering af centrenes driftsgrundlag og dermed risiko for lukning, hvorved en 

række kommuner vil stå med vanskeligt løsbare problemer på de mest specielle og kostbare kommunikationsproblemer, 

ikke mindst i forhold til kommunikationsteknologi. 

3.7 Specialundervisning 

Omkring specialundervisning peger redegørelserne og dialogen med kommunerne om rammeaftale 2011 på, 

faldende efterspørgslen. Tidligere års fald i efterspørgslen ser således ud til at fortsætte. Også her er vurderingen, 

at der er behov for at få indkredset, hvilke kerneydelser et stort antal kommuner på sigt ønsker at 

købe af specialundervisningstilbud og få undervisningstilbuddene gearet til denne leverance. Sker det ikke, 

betyder det let en underminering af tilbuddenes driftsgrundlag og dermed risiko for lukning. Denne situation 

efterlader en række kommuner med vanskeligt løsbare problemer på de mest specielle undervisningstilbud 

Allerede nu har Gladsaxe kommune besluttet, at SVIKA lukker med udgang af 2010. 

Stort set al specialundervisning til sindslidende og værkstedsbrugere drives af kommunerne selv og er afviklet 

på de egentlige specialundervisningscentre. 

3.8 Lands og landsdelsdækkende tilbud 

De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes tværregionalt, og regionerne skal derfor 

sikre indbyrdes koordinering af tilbuddene. Formålet med koordineringen er at sørge for, at der til stadighed 

er det nødvendige antal pladser på landsplan, samt at regionerne gensidigt kan aflaste hinanden. 

Tilbuddene udgøres af specialundervisningstilbud, sociale tilbud og sikrede afdelinger til unge. Målgrupperne 

til tilbuddene er fysisk og psykisk handicappede, herunder syns- og/eller hørehandicappede. 

Regionerne har udarbejdet en samlet oversigt over de lands- og landsdeldækkende tilbud med beskrivelse af 

det enkelte tilbuds målgruppe, indhold, kapacitet, særlige ydelser, takster (under beregning) og forventede 

udnyttelse. Oversigten vil blive tilgængelig på Region Hovedstadens hjemmeside. 

Regionerne har udvekslet oplysninger om den forventede efterspørgsel på de lands- og landsdelsdækkende 

tilbud. Det er på grundlag heraf foreslået, at kapaciteten på de sikrede afdelinger for børn og unge søges udvidet 

og at kapaciteten på Kofoedsminde til sikret anbringelse af udviklingshæmmede med dom skal udvides. 

Det forventes endvidere, at der løbende skal tages stilling til den fremtidige kapacitet på høreområdet i 

konsekvens af den medicinsk teknologiske udvikling på området. 


4. Overordnede principper for rammeaftalen. 

4.1 Det juridiske grundlag 

Det juridiske grundlag for rammeaftalen er 

• Servicelovens § 6 omhandlende det sociale område 

• Almenboliglovens § 185 b, stk. 4 omhandlende tilbud på det almene ældreboligområde og 

• Specialundervisningslovens § 6 h omhandlende specialundervisningsområdet 

• Folkeskolelovens § 20 stk.3 om specialundervisning. 

Koordineringen er udformet, så den lever op til bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler 

m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 

om rammeaftaler vedr. specialundervisningen. De mest specialiserede tilbud koordineres i selve rammeaftalen. 

De øvrige tilbud, som kommunerne har overtaget fra de tidligere amter og som fremgår af den beskrivende 

del, koordineres af driftsherren alene eller sammen med de nabokommuner, der også benytter tilbuddet. 

4.2 Takstberegningsprincipper og afregningsprincipper 

Takstberegning og afregning sker ud fra den af KKR besluttede fælles takstaftale af 14. november 2008. Den 

gældende takstaftale er indeholdt i bilaget til rammeaftalen. KKR arbejder med ajourføring af takstaftalen, 

heri indgår spørgsmålet om håndtering af over/underskud mellem de enkelte regnskabsår. 

Takstberegningen for de ”regionsdrevne tilbud” følger principperne i den fælleskommunale takstaftale. Dog 

er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte 

maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud uden skelen til belægningsprocenten, da regionen 

ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. 

4.3 Håndtering af behov for ændret indsats og akut opståede situationer 

Det forudsættes, at der ved optagelse i et socialt tilbud foreligger en dækkende beskrivelse af den pågældende 

borgers behov for bistand, støtte og omsorg samt en plan for kommunens forventninger til indsatsen. Hvor 

sådanne beskrivelser ikke foreligger, eller hvor der sker væsentlige og længerevarende ændringer i behov for 

indsats, som ikke kan rummes inden for tilbuddets rammer, kan driftskommunen/regionen kræve indsatsen 

revurderet. 

