21. april 2009 - Ballerup Kommune

Økonomiudvalget 

tirsdag den 21. april 2009, kl. 08:00 

i Udvalgsværelse 7 

Åbent møde 

Tilstede 

Ove E. Dalsgaard (A) - formand 

Tom Nielsen (A) - næstformand 

Birte Passer (C) 

Helle Tiedemann (A) 

Henrik Bolberg (A) 

Jørgen Juel Bragge (B) 

Kåre Harder Olesen (V) 

Michael Krautwald-Rasmussen (A) 

Ulrik Falk-Sørensen (F) 

Daginstitutionsleder Irene Bendtsen, Egebjerg 2, Ballerup, Punkt 8 

Afbud/Fraværende 

Sekretær 

Mette Louise Ebdrup 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Åbent møde 

1... Meddelelser 

2... Årsregnskab 2008 - Ballerup Kommune 

3... Over- og underskud for 2007 og 2008 på de decentrale, lønsums- og 

kontraktstyrede virksomheder - endelig opgørelse 

4... Befolkningsbevægelser marts 2009 

5... Kommuneplan 2009 - 2. behandling af hovedstruktur og 1. behandling af 

rammer 

6... Almene boligselskaber - årsregnskaber 2007

7... Boligforeningen 3B, afd. 3051, Østerhøj - skema B for renovering af ventilation 

8... Sygefravær 2008 - redegørelse 

9... Delegation af kompetencen fra Kommunalbestyrelsen til udvalgene til at afgive 

udtalelse i forbindelse med KKR-høringer og sager fra Region Hovedstaden 

10.Ballerup Museumsfond - årsregnskab 2008 

11.Ballerup Sprogcenter - årsregnskab 2008 

12.Daginstitutioner, legepladspuljen 2009, projekt nr. 4012 - anlægsbevilling 

13.Rammeaftalen 2010 mellem Regionsrådet og kommunerne i Region 

Hovedstaden - Ballerup Kommunes bidrag 

14.Slidlag, reparation og afstribning på kommunens vej- og stianlæg 2009, projekt 

nr. 9678 og 9669 - anlægsbevillinger 

15.Varsling af nedbør/afstrømning ved brug af radar, deltagelse i projekt, projekt nr. 

9291 - anlægsbevilling 

16.Trafiksikkerhedsplan 2008-2012 - endelig vedtagelse 

17.Trafiksikkerhedsplan 2008-2012, projekt nr. 9693 - anlægsbevilling 

18.Kolonihavernes videre fremtid 

19.Sømose Å, regulering ved Mileparken - VVM-screening 

20.Bygningsfornyelse m.m. 2009 - vejledende udgiftsramme 

Lukket møde 

21. Meddelelser 

22. Lautrupgård - salg af erhvervsgrunde 

23. Ballerup Bowling - alkoholbevilling m.m. 

24. Bella Milano - alkoholbevilling 

25. Chinese Corner ApS - alkoholbevilling m.m. 

26. La Palma Pizza - alkoholbevilling 

27. Lady & Vagabonden - alkoholbevilling 

28. TrygVestas Kantine - alkoholbevilling m.m. 

1. Meddelelser 

Sagsnr.: 2008-15942 

Dok.nr.: 2009-37109 

a) Ændring af åbningstiden på Ballerup Nærpolitistation fra uge 16 og 

foreløbigt året ud 

Bilag: 2009-35657 - Ændrede åbningstider på de små politistationer 

b) Orientering fra Skat om lukning af Skattecenter Ballerup, 

Lautrupvang 1 A, Ballerup 

Bilag: 2009-44243 - Information om ændringer i SKAT Nordsjælland -

Skattecenter Ballerup lukkes 

Økonomiudvalgets beslutning den 21.04.2009 Punkt 1 

Til efterretning 

2. Årsregnskab 2008 - Ballerup Kommune 

Sagsnr.: 2009-916 


Resumé 

Årsregnskabet for 2008 forelægges hermed til Økonomiudvalgets og 

Kommunalbestyrelsens behandling, forinden det afgives til Kommunens revision. 

Efter de gældende regler skal der udarbejdes såvel et udgiftsregnskab som et 

omkostningsregnskab. 

Det udgiftsbaserede regnskab gav et overskud på 14,9 mio. kr., og der blev brugt 

137,2 mio. kr. af kassebeholdningen. Det omkostningsbaserede resultat blev et 

overskud på 38,2 mio. kr. 

Redegørelse 

Efter de gældende regler skal kommunerne udarbejde såvel et udgiftsregnskab 

som et omkostningsregnskab. 

Årsregnskabet er opdelt i 2 bind. Bind 1 har form som en regnskabsmæssig 

årsberetning og rummer såvel den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse som de 

omkostningsbaserede oversigter. I bind 1 redegøres generelt for 

regnskabsresultatet og for den anvendte regnskabspraksis. 

Bind 2 rummer som hidtil de mere specificerede udgiftsbaserede 

regnskabsoversigter med angivelse af alle bevillinger samt de specielle 

regnskabsbemærkninger, hvori indgår udvalgenes redegørelser for de opnåede 

resultater i forhold til de af Kommunalbestyrelsen fastsatte mål. 

Regnskabets hovedtal (udgiftsbaseret): 

Overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed blev på 174,4 mio. kr.

På det skattefinansierede område – dvs. inkl. anlægsvirksomhed – blev resultatet 

et overskud på 11,3 mio. kr. 

Det brugerfinansierede område gav et overskud på 3,6 mio. kr. 

Det samlede resultat blev dermed et overskud på 14,9 mio. kr. 

Kommunens langfristede gæld blev i 2008 forøget med 2,4 mio. kr. (inkl. 

kursregulering) til 611,2 mio. kr. 

Kassebeholdningen ultimo blev formindsket med 137,4 mio. kr., så den efter 

kursregulering endte på 182,0 mio. kr. 

Regnskabsresultatet for 2008 blev væsentligt forbedret i forhold til budgettet. 

Resultatet af ordinær driftsvirksomhed blev et overskud på 174 mio. kr. eller 26 

mio. kr. højere end budgetteret. Den primære årsag til forbedringen var større 

renteindtægter og yderligere indtægter fra generelle tilskud, mens afvigelserne på 

driftsudgifter og skatteindtægter var relativt begrænsede. 

Af det store anlægsprogram blev projekter for 35 mio. kr. udskudt, mens 

salgsindtægterne svarede til budgettet. Dermed blev også resultatet på det 

skattefinansierede område væsentligt bedre end budgetteret. 

Da det brugerfinansierede område bidrog med et lille overskud, blev det samlede 

resultat 66 mio. kr. bedre end budgetteret, og underskuddet i budgettet blev vendt 

til et lille overskud på 15 mio. kr. 

Regnskabet endte alligevel med et meget stort træk på kassebeholdningen på 137 

mio. kr. eller 67 mio. kr. mere end budgetteret. Det skyldtes, at forskydningerne i 

betalingerne omkring årsskiftet var ekstraordinært store i negativ retning. 

Det omkostningsbaserede regnskab kan ikke sammenholdes med budgettal, da 

budgettet kun er udgiftsbaseret. I forhold til resultatopgørelsen for 2007 er 

overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed væsentligt forøget, mens det 

samlede resultat især på grund af en kraftig forøgelse af ikke-aktiverede 

anlægsomkostninger samt ændrede regler for hensættelser endte med et betydeligt 

mindre overskud end i 2007. 

Den omkostningsbaserede resultatopgørelse gav et overskud på den ordinære 

driftsvirksomhed på 331,1 mio. kr., og efter afskrivninger, hensættelser og ikkeaktiverede 

anlægsomkostninger endte resultatet af det skattefinansierede område 

med et overskud på 45,6 mio. kr., hvor overskuddet i 2007 var på 130,9 mio. kr.

Det brugerfinansierede område gav et lille underskud mod et lille overskud i 2007, 

og det samlede resultat blev herefter et overskud på 38,2 mio. kr., hvilket var 99,2 

mio. kr. mindre end i 2007. 

Bilag 

2009-33548 - Udkast til årsregnskab 2008 bind 1 

2009-39321 - Udkast til årsregnskab 2008 bind 2 

2009-36563 - Økonomi & Planlægnings notat af 2. april 2009 (regnskabet) 

2009-30269 - Økonomi & Planlægnings notat af 25. marts 2009 (leasing) 

Sagen afgøres af 

Kommunalbestyrelsen 

Beslutningsoplæg 

Økonomi & Planlægning foreslår, 

at Kommunens årsregnskab for 2008 foreløbig godkendes og afgives til 

Kommunens revision. 


Indstilles til godkendelse 

3. Over- og underskud for 2007 og 2008 på de decentrale, lønsums- og 

kontraktstyrede virksomheder - endelig opgørelse 



Økonomiudvalget den 20. maj 2008 Punkt 3 

Økonomiudvalget den 17. februar 2009 Punkt 2 

Resumé 

Ifølge de hidtil gældende regler har de decentrale, lønsumsstyrede og 

kontraktstyrede enheder adgang til at overføre et over- eller underskud på op til 10 

pct. af (netto)budgettet til det efterfølgende år. 

Som en konsekvens af sanktionslovgivningen for 2008 traf Økonomiudvalget i 2008 

beslutning om, at de opsparede midler for 2007 skulle føres videre til 2009.

I de seneste år er antallet af virksomheder med overførselsadgang øget, og de 

samlede overførsler er steget markant, hvilket er problematisk på grund af den 

stramme statslige styring, og den binding, det giver på Kommunens likviditet. 

Derfor vedtog Økonomiudvalget at skærpe reglerne for overførselsadgang den 17. 

februar 2009. Samtidig besluttede man, at der til mødet i april måned skulle 

foreligge en samlet opgørelse af mer- og mindreforbrugene for 2007 og 2008 med 

henblik på at frigive de opsamlede midler ved 1. budgetopfølgning for 2009. 

