Kulturmiljøregistrering Hals havn - Aalborg Kommune

Den næste følgevirkning var etablering af Hals Havn. Så længe
der har været menneskelig aktivitet ved Hals, har der også
været en naturhavn, men med renæssancetiden 1536-1660,
hvor skibstrafikken blev mere omfattende og skibene større,
opstod behov for et egentligt havneanlæg ved Hals, bl.a. fordi
Limfjorden, og dermed Aalborg Havn, frøs tidligere til om
vinteren, og isen brød senere op om foråret. Man kunne sejle
fra Hals en større del af året. I 1655 flyttedes så toldstedet fra
Aalborg til Hals, og man opførte de til denne gerning nødvendige
bygninger, samt Hals Skibsbro, der kom til at udgøre
den første menneskeskabte Hals Havn. Toldeftersyn af ind- og
udgående skibe fandt sted i Hals frem til 1911. Endnu står en
del af toldvæsnets bygninger i byen, kendelige ved, at de er
større og højere end de fleste andre huse.
Sammen med lodser fra det tidligere omtalte Hals Lodseri,
toldembedsmænd, købmænd, garnison o.s.v., opnåede Hals
by en befolkningsammensætning, med en ”overklasse af verdensmænd,”
som man ikke kender det fra byer af tilsvarende
størrelse. Dette afspejler sig gennem hele historien, fra fremmedartede
officerer i renæssancetiden til 1800-1900-tallets
forenings- og erhvervsliv.
Den tredje væsentlige forudsætning for områdets egenart er
netop Hals by. Allerede i middelalderen klagede Aalborgkøbmænd
over den tuskhandel, der gik i svang her. For at drive
handel og håndværk krævedes købstadsprivilegier, og sådanne
havde Hals ikke. Det fik byen i 1656. Man ønskede at etablere
Kulturmiljøregistrering Hals Havn
en ny, stor fæstnings- og handelsby her; et bymæssigt centrum
for hele Vendsyssel, til afløsning af aktiviteterne i Aalborg, Sæby,
Hjørring m.v. Købstadsprivilegierne for Hals indeholdt ikke blot
de almindelige rettigheder til at drive handel og håndværk. I rettighederne
blev endvidere slået fast, at enhver, der henvendte
sig til bystyret i Aalborg, kunne få udpeget en grund i Hals, og
når man havde bebygget denne, ville man få overdraget grunden
kvit & frit, til evig arv & eje. Desuden blev det besluttet, at alle,
der bosatte sig i Hals, ville få 20 års fuldstændig frihed for alle
nuværende og kommende, ordinære og ekstraordinære skatter og
afgifter. Også på det byplanmæssige område fik disse bestræbelser
konsekvenser, idet en af de ingeniører, som i 1650’erne arbejdede
på Hals Skanse, tillige udstak planer for forløb af torv og
gader i Hals. Det nuværende Hals Torv med udgående gader er et
direkte resultat af renæssancetidens bestræbelser.
De store planer blev aldrig til noget, dels på baggrund af modstand
fra Aalborgkøbmændene, som for en stor dels vedkommende
også var Aalborgs bystyre, og dels på baggrund af de
krige og ødelæggelser, som stedet, byen, havnen og i særdeles
skansen tiltrak.
Sammenfattende for den udvikling som Hals Skanse, Hals Havn
og Hals By har gennemgået må det konkluderes, at man i Hals
har fået en bymæssig, topografisk og befolkningsmæssig profil,
som man ikke kender fra andre byer af tilsvarende størrelse. For
så vidt angår havnen må det konkluderes, at denne på den ene
side har været under stadig udvikling og forandring, mens på