4.4 Håndtering af akut opståede situationer 

Den enkelte kommune kan anmode regionen om at deltage i løsning af akutte opgaver. Opgaveløsningen 

aftales og prissættes særskilt ud fra principperne i den generelle takstaftale. 

4.5 Spilleregler for kommunernes overtagelse af regionale tilbud 

I henhold til reglerne i § 186 i lov om social service kan beliggenhedskommunen anmode om at overtage 

regionsdrevne sociale tilbud. Når kommunen fremsætter en sådan anmodning påhviler det regionen i henhold 

til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli.2006 at fremkomme med overtagelsesvilkårene. 

Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse 

og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt at overtagelse 

normalt sker ved et årsskifte og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året 

før overtagelsen og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. 

Anmodning til Regionen om overtagelse forudsættes behandlet i kommunalbestyrelse/byråd inden regi- 


onen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag 

af den endelige aftale mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet om overtagelsen. 

4.6 Spilleregler for ændret brug af tilbud 

En kommune, som ønsker at ændre sin kapacitet eller efterspørgsel i væsentligt omfang på et område, skal 

senest et år før ændringen får effekt, orientere den eller de kommuner eller regionen, hvis institutioner eller 

brugere forventes berørt. Det forudsættes, at kommuner, der ændrer sin efterspørgsel, tidligst muligt har en 

dialog med de kommuner og regionen, hvis tilbud påvirkes af ændringen om dens iværksættelse. Det gælder 

også for misbrugscentre og kommunikationscentre, men her forbeholder driftsherrerne sig løbende at kunne 

tilpasse kapaciteten efter den faktiske efterspørgsel, da indberetningerne til rammeaftalen ikke er præcise 

nok. 

4.7 Tilsyn 

Alle tilsynsrapporter skal efter endelig færdiggørelse lægges på driftsherrens hjemmeside og på tilbuddets 

hjemmeside, såfremt tilbuddet har selvstændig hjemmeside. Hvor der er behov for opfølgning fra beliggenhedskommunen 

etableres dialog herom mellem driftsherre og kommune. 

4.8 Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsen 

Indberetning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. §§ 123 og 126 sendes til 

driftsherren, der har myndighedsforpligtelsen i forhold til behandling og afgørelse. Dette uanset om det er en 

kommune eller Regionen, der er driftsherre. Driftsherren har pligt til at orientere handlekommunen om sagerne. 

For regionens vedkommende sker det i praksis forskelligt på henholdsvis området for børn og voksne med 

handicap og personer med sindslidelser. 

På voksenhandicapområdet får handlekommunen kvartalsvise orienteringer. Indberetninger, der er væsentlige 

for at handlekommunen kan overholde sin forpligtelse som myndighedsindehaver, vil kommunen få underretning 

om umiddelbart efter episoden. 

På handicap børneområdet og i forhold til personer med sindslidelser sendes såvel indberetninger som svar 

på indberetninger umiddelbart efter magtanvendelsen/sagsbehandlingen til handlekommunen. 

4.9 Den løbende administration af rammeaftalen 

Den administrative koordinationsgruppe med repræsentanter for kommunerne og Region Hovedstaden forestår 

den løbende administration af rammeaftalen. 

Den administrative koordinationsgruppe har følgende opgaver: 

• opfølgning på rammeaftalen 

• iværksættelse af de i rammeaftalen besluttede analyser af den fremtidige efterspørgsel 

• administrativ forberedelse af kommende rammeaftale 

• andre opgaver, der måtte blive henlagt til koordinationsgruppen 

Alle kapacitetsændringer på de i rammeaftalen indeholdte tilbud, som den enkelte driftsherre ønsker at foretage, 

meddeles til koordinationsgruppen / KKR-sekretariatet og Region Hovedstaden. Koordinationsgruppen 

/ KKR-sekretariatet tager stilling til, om ændringen er af så stor betydning, at den skal politisk behandles 

eller om den er af mindre betydning og derfor kan håndteres administrativt. 


5. Det fremadrettede arbejde. 

5.1 Konsolidering af rammeaftalen med fokus på de mest specielle behov 

Der er behov for, at konsolidere anvendelsen af den smallere rammeaftale. 

Det indebærer fokus på: 

Ydelsesbeskrivelser for hvad en borger kan modtage af ydelser på et givet tilbud inden for den generelle 

takst 

Servicestandarder for ydelserne på det pågældende tilbud (er det for eksempel en forudsætning for at 

være på tilbuddet, at man også har et dagtilbud, da bemandingen i dagtimerne er fastsat under denne forudsætning) 

Standard for brugerbetaling – hvad skal brugere selv betale for på et givet tilbud 

Fælles sprog 2/ICF beskrivelse i visitation/anvisning for at sikre en hensigtsmæssig matchning mellem 

tilbuddets ydelser og servicestandard og brugerens behov. 