Redegørelse 

Ifølge de fælles retningslinjer for Kommunens decentrale, lønsumsstyrede og 

kontraktstyrede institutioner/virksomheder kan den enkelte virksomhed overføre et 

eventuelt over- eller underskud (mer-/mindreforbrug i forhold til bevillingen) på op til 

10 pct. af virksomhedens rammebevilling til næste år. For de centrale afdelinger 

mfl. er adgangen dog begrænset til +/- 5 pct. 

I de seneste år er antallet af virksomheder med overførselsadgang øget, og de 

samlede overførsler er steget markant: 

År 2003 2004 2005 2006 2007 

mio. kr. 6,6 7,3 17,0 20,8 44,4 

Set i lyset heraf og som en konsekvens af sanktionslovgivningen for 2008 traf 

Økonomiudvalget beslutning om, at de opsparede midler for 2007 skulle føres 

videre til 2009. 

I forlængelse heraf vedtog Økonomiudvalget i mødet den 17. februar 2009, at 

opsamlede mer- eller mindreforbrug fra 2007 og 2008 ville blive opgjort samlet i 

april måned i henhold til de hidtil gældende regler og frigivet i forbindelse med den 

1. budgetopfølgning i maj 2009. 

Når tallene foreligger, skal de virksomheder, der har et merforbrug på over 5 pct., 

udarbejde et forslag til en økonomisk forsvarlig plan for nedbringelse af 

underskuddet. Alle virksomheder, der har underskud, skal fremover årligt aflevere 

en plan for, hvordan underskuddet på sigt tænkes afviklet. 

Tilsvarende skal de virksomheder, der har et overskud på over 5 pct., udarbejde 

forslag til en økonomisk forsvarlig plan for anvendelse af overskuddet. 

For de centrale afdelinger er der uændret adgang til at overføre mer- eller 

mindreforbrug på 5 pct.

Samtidig vedtog Økonomiudvalget at ændre den generelle adgang for decentrale 

virksomheder til at overføre over- eller underskud fra de nuværende 10 pct. til 5 pct. 

Ændringen har virkning fra og med budgettet for 2009. 

Den endelige opgørelse for 2008 i henhold til Økonomiudvalgets retningslinjer 

foreligger nu. Den viser en samlet nettoopsparing på 4,7 mio. kr. Den samlede 

opgørelse af mer- og mindreforbrug for 2007 og 2008, der skal overføres til 2009 

ifølge Økonomiudvalgets beslutning, fremgår af følgende hovedoversigt på 

udvalgsniveau. 

Over- og underskud 2007 og 2008 for decentrale, lønsumsstyrede og 

kontraktstyrede enheder – i 1.000 kr.: 

Samlet 

Udvalgsområde 2007 2008 2007/2008 I pct. 

Teknik- og Miljøudvalget 

Skole- og 

636 1.366 2.002 

Uddannelsesudvalget 7.254 6.364 13.618 2,8 

Kultur- og Fritidsudvalget 3.146 1.077 4.223 4,2 

Socialudvalget 

Sundheds- og 

10.915 4.129 15.044 2,9 

Forebyggelsesudvalget 5.160 3.421 8.581 7,5 

Økonomiudvalget 17.335 -11.695 5.640 3,2 

I alt 

Overskud = + / underskud = 

- 

44.446 4.662 49.108 3,5 

Ifølge oversigten udgør den samlede nettoopsparing for de to år under ét 49,1 mio. 

kr., hvilket svarer til 3,5 pct. af (netto)budgettet. 

Blandt de decentrale enheder har 7 virksomheder et merforbrug på omkring 5 pct. 

eller mere, mens 44 virksomheder har et mindreforbrug, der overstiger 5 pct. af 

(netto)budgettet. 





at den endelige opgørelse af de decentrale, lønsumsstyrede og 

kontraktstyrede virksomheders over- og underskud godkendes, og

at de nødvendige tillægsbevillinger indarbejdes i budgetopfølgningen 

for 2009. 


Godkendt 

4. Befolkningsbevægelser marts 2009 



Redegørelse 

Befolkningen i Ballerup Kommune udgjorde 47.518 personer pr. 1. april 2009. 

Bilag 

2009-36227 - Opgørelse af befolkningsbevægelser i 2009 





at Befolkningsbevægelser 2009 tages til efterretning. 



5. Kommuneplan 2009 - 2. behandling af hovedstruktur og 1. behandling af 

rammer

Sagsnr.: 2008-3440 


Økonomiudvalget den 24. marts 2009 Punkt 5 

Kultur- og Fritidsudvalget den 31. marts 2009 Punkt 6 

Skole- og Uddannelsesudvalget den 31. marts 2009 Punkt 12 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 31. marts 2009 Punkt 8 

Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009 Punkt 12 

Socialudvalget den 14. april 2009 Punkt 11 

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 14. april 2009 Punkt 8 

Resumé 

Fagudvalgene har behandlet et udkast til kommuneplanforslagets hovedstruktur og 

har fremsendt forslag til ændringer og tilføjelser. 

På baggrund af hovedstrukturen foreligger nu det første udkast til 

kommuneplanforslagets bydelsbeskrivelser og rammebestemmelser. 

Redegørelse 

Fagudvalgene har på Økonomiudvalgets anmodning i aprilmøderne behandlet det 

foreliggende udkast til hovedstruktur-kapitler. Udvalgenes bemærkninger er 

opsamlet i By- og Erhvervsudviklings notat. 

Kommuneplanforslagets anden del vedrører rammerne for den fremtidige 

lokalplanlægning. Det er bestemmelser, som er bindende for 

Kommunalbestyrelsen, forstået på den måde, at der ikke vil kunne vedtages nye 

lokalplaner i strid med rammebestemmelserne om det pågældende områdes 

anvendelse, udnyttelse og eventuelle andre krav til bebyggelse og anlæg. For ikke 

lokalplanlagte områder indgår rammebestemmelserne som administrationsgrundlag 

bl.a. i byggesagsbehandlingen. 

Materialet er disponeret på samme måde som i den gældende kommuneplan, dvs. 

baseret på en geografisk opdeling i ti bydele, der har til formål at skabe større 

overskuelighed. By- og Erhvervsudvikling anbefaler, at bydel 7 skifter betegnelse 

fra Måløv Vest til Kildedal, som er navnet på bydelens station. 

Hver bydel er yderligere underdelt i et antal enkeltområder efter hovedanvendelsen 

til henholdsvis boligformål, centerformål, erhvervsformål, offentlige formål eller 

fritidsformål. Og for hvert af disse områder er der fastsat detaljerede 

rammebestemmelser. 

Som indledning til hver af de ti bydelsafsnit er der udarbejdet en beskrivelse, der 

med udgangspunkt i hovedstrukturens generelle indhold redegør for 

Kommunalbestyrelsens intentioner for netop denne bydel.

Ud over de detaljerede, bydelsopdelte rammebestemmelser er der formuleret en 

række generelle rammebestemmelser, om emner der er gældende for flere, 

eventuelt samtlige, enkeltområder, f.eks. om krav til parkering, skiltning, tekniske 

anlæg eller bæredygtigt byggeri. 

By- og Erhvervsudvikling anbefaler, at Økonomiudvalget hører Teknik- og 

Miljøudvalget med henblik på kvalitetssikring og eventuel tilretning af 

rammebestemmelserne. 

Bilag 

2009-37020 - By- og Erhvervsudviklings opsamlingsnotat om hovedstrukturen 

2009-37022 - Generelle rammebestemmelser 

2009-37023 Bydel 1 – Måløv - bydelsbeskrivelse 

2009-37024 Bydel 1 – Måløv - rammebestemmelser 

2009-37025 Bydel 2 – Egebjerg - bydelsbeskrivelse 

2009-37026 Bydel 2 – Egebjerg - rammebestemmelser 

2009-37028 Bydel 3 - Ballerup Midt - bydelsbeskrivelse 

2009-37029 Bydel 3 - Ballerup Midt - rammebestemmelser 

2009-37030 Bydel 4 - Ballerup Syd - bydelsbeskrivelse 

2009-37031 Bydel 4 - Ballerup Syd - rammebestemmelser 

2009-37033 Bydel 5 – Skovlunde - bydelsbeskrivelse 

2009-37035 Bydel 5 – Skovlunde - rammebestemmelser 

2009-37036 Bydel 6 – Lautrupgård - bydelsbeskrivelse 

2009-37037 Bydel 6 – Lautrupgård - rammebestemmelser 

2009-37038 Bydel 7 – Kildedal - bydelsbeskrivelse 

2009-37042 Bydel 7 – Kildedal – rammebestemmelser 

2009-37046 Bydel 8 – Måløvkilen - bydelsbeskrivelse 

2009-37053 Bydel 8 – Måløvkilen - rammebestemmelser 

2009-37058 Bydel 9 – Ågerup - bydelsbeskrivelse 

2009-37063 Bydel 9 – Ågerup – rammebestemmelser 

2009-37068 Bydel 10 – Harrestrup - bydelsbeskrivelse 

2009-37077 Bydel 10 – Harrestrup - rammebestemmelser 




By- og Erhvervsudvikling foreslår, 

at Økonomiudvalget godkender, at hovedstrukturens kapitler 

tilrettes som beskrevet i opsamlingsnotatet fra behandlingen i 

fagudvalgene, og

at Økonomiudvalget oversender det foreliggende udkast til 

rammebestemmelser til høring i Teknik- og Miljøudvalget med 

anmodning om at eventuelle kommentarer og ændringsforslag 

tilbagesendes til brug for den endelige behandling på 

Økonomiudvalgets møde den 19. maj 2009. 


Godkendt 

6. Almene boligselskaber - årsregnskaber 2007 

Sagsnr.: 2008-5921 


Resumé 

Økonomiudvalget godkender hvert år de almene boligselskabers årsregnskaber. 

Regnskaberne er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes 

krav til regnskabsaflæggelse. Revisionens gennemgang har ikke givet anledning til 

kritik eller yderligere bemærkninger. I de afdelinger, der har underskud, vil By- og 

Erhvervsudvikling påse, at underskuddet afvikles efter de gældende regler. 

