Den næste følgevirkning var etablering af <strong>Hals</strong> Havn. Så længe der har været menneskelig aktivitet ved <strong>Hals</strong>, har der også været en natur<strong>havn</strong>, men med renæssancetiden 1536-1660, hvor skibstrafikken blev mere omfattende og skibene større, opstod behov for et egentligt <strong>havn</strong>eanlæg ved <strong>Hals</strong>, bl.a. fordi Limfjorden, og dermed <strong>Aalborg</strong> Havn, frøs tidligere til om vinteren, og isen brød senere op om foråret. Man kunne sejle fra <strong>Hals</strong> en større del af året. I 1655 flyttedes så toldstedet fra <strong>Aalborg</strong> til <strong>Hals</strong>, og man opførte de til denne gerning nødvendige bygninger, samt <strong>Hals</strong> Skibsbro, der kom til at udgøre den første menneskeskabte <strong>Hals</strong> Havn. Toldeftersyn af ind- og udgående skibe fandt sted i <strong>Hals</strong> frem til 1911. Endnu står en del af toldvæsnets bygninger i byen, kendelige ved, at de er større og højere end de fleste andre huse. Sammen med lodser fra det tidligere omtalte <strong>Hals</strong> Lodseri, toldembedsmænd, købmænd, garnison o.s.v., opnåede <strong>Hals</strong> by en befolkningsammensætning, med en ”overklasse af verdensmænd,” som man ikke kender det fra byer af tilsvarende størrelse. Dette afspejler sig gennem hele historien, fra fremmedartede officerer i renæssancetiden til 1800-1900-tallets forenings- og erhvervsliv. Den tredje væsentlige forudsætning for områdets egenart er netop <strong>Hals</strong> by. Allerede i middelalderen klagede <strong>Aalborg</strong>købmænd over den tuskhandel, der gik i svang her. For at drive handel og håndværk krævedes købstadsprivilegier, og sådanne havde <strong>Hals</strong> ikke. Det fik byen i 1656. Man ønskede at etablere <strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn en ny, stor fæstnings- og handelsby her; et bymæssigt centrum for hele Vendsyssel, til afløsning af aktiviteterne i <strong>Aalborg</strong>, Sæby, Hjørring m.v. Købstadsprivilegierne for <strong>Hals</strong> indeholdt ikke blot de almindelige rettigheder til at drive handel og håndværk. I rettighederne blev endvidere slået fast, at enhver, der henvendte sig til bystyret i <strong>Aalborg</strong>, kunne få udpeget en grund i <strong>Hals</strong>, og når man havde bebygget denne, ville man få overdraget grunden kvit & frit, til evig arv & eje. Desuden blev det besluttet, at alle, der bosatte sig i <strong>Hals</strong>, ville få 20 års fuldstændig frihed for alle nuværende og kommende, ordinære og ekstraordinære skatter og afgifter. Også på det byplanmæssige område fik disse bestræbelser konsekvenser, idet en af de ingeniører, som i 1650’erne arbejdede på <strong>Hals</strong> Skanse, tillige udstak planer for forløb af torv og gader i <strong>Hals</strong>. Det nuværende <strong>Hals</strong> Torv med udgående gader er et direkte resultat af renæssancetidens bestræbelser. De store planer blev aldrig til noget, dels på baggrund af modstand fra <strong>Aalborg</strong>købmændene, som for en stor dels vedkommende også var <strong>Aalborg</strong>s bystyre, og dels på baggrund af de krige og ødelæggelser, som stedet, byen, <strong>havn</strong>en og i særdeles skansen tiltrak. Sammenfattende for den udvikling som <strong>Hals</strong> Skanse, <strong>Hals</strong> Havn og <strong>Hals</strong> By har gennemgået må det konkluderes, at man i <strong>Hals</strong> har fået en bymæssig, topografisk og befolkningsmæssig profil, som man ikke kender fra andre byer af tilsvarende størrelse. For så vidt angår <strong>havn</strong>en må det konkluderes, at denne på den ene side har været under stadig udvikling og forandring, mens på
den anden side netop denne udvikling og forandring lader sig aflæse i <strong>havn</strong>ens struktur. Eksempelvis er Restaurant Havkatten placeret på det område, som udgjorde molehovedet på den første <strong>Hals</strong> Skibsbro fra 1655. Hvad endelig ang. skansen, så er det netop den som er baggrund for udvikling af såvel by som <strong>havn</strong>. For at forstå skansens centrale rolle i denne udvikling er det vigtigt at bevare de forhold, som betingede denne. Det gælder eksempelvis muligheden for at betragte indsejlingen til Limfjorden fra skansens volde, og det gælder muligheden for at betragte skansen fra <strong>havn</strong>eområdet. Hvalgabet i <strong>Hals</strong>, ukendt årstal. Foto: <strong>Hals</strong> Museum. <strong>Kulturmiljøregistrering</strong> <strong>Hals</strong> Havn