Venteliste til de mest specialiserede tilbud. Der er behov for at sikre et præcist og fælles grundlag for opgørelsen 

af efterspørgsel og venteliste til den mest specialiserede tilbud i rammeaftalen. 

Løbende vurdering af om rammeaftalen rummer de rette tilbud i takt med udviklingen af det tværkommunale 

samarbejde. 

5.2 Misbrug 

Indkredsning af de ydelser mange kommuner ikke kan løse selv og hvor centrene ønskes som leverandør. 

Der er behov for at få indkredset, hvilke kerneydelser et stort antal kommuner på sigt ønsker at købe på misbrugscentrene 

og få centrene gearet til denne leverance. Sker det ikke betyder det let en underminering af 

centrenes driftsgrundlag og dermed lukning, hvor en række kommuner så vil stå med vanskeligt løsbare problemer 

især på den lægelige del af stofmisbrugsbehandlingen. 

5.3 Kommunikationscentrene 

Indkredsning af de ydelser mange kommuner ikke kan løse selv og hvor centrene ønskes som leverandør. 

Der er behov for at få indkredset, hvilke kerneydelser et stort antal kommuner på sigt ønsker at købe på centrene 

og få centrene gearet til denne leverance. Sker det ikke betyder det let en underminering af centrenes 

driftsgrundlag og dermed lukning, hvor en række kommuner så vil stå med vanskeligt løsbare problemer på 

de mest specielle og kostbare kommunikationsproblemer ikke mindst i forhold til kommunikationsteknologi. 

5.4 Specialundervisning 

Indkredsning af de ydelser mange kommuner ikke kan løse selv og hvor specialundervisningstilbuddene 

ønskes som leverandør. Der er behov for at få indkredset, hvilke kerneydelser et stort antal kommuner på sigt 

ønsker at købe på specialundervisningstilbuddene og få gearet tilbuddene til denne leverance. Sker det ikke 

betyder det let en underminering af tilbuddenes driftsgrundlag og dermed lukning, hvor en række kommuner 

så vil stå med vanskeligt løsbare problemer på specialundervisningsområdet for voksne. 


5.5 Organisationsmodel for samling af enkeltmandstilbud 

Omfanget af dyre placeringer i enkeltmandstilbud af personer med handicap er opgjort til ca. 70 personer og 

af personer med svære sindslidelser er opgjort til 12 personer. Hertil kommer ca 50 personer placeret på eksisterende 

tilbud med høje særtakster. Tallene er kvalificeret i den administrative høring af forslaget til rammeaftale 

og fremgår af den beskrivende del. Kommunerne ønsker, at der udarbejdes modeller for samling af 

særligt dyre enkeltmandsprojekter både på handicapområdet og i psykiatrien. Organiseringen skal tilgodese 

såvel faglige, som personalemæssige og økonomiske hensyn. 

Det fremadrettede arbejde konkretiseres af den administrative koordinationsgruppe, der tilrettelægger processen 

for de enkelte opgaver. 


6. Underskriftsdel 

Rammeaftalen for 2011 er den 4. oktober 2010 tiltrådt af kommunerne i Hovedstadsregionen 

og Region Hovedstaden: 

____________________________ _____________________________ 

Albertslund 

___________________________ _____________________________ 

Allerød 

____________________________ ______________________________ 

Ballerup 

____________________________ _____________________________ 

Bornholm 

____________________________ ______________________________ 

Brøndby 

____________________________ _____________________________ 

Dragør 

____________________________ ______________________________ 

Egedal 

____________________________ _____________________________ 

Fredensborg 

____________________________ ______________________________ 

Frederiksberg 

____________________________ _____________________________ 


Frederikssund 

____________________________ _____________________________ 

Furesø 

____________________________ _______________________________ 

Gentofte 

____________________________ _____________________________ 

Gladsaxe 

____________________________ _______________________________ 

Glostrup 

____________________________ _____________________________ 

Gribskov 

____________________________ _______________________________ 

Halsnæs 

_____________________________ ________________________________ 

Helsingør 

____________________________ _____________________________ 


_____________________________ ________________________________ 

Hillerød 

____________________________ _____________________________ 

Hvidovre 

_____________________________ ________________________________ 

Høje-Tåstrup 


____________________________ _____________________________ 

Hørsholm 

____________________________ _________________________________ 

Ishøj 

____________________________ _________________________________ 

København 

____________________________ _____________________________ 

Lyngby-Taarbæk 

____________________________ _________________________________ 

Rudersdal 

____________________________ _____________________________ 

Rødovre 

____________________________ _________________________________ 

Tårnby 

____________________________ _____________________________ 

Vallensbæk 

____________________________ _____________________________ 

Region Hovedstaden

ÆNDRINGER TIL BUDGETOPLÆG 2011 - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?