Redegørelse 

Boligselskabet Skovlundepark 

Selskabet 

Selskabet udviser et underskud på 746.647 kr., der er dækket af selskabets 

arbejdskapital. 

Byggefonden 

Byggefondens saldo ultimo regnskabsåret andrager 34.408.080 kr. 

Afdeling Resultat Underskudskonto 

I – Blokhaven 6.389 kr. 0 kr. 

II – Lundebjergårdsvej - 139.266 kr. 139.266 kr. 

IV – Baltorpvej 50.880 kr. 0 kr.

Ballerup almennyttige Boligselskab 

Selskabet 

Selskabet udviser et underskud på 2.513 kr., der er dækket af selskabets 

arbejdskapital. 

Byggefonden 



Lindebo 21.827 kr. 0 kr. 

Dalvænget 97.816 kr. 0 kr. 

Korngården 551.220 kr. 0 kr. 

Grantoften 161.251 kr. 0 kr. 

Ballerup Boligselskab (Domea) 

Selskabet 

Selskabet har haft et overskud på 278.527 kr., der er henlagt til arbejdskapitalen. 

Byggefonden 



1002 Bispevangen 2. afsnit 223.567 kr. 0 kr. 

1003 Kildetoften/Dalvænget - 6.158 kr. 6.158 kr. 

1006 Linde Allé 49.312 kr. 0 kr. 

1012 Egebjerggård fritidshjem 40.313 kr. 0 kr. 

1025 Bispevangen 1. afsnit/Parkbo 433.232 kr. 0 kr. 

1026 Egebjerggård -188.889 kr. 537.733 kr. 

Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) 

Selskabet 

Selskabet har haft et overskud på 2.557.693 kr., der er anvendt til henlæggelse til 

arbejdskapitalen og henlæggelse til imødegåelse af tab på byggesager. 

Byggefonden 

Byggefondens saldo ultimo regnskabsåret er på 1.840.194.218 kr. 


41 Lilletoften 289.840 kr. 0 kr. 

45 Lilletoften 339.542 kr. 0 kr. 

46 Baltorpvej 171.980 kr. 0 kr.

47 Lundebjerggårdsvej 401.201 kr. 0 kr. 

54 Hedeparken 1.742.263 kr. 0 kr. 

Fagforeningernes Boligforening (FB) 

Selskabet 

Selskabet har haft et underskud på 5.342.191 kr., der er dækket af 

arbejdskapitalen. Underskuddet stammer dels fra driften men også fra en mindre 

renteindtægt end forventet. Regnskabet omfatter perioden 1. oktober 2006 - 31. 

december 2007 på grund af omlægning af regnskabsåret. 

Byggefonden 

Byggefondens saldo ultimo regnskabsåret er på 677.603.628 kr. 


3044 Måløv Park -5.054 kr. 5.054 kr. 

3051 Østerhøj -658.369 kr. 658.369 kr. 

3064 Grønhøj -127.203 kr. 127.203 kr. 

3067 Jægerbo 12.721 kr. 0 kr. 

3069 Solsikken -29.957 kr. 29.957 kr. 

3070 Valmuen -203.047 kr. 203.047 kr. 

3071 Kløvermarken 2.361 kr. 0 kr. 

Notater vedrørende de pågældende regnskaber ligger i sagen. 





at årsregnskabet 2007 for Boligselskabet Skovlundepark 

godkendes, 

at årsregnskabet 2007 for Ballerup almennyttige Boligselskab 

godkendes, 

at årsregnskabet 2007 for Ballerup Boligselskab godkendes, 

at årsregnskabet 2007 for Arbejdernes Andels-Boligforenings 

afdelinger godkendes, og 

at årsregnskabet for 1. oktober 2006 – 31. december 2007 for 

Fagforeningernes Boligforenings afdelinger godkendes.


Godkendt 

7. Boligforeningen 3B, afd. 3051, Østerhøj - skema B for renovering af 

ventilation 

Sagsnr.: 2008-1403 


Økonomiudvalget den 22. april 2008 Punkt 6 

Kommunalbestyrelsen den 28. april 2008 Punkt 4 

Resumé 

Boligforeningen 3B sendte den 17. marts 2009 skema B for renovering af 

ventilationsanlægget i afd. Østerhøj til behandling i Kommunalbestyrelsen. 

Renoveringen omfatter udskiftning af emhætte i køkken og ventilation i bad og 

beløber sig til 4,855 mio. kr., der finansieres af et lån med støtte fra 

Landsbyggefonden og medfører en huslejeforhøjelse på 24 kr. pr. m2. 

Kommunalbestyrelsen skal indstille skema B til godkendelse i Landsbyggefonden. 

Samtidig skal der gives kommunal garanti for lånet, og huslejeforhøjelsen skal 

godkendes. 

Kommunalbestyrelsen indstillede i april 2008 skema A til Landsbyggefondens 

godkendelse. Skema A blev indstillet med en forventet anskaffelsessum på 5,100 

mio. kr., men efter afholdt licitation er anskaffelsessummen reduceret til 4,855 mio. 

kr. 

Redegørelse 

Boligforeningen 3B sendte den 17. marts 2009 skema B for renovering af 

ventilation i afdeling Østerhøj. 

Afdelingen er opført i 1990 og består af 119 boliger; 87 familieboliger, 10 

ældreboliger og 22 ungdomsboliger. Afdelingen er beliggende på Klakkehøj, 

Klakkebjerg og Østerhøj Bygade. 

Renoveringen af ventilationen omfatter udskiftning af eksisterende emhætter i 

køkken til emfang samt udskiftning af udsugningsventilatorer i badeværelse. 

Herudover etableres der nye ventilationskanaler og taghætter.

Den eksisterende ventilation giver problemer, da der ikke er konstant sug, og 

ventilatorernes efterløbstid er for kort. Dette medfører dårligt indeklima med 

tiltagende kondensproblemer og mulighed for fugt og skimmel i boliger og på 

loftrum. 

Samtidig etableres der nye ventilationskanaler, da de eksisterende kanaler er 

meget lange, hvilket er medvirkende til problemerne. 

Renoveringen forventes, efter afholdt licitation, at få følgende anskaffelsessum: 

Håndværkerudgifter 3.687.000 kr. 

Omkostninger og afsat beløb til 5 års eftersyn 1.168.000 kr. 

I alt 4.855.000 kr. 

Finansieringen sker med et lån med støtte fra Landsbyggefonden. Ved 

godkendelse af skema A, der havde en forventet anskaffelsessum på 5,100 mio. 

kr., gav fonden den 20. maj 2008 tilsagn om støtte til et lån på 5,048 mio. kr. 

Lånet på 5,048 mio. kr. betales tilbage med en ydelse på 182.000 kr. pr. år. Dette 

svarer til en forhøjelse af huslejen på 24 kr. pr. m2. 

Huslejeforhøjelsen beløber sig til følgende for familieboligerne: 

Boligtype Nuværende husleje Forhøjelse Fremtidig 

husleje 

1 vær. 49,9 m2 3.446 kr. 100 kr. 3.546 kr. 

2 vær. 62,8 m2 4.336 kr. 126 kr. 4.462 kr. 

3 vær. 87,6 m2 6.049 kr. 175 kr. 6.224 kr. 

4 vær. 94,7 m2 6.539 kr. 189 kr. 6.728 

kr. 

Kommunalbestyrelsen skal godkende huslejeforhøjelser, der overstiger 1 pct. Da 

huslejeforhøjelsen beløber sig til 2,9 pct. for familieboligerne og 2,8 pct. for 

ældreboligerne samt 3,8 pct. for ungdomsboligerne, skal forhøjelsen godkendes af 

Kommunalbestyrelsen. 

Renoveringen forventes udført fra maj – december 2009. 

Renoveringen samt den deraf følgende huslejeforhøjelse er godkendt i et 

afdelingsmøde den 21. maj 2007 og af boligforeningens bestyrelse den 22. maj 

2007. 

Boligforeningen 3B’s ansøgning af 17. marts 2009 med bilag ligger i sagen.





at Kommunalbestyrelsen indstiller skema B med en 

anskaffelsessum på 4,855 mio. kr. til godkendelse i 

Landsbyggefonden, 

at der gives kommunal garanti for den del af lånet, der har 

sikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi, og 

at huslejeforhøjelsen på 24 kr. pr. m2 pr. år godkendes. 



8. Sygefravær 2008 - redegørelse 



Resumé 

Efter flere års stigning i sygefraværet er der i 2008 et lille fald på 0,1 procentpoint. 

Der er lanceret nye ledelses- og styringsredskaber, og der er med godt resultat 

gennemført et forløb målrettet arbejdspladser med højt sygefravær. 

Redegørelse 

Udvikling i sygefraværet 2007-2008 

Sygefraværet var i 2008 5,1 mod 5,2 i 2007. Sygefraværet er dermed faldet med 

0,1 procentpoint og det betyder, at der er sat en stopper, for det stigende 

sygefravær, som har karakteriseret udviklingen siden 2000. Fra 2006 til 2007 var 

der eksempelvis en stigning på 0,2 procentpoint.

Opgjort på dage var vi i gennemsnit syge 16,4 dage i 2008 mod 16,7 dage i 2007, 

og sygefraværet fordeler sig fortsat med en lille overvægt på det langvarige 

sygefravær over 14 dage. 

Seks sektorområder har haft et fald i sygefraværet i 2008. Mest markant KomRen 

(som er udskilt af RSSU pga. det særlige sygefraværsmønster), der har reduceret 

sygefraværet med 2,1 procentpoint. På andenpladsen kommer Sundhed & 

Forebyggelse med en nedgang i sygefraværet på 1,2 procentpoint. 

I den anden ende har Vej & Park Centeret forøget sygefraværet med 1,1 

procentpoint, mens Ballerup Forsyning har forøget sygefraværet med 0,7 

procentpoint. 

Ser vi på de personaletunge serviceområder har Daginstitutioner nedbragt 

sygefraværet med 0,4 procentpoint mens Ældre & Handicap og Skole & Unge har 

forøget sygefraværet med hhv. 0,3 og 0,1 procentpoint. 

Sektorområde Kultur & Fritid har i lighed med 2007 det laveste sygefravær, mens 

Ældre & Handicap har afløst Daginstitutioner som sektorområdet med det højeste 

sygefravær (undtaget KomRen). Her skal det bemærkes, at det højeste sygefravær 

i 2008 er 5,9 mod 6,2 i 2007 (igen undtaget KomRen). 

Centrale aktiviteter i 2008 

I 2008 blev der arbejdet med at implementere den digitale sygefraværsportal, som 

blev udviklet i 2007. Portalen, der er et opfølgnings- og styringsredskab for 

Kommunens ledelse, indeholder sygefraværslister, hvor lederen kan få overblik 

over og følge op på den enkelte medarbejders sygefravær og planlægge den 

individuelle håndtering af sygefraværet med bl.a. omsorgssamtaler. 

Derudover indeholder portalen en statistikdel, som viser udviklingen i sygefraværet 

i Kommunen som helhed, på sektor- og afdelingsniveau og på den enkelte 

arbejdsplads. Statistikken er velegnet til at få overblik og udviklingen i sygefraværet 

på de forskellige niveauer og på den baggrund planlægge indsatser – centralt og 

lokalt. 

I løbet af 2008 er portalen blevet markedsført via ledermøder, Personale & 

Udviklings nyhedsbrev og direkte ledermail. Der er desuden afholdt en række 

introduktionskurser for lederne. I slutningen af 2008 havde portalen ca. 250 

brugere, som primært er ledere. Kommunen har i alt ca. 290 ledere. 

Vedtagelse og implementering af Sygefraværspolitik 

I april 2008 vedtog Hovedudvalget en ny sygefraværspolitik, som indebærer bred 

ansvarliggørelse af ledere og medarbejdere i arbejdet med at nedbringe 

sygefraværet. MED-udvalg.

Målrettet indsats 

I 2008 blev det besluttet at målrette en særlig indsats til arbejdspladser med højt 

sygefravær. I foråret blev der gennemført et mindre pilotprojekt og i efteråret blev 

der gennemført et forløb for 5 arbejdspladser (KomRen og børneinstitutioner) med 

tilsammen 17 ledere og ca. 340 medarbejdere. Forløbet omfattede fælles 

kompetenceudvikling og individuel coaching af ledergruppen samt gennemførsel af 

workshops på arbejdspladserne. Målet var at styrke ledernes generelle 

kompetencer til at forebygge og håndtere af sygefravær, samt at tilrettelægge og 

igangsætte konkrete handleplaner til nedbringelse af sygefraværet på 

arbejdspladserne. 

Som eksempel på det positive resultat kan nævnes Børnehuset Egebjerg 2, som 

har reduceret sygefraværet fra 16 pct. i januar 2008 til 4,9 pct. i december 2008. 

Fremadrettet indsats 

Redskaberne til at forebygge og håndtere sygefraværet er ved at være godt på 

plads, og fremadrettet vil der bliver arbejdet med at styrke den organisatoriske 

forankring og anvendelse af redskaberne – i ledelsessystemet, i MED-systemet og 

på den enkelte arbejdsplads. 

Den målrettede indsats fortsætter i 2009, i foråret i plejecentrene. Til efteråret 

arbejdes der på at udvide udvikle elementerne i den målrettede indsats i et 

samarbejde med andre kommuner og med støtte fra Forebyggelsesfonden. 

Bilag 

2009-38275 - Udviklingen i sygefraværet 2007-2008 




Personale & Udvikling foreslår, 

at redegørelsen tages til efterretning. 



Daginstitutionsleder Irene Bendtsen, Egebjerg 2, Ballerup deltog i behandlingen af 

nærværende punkt.

9. Delegation af kompetencen fra Kommunalbestyrelsen til udvalgene til at 

afgive udtalelse i forbindelse med KKR-høringer og sager fra Region 

Hovedstaden 



Resumé 

Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune modtager løbende sager henholdsvis til 

udtalelse og til beslutning fra Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet (KKR) 

i forbindelse med disse organers varetagelse af kommunernes interesser i regionalt 

regi. 

Redegørelse 

Ifølge praksis i Ballerup Kommune forelægges alle KKR-sager og høringssager til 

Region Hovedstaden for Kommunalbestyrelsen gennem fagudvalgene. 

Med henblik på at forenkle sagsgangen vedrørende den politiske behandling af 

KKR-sager og høringssvar til Region Hovedstaden, foreslås en procedure, hvor 

sagerne indenfor nedennævnte områder behandles i de fagudvalg, der ifølge 

styrelsesvedtægten, varetager pågældende sagsområde. Denne procedure 

forudsætter, at Kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til at afgive udtalelse 

og træffe afgørelse i KKR-sagerne og sager til Region Hovedstaden til de 

respektive fagudvalg. Den forenklede procedure skal dog ikke gælde sager, der 

kræver bevillingsmæssig stillingtagen. 

Delegationen til at afgive udtalelse til Region Hovedstaden eller KKR omhandler 

følgende sagstyper, som hovedsagligt ligger indenfor Socialudvalget og Sundheds- 

og Forebyggelsesudvalgets kompetence: 

· Sundhedsaftaler 

· Høringssvar til Region Hovedstaden mfl. vedr. politikker og planer på 

sundhedsområdet 

· Den sociale rammeaftale - redegørelsen til Region Hovedstaden inden 1. maj 

og selve aftalen inden 15. oktober 

· Redegørelser til Det Regionale Udviklingsråd 




Direktionen foreslår,

at Kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til at afgive 

udtalelse til Kommunekontaktrådet (KKR) og Region 

Hovedstaden til fagudvalgene. Delegationen vedrører følgende 

sager: Sundhedsaftaler, høringssvar til Region Hovedstaden mfl. 

vedr. politiker og planer på sundhedsområdet, den sociale 

rammeaftale - redegørelsen til Region Hovedstaden inden 1. maj 

og selve aftalen inden 15. oktober samt redegørelser til Det 

Regionale Udviklingsråd, og 

at delegationen ikke gælder beslutningssager, der indebærer 

økonomiske forpligtelser udover det vedtagne budget. 



10. Ballerup Museumsfond - årsregnskab 2008 



Resumé 

Ifølge vedtægt for Ballerup Museums Fond, § 8, udarbejder fondet hvert kalenderår 

– med afleveringsfrist 1. april året efter – et årsregnskab til tilsynsmyndigheden 

Ballerup Kommune. 

Redegørelse 

Ballerup Museums Fond blev stiftet den 1. maj 2005. 

Nu foreligger 4. regnskab fra fonden dækkende perioden 1. januar – 31. december 

2008. Afleveringsfristen er 1. april 2009. 

Bestyrelsen for fondet har til opgave at godkende årsregnskabet samt træffe 

beslutning om, hvordan et overskud/underskud anvendes. Regnskabsåret endte 

med et overskud på 126.361 kr. – i modsætning til regnskabsåret 2007, der endte 

med et underskud på 82.442 kr.

Bestyrelsen har besluttet, at årets overskud hovedsagelig skal anvendes til at 

igangsætte nye museale aktiviteter. 

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2009 blev det årlige driftstilskud til fondet 

hævet med 100.000 til museets aktiviteter. 

Årsregnskabet fra VAC Revision ApS giver udtryk for, at revisionen ikke har givet 

anledning til forbehold. 

Ifølge vedtægterne yder Ballerup Kommune et årligt driftstilskud. I 2008 udgjorde 

tilskuddet 390.536 kr. 

Herudover yder Ballerup Kommune et indirekte tilskud i form af vedligeholdte og 

rengjorte museumsbygninger og udendørsarealer samt udgifter til museumsfaglig 

og administrativ bistand mv. 

Bygningerne er forsikret under Ballerup Kommune. 

På aktivitetssiden har Ballerup Museet bl.a. afviklet: 

- Flytning af Skomagerhuset 

Anlæg af ny krydder- og dufthave 

- 3 særudstillinger, 

Schwenckestræde – en vej i Ballerup 

Filmtroldmanden fra Skovlunde 

Glemmer du, så husker jeg (vist på hovedbiblioteket) 

- Veteranbilløbet ”Museumsløbet” 

- Samarbejdsprojekter med Grantoftegård 

- Udarbejdelse af aktivitetskalender 2 gange årligt 

- Indvielse af nyt særudstillingslokale 

- Indretning af ny skolestue/børneværksted 

Bilag 

2009-35597 - Årsrapport fra VAC Revision ApS 

2009-35595 - Årsrapport 2008 for Ballerup Museum 




Kultur & Fritid foreslår,

at regnskabet godkendes. 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 31.03.2009 Punkt 13 



Anbefales 

Henrik Bolberg deltog ikke i behandlingen af nærværende sag. 

11. Ballerup Sprogcenter - årsregnskab 2008 



Resumé 

Ballerup Sprogcenter er i løbet af 2008 lykkedes med at få udgifter og indtægter til 

at passe sammen efter nogle år med meget svære vilkår på indtægtssiden. 

I 2008 har det betydet et positivt regnskabsresultat på 330.000 kr. efter der er betalt 

i alt 2,4 mio. kr. til hensættelser. Til sammenligning var der i 2007 afsat 1,4 mio. kr. 

til hensættelser og et regnskabsresultat på 0 kr. 

Redegørelse 

Grunden til det mere positive regnskabsresultat skyldes først og fremmest et skift i 

kursistgruppen, som betyder at den langsomt indlærende kursistgruppe på ydelser 

er blevet afløst af en hurtigere indlærende gruppe af nye selvforsørgende kursister. 

Hermed opstår der en anderledes balance mellem indtægter fra rettidigt afholdte 

modultest og udgifterne til undervisning. 

I 2008 var 85 pct. af kursisterne selvforsørgende, hvor det i 2007 og 2006 var hhv. 

73 pct. og 57 pct. Der er tale om en stigning i en ny type af kursister, der for en stor 

del er arbejdsimmigranter, således er 27 pct. af centerets kursister 

arbejdsimmigranter fra Kina, Polen og Thailand. 

Der er således færre kursister på ydelse (offentlig forsørgelse), hvilket dels skyldes 

den hidtil ændrede arbejdsmarkedssituation med stærk efterspørgsel på 

arbejdskraft, dels skyldes at kommunernes tilskudsmuligheder. Til gengæld har der 

været en udvikling i antal undervisningsforløb i projekter og på arbejdspladser.

Bilag 

2009-25734 - Regnskab 2008 

2009-25542 - Årsberetning til regnskab 2008 

2009-25534 - Revisionsprotokollat 2008 for Ballerup Sprogcenter 




Job & Familie foreslår, 

at regnskabet godkendes 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 31.03.2009 Punkt 7 

Godkendt 

Formanden deltog ikke under dette punkt. 


Anbefales 

Henrik Bolberg og Kåre Harder Olesen deltog ikke i behandlingen af nærværende 

punkt. 

12. Daginstitutioner, legepladspuljen 2009, projekt nr. 4012 - anlægsbevilling 



Resumé 

Kommunalbestyrelsen har afsat en anlægspulje til forbedring af 

legepladssikkerheden på legepladserne i dagtilbud 0-5 år. Der er afsat 1 mio. kr. i 

2009. Daginstitutioner ansøger om frigivelse af denne pulje. 

Redegørelse

Børnehuse og distrikter har fremsendt ansøgninger om medfinansiering af projekter 

til forbedring af legepladssikkerheden i dagtilbud 0-5 år for i alt 2 mio. kr. Heraf 

forudsættes 50 pct. finansieret over daginstitutionernes budgetter. 

Ansøgningerne er prioriteret dels i forhold til sikkerhed, dels ud fra i hvilket omfang 

forbedringerne understøtter f.eks. leg og motorisk udvikling på udearealerne. 

Daginstitutioner anbefaler, at der frigives 1 mio. kr. i 2009 til gennemførelse af 

renoveringsprojekter i henhold til vedlagte bilag. 

Bilag 

2009-36597 - Notat om indstillinger 




Daginstitutioner foreslår, 

at der gives anlægningsbevilling på 1 mio. kr. fra projekt nr. 4012 

Renovering af legepladser - daginstitutioner til forbedring af 

legepladssikkerheden i dagtilbud 0-5 år i 2009. 

Socialudvalgets beslutning den 14.04.2009 Punkt 9 



Anbefales 

13. Rammeaftalen 2010 mellem Regionsrådet og kommunerne i Region 

Hovedstaden - Ballerup Kommunes bidrag 



Resumé 

Sagen indeholder Ballerup Kommunes bidrag til Rammeaftalen 2010. Bidraget 

indgår i den samlede rammeaftale 2010 mellem Regionsrådet og kommunerne i 

Region Hovedstaden.

Rammeaftalen er et planlægningsværktøj, der skaber overblik over det samlede 

udbud og efterspørgsel af pladser indenfor det sociale område, det almene 

ældreboligområde, specialundervisning for voksne og visse ydelser omfattet af 

sundhedsloven. 

Redegørelse 

Kommunernes bidrag til rammeaftalen skal være regionen i hænde senest 1. maj 

2009. Inden da skal den enkelte kommunes bidrag godkendes i 

Kommunalbestyrelsen. I Ballerup Kommune vil rammeaftalen blive behandlet i 

Socialudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Desuden har 

materialet været sendt i høring i Handicaprådet. 

Efter den 1. maj udarbejder regionen et samlet udkast til Rammeaftalen for 2010. 

Denne sendes efterfølgende til kommunerne, og i september 2010 skal 

Kommunalbestyrelsen behandle forslag til den samlede rammeaftale. 

Hovedtræk og opmærksomhedspunkter i Ballerup Kommunes bidrag 

Generelt er der ikke de store ændringer i udbuddet af pladser. Dagtilbuddet 

Krumtappen ophører pr. 1. juli 2009 og klubbens nuværende 15 medlemmer 

tilknyttes andre tilbud i Kommunen. I stedet etableres et nyt dagtilbud i Krumtappen 

målrettet voksne yngre med psykisk udviklingshæmning. 

Der forventes en stigning i efterspørgsel af pladser i beskyttet beskæftigelse til 

psykisk udviklingshæmmede, personer med nedsat fysisk funktionsevne og 

sindslidende. Kommunen åbner i foråret 2009 et nyt beskæftigelsestilbud, hvor 

personalestaben primært udgøres af yngre voksne med udviklingshæmning. 

De fleste af kommunens tilbud har en belægningsprocent på 95 eller derover. På 

UUC Maglemosen er der fortsat en udfordring i at øge belægningen, idet den i dag 

er på 89,2 pct. 

På voksenområdet har Ballerup Kommune 20 udviklingshæmmede borgere på 

venteliste til bofællesskab. Dette forventes løst ved, at der etableres to nye 

bofællesskaber med personalemæssig døgnbemanding med åbning i 2011-2012. 

På Stokholtbuen forventes et behov for udbygning af fire skærmede enheder til fire 

beboere, og der er taget initiativ til en revurdering af den generelle 

personalemæssige dækning og de heraf afledte takstmæssige konsekvenser. 

Høring 

Materialet har været i høring i Handicaprådet fra den 4. – 20. marts 2009. 

Materialet er tilrettet i henhold til Handicaprådets bemærkning vedrørende 

tidspunktet for ibrugtagning af bofællesskaberne.

Følgende dokumenter ligger på sagen 

Besvaret tekstredegørelse Ballerup Kommune 

Besvaret spørgeskema angående efterspørgsel 2009-2013 

Besvaret spørgeskema angående udbud 2009-2013 

Besvaret spørgeskema angående efterspørgsel på autismeområdet 2009-2013 

Besvaret spørgeskema angående ventelister 2007-2009 

Besvaret spørgeskema angående belagte pladser 2007-2008 

Bilag 

2009-22660 - Ballerup Kommunes bidrag til Rammeaftalen 2010 

2009-33564 – Handicaprådets høringssvar vedr. Rammeaftalen 2010 




Job & Familie, Sundhed & Forebyggelse og Børn & Unge foreslår, 

at redegørelsen til Rammeaftalen 2010 godkendes. 

Socialudvalgets beslutning den 14.04.2009 Punkt 13 



Anbefales 

14. Slidlag, reparation og afstribning på kommunens vej- og stianlæg 2009, 

projekt nr. 9678 og 9669 - anlægsbevillinger 



Resumé

Miljø & Teknik har udarbejdet forslag til årets vedligeholdelse (slidlagsarbejder, 

reparation og afstribning) af kommunens vej- og stianlæg i 2009. 

Redegørelse 

I henhold til den senest administrativt ajourførte investeringsoversigt pr. december 

2008 er der på projekt nr. 9678 i 2009 afsat et rådighedsbeløb på 1,959 mio. kr. til 

vedligeholdelse af færdselsbelægninger. Endvidere er der, for at medvirke til at 

fastholde de kommunale vejes vedligeholdelsesstandard, på investeringsplanen, på 

projekt nr. 9669, afsat 2,0 mio. kr. i år til renovering af vejbelægninger. 

Budgettet for de samlede arbejder er følgende: 

1. Følgearbejder (brolæggerarbejde mv.) 300.000 kr. 

2. Udskiftning af brønddæksler mv. 200.000 kr. 

3. Reparationer (revneforsegling mv.) 200.000 kr. 

4. Opfriskning af vejstriber i udvalgte 

vejkryds 200.000 kr. 

5. Intern projektering og tilsyn 400.000 kr. 

6. Nye slidlag 2.659.000 kr. 

I alt 3.959.000 kr. 

Efter gennemgang af slidlagene på veje og stier og ved hjælp af 

planlægningsværktøjet VEJOPS er der udarbejdet nedennævnte forslag til nye 

slidlag: 

a. * Skovbovænget fra skoven til Syvendehusvej (3) 

b. Udbakken (4) 

c. * Energivej (2) 

d. * Sønderskovvej og Tværdiget (1) 

e. Vibyvej, Ståbyvej og Udbyvej (4) 

f. * Cykelstier i nord og sydsiden på Ågerupvej ml. Vestbuen og 

Ågerupvej nr. 42 

g. * Cykelsti i nordsiden på Skovlunde Byvej fra 

kommunegrænsen til Lautrupparken 

De anførte a., b., c. osv. refererer til strækninger vist på den udarbejdede plan. De 

med * angivne veje og stier udføres med pulverasfalt, asfaltbeton, grusasfaltbeton 

eller remix. De øvrige veje vil blive udført med overfladebelægninger.

(1) Betyder trafikvej m. busrute. Vedligeholdelsesniveau 1. 

(2) - lokalvej m. busrute/industrivej. Vedligeholdelsesniveau 2. 

(3) - lokalvej uden busrute. Vedligeholdelsesniveau 3. 

(4) - boligvej/adgangsvej. Vedligeholdelsesniveau 4. 

Bilag 

2009-32331 - Redegørelse af 23. marts 2009 vedrørende slidlag, reparation og 

afstribning på kommunens veje- og stianlæg 2009 

2009-38808 - Plan med udvalgte vej- og stistrækninger indtegnet 




Miljø & Teknik foreslår, 

at slidlagsprogrammet for 2009 godkendes, 

at der, til slidlags-, følge-, reparations- og afstribningsarbejder samt 

intern projektering og tilsyn, meddeles en anlægsbevilling på 

1,959 mio. kr., projekt nr. 9678 Vedligeholdelse af 

færdselsbelægninger, samt 2,0 mio. kr., projekt nr. 9669 

Renovering af vejbelægning, 

at slidlagene udbydes i begrænset licitation, og 

at der indhentes tilbud på afstribning sammen med årets øvrige 

stribearbejder under driftsbudgettet. 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 14.04.2009 Punkt 3 


Økonomiudvalgets beslutning den 21.04.2009 Punkt 14

Anbefales 

15. Varsling af nedbør/afstrømning ved brug af radar, deltagelse i projekt, 

projekt nr. 9291 - anlægsbevilling 



Resumé 

Der søges om en anlægsbevilling til ”Deltagelse i projekt om varsling af 

nedbør/afstrømning ved brug af radar – i kloakforsyningen.” 

Redegørelse 

Aflastninger af urenset spildevand, forårsaget af ekstreme regnhændelser med en 

kraftig påvirkning af vandmiljøet samt oversvømmelser af kældre til følge, kan 

formindskes. 

Dette kan ske ved en udbygning af afløbssystem og renseanlæg og/eller ved at 

optimere driften af de eksisterende anlæg/systemer. Ved at måle den stedligt 

fordelte nedbør over byen og bruge denne viden til at lave en forudsigelse af 

tilstrømningen til nøglepunkter i spildevandssystemet, muliggøres en bedre styring 

af afstrømningen gennem kloakker og renseanlæg, så risikoen for overbelastning 

reduceres betydeligt. 

Aalborg Universitetscenter, Fa. Krüger og en række kommuner har arbejdet et 

stykke tid med at bruge vejrradar til at forudsige voldsomme regnskyl, så skader 

på ejendom og miljø kan reduceres/minimeres. Projektet er nu så langt, at man har 

opfordret flere kommuner til at deltage. 

Omkostningerne ved deltagelse fordeler sig således: 

Opsætning af radarkommunikationsudstyr og software hertil 

samt software til regnstyring 500.000 kr. 

Database til opbevaring af indsamlede data 400.000 kr. 

I alt 900.000 kr. 

I henhold til den senest administrativt ajourførte investeringsoversigt pr. december 

2008 er der på projekt nr. 9287 - Målinger og undersøgelser - et rådighedsbeløb i 

2009 på 2,558 mio. kr., heraf vedrører 0,558 mio. kr. tidligere meddelte bevillinger.





at der meddeles en anlægsbevilling på 900.000 kr. til projekt nr. 

9291 Deltagelse i projekt om varsling af nedbør/afstrømning ved 

brug af radar, og 

at projektet finansieres ved nedskrivning af det afsatte 

rådighedsbeløb på projekt nr. 9287 Målinger og undersøgelser 

med 900.000 kr. 




Anbefales 

16. Trafiksikkerhedsplan 2008-2012 - endelig vedtagelse 

Sagsnr.: 2008-8016 


Teknik- og Miljøudvalget den 12. august 2008 Punkt 22 

Økonomiudvalget den 19. august 2008 Punkt 36 

Kommunalbestyrelsen den 25. august 2009 Punkt 28 

Resumé 

Forslag til Vej- og Trafiksikkerhedsplan 2008-2012 blev godkendt af udvalget den 

12. august 2008 samt Kommunalbestyrelsen den 25. august 2008. Planen har 

derefter været i offentlig høring fra den 15. september til 10. november 2008. 

Kommunen har modtaget 19 høringssvar, som omfatter 56 bemærkninger, samt en 

lang række kommentarer på det offentlige møde, der blev afholdt 16. september 

2008. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i prioriteringen af 

lokaliteter i Vej- og Trafiksikkerhedsplan 2008-2012, men vil blive overvejet ved en

senere detailprojektering af de trafiksikkerhedsprojekter, Kommunalbestyrelsen 

måtte beslutte. 

Redegørelse 

Høringssvar 

Skemaet i bilag 1 giver en oversigt over, hvem der har sendt et høringssvar, 

indholdet af høringssvaret, samt Miljø & Tekniks vurdering af høringssvaret. 

De 19 høringssvar, herunder 56 bemærkninger, fordeler sig således: 

· 6 høringssvar drejer sig om forhold i Måløv, som primært handler om for 

meget gennemkørende biltrafik eller hurtig kørsel, som giver utryghed for cyklister 

og fodgængere på: 

- Måløvhøjvej (privat fællesvej) 

- Måløv Hovedgade 

- Kratvej/Kærloden (børneinstitution) og udkørsel fra stikvej til Kærlodden 

- Kratvej ud for kirken 

- Måløv Parkvej/Smørum Parkvej (statskryds). 

· 10 høringssvar drejer sig om forhold i Ballerup, som handler om for meget 

trafik, støj, hurtig kørsel, kapacitetsproblemer med svingende trafik, manglende 

respekt for rødt lys, og ønske om 40 km/t zoner. 

- Egebjergområdet, flere grundejerforeninger ser frem til 40 km/t-zone 

- Egebjerg Bygade, for meget trafik 

- Skovvej, for meget trafik og hurtig kørsel 

- Vestbuen, for meget trafik og støj 

- Vestbuen/Bueparken krydset, rødkørsel 

- Vestbuen/Bispevangen krydset, venstresvingende trafik 

- Vestbuen/Telegrafvej krydset, højresvingende trafik 

· 2 høringssvar drejer sig om forhold i Skovlunde, herunder 

- opbakning til de lokaliteter (Ballerup Boulevard /Torvevej samt Ravnsletvej), 

som Kommunen har medtaget på sin prioriteringsliste 

- trafikale problemer i kryds Torvevej/Skovlunde Byvej ved Rema 1000, hvilket 

bør indtænkes ved evt. lukning af Ravnsletvej 

- Harrestrupvej – for hurtig kørsel og dårlige oversigtsforhold ud for Askeengen. 

· Borgermøde 

- Måløv Hovedgade vest for Kratvej, høj fart, meget sivetrafik 

- Ravnsletvej, høj lastbil-pct. og meget gennemkørende trafik 

- Telegrafvej/Vestbuen krydset, vild trafik til Teknisk Skole

- Cykelparkering på Grantofteskolen utilstrækkelig 

- Handelsskolen, der mangler P-pladser 

- 40 km/t-zoner er en god idé 

- Cykelsti på Harrestrupvej ønskes i den sydlige ende 

- Cykelsti mellem Malmparken-Ingevej ønskes 

- Ejbyvej – meget sivetrafik 

- Bueparken – tung trafik og høj hastighed. 

Som det fremgår af bilag 1 i kolonnen ”Konsekvenser”, har Miljø & Teknik vurderet, 

at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i prioriteringen af lokaliteterne i 

Vej- og Trafiksikkerhedsplan 2008-2012. Men Miljø & Teknik vil anvende 

kommentarerne ved en senere detailprojektering af de enkelte 

trafiksikkerhedsprojekter, Kommunalbestyrelsen måtte beslutte. 

Vej- og Trafiksikkerhedsplan 2008-2012, Handlingsplan ligger i sagen. 

Bilag 

2009-7240 - Oversigt over borgernes høringssvar og bemærkninger 

2008-59509 - Referat fra borgermøde den 16. september 2008 





at Vej- og Trafiksikkerhedsplan 2008-2012 godkendes. 




Anbefales 

17. Trafiksikkerhedsplan 2008-2012, projekt nr. 9693 - anlægsbevilling 



Teknik- og Miljøudvalget den 11. marts 2008 Punkt 11

Økonomiudvalget den 19. august 2008 Punkt 36 

Kommunalbestyrelsen den 25. august 2008 Punkt 28 

Resumé 

Vej- og Trafiksikkerhedsplan 2008-2012 er en revision af Handlingsplan for 

Trafiksikkerhed 2005. De projekter, som ikke blev realiseret i den forrige 

trafiksikkerhedsplan, er overført og medtaget i listen over 25 prioriterede 

trafiksikkerhedsprojekter i den nye plan. Miljø & Teknik har udarbejdet forslag til 

projekter, som skal optages på investeringsoversigten for at sikre realisering af den 

nye Vej- og Trafiksikkerhedsplan. 

Redegørelse 

Miljø & Teknik har udarbejdet forslag til projekter, som skal optages på 

investeringsoversigten for at sikre realisering af den nye Vej- og 

Trafiksikkerhedsplan. 

I forslaget er der lagt vægt på at få en glidende produktion, således at der hvert år 

bliver projekteret 2 projekter og udført 2 projekter. 

Af Bilag 1, skema 1, fremgår de vej- og trafiksikkerhedsprojekter, som var på 

investeringsoversigten pr. december 2008. 

Af Bilag 1, skema 2, fremgår Miljø & Tekniks forslag til ændret anvendelse af 

midlerne på investeringsoversigten for derved bedst muligt at kunne realisere 

Trafiksikkerhedsplanen. Miljø & Teknik har lagt vægt på at realisere de projekter, 

hvor der er konstateret den højeste uheldsfrekvens. 

Bortset fra, at der fremrykkes 100.000 kr. fra 2010 til 2009 er der ingen ændringer i 

det samlede afsatte beløb til trafiksikkerhedsprojekter. Der er derimod foretaget 

ændringer imellem projekterne, bortfald af nogle og introduktion af andre. Miljø & 

Tekniks forslag omfatter følgende (tal i [ ] refererer til lokalitetsnummer i 

trafiksikkerhedsplanen): 

· Projekt 9653 – Ballerup Nord (Syvendehusvej). 

1,7 mio. kr er bevilget og anlægsarbejderne forventes påbegyndt i efteråret 2009. 

· Projekt 9658 – Bybuen, renovering inkl. cykelsti. [15] 

Der er afsat 1,6 mio. kr i 2010. Miljø & Teknik foreslår, at der anvendes 0,2 mio. kr. 

i 2010 til projektering mens de 1,4 mio. kr. rykkes til 2011 til gennemførelse af 

projektet. 

· Projekt 9680 – Trafiksikkerhedsplanen revision. 

Der er afsat 100.000 kr. i investeringsoversigten, hvilket er et restbeløb fra en 

tidligere bevilling. Af de 100.000 kr. er der brugt 25.000 kr. De resterende 75.000 

kr. overføres til nyt projekt 9693 – 40 km zoner i boligområder. 

· Projekt 9682 – Trafiksikkerhedsplan gennemførelse. 

I perioden 2009-2012 er der afsat 1,7 mio. kr. I takt med at vi vælger, hvilke 

konkrete projekter, der skal gennemføres, overføres beløb fra dette anlægsprojekt

til de konkrete projekter. Vi overfører p.t. 1,2 mio. kr., og lader 0,5 mio. kr. stå 

tilbage til senere fordeling – herunder til revision af Vej- og Trafiksikkerhedsplanen, 

hvilket skal finde sted hvert 4. år (2012). 

· Nyt projekt 9693 – 40 Km zoner i boligområder 

Miljø & Teknik foreslår, at der anvendes 0,2 mio. kr. i år til gennemførelse af en 

forundersøgelse samt udarbejdelse af en plan for gennemførelse af 40 km/t-zoner i 

boligområder de næste 4 år. 

· Projekt 9703 - Krydsombygning og strækningssanering på Malmparken. [47] 

Der er afsat 3,2 mio. kr. i 2011. Projektet udgår som anlægsprojekt. 

· Projekt 9706 – Kratvej/Brydegårdsvej. 

Der er afsat 0,9 mio. kr. efter 2012. Beløbet reduceres til 0,6 mio. kr og fremrykkes 

til 2010 og 2011, således at der kan ske en forbedring af skolevejen til Måløv Skole, 

da vi har modtaget en del klager pga. utryghed. 

· Projekt 9804 – Ågerupvej cykelsti Hold-an vej – Vestbuen. [80] 

Der er afsat 3 mio.kr. efter 2012. Projektet fremrykkes til 2009-2010, men 

reduceres til 1,3 mio. kr. Anlæg af en egentlig cykelsti vil kræve ekspropriation, 

hvorfor der gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger, der ikke kræver 

ekspropriation. Teknik- og Miljøudvalget besluttede allerede på sit møde den 11. 

marts 2008 at bevilge 0,2 mio. kr. på projekt 9682 - Trafiksikkerhedsplan – 

gennemførelse til at udarbejde et projekt for Ågerupvej. Beløbet foreslås overført 

fra projekt 9682 til projekt 9804 i forbindelse med førstkommende ajourføring af 

investeringsoversigten. 

Af Bilag 1, skema 3, fremgår de projekter/vejkryds, som kan forbedres ved at 

foretage signaltekniske ændringer for driftsmidler til signalanlæg. 

I Trafiksikkerhedsplanens liste over de 25 prioriterede projekter er der en række 

kryds og vejstrækninger, hvor der er konstateret høj uheldsbelastning, men hvor vi 

har valgt ikke at inkludere dem i investeringsoversigten. Det skyldes at lokaliteterne 

indgår i andre projekter: 

· Baltorpvej, mellem Hold-an Vej og Vestbuen. [8] 

Vejstrækningen har en høj uheldsbelastning. Løses ved at indskrive strækningen i 

konkurrence-programmet for Ballerup Bymidte-projektet. 

· Bydammen [16] 

Vejstrækningen har en høj uheldsbelastning. Løses ved at indskrive strækningen i 

konkurrence-programmet for Ballerup Bymidte-projektet. 

· Hold-an Vej. [104, 105, 107] 

I henhold til Serviceaftalen var det planen at udarbejde en helhedsløsning for Holdan 

Vej. Miljø & Teknik foreslår, at projektet opdeles i en etape for den sydlige del 

(syd for Ågerupvej/Ballerup Boulevard) og en etape for den nordlige del (mellem 

Ågerupvej/Ballerup Boulevard og Ballerup Byvej). 

Projektet for den sydlige del omfatter bl.a. at der frigøres arealer til et boligbyggeri i 

den vestlige side af vejstrækningen overfor Hedegårdsparken. Da markedet for 

salg af byggegrunde ikke er det bedste for tiden, udskydes projektet indtil videre.

Den nordlige del af Hold-an Vej (nord for Ågerupvej/Ballerup Boulevard) vil blive 

behandlet under Bymidte-projektet, idet den tænkes indskrevet i 

konkurrenceprogrammet. 

I første omgang (2009) foreslår Miljø & Teknik, at der bevilges 0,2 mio. kr til 

projektering af projekt 9804 – Ågerupvej mellem Hold-an Vej og Vestbuen, samt 

0,175 mio. kr. til planlægning og projektering af 40 km zoner i boligområder (nyt 

projekt 9693). Den i bilag 1 foreslåede fordeling af de resterende midler til 

trafiksikkerhedsprojekter i 2010-2012 vil blive forelagt udvalget i 2010. 

Bilag 

2009-23104 - Bilag 1, Vej- og Trafiksikkerhedsprojekter på Investeringsoversigten 

2009-34783 - Geografisk kort med beliggenheden af de 25 prioriterede 

projekter, som er på investeringsoversigten 2008, og nye projekter som ønskes 

optaget på investeringsoversigten 2009-2012. 





at der meddeles en anlægsbevilling på 100.000 kr. til projekt nr. 

9693 – 40 km zoner i boligområder, og 

at projekt nr. 9693 – 40 km zoner i boligområder finansieres ved en 

nedskrivning på 100.000 kr. af projekt nr. 9682 

Trafiksikkerhedsplan gennemførelse. Dertil kommer, at der 

overføres ubrugt restbeløb (bevilget 11. marts 2008) på 75.000 

kr. på projekt nr. 9680 Trafiksikkerhedsplan revision. 




Anbefales

18. Kolonihavernes videre fremtid 

Sagsnr.: 2008-7778 


Kommunalbestyrelsens temamøde den 5. november 2008 

Teknik- Miljøudvalget den 11. november 2008 Punkt 13 

Teknik- Miljøudvalget den 2. december 2008 Punkt 10 

Resumé 

Kolonihavespørgsmålet er på dagsordenen af flere grunde. Denne sag fokuserer 

på at bevare kolonihaverne som kolonihaver, at forhindre anvendelse som 

helårsbolig, at gennemføre en kloakering af haverne over tid og at øge samarbejdet 

med Kolonihaveforbundet og kolonihaveforeningernes bestyrelser om fælles 

interesser. 

Sagen genfremsættes for at give den samlede kommunalbestyrelse mulighed for at 

tage stilling til sagen. 

Redegørelse 

Kolonihavespørgsmålet er blevet aktuelt af flere årsager. Vi ønsker, at 

kolonihaverne fortsat skal fungere som den almindelige borgers mulighed for, i 

sommerhalvåret, at få adgang til en billig have og et fristed i rare omgivelser. 

Samtidig sker der i disse år en glidende overgang, hvor nye kolonihaveejere stiller 

højere og højere krav til den sommerbolig de vil have i kolonihaven. 

De tidligere meget primitive kolonihavehuse bliver ofte, ved ejerskifte, fornyet med 

mere moderne kolonihavehuse, hvor der nemt kan installeres bad og toilet. Hertil 

kommer, at mange kolonihaveejere gerne ser, at den dagligdags komfort de har 

derhjemme, også er at finde i kolonihaven. 

Således vil der i fremtiden komme flere og mere moderne hårde hvidevarer, der vil 

øge behovet for en mere langsigtet spildevandsteknisk løsning, end den 

kolonihaveejeren i dag kan få, ved at installere samletanke til deres husspildevand. 

Tømningsomkostningerne for samletanke er i gennemsnit 2–6 gange dyrere end de 

almindelige omkostninger til afledningsbidrag, der er for husspildevand der ledes til 

kloakken. 

Således bør fokus for håndtering af den voksende spildevandsproblematik i 

kolonihaverne være, at der bør satses på, gennem fælles dialog med

kolonihavebestyrelserne, at alle kolonihaveforeninger på længere sigt skal 

kloakeres. 

Dertil kommer de nationale vandplaner, der bl.a. vil fastsætte den fremtidige ramme 

for beskyttelsen af vandløb og grundvand. Her vil kolonihaverne i Ballerup 

Kommune komme i et særligt fokus, idet de fleste af kommunens godt 3.300 

kolonihaver ligger i områder med regionale interesser indenfor både grundvand og 

overfladevand. 

Anledning 

Anledningen til at drøfte kolonihavernes fremtid er: 

· at 3 haveforeninger har henvendt sig til Kommunen med ansøgning om, eller 

sonderinger i forhold til, at gennemføre en kloakering, 

· at flere kolonihaveforeninger er ved at nedsætte arbejdsgrupper til at 

undersøge og udarbejde skitseprojekter for en kloakering. 

· at omfanget af ulovlig anvendelse af kolonihaverne i vintersæsonen 

(permanent beboelse) tilsyneladende er stigende, og 

· at ny kommuneplan er under udarbejdelse. 

Baggrund 

Ballerup Kommune er en af de kommuner i landet med flest kolonihaver. De fleste 

af disse haver er registreret som varige og må i henhold til Kolonihaveloven ikke 

nedlægges, med mindre kommunen finder et erstatningsareal. Men 

haveforeningerne og kolonihave-ideen er truet ”indefra” ved, at interessen for – 

ulovligt - at anvende kolonihaverne som billig helårsbolig er stigende. Det skyldes 

dels boligmarkedet, der har gjort det vanskeligt for kommende boligejere at 

erhverve et almindeligt hus/lejlighed på grund af de høje priser, dels at havehusene 

ikke længere er primitive bygninger, men i stigende omfang små sommerhuse med 

isolering og moderne faciliteter. 

Denne udvikling er uønsket af flere grunde: 

· det er ulovligt at have folkeregisteradresse der, samt at overnatte i huset i 

vinterhalvåret ud over en begrænset periode (eksempelvis 21 dage), 

· det strider mod den oprindelige intention med kolonihaver, 

· det er i modstrid med planlægningen, da kolonihaveområderne er beliggende i 

det åbne land, og skal bibeholdes som en del af et rekreativt område, og 

· ethvert skridt i retning af intensiveret anvendelse er i strid med både regionale 

og kommunale planintentioner. 

Der er derfor behov for at arbejde helhedsorienteret med 

kolonihaveproblematikken. Her i sagen redegøres kort for de problematikker, der er 

behandlet. De nedenstående punkter er uddybet i et notat, der er vedlagt sagen 

som bilag.

Kloakering 

Kommunen vil arbejde for, at kolonihaverne kloakeres for at sikre grundvand og 

vandløb imod en trussel om forurening under følgende retningslinjer: 

· Kolonihaverne kloakeres i en takt, så de frivillige projekter fremmes først. 

Endvidere prioriteres de haver, der ligger i kildepladszoner og på de mest sårbare 

områder. 

· De enkelte haveejere skal gives mulighed for en tilslutning over tid, 

eksempelvis i forbindelse med ejerskifte, 

· Alle kolonihaveforeninger skal være kloakerede inden 2015, således at der er 

mulighed for at den enkelte haveejer kan tilsluttes. 

Miljø & Teknik skal – i tilknytning til den kommende spildevandsplan - udarbejde en 

implementeringsplan for kloakering af kolonihaveområderne, som tager 

udgangspunkt i ovennævnte principper. 

Planen afstemmes med Kolonihaveforbundet for Danmark, Omegnens 

Fritidshaveforening, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (der ejer den 

jord som nogle haveforeninger ligger på) og med de enkelte haveforeninger, samt 

forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse. 

Planen skal beskrive, hvorledes kloakeringen og finansieringen heraf kan 

gennemføres med overgangsordninger, så alle får en rimelig frist for tilslutning og 

dermed tid til at planlægge deres fremtid. Planen skal endvidere belyse muligheden 

for, om kolonihaveforeninger med stor egenkapital - mod pant i haverne - kan 

lægge ud for fællesomkostningerne for særligt mindrebemidlede. 

Budgetudgiften til den fælles kloakering af kolonihaverne Tjørnebjerg, Kildegården 

og Hanevadsholm ligger på mellem 32.000 kr. og 45.000 kr. pr. havelod. Dertil skal 

lægges de udgifter, som den enkelte haveejer får ved at tilslutte sit kolonihavehus 

til spildevandssystemet. Denne udgift vil variere meget i forhold til huset 

installationer og placering på grunden, men Miljø & Teknik vurderer, at den 

gennemsnitlige udgift vil ligge på mellem 20.000 kr. og 30.000 kr. 

Ballerup Kommune udarbejder løbende materiale til støtte for beslutningsprocessen 

i den enkelte forening. Dette materiale omfatter: Udkast til spildevandslav, tillæg til 

spildevandsplan samt indsamling og udveksling af erfaringer mellem de enkelte 

kolonihaveforeninger. 

Vandforsyning 

Kommunen vil arbejde for, at der, i forbindelse med udskiftning af ledningsnettet, 

etableres individuelle fordelingsvandmålere for at medvirke til at nedbringe 

vandforbruget. Etableringen af fordelingsvandmålere er vigtigt, idet den kommende 

afledningsafgift kun kan beregnes, hvis de kolonihaver, der afleder spildevand til

kloaknettet, har individuel fordelingsvandmåler. Endvidere er erfaringerne med 

individuel vandaflæsning den, at man ved selvaflæsning får større fokus på 

forbruget, og derved har et større personligt incitament til at spare på vandet. 

Forsyning Ballerup undersøger i øjeblikket, om selskabet er forpligtiget til at 

overtage de kommende opsatte vandmålere i kolonihaveforeningen. 

Håndhævelse af forbud imod helårsbeboelse 

Kommunen vil intensivere samarbejdet med Kolonihaveforbundet og 

kolonihaveforeningernes bestyrelser om at håndhæve forbuddet imod 

helårsbeboelse i kolonihaverne. Her er det vigtigt at pointere, at det er 

kolonihavebestyrelserne, der har lovhjemmel til at ekskludere andelshavere, der 

overtræder foreningens vedtægter og kolonihavelovens bestemmelser for 

overnatning i vinterhalvåret. Ballerup Kommune har kun påtaleret over for 

bestyrelserne, såfremt bestyrelsen ikke opretholder de ovennævnte regler for 

ophold i kolonihaveforeningen. 

Bilag 

2008-70377 - Kolonihavernes fremtid i Ballerup Kommune – uddybende 

redegørelse 

2009-33176 - Notat om hovedtidsplanen for kloakering af kolonihaveforeningerne i 

Ballerup Kommune 

2009-20310 - Notat om forbud imod helårsbeboelse i kolonihaver 





at samarbejdet med Kolonihaveforbundet, lokalforeninger og 

bestyrelser intensiveres for at forhindre helårsbeboelse i 

haveforeningerne, 

at Kommunen – i samarbejde med Kolonihaveforbundet og 

lokalforeninger – udarbejder en implementeringsplan for kloakering af 

haveforeningerne med lempelige overgangsordninger for tilslutning, 

for derved at forhindre, at omkostningerne forbundet hermed får 

indflydelse på den sociale sammensætning af haveforeningens 

medlemmer, 

at Kommunen virker for at opretholde deklarationer, der medfører, at 

Kolonihaveforbundet for Danmarks regler om vurdering følges, så 

prisglidning forhindres, og

at Kommunen undlader at fremme ønsker om, at kolonihaveområder 

overføres til sommerhusstatus. 



men det sidste at-punkt ændres til: 

at Kommunen fastholder at kolonihaveområder ikke overføres til sommerhusstatus. 


Tilbagesendes Teknik- og Miljøudvalget til fornyet behandling 

19. Sømose Å, regulering ved Mileparken - VVM-screening 



Teknik- og Miljøudvalget den 9. september 2008 Punkt 11 

Resumé 

Det er ved en VVM-screening vurderet, at reguleringen af Sømose Å ved 

Mileparken ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Reguleringen kan derfor foretages uden en forudgående VVM-redegørelse. 

Redegørelse 

Herlev Kloak A/S har, som bygherre, den 10. marts 2009 anmeldt anlægsprojektet 

Regulering af Sømose Å (2009-27368). 

Projektet er omfattet af planlovens bestemmelser om Vurdering af Virkning 

på Miljøet (VVM). Det skal derfor med en VVM-screening afgøres, om der skal 

udarbejdes en VVM-redegørelse for anlægsprojektet. 

Sømose Å løber i kommunegrænsen til Herlev Kommune. Begge kommuner skal 

derfor tage stilling til ovennævnte spørgsmål. 

Efter aftale er VVM-screeningen, jf. bilag 1, udarbejdet i samarbejde med Herlev 

Kommune.

Reguleringen drejer sig om ca. 150 m af Sømose Å nord for Mileparken, jf. bilag 2. 

Sømose Å skal reguleres ved, at der fjernes et eksisterende styrt og opstrøms 

derfra etableres et nyt stryg. Ved reguleringen anlægges vandløbet med en lidt 

dybere bund og der etableres flere mindre slyngninger. Åens sider sikres med 

marksten, og bunden under broen ved Mileparken sikres med præfabrikerede Uformede 

betonelementer, for at broen ikke kommer til at sætte sig. 

Når reguleringen udføres, er det muligt at etablere 2 afløb fra olieudskillere ved 

Mileparken 23. 

VVM-screeningens konklusion er, at vandløbsreguleringen vil forbedre vandmiljøet 

lokalt i Sømose Å. Reguleringen vedrører dog kun en lille strækning af vandløbet, 

og effekten er ikke så markant, at den kan øge vandløbets samlede kvalitet 

væsentligt. 

Det antages derfor, at reguleringen ikke vil kunne få væsentlig indvirkning på 

miljøet, og den kan derfor foretages uden en forudgående VVM-redegørelse. 

Bilag 

2009-35430 - VVM-screening (Bilag 1) 

2009-35496 - Luftfoto (Bilag 2) 





at den anmeldte regulering af Sømose Å kan udføres uden 

udarbejdelse af en VVM-redegørelse, idet projektet har positive 

virkninger på miljøet. 




Anbefales 

20. Bygningsfornyelse m.m. 2009 - vejledende udgiftsramme



Resumé 

Velfærdsministeren er i 2009 bemyndiget til at meddele tilsagn om statsstøtte til 

bygningsfornyelse, byfornyelse og boligforbedring inden for en samlet statslig netto 

ramme på 191,1 mio. kr. 

Kommunerne skulle inden den 1. februar 2009 søge om at få tildelt en vejledende 

udgiftsramme. 

Ballerup Kommune har ansøgt om del af rammen og fået tildelt en vejledende 

udgiftsramme på 200.000 kr. 

Redegørelse 

Udgiftsrammen er fordelt til de ansøgende kommuner efter objektive fordelingstal, 

der afspejler den enkelte kommunes relative andel af det samlede 

byfornyelsesbehov. 

Udgiftsrammen til den enkelte kommune er på mindst 200.000 kr. og er summen af 

grundfordeling og overudmelding. Grundfordelingen angiver kommunens andel af 

den samlede udgiftsramme. Erfaringer viser, at mange kommuner ikke benytter 

grundfordelingen, og derfor gives der en overudmelding. 

Den samlede nettoramme er 191,1 mio. kr., men pga. overudmeldingen er der givet 

vejledende udgiftsrammer for i alt 249,1 mio. kr. Derfor er kommunerne ikke 

endeligt sikre på at få en andel af rammen, før der er søgt om et bindende tilsagn. 

Det bindende tilsagn søges gennem BFO- & BFU-systemet. Fristen for hjemtagelse 

af bindende tilsagn er den 18. december 2009. Såfremt rammen er opbrugt inden, 

vil det ikke være muligt at hjemtage bindende tilsagn. 

Støtten kan anvendes til bygningsfornyelse i henhold til Lov om byfornyelse og 

udvikling af byer og Lov om byfornyelse samt til byfornyelse og boligforbedring i 

henhold til Lov om byfornyelse og boligforbedring. 

Kommunerne har mulighed for at overdrage udgiftsrammen til andre kommuner, jf. 

Lov om byfornyelse og udvikling af byer. 

Velfærdsministeriets udmelding af 13. marts 2009 med bilag ligger i sagen. 


Økonomiudvalget



at orienteringen tages til efterretning. 




Til efterretning

21. april 2009 - Ballerup Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?